Det ny Svenstrup H - del 18

fortsat fra del 17

Jernbaneskinner er som bekendt typisk fastholdt på sveller af træ, jern eller beton, så alle relevante afstande og især sporvidden sikres fastholdt. Ligeledes må der ikke forekomme større interne bevægelser mellem de to skinnestrenge, når disse belastes af et tog, da dette logisk nok kan føre til katastrofale situationer. Vigtigt er naturligvis samtidig, at selve svellerne er passende fastgjort i underlaget, hvorfor man stort set overalt i verden anvender den samme teknik med at opbygge en tracé af knuste sten, der komprimeres og afrettes inden sveller og skinner lægges. Koten på skinnestrengene må naturligvis udmåles præcist, så hældninger, overhøjder i krumninger osv. kommer til at være som planlagt. Imellem svellerne lægges et lag skærver, der er med til at forhindre sporet i at skride sideværts og på langs. På stations og værkstedsområder, samt strækninger med lave hastigheder og mindre belastning, kan man slippe afsted med at lægge sporene i groft grus, hvilket i sagens natur er økonomisk fordelagtigt. Hele denne ballasteringsproces foretages i dag fuldt maskinelt med brug af hertil indrettede specielle vogntog.

Ovenstående er naturligvis viden, der er grænsende til det banale blandt jernbaneentusiaster, men bør netop derfor eftergøres bedst muligt på vores modelbaneanlæg. Og dette uanset hvilket skinnesystem man måtte anvende; 2- eller 3-leder; med eller uden påstøbt ballast.

Så er læseren allerede bekendt med hvordan der lægges skærver på modelbanen, vil der nok ikke være så meget direkte nyt at finde i indeværende artikel. Jeg håber dog alligevel, at der læses videre.

Der er i tidens løb skrevet mangt og meget om modelbaneskinner og disses udseende versus virkeligheden og ofte har debatten nået højder, der har været tæt på at udløse verdenskrige. Det er bestemt ikke tanken at initiere nogen nye diskussioner her - blot vil jeg prøve at demonstrere for læseren, at også Märklins ellers tit udskældte c-skinne system faktisk godt kan ballasteres og dette endda med et ganske tilfredsstillende resultat.

Det er dog en forudsætning, at skinnestrenge og evt. sveller er eller skal males/patineres, men flere andre faktorer bør dog overvejes grundigt, før man påbegynder opgaven: 

• Hvor mange meter synlig strækning haves? Orker man egentlig opgaven?
• Er skinnerne klar til ballastering, dvs. er alle elektriske adskillelser, sporskiftemotorer osv. installeret?
• Vil man lægge skærver mellem svellerne eller kun på skuldrene af tracéen?
• Hvilket land/område skal modelbaneanlægget efterligne, dvs. hvilke farver og former på ballasten ønskes?
• Er man tilhænger af rigtige knuste sten, nøddeskaller, kunstprodukter, korksmuld el. lign.?
• Og da en del ballastprodukter er ret kostbare, kan en økonomisk vurdering af hele opgaven evt. være relevant.

Der er ingen tvivl om at ballastering på modelbanen er en tidskrævende opgave. Jeg har selv arbejdet med dette af flere omgange hen over årene, både på tidligere og mit nuværende anlæg, og jeg må indrømme, at jeg stort set hver eneste gang er gået i stå efter at have færdiggjort blot nogle ganske korte strækninger. Arbejdet har således primært været udført på områder ved stationerne Svenstrup H og Bakkedal og på enkelte helt korte strækninger, eks. omkring en vejkrydsning. Med andre ord, reelt set kun på lokaliteter, hvor behovet for en hurtig færdiggørelse har været tilstede.

Den anvendte metode har altid været med udgangspunkt i den samme enkle opskrift, hentet fra det tyske jernbanemagasin MIBA. Jeg har i flere artikler vist billeder og beskrivelser heraf, men for de læsere, der ikke tidligere har læst med, går metoden i al sin enkelthed ud på først at lave en ”spartelmasse” af fint sand, der er blandet med hvid lim, vand og en smule sort farve. Med denne masse kan terrænet mellem de forskellige spor på let vis hæves de nødvendige millimeter og underlaget på de skrå kanter på tracéerne formes med en mere flad vinkel end c-skinnens egen medfødte ballast. 

Her er c-skinnen i profil: 

og her til sammenligning en skitse af Banedanmarks norm for tracé-opbygning:

Som antydet, udestår der en hel del arbejde og planen her indikerer hvilke strækninger på Svenstrup H, der i skrivende stund mangler ballast (rød) og hvilke der allerede er ballasteret eller er lagt i grus (grøn):

Så det er blot at komme i gang...

Alle skinnestrenge blev i sin tid malet rustbrune med relativt billig akrylmaling, før sporene overhovedet blev lagt. Sveller og "Klein Eisen" har jeg generelt ikke malet, men måske dette sker på et senere tidspunkt - eventuelt med airbrush teknik. Jeg har i nogle tilfælde brugt at sætte maskeringstape på siderne af de lagte skinner, før udlægningen af spartelmassen. Tanken hermed var, at man i tilfælde af ændringer eller ved fjernelse af et spor ville komme lettere om opgaven. Om dette reelt holder stik, er jeg dog ikke længere helt sikker på og måske forekommer dette også mindre relevant, jo ældre man bliver.

Næste trin er naturligvis at udlægge den valgte ballast-blanding. Der findes forskellige mere eller mindre velegnede moderne hjælpeværktøjer til den del af festen, eksempelvis denne ballastvogn/-dispenser, der ifølge leverandøren blot skal fyldes med skærver og trækkes forsigtigt hen over sporet:

Man skal naturligvis være klar over, at sådanne skærvefordelere ikke kan anvendes overalt og at de typisk efterlader en forholdsvis bred tracé. Så udstyret egner sig umiddelbart bedst til de "lange strækninger", hvilket naturligvis også giver en vis besparrelse i tid. 

Personligt foretrækker jeg at anvende den klassiske gamle 35 mm fotodåse til udlægningen. Det er en god ide at dele opgaven i mindre bidder og færddiggøre måske maksimalt en meters penge ad gangen. Efter udlægningen børstes kornene på plads med en egnet pensel og der bankes let på sporet med en hård genstand, så skærverne retter sig ind efter hinanden og pakker sig pænt sammen. Da c-skinnerne som nævnt er født med en komplet imitation af ballasten, kan det ofte være en smule besværligt at tilføje ekstra ballast mellem svellerne, da mellemrummene allerede er fyldt delvist ud. Under alle omstændigheder ser resultatet dog bedst ud, hvis denne del også udføres. Vær dog opmærksom på at bruge en kornstørrelse "fine" og at alle overskydende skærver fjernes fra sveller og punktkontakter.

Herefter kan strækningen sprayes med en smule vand, tilsat ganske lidt afspændingsmiddel. Jeg bruger her en lille forstøverflaske, der engang har indeholdt brille-rens, da jeg synes større flasker har en tendens til at sprede unødvendigt meget vand ud over det hele. Nogle foretrækker isopropanol alkohol i stedet for vand – fordelen herved er en hurtigere fordampning, mens vand ikke giver lugtscener og svimmelhed. Begge midler virker.

Slutteligt skal ballasten fæstnes godt til underlaget. Jeg har læst om folk, der har sprunget dette trin over og ladet ballasten ligge løst, men risikoen for at løse partikler ender i tandhjulsdrevene på et kostbart lokomotiv er i min verden for stor. Og lad nu være at spare nogle få kroner og bruge billig hvid lim til opgaven, da dette i visse tilfælde kan forårsage en uheldig sammenklistring af ballasten og dermed ruinere hele resultatet. Jeg taler her af erfaring. Brug i stedet en dedikeret ballastlim fra eksempelvis Noch, Busch eller Woodland.

Som nævnt ovenfor, er der uendeligt mange muligheder omkring valget af selve ballasten. Over årene har jeg købt og eksperimenteret med mange forskellige produkter og således stille og roligt pejlet mig ind på, hvad jeg synes bedst om på min bane og ikke mindst, hvad jeg kan lide at arbejde med. Så der er en pæn bunke forskellige produkter at finde på hylden i mit modelbaneskab:

Enkelte strækninger har hen ad vejen således måttet pilles op og om-ballasteres, da resultatet var blevet for ringe. Den slags kaldes vel for erfaring. Min personlige konklusion er, at Hobbytrades lys grå, fine, nr. 4076 er og bliver den blanding jeg finder bedst ligner en gennemsnitlig dansk DSB strækning. Så denne er eller skal anvendes på hovedparten af mine skinner. Desværre er produktet udgået af produktion, men som alternativ kan anvendes et mix af Woodland Scenics B82, Hobbytrade 4076 i size medium og Busch 7069:

Denne blanding giver en næsten identisk 4076 (fine), dog i sagens natur lidt mere grovkornet.

Enkelte korte strækninger på anlægget har fået en næsten helt hvid ballast for at indikere et nyligt udført reparationsarbejde. Til dette er anvendt en Woodland B81, fine.  Andre steder har jeg anvendt en finkornet ensfarvet ballast som bund, eks. Woodland B82 og derefter ”lagt toppen” med en af de førstnævnte typer.

Så mulighederne er nærmest uendelige og udseendet på de forskellige strækninger må efter min opfattelse gerne afvige lidt fra hinanden, da dette jo afspejler virkeligheden. Anvendelse af blot en 2-3 forskellige blandinger synes jeg gør et modelbaneanlæg meget mere interessant at betragte. Heri kan man naturligvis være enig eller ej.

Det må bemærkes, at visse ballastprodukter kan ændre farve i forbindelse med påføringen af lim. Især de mørke basaltfarver fra eks. tyske Noch risikerer at blive næsten kulsorte i det færdige resultat. Og basalt er netop den farve, der umiddelbart matcher c-skinnernes udseende. Så devisen er, prøv dig frem, før du får lagt metervis af noget du ikke bliver glad for. 

Den utrættelige Martin fra "Märklin of Sweden" har nyligt aftestet en masse forskellige ballasttyper, så i hans internetunivers er der en masse info at hente.

Men nu ikke mere teoretisk snak. Der lægges hårdt ud med den nord-syd gående strækning, længst mod vest og der anvendes den alternative blanding på den allerede udlagte og hærdede spartelmasse:

Der kommes rigeligt med Heki ballastlim på:

Her var det så, at modelbyggeren opdagede fadæsen. Heki's nr. 3342 er en latexbaseret lim, der skal påføres overfladen FØR ballasten lægges ud. Med andre ord vil den danne en grim og evigt klistret overflade på ballasten. Altså, en "ommer" og det er med at finde støvsugeren frem hurtigst muligt:

Så vi bider tænderne sammen og prøver en gang til. Denne gang lykkes det meget bedre og ikke mindst med anvendelse af en korrekt limtype fra NOCH:

Næste runde er den øst-vest gående strækning mellem Bakkedal og Svenstrup:

Der mangler dog først en smule finish på afvandingsgrøften langs sporet på de sidste meter frem til jernbanebroen. Og den slags etableres lettest inden skærverne lægges. Med strimler af "vildgræs-tæppe", der limes ned i den allerede gravede grøft er opgaven dog hurtigt overstået. En håndfuld knappenåle fikserer det hele, mens limen tørrer. Det er således passende at udføre ballasteringen frem til dette punkt:

Modelbanens eneste synlige 180 grader sving er næst i køen. Vi befinder os ved det sted på anlægget, der rent optisk ærgrer mig mest, men desværre var geometrisk uundgåeligt: 

En kommende skovstrækning, der skal gøre Erik_my1287's to hjemmebyggede birketræer selskab, kan dog forhåbentlig være med til at skjule svingets lidt unaturlige udseende.

Men først mål der kigges på en enkelt skinnesamling, der ofte har drillet det kørende materiel og især ved langsom kørsel. En lille hævning af sporet med en strimmel 1 mm plastcard løste dog straks problemet:

Jeg var lidt i tvivl om der egentlig skulle ballast på sporet henover broen, men forskellige fotos fra internettet indikerede, at dette er ganske normalt på de store baner. Så på med lidt spartelmasse:

Hvor veje og skinner krydser hinanden, er det som regel smartest at færdiggøre vejbanen, før der lægges ballast. Og da den lille indfaldsvej til Bakkedal altid har været en smule underdimensioneret i forhold til byens størrelse, var her en oplagt chance for at gøre noget ved problemet. Med almindeligt modelgips udvides vejens bredde med omkring 50%:

Asfaltlaget (alm. Faller vejfarve) påføres og tilrettes:

Og her ses, at vejen allerede er taget i brug, trods manglende skilte, overkørsel og afstribning:

Man må forresten ikke glemme at rense skinnestrengene for eventuelle limrester. Et lille stykke masonitplade er dejligt let og billigt at arbejde med: 

De nye advarselssignaler til overkørslen er rent faktisk leveret fra den midtjyske producent, men ligger af en eller anden grund stadig usamlede på kommunens lokale lager:

Så det er med at få delene sat sammen i en fart og få skiltene installeret ved overkørslen. 

Imens springer vi videre til en anden vigtig jernbanedetalje. 

Alle statsbanernes strækninger var - i hvertfald i de gode gamle dage - indhegnede, så folk og fæ ikke uforvarende kom på tværs af jernbanetrafikken. Nu om dage, er det faktisk lige modsat, nemlig ejerens eget ansvar at sætte hegn op, hvis du bor op ad en banestrækning! Banedanmark tager sig kun af steder, hvor der forekommer offentlig trafik. Ganske interessant, hvordan sådanne krav kan ændre sig hen over tid.

Hegnstypen var mere eller mindre standardiseret som rå egetræspæle, opsat med 2.5 meters indbyrdes afstand og bespændt med hele 4 galvaniserede tråde. Flere detaljer herom kan findes i statsbanernes udgivelse "Banernes bygning og udstyrelse" fra 1965, der kan findes på internettet. Nærlæsning heraf kan absolut anbefales. 

Til at illudere slige hegnspæle er tandstikkere af træ og med et trekantet profil helt fortrinlige. Først afklippes de på længde og gives et bad i fortyndet transparent Gori Teak. Og derefter en gang grå akrylmaling, påført med dry-brush teknik:

Der går henad 60-80 stk tandstikkere til pr. meter spor, så køb hellere et par æsker med det samme (husk at fortælle din tandlæge om din investering ved næste besøg..). Monteringen forløber heldigvis ganske let:

og tilbage er nu blot at overveje om der skal 1-4 eller slet ingen hegnstråde på:

Imens vi tænker over dette optisk ganske relevante punkt, fortsættes med mere ballastering. Denne gang på strækningen vest for Bakkedal i retning mod Havneby. Her kommer banen helt tæt på baggrundskulissen:

Også på broen på "den skæve bane" skal der lægges et moderat lag skærver:

og slutteligt også lidt drys mellem svellerne:

Hvor langt er jeg forresten egentlig nået? Tjoh, tilbage er kun at ballastere de med rødt markerede stumper hovedstrækning:

Resten er enten spor, der skal ligge i grus eller havnespor, der skal ende direkte i asfalten. 

Men lad os i det mindste få begyndt på opgaven, så på med noget spartelmasse under broen:

og videre rundt i svinget:

frem til udkørselssignalerne:

Hertil og ikke længere. Det er tanken, at skal projekteres en vejbro hen over sporene til bebyggelsen på "reposet" i hjørnet og det er nok bedst at få en sådan tilpasset, inden landskabet udvikler sig for meget i en eventuel forkert retning:

Så opgaven med ballastering af mit anlæg er hermed næsten helt fuldført og restlageret af skærver kan snart bortskaffes eller sælges. 

Men heldigvis er der masser af nye opgaver, så følg endelig med på www.NIELS-MODELTOG.dk

Niels, november 2025.

Gå til Anlægsbygning