DSB Kontorbygning

På ethvert maskindepot forefindes naturligvis et større eller mindre behov for kontorfaciliteter, hvorfra personalet kan ekspedere hele "papir-møllen" der følger med jernbanedriften. Med andre ord håndtere både kort- og langsigtede opgaver, såsom at afvikle kørslen, udfærdige køreplaner og direktiver, planlægge reparationer og vedligehold, bestille materialer mm. Yderligere kræves rum til ledelse, sekretariat, bogholderi, arkiver, kantine og velfærdsrum til det kørende og ofte overnattende personale. Plus naturligvis den nødvendige plads til en lang række andre trivialiteter, der ikke skal beskrives nærmere her. Med andre ord, kan/kunne der være tale om et ganske stort kontor-areal-behov.

I Svenstrup var man så heldigt stillet, at Statsbanerne på et tidligt tidspunkt valgte byen som udgangspunkt for det omgivende distrikt 0, og dermed satsede på en fremtidig fastholdelse og forventelig vedvarende udbygning af depotets faciliteter. Hvorfor det netop blev Svenstrup, er der næppe nogen der længere husker helt klart, men byens legendariske borgmester G. Rünthe var naturligvis begejstret for de ganske mange arbejdspladser (læs: skatteydere) beslutningen i sin tid medførte.

I de første mange år, var pladsforholdene mildest talt utilstrækkelige, så med tiden blev en omfattende udvidelse mere og mere påkrævet.

Undertegnede havde længe været lun på Auhagens store rødstens kontorbygning nr. 11424, men dog ikke fundet det helt rigtige formål til modellen på mit anlæg. Således var byggesættet på et tidspunkt i spil som en halvrelief kulisse, a la Peterw's "københavnerkulisse", set på "Sporskiftet." Men pludselig faldt tiøren og efter ganske kort betænkningstid gik forberedelserne i gang. Efter nogle få virtuelle forsøg, hvor forholdene omkring andre vigtige bygninger på maskindepotet også måtte tilgodeses, endte bygningen med en placering lige syd for byens domkirke. Ældre læsere på indeværende hjemmeside, vil erindre at denne plads oprindeligt var tiltænkt depotets store højtanke med solarolie, men således gik det - heldigvis - ej.

Og den ellers noget smalle og lidt skumle gyde med det tvivlsomme øgenavn "Rendestenen" fik til lejligheden bevilget en renovering af fortove og en ny flot elektrisk belysning. Et for en gang skyld enigt byråd vedtog samtidig, at navnet fremover skulle være Sølvgade:

DSB 01

 

På et for offentligheden lukket møde i byens administration, blev planerne grundigt gennemgået med jernbanens repræsentanter og nedfældet i følgende detaljerede manifest:

DSB 03

 

Formentligt ville der ikke være luft nok i projektets økonomi til at realisere alle ovenstående mange ønsker, men vigtigst var dog at få opført selve kontorbygningen med de tiltrængte nye faciliteter - så måtte resten komme senere... håbede man.

Den altid utålmodige borgmester fik straks efter vedtagelsen, en kendt arkitet til at udfærdige en slags perspektivtegning af den nye bygning og dennes omgivelser, således at forskellige politiske forbindelser kunne holdes "informeret" om projektet:

DSB 02

 

Som sagt, så gjort. Hos et større anerkendt byggefirma beliggende syd for grænsen, blev de nødvendige tegninger og materialer ordret og inden længe kunne byggeriet gå i gang. Her ligger de mange dele klar på byggepladsen:

DSB 06

 

I skyndingen havde leverandøren dog overset, at den 4 etages bygning var specificeret en smule smallere, end firmaets normale standard på 115 mm. Derved måtte man på byggepladsen fjerne cirka 5 mm af murværkets kant: 

DSB 07

 

Ved at trimme bygningen en smule i bredden, var det tanken at få et knapt så bastant udseende på det ellers imposante høje hus. Her opmærkes gavl nr. 2 før den endelige tilskæring: 

DSB 08

 

Opgaven med at samle bagsiden af bygningen gik heldigvis rask afsted:

DSB 09

 

Men ak, på forsiden var den helt gal. Her måtte de 2 indgange ved gavlene fjernes og erstattes af en ny hovedtrappe, der var placeret mere centralt på facaden:

DSB 10

 

Heldigvis rummer moderne elementbyggeri mange fordele, så de leverede elementer kunne ret let tilpasses byens og banedirektionens krav:

DSB 11

 

Bygningens fundament blev først pudset op i en meters højde og dernæst dækket af en nydelig blå-grå farve, der var inspireret af bemalingen på nogle sydpå, vistnok en gang i 1940'erne udviklede undervandsfartøjer ...

DSB 12

 

Efterfølgende kunne tømrerne gå i gang med at montere de mange smukke hvidmalede Dannebrogsvinduer:

DSB 13

 

Bygningens indvendige fundament, måtte naturligvis undergå den samme formindskelse af bredden:

DSB 15

 

På forunderlig vis og ganske uventet, var der fra byggefirmaet medleveret det korrekte indgangsparti til hovedtrappen. Et moderne udseende arrangement med 2 brede svingdøre i stål og glas og med rammerne malet i statsbanernes gældende designfarver: 

DSB 16

 

Men hvor befinder etageadskillelserne sig egentligt i sådan en bygning? Øh jo, det fremgik ikke helt tydeligt og måtte efter bedste evne opmærkes til senere brug:

DSB 17

 

Den pompøst tiltænkte hovedtrappe måtte konstrueres helt fra grunden:

DSB 20

 

Gode håndværkere hænger ikke på træerne, men heldigvis var der en snedker med erfaring i trappebygning tilstede i rodekassen:

DSB 21

 

Fra trapperummet må man naturligvis kunne komme ind i selve bygningens kontorer, så en større mængde døre var påkrævet. Sådanne kan heldigvis let masseproduceres:

DSB 22

 

Og tynde døre kræver heldigvis ikke dørhuller for at kunne installeres:

DSB 23

 

Det er dog lettest at montere dørene før de foranliggende trapper indsættes. Det nederste repos er udformet anderledes end de resterende og kræver en bredere trappe:

DSB 24

 

En slags "linoleumsgulv-agtig" maling afslutter trapperummets lidt dystre udseende. Så lys må der i sagens natur til og hver afsats skal derfor forsynes med en passende lampe:

DSB 25

 

Et par 1 mm huller bores i bagvæggen på hver repos og en varmhvid diode med benene bukket i vinkel monteres dernæst:

DSB 33

 

hvorefter benene loddes sammen på bagsiden af den nu også sortmalede trappeskakt:

DSB 34

 

Dernæst monteres der gelænder på hver afsats:

DSB 35

 

Ingen bygning uden liv, så mens lim og maling hærder, udvælges et passende antal figurer med det triste formål at ende tilværelsen i kontorbygningen:

DSB 30

 

Da man alligevel ikke kan se de små detaljer i det færdige arrangement, er en del af figurerne hjemkøbt brugt og blot afrenset for lim, støv og snavs og derefter tilrettet med en smule maling. Ovennævnte rejsende fyr var dog en tand for sjusket til mit igangværende projekt og må derfor senere igennem en større overhaling, inden han kan finde anvendelse på anlægget. Her et typisk udvalg, der blev erhvervet for 35 kr:

DSB 31 

 

Andre kom fra rodekassen, men enkelte "rigtige" trappegængere blev dog også indsat:

DSB 36

 

Det skrå gelænder fra Faller, males lettest inden opsætning. Hvide sceptre og mørkebrunt trægelænder:

DSB 37

 

tjah, ret meget bedre bliver det nok ikke. Toppen af det øverste trappeløb ses ikke og kan således afsluttes lidt abrubt:

DSB 38

 

Men det hele betyder som nævnt heller ikke ret meget, da detaljerne mest er lavet for modelbyggerens egen fornøjelse og faktisk slet ikke kan ses i det endelige resultat, dvs. når bygningen står på sin kommende plads.

I stedet kaster vi os over at lave baggrundskasser til de vinduer, der skal være belyste. Hvidt 1 mm plastcard er altid et godt udgangspunkt:

DSB 40

 

Kassen her dækker over 4 af bygningens vinduer og skal derfor monteres med 2 lysdioder. Vinduespartiet er først forsynet med gardiner og ydervæggen malet med tyk sort akrylmaling, på arealet INDEN for kassen:

DSB 41

 

Det er tanken, at en række af lokalerne udføres med LED, der kontrolleres af et TAMS LC-11 "Belebtes Haus" elektronikmodul. Dette håndterer selv tænd og sluk af de 5 udgange, således at der altid først tændes lys i trappeskakten på udgang 1 og dernæst i en af de efterfølgende udgange (kontorer). I løbet af et kvarters tid, er sekvensen gennemspillet og starter forfra, hvorved der opnås en ganske livagtig rytme i huset. 

Hver udgang kan klare op til 100 mA, hvorfor der eksempelvis kan tilsluttes dioder, placeret på hver side af bygningen, der så tændes og slukkes samtidig. Jeg valgte at lave følgende lille oversigtstabel, hvilket var en stor hjælp i byggeprocessen:

DSB 04

 

Først monteres trappestårnet i bygningen:

DSB 45

 

Inden bygningens indre dele fyldes helt op, er det en god ide at færdiggøre halvtaget over hovedindgangen. En varmhvid LED i dobbelt bredde og med påloddede kobbertråde, limes fast under taget:

DSB 47

 

Tungen holdes lige i munden, mens taget og hjørnestolperne monteres:

DSB 48

 

De tynde kobbertråde føres gennem et 1 mm hul i murværket, lige over dørpartiet:

DSB 49

 

De forskellige lyskasser monteres nu let med eks. UHU universal plastlim:

DSB 50

 

Hvor der kun skal lys i et enkelt vindue, har jeg flere steder valgt at bruge Viessmanns færdige lyskasser og de tilhørende varmhvide LED. Løsningen er dog i den kostbare ende af spektret og man må for alt i verden huske at fastklipse dioden i holderen, før man limer denne fast i bygningen. Glemmes dette, er det efterfølgende ret besværligt at få delene samlet. Med mindre man naturligivs vælger at snitte en lille bid af pladen bag dioden og lime det hele urokkeligt fast:,

DSB 51

 

Spaghettien vokser stille og roligt. Det er således klogt at have nummereret de forskellige lyskilder/udgange for at kunne bevare overblikket:

DSB 52

 

Stikkene for tilslutning på TAMS modulet levner ikke megen plads til de mange ledninger, ensrettere og modstande. Man kan med fordel udforme et lille hulprint, hvorfra der kan grenes ud til lyskilderne. I dette tilfælde besværes opgaven yderligere af, at der anvendes flere forskellige typer og produkter LED's - nogle med indbyggede formodstande, andre med påloddede dioder og alle med forskelligt farvede ledninger til anode og katode. Ganske kaotisk, så endnu en gang sendes en venlig tanke til listen med lyskilder:

DSB 53

 

Lyset ved hoveddøren er tiltænkt at være konstant tændt (når modelbanen ellers er i "nat-mode"), så denne forbindes ikke til TAMS modulet, men direkte til de i bygningen indkommende 12 Volt jævnstrøm. Her testes lyset og formodstanden er helt klart valgt for lille - lyset skal dæmpes en hel del yderligere:

DSB 54

 

Endelig kan ledningerne dog bundtes og hele molevitten gemmes af vejen i bygningens indre:

DSB 55

 

Åh, det er sandt - bygningen er jo stadig uden tag på. Og hvad gør vi nu med de fire små og den store kvist - skal de eventuelt helt udelades? Auhagen medleverer nemlig tagelementer til en bygning både med og uden kviste:

DSB 60

 

Men når man nu en gang har sagt A og modificeret byggesættet kraftigt, må man også sige B og gå hele vejen. Således må den store kvist placeres usymmetrisk på facaden, dvs. præcist oven over trappeskakten, og de mindre kviste fordeles mellem de forskellige kontorvinduer. Der er derfor ingen vej uden om at skulle tilpasse den underste del af mansardtaget:

DSB 61

 

Men pyt, der skal alligevel foretages forskellige andre små kirugiske snit på tagfladen. Her fjernes eks. knæene til de platforme en tysk skorstensfejer formentlig ville have kunnet gå rundt på:

DSB 62

 

Efter lidt finpudsning, kan taget males i en passende ir-grøn kulør:

DSB 63

 

Lidt pynt må der til, eksempelvis et godt gammeldags statsbane vingehjul, der kan pryde facaden mod gaden. Men sådanne er nu om dage ikke lette at opdrive og umiddelbart er der ingen danske producenter, der har vingehjul i produktporteføljen. Heldigvis blev jeg kontaktet af en god bekendt, der havde et par overskydende liggende i skuffen - mange tak for det. Et eksemplar finpudses, males sø-gråt og plettes over med guld-maling. Derved opnås et passende slidt udseende.

Imens bygningen alligevel er lagt ned, kan de medfølgende meget filigrane nedløbsrør monteres. Disse er forinden malet med Vallejo gun-metal:

DSB 64

 

På indgangspartiets forreste kant opsættes det traditionsrige firma forbogstaver:

DSB 65

 

Ældre bygninger har ofte et virvar af senere opsatte telefon-, tv- og elkabler monteret på facaderne. Så nogle stumper 0.2 mm kobbertråd farves til formålet grå, hhv. sort:

DSB 66 

 

og fastlimes punktvis med sekundlim som vist:

DSB 67

 

Bygningen er nu i grove træk færdig. Cykelskure, affaldsspande og andre løse udsmykningsdetaljer må vente til senere. 

I stedet udskæres og gemmes de overskydende dele fra byggesættet i rodekassen. Der er i alt 10 døre og hele 88 vinduer(!) i forskellige størrelser, som ikke fandt anvendelse her, men sagtens kan bruges i kommende kit-bashinger. Auhagen er bestemt ikke fedtede med materialerne:

DSB 70

 

Kontorbygningen er nedenfor opstillet på sin kommende plads på maskindepotet:

DSB 75              DSB 76

 

Om den videre tilpasning af kontorbygningen på modelbaneanlægget, følger inden længe flere detaljer under punktet Anlægsbygning

Niels, Oktober 2020

Gå til Modelbyggepladsen.