Svenstrup Godsbanegård
Af geografiske årsager er Svenstrups Godsbanegård placeret et par kilometer vest for selve hovedbanegården og det store maskindepot. I den indvendige side af den bløde kurve, hvor hovedsporene deler sig i retning mod destinationerne Bakkedal og Mørkelund, er statsbanernes godsfaciliteter at finde i et klassisk aflangt rødstensvarehus. Naturligvis med praktisk adgang til både spor og vej:
På markedet findes der utallige modeller af godsbanegårde i H0, i næsten alle tænkelige størrelser, varianter og epoker. Jeg var dog ikke i tvivl om, at Svenstrups udgave skulle være passende stor og alligevel ikke for dominerende, med de blot 2 tilstedeværende læssespor. Valget faldt derfor ret hurtigt på Kibris klassiske byggessæt nr. 39462:
Trods sit tyske ophav (originalen eksisterer stadig og kan relativt let findes på Google Maps), kan bygningen med relativt få ændringer sagtens anvendes som en dansk godsbanegård. Eksempelvis havde den i 2018 nedrevne Slagelse godsbanegård, ganske mange lighedspunkter. Her et foto fra 2013:
Kibris byggesæt indeholder alle nødvendige dele (selv et tysk lademål!) og er i den sædvanlige udmærkede kvalitet:
Først testes pladsforholdene på byggegrunden. Der vil være brug for en del ekstra perron-elementer, bla, mellem læssesporene, hvilket dog heldigvis er en overkommelig opgave senere at fremstille:
Som altid er det murværket, der må holde for først. Fugerne fyldes med en fortyndet grå/hvid akrylmaling (husk en enkelt dråbe afspændingsmiddel) og afrenses efter endt tørretid med en grydesvamp:
Næste skridt er at få fjernet resten af den skrig-røde murstensfarve, hvilket let udføres med en tørbøstning af elementerne med brun akrylfarve:
Når de forud malede vinduer, døre og sålbænke er monteret, fremhæves forskellige nuancer i murværket med mørke og lyse toner, eksempelvis med en sort (B6) og lilla blyant. Efterfølgende afblændes der med persienner (fra Heljan) og gardiner af køkkenrulle:
På gavlen i "kontorbygningen" monteres en tidstypisk DSB reklame. 5 mm bogstaver fra engelske Slaters, males hvide og udskæres forsigtigt (pas på - materialet knækker let!), inden de pålimes:
Mens limen tørrer, er det tid at male vinduer, porte, diverse træspær og gavle til tagrytterne med DSB grønt:
Straks, at delene er tørre kan portene monteres - endda så de senere kan åbnes og lukkes. Forinden har de indvendige vægge fået et lag "hvidtekalk":
For at portene ikke står og klaprer i vinden mens der bygges, fastholdes de med lidt afdækningstape:
Den ene ende af lagerbygningen antages at indeholde mandskabsrum eller lignende og der tilføjes derfor et ekstra hjemmelavet "skot":
Igennem porten i den modsatte gavl, ser væggen med de 2 pålimede hjemmelavede døre nogenlunde troværdig ud. Lagerhallen er endnu gabende tom:
Lidt ekstra pynt på væggen, fuldender illusionen:
Næste skridt er at få fremstillet en passende belysning til varehuset. I min epoke IV, var lysstofarmaturer den fremherskende belysning i alt industrielt byggeri, hvorfor små SMD dioder i dobbelt længde er et passende valg. Dioderne påloddes 0.20 mm lakisoleret kobbertrådstrimler på ca. 25 centimeters længde. Tråden stammer fra en kasseret transformer:
Kibri har medleveret "ikke-fungerende" lamper, der var tiltænkt montage over portene. Disse kasseres og i stedet bores 2 stk 0.5 mm huller i hvert af murværkets indhak:
Dioderne kan nu let monteres med selve lyskilden nedadvendt og kobbertrådene føres gennem 2 mm forborede huller i spærene til rummet bag den "falske" væg:
og videre gennem et 5 mm hul i bundpladen til 2 små stykker veroboard, der samler hhv. alle anoder og katoder. Herpå er der monteret dioder (1N4148) og formodstande på 1kOhm og herfra foretages også tilslutningen til modelbanens "nat-dekoder strømforsyning." Printene fastholdes med et stykke plastcard og 2 tynde "galopskruer" på undersiden af lagerhallens gulv:
Som altid testes det elektriske, inden der "lægges låg på." Jo, lampen ved kontorets indgangsdør lyser også som den skal:
Efterfølgende fastlimes og hvidmales kobbertrådene, så de er stort set usynlige udefra.
På en storbys godsbanegård i 1970'erne kunne der ind i mellem godt være heftig aktivitet, hvilket naturligvis må genskabes bedst muligt i model. Europaller fra Kibri, olietønder fra Epoke, lagerarbejdere fra Mertens, plus andet godt er med til at underbygge den travle stemning:
Lagerfolket må dog nødvendigvis, som noget af det første, have amputeret de grimme "grydelåg" de er født med under fødderne:
I vindfanget til kontoret er en billig "kineserfigur" blevet lukket inde til evig tid. Langt hår, lilla jakke og cigar-grønne bukser - jo vi befinder os i halvfjerdserne:
Ligeledes må der naturligvis ikke mangle gods inde i varehuset. Modelbyggerens rodekasse(r) støves igennem for diverse aflagte transportkasser, vin- og olietønder osv., der males i passende kulører og stables pænt op på steder, hvor godset senere vil kunne ses gennem de åbne porte. Visse af delene er rent faktisk i skala N, men dette ser man ikke:
Inden det underste lag af tagkonstruktionen fastgøres, må der huskes en passende søvnig loftslampe. En enkelt 1.8 mm hvid lysdiode rækker så rigeligt til belysning af hele hallen og der skal jo ikke frådses med energien (i 1978 kostede en kWh i Danmark ca. 35 øre):
Mange og især sydtyske bygninger, har monteret snefang på tagene, hvilket meget sjældent ses i vort land. Limekanten hertil, må derfor fjernes fra de medfølgende tagplader:
Hele tagkonstruktionen er efter min smag lidt for spraglet udformet og med hele 3 forskellige typer beklædning:
Det må ændres, med andre ord skal skifer- og bæverhaletagfladerne udgå af kampen. Humbrols finspartel er velegnet til første skridt i processen:
Af almindeligt hvidt skrivemaskinepapir, fremstilles nye 1 cm brede tagpapbaner. Når spartelmassen er hærdet et døgns tid, kan disse pålægges, hvilket foregår uden bitumen og gasbrænder, men i stedet med almindelig cellulosebaseret køkkenlim:
Når endnu en tørreproces er overstået, tilpasses kanterne forsigtigt med en af husets frue til formålet "lånt" neglefil:
Med fortyndet sort akrylmaling grundes papirtaget. Som det næste kan hele taget nu males med en tysk WWII ubåds blå-grå fra Lifecolor, jeg tidligere har anvendt til imitation af tagpap:
Men der er endnu mange udestående mindre dele. Ved trappen til kontoret må der opsættes et galvaniseret gelænder, så kunderne ikke kommer galt afsted. Gelænderet er fra producentens side støbt i sort plast, så det må tunes op med lidt Vallejo Steel maling.
Oven på den lille varmhvide SMD, type 0603, der blot var stukket gennem væggen og tilsluttet sin formodstand, monteres en lampeskærm fra rodekassen og denne "håndgalvaniseres" på tilsvarende vis:
Lampen må naturligvis lige tændes en gang, før vi går videre:
På internettet findes diverse DSBgods tekster, plakater og små skilte. Disse klæbes på 0.5 mm plastcard og lakeres efterfølgende blanke:
Tagrender og nedløbsrør til modelbygninger, er altid et helt kapitel for sig. Ofte er de alt for kraftigt støbt og må erstattes af blomstertråd eller tyndere og dermed pænere udgaver, eksempelvis fra Auhagen. I dette tilfælde er opgaven heller ikke lykkedes specielt godt for Kibri. Et af rørene når end ikke ned til oversiden af læsserampen, men er samtidigt fortsat neden under denne. Hmm... Et andet rør er støbt med en fuldstændig forkert geometri i forhold til, hvor det skal sidde på murværket. Suk...
Forsidebilledet på papæsken illustrerer problemet ganske godt:
Selve diameteren på nedløbsrørene er egentlig ganske passende for en industribygning, og heldigvis medfølger lidt overskydende stumper, så de forkerte elementer kan tilpasses. Efter en omhyggelig sammenlimning, forsigtig afslibning og en gang Vallejo Gunmetal, er udseendet mere tilfredsstillende. Rørene afrenses punktvis bagpå og limes fast med kanylelimen. Overskydende lim fjernes hurtigst muligt fra murværket med en gammel pensel, der af og til "blødes op" i en sjat fortynder:
Jeg har altid kæmpet i mod modelhuse med urealistiske og grimme synlige sprækker, og lagerbygningen indeholder efter samlingen, desværre en del af disse. Det er vanskeligt at komme til at spartle sådanne spalter, hvorfor der ofte må tyes til at fylde efter med kanylelim og senere efterbehandle med en ikke alt for tynd maling. Her ved kanten af den ene betontrappe er opgaven lige knapt nået i mål:
Vindskeder er ikke en del af byggesættet, men pynter efter min mening gevaldigt på enhver bygning. Tynde strimler plastcard og en gang DSB grøn akrylfarve løser problemet:
Med snedkerlim og grønt flok fra Heki, imiteres en vildtvoksende vin på det gamle murværk. Med brun og grøn vandfarve, kan bevoksningen senere tones pletvist. Alternativt kunne man også have stykket grøntblandingen sammen af forskellige nuancer af flok, men sådan blev det altså ikke:
Endeligt er Svenstrups hovedbanegårds varehus klar til brug. Omgivelserne og især læsseramperne på sporsiden, er dog langt fra færdige og alligevel er de første Hbikks vogne allerede ankommet med deres last. På den modsatte side af bygningen, er den lille DAF 900 lastbil ved at blive læsset med smøreolietønder fra Gulf, for snarlig udbringning til en af byens mange industrivirksomheder. De 2 ældre bygningshåndværkere kan imens tage sig en velfortjent pause (og en pilsner) på rampen:
Summa summarum. Som ved samlingen af Svenstrup maskindepots store rundremise, har opgaven ikke budt på de helt store prøvelser og igen er det opgaven med detaljering og fordanskning af byggesættet, der har taget hovedparten af tiden. Alt i alt et par ugers tid, hvor der har været bygget hen ad 1-3 timer hver dag. Det er klart, at eksempelvis anvendelsen af SMD dioder til belysning og opgaven med at fremstille den tilhørende, men dog yderst simple elektronik, er med til at trække byggeriet ud tidsmæssigt. Men jo flere gange jeg har været igennem et sådant forløb, jo mere utopisk vil det også være at gå tilbage til en husbelysning med den klassiske glødepære monteret i en sokkel. Det er således blevet en helt uundværlig del af enhver modelbyggeopgave at indtænke en realistisk belysning med anvendelsen af det fremmeste dagens teknik byder på. (åh nej, jeg kan se jeg har glemt at montere en lysdiode i kælderen under kontoret...)
God fornøjelse!
Niels, oktober 2019
Gå til Modelbyggepladsen.
Bonusbillede:
