Det ny Svenstrup H - del 6

fortsat fra del 5.

Første halvdel af 2016 har for NIELS-MODELTOG.dk i modelbanesammenhæng været en ret ufrugtbar periode. På grund af alvorlige problemer med ryggen, har hobbyen i mange måneder måttet ligge stille og der er således meget lidt nyt at berette om fra modelbanerummet. En træls situation, men ingen er som bekendt herre over sygdom.

En ny stationsbygning til Svenstrup H og en mindre, ældre murermestervilla er i stedet blevet bygget og beskrevet i artikler her på siden. Ligeledes er en lille jernbanebro over Nørreskov Å blevet opført - lidt tekst og billeder herfra følger nedenfor. Og slutteligt har NIELS-MODELTOG fået udgivet en artikel i magasinet Spor og Baner nr. 27, omkring emnet kulissebygning. Denne artikel er ligeledes at finde på disse sider. Men alt i alt et lidt beskedent udkomme.

Året begyndte ellers i fin stil med den fortsatte modellering af landskabet nordøst for Havneby, hvor bla. støttemure og tunnelportal til skyggebanegården blev færdiggjort. Efter at delene var savet til, skruet fast og malet betongrå, blev der lagt ballast: 

Det er vigtigt, at der ballasteres og males et godt stykke ind i tunellen, så overgangen ser naturlig ud:

Herefter blev der eksperimenteret lidt med forskellige typer rustpatineringer af skinnerne:

MEN resultatet stod desværre ikke mål med anstrengelserne og var efter min mening slet ikke tilfredsstillende. Jeg valgte derfor at stoppe, mens legen var god og gemme dette spændende emne til senere udforskning og fordybelse. 

En anden lille opgave var som nævnt jernbanebroen over Nørreskov Å i kurven syd for Bakkedal. Denne er i virkeligheden nok snarere en bæk, der idyllisk slynger sig igennem en lille løvskov i det svagt kuperede terræn. Og ender brat op mod bagrundskulissen...

Et lille Auhagen sæt til "en god hund" lå tilfældigvis allerede på hylden og ventede:

På grund at den svage hældning på opkørslen, måtte de 2 betonfundamenter først justeres individuelt i højden:

Brofæsterne fik derefter en lysegrå betonlignende overfladebehandling:

Hvorefter broen blev afkortet i længderetningen ved at fjerne det ene af de 4 fag fra de bærende ståldragere. Herefter blev delene behørigt nittet sammen og monteret på deres lejer:

Tværdragerne og gangbrædder på siderne af sporet kunne derefter monteres:

Det er nødvendigt med et stykke 1 mm plastcard imellem gangbrædderne, så C-skinnen ikke ville kunne ses nedefra i det færdige resulatat:

Her er så den færdige bro. Som antydet er den nok ikke ligefrem et af Jordens 7 vidundere, men den tjener dog sit formål udmærket. Detaljeringen af landskabet omkring ådalen ser endda allerede ud til så småt at være påbegyndt:

Men nu til noget helt andet...

I skrivende stund går det heldigvis fremad med webmasters helbred, men tålmodighed er til stadighed påkrævet. Der har derfor også i perioden været god tid til at gennemtænke og evaluere på hele mit modelbanekoncept generelt og ikke mindst forsøge at kigge lidt ind i fremtiden.

Fra start af var det en klar forudsætning, at der på anlægget skulle køres digitalt, men at signaler, skyggebanegård og diverse sporskift skulle håndteres rent analogt. I praksis skulle dette foregå via hjemmebyggede sportavler og den ene af disse blev fremvist tilbage i artikel 2. Men jeg er senere nået frem til den erkendelse at anlægget for størstedelen af tiden vil ende med at være en-mands betjent, hvorfor der på en eller anden måde ville være behov for en eller anden form for assistance med driften. Især med det ønskede koncept med op til flere samtidige kørende tog, hvilket i praksis kan være vanskeligt, for ikke at sige urealistisk at håndtere for en enkelt person. Et andet aspekt er, at nævnte sportavler ofte er relativt komplicerede at fremstille – med andre ord: tidskrævende at få bygget. Og tid har modelbyggeren i reglen aldrig nok af. 

Tanken om et fuldt digitaliseret anlæg har således stille og roligt vokset sig større og større, indtil jeg på et tidspunkt kastede mig ud i at kigge nærmere på hele den praktiske og økonomiske side af sagen. Herunder ikke mindst de fysiske ændringer, der uundgåeligt ville skulle udføres på flere områder af det allerede eksisterende anlæg. Så uden at gå i for mange tekniske detaljer omkring diverse digitale komponenter og deres specifikke funktioner, fordele/ulemper osv., vil jeg i det efterfølgende prøve at beskrive lidt af "vejen fra analog til digital”. Og da Svenstrup H som tidligere nævnt generelt er baseret på Märklins produkter, vil disse være udgangspunktet i digitaliseringen.

Hovedingredienserne til et digitalt styret modelbaneanlæg er nogenlunde som følger:

• Alle sporskift (i mit tilfælde C-skinner) skal forsynes med elektrisk drev og en tilhørende dekoderadresse. Typisk har et dekodermodul (k83/m83) 4 adresser, dvs. til mine godt 40 sporskift kræves i hvert fald omkring 10-13 stk af disse.
• Alle daglyssignaler (dvs. uden magnetspoledrev) og tilsvarende forbrugere med separate spændingsforsyninger, udstyres med k84/m84 dekodermoduler. Forventet antal er 5-6 stk.
• Der skal monteres et passende antal tilbagemeldere i hele skinnenettet, således at anlæggets centrale styreenhed til hver en tid præcist ved, hvilke strækninger, der er besat med tog. Kontakter hertil kan laves på mange måder, enten som konstant eller momentkontakter, men ved Märklin baserede anlæg er den simpleste løsning at isolere den ene skinnestreng og hægte denne på en tilbagemeldingsenhed. Anlægget opdeles her først i passende blokke, typisk mellem to sporskift og hver blok kan igen underopdeles med 1 til flere tilbagemeldekontakter. Typisk har jeg indtænkt 3 kontakter, dvs. 1 i hver ende af en blok (kort strækning) og 1 for den mellemliggende strækning. Blindspor udføres således med 2 kontakter. Dette er i tråd med Märklins anbefalinger, mens andre producenter mener at 1 kontakt pr. blok er tilstrækkeligt. I alt ender dette med en 80-100 elektriske strømme, der skal kodes digitalt i S88 enheder. Med hver 16 adresser i disse, kræves 5-6 stk sådanne tilbagemeldingsmoduler. Ønskes anlægget udført med en link forbindelse, kræves et specielt L88 modul mellem den centrale styreenhed og de resterende S88.

Udover ovennævnte dele, kræves som antydet en passende central styreenhed, der alene eller sammen med en PC vil kunne fodres med oplysninger om anlæggets geometri, adresser og data for kørende materiel og af den vej vil kunne varetage driften mere eller mindre automatisk. Kapaciteten i min nuværende Mobile Station 2 rækker ikke til opgaven, men vil kunne tilsluttes som en lokal betjeningsenhed. Som märklinist var det nærliggende at kigge på en Central Station 2, eller den endnu ikke i handlen værende CS3. Overbygningen med en PC løsning er for nuværende ikke det mest presserende at kigge på.

Budgettet i sin rå form:

Det fremgår med al tydelighed, at et fuldt digitalt styret anlæg ikke er billigt i anskaffelse. De viste priser (i kroner) er iht. Märklins aktuelle listepriser og det skal nævnes at NIELS-MODELTOG ikke tager ansvar for rigtigheden af disse. Typisk vil der dog kunne opnås en del rabat ved at indgå "fornuftige" handler. De med gult markerede linier, er der endnu ikke taget endeligt stilling til.

Ud over alle de viste dele, skal der desuden regnes med et større forbrug af ledninger, kabelophæng, stik, krympeflex osv.

Med andre ord, må man allerede her vurdere om skridtet skal tages fuldt ud…

Som nævnt har digitaliseringen ud over et pænt træk på bankkontoen, også stor indflydelse på selve modelbanelayoutet. Især da der er tale om et allerede delvist bygget anlæg, med bla. flere skjulte og færdigballasterede strækninger. Det er helt klart en fordel, at ens anlæg er mest muligt geometrisk færdigt, før man går i gang med en digitalisering, da dette letter overskueligheden betragteligt og hindrer at der købes kostbare komponenter i blinde.

Således blev der hen over foråret brugt en del tid på at studere den nuværende skinneplan og blandt andet få løst mit største irritationspunkt ved den vestlige udkørsel fra Svenstrup H. Her har manglen på slanke kryds i C-skinnesortimentet længe været et problem og dermed kostet megen hovedbrud. Ønsket var at en samtidig udkørsel fra stationen mod 2 forskellige destinationer skulle være mulig. Dette synes jeg nu er lykkes i version 19C, vha. en håndfuld ekstra transversaler:

Af andre større og mindre rettelser kan nævnes:

Maskindepotet ved Svenstrup H er optimeret således, at der nu er 3 spor i vognristen. Remisen er roteret en anelse og 2 højtanke til solarolie med eget lossespor er tilkommet. En lille Köf remise har fundet plads længst mod syd. Og ja - den omkringliggende by har endnu en gang måttet tilpasse sig forandringerne:

Længere sydpå, er Havnebys jernbaneterræn ”slanket” i langsgående retning, således at hele planen nu forekommer væsentligt mere optisk spiselig. Bemærk det lille stykke "døde" havnespor nederst i højre hjørne ved kulkranen:

Sporene ved Havnebys lille olieterminal er omlagt, så de nu er tilsluttet via stationens udtræksspor mod vest. Dette giver plads til et par ekstra tankvogne og dermed yderligere ranger-muligheder:

På Bakkedal station er læssesporets føring ændret en smule, i og med at sporskiftets vinkel er mindsket til 12 grader:

På Mørkelund opstillingsbanegård i det nederste niveau, er tilkommet 2 ekstra depotspor (blind). Hvert spor er ca. 1.7 meter i effektiv længde. Herved er der mulighed for at yderligere to togstammer kan være permanent til stede på skinnerne, hvilket medvirker til en større variation i den automatiske drift af anlægget:

Endelig er alle adresser for sporskift, signal og tilbagemeldingskontakter indtegnet på nye separate planer over de elektriske funktioner. Adresserne er samtidig oplistet i et regneark, hvilket igen er med til at lette fejlfinding og overskuelighed, samt undgå fejlkøb. Blokinddelinger (Bxx) er ligeledes vist. Her eksempelvis Bakkedal Station i udsnit:

Desuden er der lavet en overordnet systemplan, der viser de digitale hovedkomponenter og deres omtrendtlige fysiske placering på anlægget:

Pyhh - så langt så godt. Men der er stadig mange åbne spørgsmål, såsom:

• Hvad med rangeringsterræn på Svenstrup H og Havneby – skal disse udføres med tilbagemeldingskontakter? Er det overhovedet ønsket?
• Og kan det i det hele taget lade sig gøre at lade en CS eller PC varetage en komplex rangeringsopgave?
• Og hvad med remisen? Skal et lokomotiv automatisk kunne hentes ud af sit depotspor, køres til optankning og dirigeres videre til oprangering med en passende vognstamme?
• Og hvad med færgehavnen? M/F Lolland har ingen tilbagemeldingskontakt i sit enlige spor på dækket. Og får det heller ikke.
• Og skal der laves automatisk dag/nat styring, dvs. indtænkes dekodere til tænd og sluk af diverse hus-, gade-, færgebelysning mm.? Måske endda synkroniseret med loftsbelysningen i modelbanerummet?
• Og...

Jo, der er nok at tænke over, men efter at have tygget lidt på fakta og besøgt en tidligere kollega, der har kørt Märklin Digitalt i mange år, blev tommelfingeren vendt opad – NIELS-MODELTOG goes digital. Et stort skridt at tage, både økonomisk og set i forhold til den planlagte færdiggørelse af anlægget. Men hvis man først er blevet grebet af det digitale modelbane univers, er der ingen vej tilbage...

Herefter begyndte jeg at indkøbe forskellige dele hos diverse forhandlere. Det stod mig hurtigt klart, at de valgte dekodere ikke er/var det der var lettest at fremskaffe og jeg har derfor måttet handle ind hos en række forretninger. Ved at holde øje med priserne på nettet, er det således lykkedes at spare op mod 15-20% i forhold til listepriserne. Ikke alt er købt endnu - eksempelvis afventes endnu en CS3, men her er lidt af "lageret":

Et par enkelte bemærkninger til Märklins nyeste generation af dekodere/tilbagemeldermoduler.

• m83 er ikke bare en k83. Den kan en hel del mere, eksempelvis i DCC-mode programmeres til at levere en konstantstrøm og dermed eksempelvis styre lysdioderne i et 2-begrebs signal. Herved har man mulighed for at spare prisforskellen på en adresse i forhold til den mere kostbare m84 (k84).
• Dekodere findes generelt i mange prislag, fra lod-selv-byggesæt uden hus til helt færdige og aftestede produkter. Märklins nyeste generation af dekodere og enkodere ligger her i den kostbare ende af skalaen. Men fordelene er ifølge producenten, at disse senere kan opdateres med ny software - dog kan kun tiden kan vise om dette vitterligt vil være til nogen fordel.
• Märklins nye dekodere fylder meget rent fysisk. Det anbefales, at dekoderne m83 og m84 sættes i rad og række og forsynes med en ekstern strømforsyningsenhed (UVE) og en 36W adapter. Denne forbindes via et stik i dekodernes højre side, hvilket kun gør pladsforholdene værre. Det nye design ærgrer mig en smule, da man ved en eventuel udvidelse med flere dekodere enten er nødt til at ”bygge videre mod venstre” og ikke efter min opfattelse mere logisk mod højre. Alternativt skal man afmontere UVE’en og rykke denne mod højre. Eller man kan naturligvis vælge at vende hele rækken af dekodere på hovedet og acceptere at teksterne på æskerne gør ligeså, men udgangspunktet forekommer mig lidt usmart.
• Det kan diskuteres om ikke, at klemterminalerne på modulerne havde været bedre placeret på toppen af hver box, i og med at delene trods alt er beregnet til at blive monteret under modelbanen. Ledningsføringen ville herved efter min opfattelse kunne have været forsimplet væsentligt.
• Universal forsyningen sikrer at forsyningsspænding til m83/m84 ikke stjæles fra den digitale kørestrøm, samt indeholder en overbelastningssikring. Et udmærket princip, men umiddelbart også et lidt kostbart setup, da der således kommer 299+299 kr oven i hver række af dekodere. Tilbagemeldermodulerne L88 og S88 kræver samlet set kun en enkelt 36W adapter og ingen UVE. L88 indeholder mulighed for 2 linkforbindelser, hvilket passer fint med geometrien på mit E-formede anlæg. Til disse link kan sluttes boostere, flere S88, MS2 osv. Se evt. Märklins systemoversigt for alle mulighederne.

60831 (m83) + 60841 (m84) + 60822 (UVE) + 60361 (power supply)

Märklin lægger altså op til, at alle dekodere til eks. et stationsområde monteres på en "instrumentplade", dvs. de-centralt i forhold til den centrale styreenhed, men alligevel ikke helt tæt ved den enkelte "forbruger". Jeg har valgt at følge dette princip, da en stor del af montagearbejdet vil kunne laves på værkstedsbordet og ikke liggende på knæ under anlægget. 

Instrumentpladerne vil se nogenlunde således ud, med strømforsyning, dekodere/tilbagemeldere og kanaler for diverse kabler/ledninger til de enkelte "forbrugeres" adresser:

Og her er dekodere, link, tilbagemelder- og forsyningsenheder til området ved Bakkedal (elektrisk gruppe B) monteret på bagpladen og stort set klar til montage under anlægget. Alle modulerne er mærket med de aktuelle adresser (Mxxx for m83, Sxxx for m84 og Kxxxx for S88/L88):

Men spaltepladsen er langsomt ved at rinde ud, så vi må gemme byggeriet af de resterende 2 "instrumentplader" til næste artikel. Forhåbentlig sammen med en masse andre spændende anlægsdetaljer...

Niels, August 2016.

Fortsæt til del 7