Traincontroller Silver #1 - En ny begyndelse

For godt et års tid siden skrev jeg lidt om mine spæde erfaringer med Bronze-versionen af modelbanestyrings-softwaren Traincontroller. Siden da, er der sket mange spændende ting og tiden er bla. gået med at studere og afprøve programmets mange interessante muligheder. 

Da jeg slap tråden var sporplanen i Traincontroller (TC) endnu ikke fuldt i overensstemmelse med planen på min Central Station CS3 og dermed ej eller virkeligheden på anlægspladen. Dette blev der dog ret hurtigt rådet bod på, da det er særdeles let at tegne og redigere spor-geometrien i TC: 

Under processen med at opbygge den virtuelle kopi af ens modelbaneanlæg, er TC's indbyggede "Dr. Railroad assistent" et glimrende værktøj til at spotte diverse indtastningsfejl og egentlige mangler af nødvendige oplysninger. Har man eksempelvis fejlagtigt fået givet to sporskifter det samme navn eller måske glemt at indtaste en adresse på en sporkontakt, bliver fejlen straks fundet af "Dr. Railroad:"

Herefter er det blot at arbejde sig igennem "ToDo-listen" og løse tingene punkt for punkt. Ved at klikke på de enkelte linier, ledes man frem til problemets arnested. Mindre vigtige meddelelser kan man blot udsætte til senere eftersyn eller helt markere som uvigtige. Listen kan naturligvis printes ud, så man kan sidde behageligt i sin sofa og filosofere over de rette løsninger.

Eet vigtigt problem kunne dog ikke lige klares med min udgave af programmet, nemlig drejeskivetilslutningen:

I realiteten var dette ingen større overraskelse, da det på Freiwalds hjemmeside tydeligt fremgår, hvad mulighederne omkring drejeskivetilslutning er i de 3 forskellige udgaver af programmet:

Så skulle drejeskiven være en del af legepladsens udstyr, var der bare ingen vej uden om, end at opgradere til minimum TC Silver versionen. Prisen for et sådant skridt opad afhænger bla. af hvilket land man bor i (!) og er i skrivende stund 336 EUR, altså ret præcist 2500 kroner for brugere, der er bosiddende i Danmark. 

Men koste, hvad det koste ville, så jeg lukkede øjnene og trykkede på opgradér-knappen i Freiwalds webshop. Konen tog det rimeligt pænt og man vænner sig heldigvis hurtigt til at spise havregryn en 3-4 gange om ugen:

Jeg kunne dernæst downloade TC Silver v10 fra Freiwalds hjemmeside og installere programmet på datamaten under mit modelbaneanlæg. Med det tilsendte login var min velkendte sporplan ganske fejlfrit indlæst og oversat til Silver-versionen på blot nogle få minutter. Forinden havde jeg også nedhentet og udskrevet manualen til Silver/Gold - en ordentlig moppedreng på godt 500 sider:

Kald mig gerne gammeldags, men jeg kan nu godt lide at sidde behageligt i min bedste lænestol og studere vigtige dokumenter i papirformat. Spildt regnskov eller ej, så er det altså mange gange lettere at hoppe frem og tilbage mellem forskellige kapitler og lige genlæse det man ikke havde forstået eller overset.

En enkelt kommentar til den ellers velskrevne og meget omfattende manual er, at det ville have været noget mere praktisk med en separat Silver manual, i stedet for den kombinerede Silver/Gold. Rigtigt mange kapitler og features i det meget omfattende værk er markeret med en guldstribe i margenen, og gælder således kun for Gold versionen. Med andre ord, kunne henad hundrede sider i mit tilfælde have været udeladt, hvilket man først opdager efter at have udskrevet hele "telefonbogen..." Men måske er tanken bag det valgte layout i virkeligheden at lokke brugerne til at investere i Gold versionen..?

I første omgang glemmer vi lige alt om implementering af drejeskiven.

En af de mange features ved Traincontroller, der tiltaler undertegnede mest, er muligheden for at kunne lave en fuldstændig præcis standsning af et hvilket som helst tog på et udvalgt sted. Dvs. uanset hastighed, toglængde eller vejrliget, at se toget stoppe hver gang det måtte ønskes på en helt eksakt position. Dette kunne eksempelvis være ud for en stationsbygning, for enden af et sidespor eller midt på en drejeskivebro.

Der er flere veje til at nå et sådant mål, men to af de vigtigste ingredienser er et passende antal og logisk placerede skinnekontakter og ellers præcist udførte indmålinger af det kørende materiels egenskaber. Jeg skal ikke her gå i dybden med teorien bag alt dette og de mange forskellige detaljer der knytter sig hertil, da TC manualen på udmærket vis forklarer dette. I det efterfølgende vil jeg blot berette lidt om mine egne praktiske erfaringer med udførelsen af denne ganske tidskrævende opgave.

Først og fremmest må man have oprettet sine lokomotiver i TC's database, hvilket også er et must for at kunne køre manuelt med dem. Allerede i bronzeversionen blev dette gjort og på let vis kan man typisk overføre de fleste lokomotivdata fra sin digitalstation, blot ved et enkelt knaptryk. I TC er det så efterfølgende muligt at finbearbejde oplysningerne for hvert lokomotiv, eksempelvis at tilføje modellens længde over pufferne, eller originalens vægt. Sådanne oplysninger findes eksempelvis ikke i Märklins CS2 eller CS3:

For at lette de mange indtastninger er det en stor fordel at have gjort sit forarbejde og eksempelvis samlet alle relevante forbillede- og model-oplysninger i et regneark:

Især oplysningerne om forbilledets maksimale hastigheder i begge køreretninger, samt et velkvalificeret gæt på trægheden ved nedbremsning (deceleration), er yderst vigtige at få indtastet:

Når dette er på plads, kan man kaste sig ud i den egentlige opgave med at kalibrere sine lokomotiver. Det skal her anbefales at læse TC manualens afsnit 3.5 grundigt forinden, samt evt. at studere et par tutorials på Youtube om emnet. Det er således nu, at man må beslutte om man vil acceptere at leve med en simpel indkøring af materiellet eller om man vil gå efter den helt store forkromede og mere præcise løsning. For mange brugere vil førstnævnte være fuldt ud tilstrækkeligt, mens andre ikke vil kunne leve med blot få centimeters usikkerhed på togenes placering ved standsning. Eders skribent befinder sig i den sidste kategori - formentlig nok også på grund af de fristende tekniske udfordringer i opgaven.

Næste skridt er så at udvælge og indrette en passende målebane. Det optimale er naturligvis en lang, lige og helt vandret strækning, der inddeles i 3 blokke med hver sin kontakt-indikator (Freiwalds betegnelse for sporkontakt, spormelder, skinnekontakt osv.). Gerne uden sporskifter eller andre forhindringer. Og de 3 blokke skal helst være passende lange, dels for at opnå en rimelig troværdig målestrækning i midten, dels for at kunne indeholde tilstrækkeligt længde i de to ender til accelerationer og nedbremsninger ved maksimal kørehastighed. Dvs. start og slutblokken bør hver især mindst være 60 cm (i H0 - gerne længere) og selve målestrækningen mindst en meter.

På mange hjemmeanlæg vil ovennævnte være problematisk at opnå, så kompromiser er formentlig vejen frem for de fleste. Jeg aftestede selv flere strækninger på mit anlæg og endte med at vælge Spor 2 på Bakkedal Station:

Strækningen er her rimeligt vandret og midterstykket (med kontakten K05) er ca. 1.2 meter langt. Desværre befinder start og stop strækningerne sig i et sving, hhv. i et sporskift - dog med rigeligt plads til acceleration/deceleration bagved. Sporet er placeret lige foran min kontrolpult og derved er er det let at overskue og eventuelt gribe ind i processen. Men som nævnt er der tale om et kompromis, så måske stykker jeg en dag en dedikeret målebane sammen og ser om der kan opnåes bedre måleresultater hermed.

Idet man har brug for at kende de præcise bloklængder komponerede jeg et lille regneark med de eksakte længder på hvert type skinnestykke, der er anvendt på mit anlæg:

Med dette simple værktøj, beregnede jeg nemt alle bloklængder på anlægget. Her vist for den udvalgte målebane, med hele blok 21 og hvert af de 3 kontaktspor:

Et par andre små detaljer krævede dog lidt opmærksomhed, inden målebanen kunne tages i brug. Lokomotivet, der var udvalgt som forsøgskanin - en Heljan My - havde som mange andre lignende modeller lidt problemer ved lav hastighed i de slanke c-skinne sporskift. Da jeg ikke lige havde tid og energi til at finde Fohrmann-værktøjet til justering af hjulafstande frem, valgte jeg at montere "slæbesko-løftere" fra RZtec på de berørte steder. Sådanne små, men kostbare sager løser straks de nævnte problemer med driften, men bidrager naturligvis en smule negativt i det samlede optiske billede:

Men alt i alt en smagssag, som så meget andet på modelbanen. Tænk eksempelvis blot på de urealistisk store og klodsede koblinger de fleste af os kører rundt med!

Et andet problem, der dukkede op, var kontaktskinnen K06 (K0006), der efter mange års problemfri drift nu pludselig nægtede at levere en melding om sporbesættelse:

Efter en del undren og flere forgæves forsøg på at finde fejlen, herunder at tilslutte skinnen til en anden dekoderadresse, var der ikke andet for end at skære ballasten op og pille skinnen ud. Træls, men jo, stikket var naturligvis faldet af kontaktskinnens tilslutningslaske - formentlig fordi "nogen" ved en fejl er kommet til at hive i ledningen under anlægspladen..:

Lidt arbejde med en spidstang, og så ellers samle det hele i modsat rækkefølge:

Det hjalp:

Nå, mon ikke Banedanmark har større problemer end jeg... Men således en smule forsinket i forhold til mine indre planer, kunne selve opgaven med kalibrering af det første lokomotiv endelig påbegyndes.

Frit efter TC manualen, skal følgende trin udføres:

1. Indtastning af lokomotiv data. Vigtigt er: Forbilledets max hastighed. For modellen: LOP.  

2. Måling af den mindste mulige hastighed, hvor lokomotivet stadig bevæger sig på fornuftig vis (TC faneblad: "Threshold Speed").

3. Måling af lok's hastighedsprofil (TC faneblad: "Speed Profile"). Vælg den benyttede målebane med knappen "Measurement, linie 1-4"

4. Måling/indlæsning af bremseprofil (TC faneblad: Speed Profile). Vælg den benyttede målebane med knappen "Measurement, linie 5-6" 

5. Evt. lagring af de målte værdier i lokomotivets dekoder. Kræver dog i visse tilfælde tillægsprogrammet TrainProgrammer, hvis data fra TC skal indlæses direkte.

Så lad os komme i gang.

De generelle lokomotivdata er som tidligere nævnt allerede indtastet, så i opsætningsbilledet for det valgte lok, vælges knappen "Automatic Speed and Brake" og dernæst fanebladet "Threshold Speed". Her er første måleopgave at fastlægge den mindste hastighed lokomotivet kan køre med, uden at køre hakkende eller at gå i stå. Lokomotivet placeres i midtersektionen af målebanen og målingen startes ved at trække i "skyderen":

Går lokomotivet i stå, skal målingen tages om. Det er iøvrigt vigtigt, at lokomotivet er kørt varmt i nogle minutter, inden målingerne startes. Når en værdi er fundet tilfredsstillende, gemmes denne i TC med "Store" knappen. Der skal naturligvis laves krybehastigheds-målinger for begge køreretninger.

Når ovenstående tal ser tilfredsstillende ud, fortsættes til justeringen af lokomotivets hastighedsprofil. Målemetoden vælges først med knappen "Measurement", hvor der her er en række forskellige muligheder, mellem manuelle eller automatiske målinger (linie 1-4). Dernæst skal en række data for målebanen og lokomotivet indtastes:

• Sporkontaktnavne, for start, center og slut blokke. Disse vælges ud fra TC's liste over blokke.
• Længden på midtersektion (Length), hvori der reelt måles på lokomotivet og længderne på de 2 udløbsstrækninger (Run-Out), alle målt i cm.
• Den ønskede pause (sekunder) mellem retningsskift ved automatisk indmåling.
• Afstande (i cm) fra lokomotivets forreste og bagerste pufferkanter til de punkter, hvor første hjulsæt berører skinnerne (Contact spot). For My'eren er afstanden 26 mm i begge ender. Værdien anvendes bla. ved kørsel op mod en stopbom, hvor TC så kompenserer for afstanden.
• En antaget procentisk værdi for nedbremsning, forlæns og baglæns. Her må der i mange tilfælde gættes, men læg ud med en lav værdi, eks. 10%

Lokomotivet placeres i startblokken (her Bakkedal spor 2 vest) med næsen mod centerafsnittet og der trykkes "Start":

Man kan nu læne sig tilbage og lokomotivet vil begynde at køre frem og tilbage mellem de to yderste blokke. Hastigheden øges med eet køretrin for hvert dobbeltløb og TC gemmer automatisk alle de målte hastigheder og plotter værdierne på de viste 2 kurver. 

Det kan godt se lidt voldsomt og skræmmende ud, når lok'et accelererer kraftigt, kører med stigende hastighed og så igen bremser hårdt ned, men når dette forløb er gennemkørt i begge retninger og maksimal hastighed er opnået i den ene eller anden retning, afsluttes hele indmålingen automatisk. Forløbet kan godt vare nogle minutter:

Det er dog tydeligt, at målingen ikke er helt perfekt. De to kurver (baglæns og forlæns) afviger umiddelbart for meget fra hinanden og ved baglæns kørsel udnyttes de 28 køretrin dårligt. Lokomotivet når heller ikke de ønskede 133 km/h (rød vandret linie) i forlæns køreretning rød pil):

Så det må her vurderes om man kan leve med forskellene eller om der må justeres yderligere. For et lokomotiv som en My, der gerne skulle køre nogenlunde ensartet i begge retninger, må der helt klart justeres og testes igen. I et nyt måleforløb, var udløbslængderne øget til 50 cm, men stadig var det samlede resultat ikke helt tilfredsstillende:

Altså, må der nok en gang justeres lidt på grundparametrene og resultaterne ser langsomt bedre ud. Det er en møjsommelig proces at komme igennem, men man må ihukomme at jo bedre et lokomotiv er indjusteret, jo mere præcist kan man også kontrollere dets kørsel. Og dermed formentlig opnå større glæde ved brugen. Skulle det vise sig senere, at et lokomotiv på trods af alt besværet alligevel ikke "performer" godt nok, kan man altid iværksætte en ny indjustering.   

Slutteligt er det lokomotivets bremseprofil, der skal fastlægges. Hertil anvendes en udvalgt blokstrækning og under knappen "Measurement" vælges den midterste blok (symbolet viser en gul trekant, der befinder sig midt på en rød strækning). Det ønskes at lade lokomotivet bremse ned fra ca. 60 km/h, da det vil være en typisk hastighed for indkørsel på et stationsområde, hvor der skal gøres holdt.

Stopper lokomotivet før det planlagte sted, bremses der for kraftigt og dermed skal værdien i "Brake Compensation" mindskes. Omvendt skal bremsekraften øges, hvis lokomotivet kører forbi stoppunktet. Også her kræves lidt tålmodighed og prøven frem og tilbage:

Det sidste punkt på listen omhandler lagring af måleværdierne i lokomotivdekoderen og er valgfrit at udføre. Det er i skrivende stund ej heller lykkedes for mig at udføre, selvom dekoderen i testlokomotivet vistnok burde være iht. NMRA DCC standard og dermed som jeg opfatter det, være i stand til at blive kodet direkte fra TC, uden brug af eks. Trainprogrammer. TC husker heldigvis de ovenstående målte data for alle lokomotiver og anvender dem naturligvis under driften.

My'eren er nu klar til drift i TC, hvad angår køreegenskaber. Og så er det ellers blot at gentage succes'en for de resterende lokomotiver, motorvogne mm. man har i databasen:

PS. Jeg har endnu ikke fået kigget på, hvorledes min drejeskive skal implementeres i programmet, hvilket jo ellers var et af argumenterne for at vælge en opgradering af TC softwaren. Dette må komme i en senere artikel.

Så følg endelig med på www.NIELS-MODELTOG.dk  

Niels, December 2025

Efterskrift Januar 2026:

Først nogen tid efter at denne artikel var udgivet, opdagede jeg tilfældigt, at Sundborg tilbage i 2011 har udgivet en artikel om computerstyring af tog med stort set samme overskrift som undertegnedes - "En ny begyndelse". Heri beskrives en række af de spæde erfaringer med Rocomotion softwaren, der er en ROCO tilpasset udgave af Traincontroller. 

Webmaster beklager sammenfaldet og håber på Sundborgs tilgivelse!

Læs evt. mere her:    https://sundborg.wordpress.com/2011/02/04/digitalt-en-ny-begyndelse-rocomotion-del-1/

Gå til Det Skæve hjørne