DSB PU-signaler i H0

I min foregående artikel om DSB daglyssignaler i H0, blev der set på hvorledes et udvalg af Banetjenestens Epoke III hovedsignaler ganske let kan bygges til et dansk inspireret modelbaneanlæg. I, U og tilsvarende signaltyper er alle baseret på standard 3 mm lysdioder og dermed rimeligt enkelte at have med at gøre. Denne gang træder vi et trin op af sværhedsskalaen, og ser på det mere komplekse perronudkørselssignal (PU), hvortil der skal anvendes de fysisk mindre SMD lysdioder.

En detaljeret beskrivelse af alle PU-signalets forskellige begreber, falder uden for denne artikels rammer, men i korte træk opstilles denne signaltype typisk langs perroner på både større og mindre stationer og i reglen i forbindelse med et fælles udkørselssignal. Fidusen ved PU’en er bla., at der åbnes mulighed for rangering på et perronspor, mens der samtidig kan foretages stationsudkørsel fra et nabospor. Dette giver en smidig drift, men som nævnt, ikke mere om teorien bag PU-signalet her.

På mit modelbaneanlæg Svenstrup H skal der opstilles 5 stk PU signaler ved stationens vestlige udkørsel og igen er de metalstøbte signalhoveder fra Banetjenesten grundelementerne i projektet. Det kan her indskydes, at der findes forskellige andre H0 PU signaler i handlen, eksempelvis Togcenter Gentoftes færdigbyggede udgaver. Disse er dog baseret på den smallere epoke V signalbagplade og er såvidt det er mig bekendt, ej heller bygget til at kunne vise samtlige signalbilleder. Også svenske MGP er med i front og præsenterede bla. en række hotte nyheder på årets DMJU messe i Køge. Disse meget filigrane signaler er endda udført med indbyggede signaldekodere. I den mindre skala N, sælger bla. MBhobby 3D printede signalhoveder.

Banetjenestens signalhoveder forefindes helt forbilledligt med 4, 5 eller 6 lys, hvor jeg har valgt den ”gyldne middelvej”. Muligheden for eksempelvis at vise ”forsigtig forbikørsel tilladt” er derfor ikke til stede, men en sådan beskeden mangel har den lokale jernbanedirektion accepteret. Og med de 5 lysdioder forbundet elektrisk hver for sig, vil alle andre signalvisninger være mulige.

Mit udgangspunkt er som ofte før en målfast tegning, der grundlæggende er baseret på tankerne fra de tidligere byggede større signaler. I det store hele er der tale om en forsimplet udgave af Banetjenestens egen byggevejledning, der er tilføjet en (mini-) stikforbindelse til en sporpult eller signaldekoder. Dette eliminerer besværligt loddearbejde, der ellers må foretages under modelbaneanlægget. Diodernes formodstande monteres på et lille stykke hulprint, der fæstnes i bunden af signalmastens sokkel:

DSB PU02

Den uundværlige arbejdstegning af PU-signalet  

Og ja, det skal ikke skjules at arbejdet med SMD dioder er lidt af et pillearbejde. De valgte dioder af typen SMD 0603, måler blot 1.6x0.8 mm i grundflade og dem skal der her monteres 5 stk af i signalets lampehus. Dette måler indvendigt omkring 4.5x8 mm, så pladsen er særdeles trang! Men efter devisen ”når andre kan, så kan jeg også”, kløes der ufortrødent på med opgaven. Et studie af forskellige internetvideoer omhandlende SMD dioder og disses fortræffeligheder, gav desuden den fornødne ro i maven til at fortsætte:

DSB PU01

Materialer til en håndfuld PU ligger klar 

Min første tanke var at forsimple fremstillingen af signalerne, ved at lodde alle dioder på et lille stykke specialtilpasset print, der så efterfølgende ville kunne limes bagpå signalhuset. Ideen virkede umiddelbart logisk og god, men jeg erfarede hurtigt at der på ingen måde er den fornødne plads til stede for sådan en løsning. Desuden ville der samtidig være skabt et nyt problem, nemlig at skulle forhindre dioderne i at lyse ud af ”de forkerte huller” i signalpladen. Dette pga. den ganske lille opståede afstand mellem signalfront og dioderne. Tanken måtte derfor opgives.

En anden ide var at fortråde og sammenlodde de 5 dioder i det korrekte mønster ud fra en fælles stump anode og derefter som før, slutteligt montere hele arrangementet i lampehuset. Men igen viste forsøg, at det er tvingende nødvendigt med en ”vis afstand” mellem de enkelte lodninger, da varmen fra en lodning ellers straks ødelægger ”nabolodningen”. Det hele blev således ved med at løsne sig fra hinanden og denne ide måtte til sidste også skrottes.

Efter lidt grubleri, endte jeg med at følge Banetjenestens byggevejledning helt stringent, dvs. at der loddes tynde kobbertråde på hver diode og disse fastlimes enkeltvis i signalhuset. Dioderne fortinnes først på de to poler, mens det hele fastholdes med en spids pincet. Til opgaven kan der ubetinget anbefales en temperaturstyret elektronikloddekolbe, der indstilles til en relativt høj temperatur, f.eks. omkring 300 °C. Dioderne skal derved kun berøres ganske kortvarigt med kolbe og tin, for at polerne er passende fortinnet. Det er vigtigt, at der kun anvendes loddetin med indbygget fluxmiddel. Til sådanne opgaver vil jeg fraråde brug af flux i pastaform og brug af salmiaksten, som BT ellers anviser. Den slags arbejdsmetoder hører efter min opfattelse ikke hjemme i elektroniklodning:

DSB PU04

Millimeterpapiret lyver ikke – dioderne er ganske små! 

Et lille tip er, at fastholde SMD dioden på arbejdsunderlaget med en smule lim fra en limstift, hvorved de allerede af-isolerede og fortinnede kobbertråde let kan påloddes. Limen ødelægger ikke diodens overflade og kan uden problemer senere aftørres. De overskydende trådender klippes forsigtigt af og resultatet inspiceres omhyggeligt; dette gerne under en kraftig lup. Inden dioden lægges på lager, aftestes funktionaliteten, hvilket simpelt kan udføres med et 3V knapcellebatteri og et par krokodilleledninger. Formodstande er således her ikke nødvendige. Samtidig bestemmes polariteten, der markeres på trådene med passende tusch eller maling i forskellige farve. Efter et par forsøg, opnås en vis rutine i processen og i al beskedenhed lykkedes det mig faktisk i første runde at færdiggøre 15 SMD dioder, uden at en eneste gik tabt. Den forbrugte tid, taler vi dog ingenlunde om og ved en senere omgang gik det knapt så godt. Heldigvis er dioderne rimeligt billige, så køb hellere et par stykker for meget, end for lidt.

Næste skridt var at lakere alle de af-isolerede områder på kobbertråde og loddepunkter og efterfølgende at montere det hele i det forinden sortmalede lampehus. Efter lidt justeringer (husk at placere rød, grøn og de 3 hvide dioder i det korrekte mønster), fæstnes det hele med sekundlim. Det hele ligner undervejs et gammeldags vækkeur, der er blevet minesprængt, men enden er heldigvis nær. Og husk efter hvert eneste trin i processen at teste om dioderne stadig virker korrekt. Rettelser er stadig mulige, men ikke ret længe endnu:

DSB PU05

Alle 5 dioder er her monteret i PU’ens lampehus 

For variationens skyld blev det valgt at montere PU signalerne på gittermaster og ikke på firkantmessingrør som ved de tidligere byggede signaler. Masterne kan eksempelvis stjæles fra prisbillige Schneider byggesæt af DB signaler, købt hos Conrad Elektronik. Disse er støbt i plast og må først bearbejdes for at fjerne unødvendige beslag, samt justeres lidt i højden. Desuden syntes jeg de tilhørende sokler var for voluminøse, hvorfor hobbykniven også her måtte i gang. Masterne blev limet på træsoklerne og signalhoveder efterfølgende påsat:

DSB PU03

Tyske gittermaster på podiet 

Efter endt tørretid blev kobbertrådene trukket igennem masten og forbundet til komponenterne på hulprintet:

DSB PU06

Kobbertrådene mangler her kun at blive loddet fast til printet 

Da de valgte master er ”slidset op” på bagsiden, må der indlimes en tynd strimmel plastprofil, inden det hele kan males i passende DSB lysegrå:

DSB PU07

Gittermasterne lukkes bagtil med en strimmel plaststrip 

Festen afsluttes som altid med påføring af danske signalmærker og en let patinering med rustpulver:

DSB PU08

PU’erne viser ”forbikørsel tilladt”, ”forbikørsel forbudt” og ”kør” 

Da nu byggeprocessen for de første 3 PU signaler heldigvis viste sig at forløbe rimeligt smertefrit, fik jeg yderligere blod på tanden. Således opstod ideen om at bygge en lille signalbro over spor 4 og 5, da anlægspladsen på de planlagte positioner for PU signalerne, her er særdeles trang.

Mig bekendt findes der slet ikke danske signalbroer ”von der Stange” til modelbanen. De fleste små og store konstruktioner på de rigtige danske stationer er ligeledes for længst faldet for skærebrænderen, hvor de i jernbanens ungdom ellers var et ret almindeligt syn. Desværre er forbilledet fra Esbjerg Station som jeg har skævet til, nu også nedtaget ved den nylige omfattende spor og signalrenovering. PU’erne sidder i stedet direkte på de nyplantede velkendte ”rustne” master, der samtidig bærer køreledningerne:

DSB PU21

Signalbro i stumper og stykker 

Signalbroen, eller måske mere korrekt, min lille ”signalmast med udligger”, fremstilles af 0,8 mm plastcard fra rodekassen og er hurtigt og helt ukompliceret samlet. På toppen af den cirka 80 mm lange arm monteres en enkelt strimmel Auhagen-gelænder fra rodekassen, så jernbanepersonalet har noget at klamre sig til i forbindelse med servicering af signalerne. Der monteres desuden små bøjleformede trin af tråd på den øverste del af selve masten. Denne løsning er med garanti ikke i overensstemmelse med de gældende AM-regler, men er jo heldigvis kun til pynt på modellen! Vigtigt er, at man har styr på NEM fritrumsprofilet og den eksakte afstand mellem sporene ud for det sted, hvor masten opsættes på anlægget. Signalerne skal helst sidde med samme afstand som sporafstanden, ellers ser resultatet fjollet ud:

DSB PU22

Trin bukkes af afklippet tråd fra modstande 

Præcis som ved de foregående PU’er monteres dioderne på signalpladerne og de mange kobbertråde – her 20 stk ialt - bundtes og føres gennem masten og ned under anlægspladens niveau. Det tidligere beskrevne stykke hulprint med modstande mm. og stikforbindelse, afslutter bygningen af signalet:

DSB PU23

IC163 mod Havneby forlader her Svenstrup H fra spor 5. Det grønne lys burde snart slukke!  

Summa summarum

At bygge PU signalerne i H0 er en pænt tidskrævende opgave og fordrer ikke overraskende, en del tålmodighed og en rolig hånd. De mange delprocesser i fremstillingen er klart mere udfordrende, end processen med at bygge Banetjenestens ”store” signaler. Samlet set mener jeg dog, at opgaven absolut er overkommelig for de fleste nogenlunde øvede modelbyggere. Man skal være opmærksom på, at signalerne er uden styring, så udover den rent visuelle del af signalerne, kræves der ekstra elektronik i form af passende signaldekodere eller en diodematrix. Sidstnævnte i kombination med en sportavle eller eks. m83/m84 dekodere. Uden dette vil det være umuligt at vise alle signalbilleder for sine Preiser-lokoførere. Kan man her acceptere, at hver PU begrænses til eks. at have 4 mulige begreber, kan opgaven formentlig klares med blot 2 digitale adresser. Herved forsimples styringen betragteligt og udgifterne for den komplette signalinstallation holdes nede.

Altså er der ingen undskyldning for ikke at gå i gang straks. Tilfredsstillelsen ved at se sit hjemmebyggede PU signaleres ”forbikørsel forbudt”, mens der på nabosporet blinker et ”kør igennem”, er ubeskrivelig. Man får straks lyst til at gå i gang med at bygge en håndfuld dværgsignaler!

Niels, dec 2017  

Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 33, 2017. 

Gå til Det skæve hjørne. 

DSB daglyssignaler i H0

Til enhver modelbane hører naturligvis passende signaler. I hvert fald når der tales om anlæg fra epoke II og frem til vor tid. Hvordan fremtiden på virkelighedens baner og dermed også i de mindre skalaer kommer til at se ud, er der vist endnu ikke nogen, der helt har det fulde overblik over.

For de store baner findes der fyldige signalreglementer, mens man på modelbanen selv har lov at definere spillereglerne baseret på ens layout, skala, temperament og ikke mindst pengepung. De oftest sete jernbanesignaler på det danske modelbanemarked stammer fra vort naboland mod syd, men disse typer afviger meget fra de danske, både i udseende og i mange tilfælde også i deres opstilling og funktion. Så på dansk inspirerede modelbaner må der nødvendigvis tyes til andre løsninger.

Igennem tiden har der været produceret en del forskellige mere eller mindre korrekt udseende danske arm- og daglyssignaler i model, men først inden for de senere år er teknikken nået til et niveau, hvor det er muligt at frembringe et udseende, der kommer tilfredsstillende tæt på originalerne. Her tænkes ikke mindst på SMD -teknikken, der er et ubetinget ”must” til belysningen i moderne dværg- og PU signaler.

Det danske firma Banetjenesten Aps har igennem en række år produceret metalstøbte signalhoveder til byggesæt i H0 for forskellige DSB og privatbanesignaler. Udvalget omfatter dele til diverse epoker og med relevant tilbehør såsom tavler, hastighedsvisere mm. Detaljeringsgraden er i den høje ende, men priserne er så alle kan være med. Udover de løse signalhoveder, sælges der komplette byggesæt til omkring et par hundrede kroner pr. signal. Heri er ikke inkluderet dele til styring til signalet og en nærmere beskrivelse af disse aspekter falder uden for denne artikels rammer.

Til mit modelbaneanlæg Svenstrup H, har jeg således valgt at bygge DSB daglyssignaler med udgangspunkt i de løse signalhoveder model 1963 og dertil selv fremstille de resterende dele. Totalt set vil der være behov for omkring 30-40 signaler af diverse typer, hvortil kommer dværgsignaler, der må tilføjes på et senere tidspunkt. Og som en sidebemærkning, skal min kommende Havneby Station da også udstyres med et par armsignaler. Sådanne er ganske vist håbløst forældede i min epoke IV, men de er nu så hyggelige at se på! 

I denne artikel fokuseres på fremstillingen af I, U, F, AM og H (I, U, blok) signaler, dvs. de typer der er beregnet for 3 mm lysdioder. For hver signaltype har jeg først lavet en målfast tegning, der er til uvurderlig hjælp undervejs i byggeprocessen. Af denne fremgår i store træk mit forslag til signalernes udseende, hvor jeg i forhold til Banetjenestens byggevejledning har modificeret følgende:

     - Der anvendes fælles anode (+) for alle LED’s. Dette er standard for flere af de store tyske producenters signaler (Märklin, Völkner, Viessmann, Schneider m. fl.), og i tråd med en  kommende digital styring.

-                           - Signalstanderne laves af firkantmessing og ikke af H-profil. Derved kan lysdiodernes ledninger skjules inde i profilet.

-                         - Standeren ”nedstøbes” i et stykke ø13 rundstok, der i den modsatte ende samtidig tjener til fastgørelse af et stykke hulprint, hvor modstande, ensretter og ikke mindst et mini-stik

                    til omverdenen monteres. Signalerne kan således samles komplet og nemt aftestes, før montagen på modelbanen. 

                   - Signalerne skal forfines med div. detaljer, såsom trin, bøjler, mærker og diverse konsoller. 

Der er overordnet set ikke tale om raketvidenskab, men for hvert trin i fremstillingen, der kan forsimples vil der samlet set være er en tidsmæssig besparelse. LEAN, tror jeg det hedder med et fint ord! En god arbejdstegning er altid et godt udgangspunkt: 

DSB signal01

DSB Indkørselssignal, type 1963. 

Kort om elektronikken til signalerne. Ud fra typiske spændingsfald over en standard 3 mm lysdiode og ved max 18 V forsyningsspænding, beregnes de nødvendige formodstande til 820 Ohm. Men da dioderne ikke ønskes belastet mere end 2/3 af den nominelle effekt, vælges modstande i stedet på 1.2-1.5 kOhm. Det er jo ikke meningen, at dioderne skal kunne oplyse modelbanerummet, men blot kunne ses.

Der indgår mange smådele i hvert signal og det er derfor en fordel at fremstille flere ad gangen. Jeg har således valgt at producere 13 stk i den første runde. For overskuelighedens skyld, har jeg pakket alle de præfabrikerede enkeltdele i små plastposer. Lidt orden i tingene forøger arbejdsglæden og deler samtidig den store opgave op i mere spiselige bidder!

DSB signal02

Materialer med stor signalværdi. 

Selve samleprocessen forløber faktisk forbløffende let. Der lægges ud med at lime de afsavede messingstandere i træsoklerne. Bemærk, at standerne har forskellige længder (højder) afhængigt af signaltype:

DSB signal03

Masterne monteres i de præfabrikerede træsokler. Savsporet i bunden er til fastgørelse af hulprint. 

 

Efterfølgende fæstnes de afgratede signalhoveder på standerne med cyanokryolatlim. Gør dette arbejde udendørs eller husk god udluftning, da stadset er særdeles giftigt at arbejde med:DSB signal04

De tilslebne signalhoveder limes på standerne. 

 

Efter endt tørretid, kan signalerne primes og hovederne males sorte. Jeg har for nemheds skyld valgt at bruge spraymaling til formålet.  En stump flammingoplade fungerer perfekt til at fastholde delene, mens der males. Standerne får dernæst en gang Humbrol Seagray, hvorefter elektronikværkstedet kan tage over:DSB signal05

Signalerne primes og hovederne males sorte. 

 

Første step er at montere lysdioderne og husk her at checke at rækkefølgen er korrekt og at anoderne er placeret over hinanden. Sidstnævnte letter loddearbejdet, i og med at den nederste diodes anodeben nu blot kan ”bukkes op” og fungere som fælles leder. Altså spares 1 lodning. I den modsatte ende af soklen, monteres det lille stykke hulprint med den påloddede passive elektronik og mini-stik:

DSB signal06

Dioderne monteres med kobbertråd. En rolig hånd og en nyspidset loddekolbe er påkrævet.

 

Diodernes katoder og den fælles anode forbindes nu til ensretter/modstande med tynd lakisoleret kobbertråd. Jeg har til formålet skrottet en udfaset transformer og opspolet den tynde tråd fra dennes primærside. På den måde har jeg nu kobbertråd til mindst 500 signaler! Tråden er 0.2 mm tyk og der er lige netop plads til føring af 5 ledere inde i messingprofilet. 

Apropos lakisoleret kobbertråd, så kan dette tit være lidt besværligt at arbejde med. Og det er alfa og omega at lakken fjernes effektivt fra enderne, før disse kan fortinnes og dette kan gøres på flere måder. Jeg har først brændt lidt af lakken væk og derefter skrabet enden forsigtigt med bagsiden en hobbykniv. Men man må blot prøve sig frem og efter de første famlende forsøg, går det faktisk rimeligt let. 

Til de 13 signaler skal der anvendes i nærheden af 70 stykker kobbertråd, hver på ca. 15-17 cm, hvorfor disse afskæres på forhånd og fortinnes i den ene ende. Den navnkundige redaktør Werner Walter Weinstötter fra Spor og Baners tyske pendant MIBA, ville utvivlsomt have beskrevet processen som ”Nerve-tötend!”

DSB signal07

Hulprint monteret med stik, ensretter, modstande og kobbertråd.  

 

Endeligt kan der foretages den sidste finish med påføring af mærker, mastetrin mm., samt lidt pletmaling og en let patinering. Og som det allersidste fremstilles de træklodser, der skal skrues fast under anlægspladen og fixere hvert signal i den endelige position. Disse udføres helt iht. Banetjenestens byggevejledning:

DSB signal08

Klodser til montage af signaler på modelbanen. 

 

De første signaler er nu klar til opstilling på Svenstrup H. Og det vel at mærke til en pris på under 75 kr pr styk, alt inklusive. Samlet set, synes jeg ikke opgaven har virket uoverkommelig, men der kræves naturligvis en rolig hånd, og en passende blanding af stærk kaffe, tid og tålmodighed.

DSB signal09

De færdige DSB daglyssignaler. Fra v. mod h.: I, U, F, H (I, U). 

 

Nu hvor loddekoIben alligevel er varmet op, vil der i en kommende artikel blive set på fremstilling af Banetjenestens PU signaler. Disse udføres med SMD diodeteknik, hvortil der kræves lidt ekstra fingersnilde. 

Niels, aug. 2017 

Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 32, 2017.

Gå til Det skæve hjørne.

 

Links: Lundsteens sider om DSB signaler: www.lundsten.dkBanetjenesten: www.banetjenesten.dk 

Modelvaskekluden

Alle modelbanefolk og modelbyggere kender vist problemet. Ikke så snart har man vendt ryggen til sit modelbaneanlæg, diorama, modelfly eller hvad man nu har fået kreeret i model, før naturen straks begynder at nedbryde ens arbejde. Støv, nullermænd, snavs, oliefilm og fedtefingre breder sig med lynets hast overalt og især hvor det er allermest besværligt at slippe af med igen. Det hjælper naturligvis noget med hyppige udluftninger af rummene, forsigtig støvsugning af delene og dertil nænsomme aftørringer med diverse pensler, klude og vatpinde, men metoderne er alle trælse og besværlige. Andre vælger endda at bygge mere eller mindre upraktiske afskærmninger til hele modelbaner for at udskyde pinslerne...

Således må også jeg, ved et nærmere eftersyn erkende, at et tyndt, men trist og gråt dække langsomt sænker sig over mit modelbaneanlæg, Svenstrup H.

For nyligt, forærede et venligt familiemedlem mig så den mulige løsning på alle mine problemer, nemlig en såkaldt Cyber Clean Model Kit Cleaner, dvs. en slags modelvaskeklud. Firmaet Busch har siden 2010 produceret denne tilbehørsdel under model nr. 1690 og med en stykpris på omkring 30-35 kr kan alle være med. Kluden minder mest af alt om det "slim" børnene elsker at lege med og derefter efterlader glemt på dit stuegulvtæppe - dog indeholder denne klud et alkohol (endda efter en schweizisk formel...), der opløser snavs mm. Og hele herligheden leveres i en praktisk lille pose med genluk, der iht. firmaet sikrer lang tids brug. Fidusen ved det hele er så, at man ikke skal gnubbe/tørre med kluden, men blot berøre eller rulle kluden henover de snavsede flader på emnerne, hvorved alt snavs automatisk opsuges i kluden. Og kluden har - igen ifølge beskrivelsen - en lang brugstid og kasseres først når farven overalt er mørkere end vist i et særligt felt bag på emballagen. Tilsyneladende ganske enkelt...

 

 

Således pirret af de opløftende beskrivelser, satte jeg mig for at kontrollere om produktet vitterligt levede op til forventningerne. Jeg besluttede at lave 3 små test. For hver test blev givet en samlet karakter mellem 1-5 (1 dårligst, 5 bedst) baseret på opgavens sværhedsgrad, den forbrugte tid og en samlet vurdering.


Forsøg 1.

2 identiske HJ-vogne, der igennem nogen tid havde stået parkeret på det samme sidespor, blev udvalgt til den første sammenlignende test. Lidt ekstra "teststøv" blev fordelt vha. en tesi:

 

Med kluden blev den ene vogn nu dubbet/rullet på alle synligt snavsede flader og dernæst sat til aftørring nogle minutter, så alt rensevæske med sikkerhed var fordampet. Resultatet var således: 

Umiddelbart et pænt resultat. Sværhedsgrad: Overvejende let, bortset fra koblinger. Forbrugt tid: 4 min. Samlet karakter: 3.5

 

Forsøg 2.

Næste test var af lidt større sværhedsgrad. En 40 år gammel H0 Mercedes stigevogn, blev grundigt drysset med støv:

 

og efterfølgende renset af igen:

Sværhedsgrad: Middel til svær. Forbrugt tid: 10 min (forsøg afbrudt, da tidsforbrug forekom for stort). Samlet karakter: 2.0

 

Forsøg 3.

Det 3'de og sidste forsøg, blev udført på et af mine allerførste selvbyggerhuse - en 4 etagers boligblok. Same MO, som enhver engelsk tv-krimikommisær ville have sagt:

 

Efter:

Sværhedsgrad: Let til middel. Forbrugt tid: 5 min. Karakter: 4.0

 

Summa summarum.

Alene på basis af de 3 udførte simple og meget uvidenskabelige forsøg, er det næppe muligt at drage nogen endelig konklusion om Cyber Cleanerens komplette anvendelsesegenskaber og de få slutninger der her skal gives, står helt og holdent for Niels-Modeltog.dk s egen regning. I de ovennævnte viste forsøg, har jeg således ej heller testet kluden helt ud i "ekstremerne", eksempelvis ved rengøring af skinner og dermed ikke dens olie-/fedtopsugende egenskaber. Dette primært fordi jeg var noget nervøs ved at "slimklatten" ville hænge fast i skinnestød og punktkontakter på mit anlæg, hvilket næppe ville være særligt hensigtsmæssigt. Kluden har heller ikke været afprøvet på ekstremt små modeller så som figurer, ætsede dele osv.

Et faktum er dog, at kluden efter de 3 forsøg allerede forekom noget ramponeret og svagt smudsig, hvorfor jeg tvivler noget på at den får en lang levetid. Måske burde der desuden have anvendt handsker under rengøringsopgaverne for at begrænse kludens optag af snavs/fedt fra hænderne.

Umiddelbart må det siges, at kluden fungerer til fjernelse af mindre mængder af visse typer snavs, mens andet og mindst lige så irriterende snavs, lades synligt tilbage. Især i forsøg nr. 2 var resultatet absolut under middel og jeg vil uden at have gjort yderligere tiltag antage, at en vatpind og lidt rensevæske ville have givet et langt bedre resultat.

Jeg vil således overlade til læserne evt. selv at teste vaskekluden, da den samlede testkarakter på godt 3.0 efter min mening ikke giver nogen endegyldigt svar på om Cyber Clean Model Kit vaskekluden bør forefindes i din modelværktøjskasse eller ej.

 

 

Testet maj 2012

 

Læs evt. mere om produktet på: http://www.busch-model.com

   

Gå til Det skæve hjørne.

Skinnelak

Især 3-skinne modelbanefolket har til alle tider døjet med, at specielt kurvesporsskinnerne hen over tid snavses kraftigt til og dermed medfører en mere og mere problematisk afvikling af togdriften. Mange beretter desuden om en decideret form for nedbrydning af selve skinneprofilerne, på trods af at disse normalt er fremstillet i ædle materialer. Effekten opleves i reglen som værende kraftigst i de sidste af årets vintermåneder eller hen imod slutningen af marts, hvor vejret ofte er meget omskifteligt og dermed giver store variationer i temperatur og luftfugtighed. Den dybereliggende årsag til problematikken er så vidt vides endnu ikke fundet og det på trods af talrige længerevarende metallurgiske undersøgelser, hvor især tyske videnskabsmænd igennem tiden har ledt intenst efter hemmeligheden. Tilsyneladende forgæves.

Et foto fra NIELS-MODELTOG.dk's eget anlæg Svenstrup H indikerer, at problemet er ganske nærværende:

2016apr01 

2 stk ældre Märklin C-skinner R2, 24230.

 

De mere almindelige forekommende problemer med den generelle tilsnavsning af modelbaner har tidligere været behandlet i denne artikel på indeværende hjemmeside. 

Tilfældigvis blev jeg for ganske nyligt opmærksom på et middel, der ifølge producentens oplysninger skulle kunne afbøde og endda forhindre ovennævnte gradvise ødelæggelse af ens kæreste eje - nemlig en såkaldt skinnelak.

Det var under en forretningsrejse sydpå jeg faldt over produktet og dette under et hastigt besluttet besøg i en sidegade-modeltogsforretning. Stedet var den lille tyske by Klarburg am Spurensee. Den lille mærkelige flaske med det interessante indhold stod i butikken gemt godt af vejen på en af de allerbageste hylder, mellem gamle bulede bliktog og modelhuse i underlige og for mig ukendte skalaforhold. Indehaveren i forretningen - en tynd olding med klare blå øjne og langt hvidt Miraculix-agtigt skæg, kunne - eller ville - intet oplyse mig om produktet. Eller også magtede jeg blot ikke at forstå hans mærkelige og smågryntende midt-germanske dialekt. Prisen var angivet på den lille støvede papæske til 1,20 Reichsmark.

Vel hjemme i Danmark igen, blev flasken straks undersøgt nærmere. Produktet med navnet "Laque de Voie Ferrée" indikerede, at indholdet kunne være af sydlandsk oprindelse, men en række søgninger på internettet på den angivne producents data har ikke kunnet bekræfte dette. 

2016 april1 

Her er flasken netop taget ud af emballagen. 

 

Ud fra flaskens bagsideetiket kunne jeg læse mig frem til, at indholdet efter en kraftig omrystning skulle påføres i 1-2 lag på alle skinneprofilerne. Dette bedst med en pensel i størrelse 00, således at mindst muligt af skinnelakken ville gå til spilde under behandlingen. Efter et døgns tørretid, ville skinnerne igen kunne befares.

2016 april2 

Brugsanvisningen.

 

Hældt op i en lille skål, mindede indholdets konsistens mig mest af alt om en blanding af harsk kartoffelsuppe og ingefærsnaps; dog med en noget særpræget duft i retning af halvlunkent Kölnervand. Jeg kom straks til at tænke på et vandrerhjem i det tidligere Jugoslavien, hvor jeg en gang i mine unge dage havde overnattet.

Produktet afprøvedes med det samme - og dette helt uproblematisk - på et af de ovennævnte C-skinnestykker. Dagen efter så resultatet således ud:

2016 april4

Ældre C-skinne behandlet med universal skinnelakken.

 

Effekten var umiddelbart ganske overbevisende og jeg besluttede mig således for at nedtage hele min modelbane og overfladebehandle samtlige skinnestykker:

2016 april5

 

Det har i sagens natur endnu ikke været muligt at dokumentere eller eftervise holdbarheden ved behandlingen med skinnelakken, men intet tyder på at der ikke kan spores en vis effekt. I alt fald er lugten i mit modelbaneværelse nu markant anderledes end før. Desuden mener jeg at have kunnet registrere en faldende tendens til afsporinger af større danske diesellokomotiver, men det statistiske grundlag er endnu ikke fyldestgørende til at kunne notere dette som en dokumenteret forbedring.

Skulle nogen af læserne have erfaringer med dette eller tilsvarende produkter, hører jeg gerne herom.

På NIELS-MODELTOG.dk vil der naturligvis blive fulgt op på langtidsvirkningerne af "Laque de Voie Ferrée" - forventeligt inden for det kommende år.

 

Niels, april 2016.   

 

Gå til forside

Vittigheder om jernbanen

Helt afsporet og direkte fra skrotbunken...

19-årige Jens viser sin billet til konduktøren. "Jamen, det er jo en børnebillet!", siger konduktøren. "Ja", svarer Jens, "Kan du så se hvor meget toget er forsinket!"

Smiley

2 århusianere sidder i en kupé, da togstewardessen kommer forbi med salgsvognen. Hun har bananer på tilbud og de køber en hver, da ingen af dem nogensinde før har spist bananer. Den ene skræller sin banan og tager en bid, da toget i samme øjeblik kører igennem en tunnel. Da de er ude igen, siger den første til den anden: "Jeg ville ikke spise af den der. Da jeg tog en bid, blev jeg blind i et minut!"

Smiley

En vendelbo går hen til billetlugen på Københavns Hovedbanegård.
Den rare dame bag ruden siger: "Hvad kan jeg hjælpe med?"
"Jeg vil gerne have en enkeltbillet til Hirtshals", svarer vendelboen.
"Så gerne", siger damen, "det bliver 376 kr."
"Do ka satme tro det bliver løwn", siger vendelboen, "den ka a få møj billigere i Hjørring!"

Smiley

Uheldige fru Hansen klagede til husværten over at hun faldt ud af sengen når togene kørte forbi hendes vinduer. Det troede værten ikke på, men fru Hansen blev ved: "Prøv at lægge dig op i min seng, så skal du bare se..."

Han gjorde som hun sagde, men han var næppe kommet ned under dynen før hendes mand kom hjem og rasende råbte: "Hvad laver du i min kones seng?" 

Husværten svarede nervøst: "Ja, du tror mig næppe, men jeg venter faktisk på toget...!"

Smiley 

En skotte kæmpede sig om bord på toget til Edinburgh med en enorm kuffert slæbende efter sig.

”Det bliver 50 pence for dig og 50 pence for kufferten”, sagde konduktøren.

Skotten tænkte sig lidt om og så kom det stille:” Well, så kan du lige så godt komme ud og betale selv Jim!”

Smiley 

To mænd ligger bundet til et jernbanespor og toget nærmer sig i horisonten

på vej imod dem, da den ene udbryder: ”Satans, nu begynder det at regne.”

Smiley 

En jyde beder om en returbillet på Aalborg Station.

”Hvortil?” spørger billetdamen.

”Hertil, naturligvis” svarer jyden.

Smiley

Hvad er ligheden mellem modeltog og bryster?

De er begge beregnet til børn, men det er mændene der leger med dem!

Smiley 

En ældre mand sidder i en kupé overfor en punker med en strittende hanekam og ring i næsen. De sidder begge tavse i lang tid og betragter hinanden, indtil punkeren udbryder: ”Hva’ så gamle – har du måske aldrig gjort noget der var anderledes?”

”Jo”, svarer den ældre herre. ”Engang i mine yngre dage, overnattede jeg i hønsehuset og nu sidder jeg og tænker på om du måske er min søn!”

Smiley 

I en jernbanekupé underholder en mand de andre passagerer med århushistorier. Pludseligt er der en passager der siger:

”Jeg vil altså lige gøre opmærksom på, at jeg er fra Århus!”

”Åh, det må du undskylde – nu skal jeg fortælle historierne en gang til - helt langsomt!”

Smiley 

To århusianere kommer gående hen ad et jernbanespor, da den ene udbryder: ”Synes du ikke det er en lang trappe vi går på?”

”Jo”, svarer den anden, ”men det værste er nu alligevel, at de har placeret gelænderet så lavt!”

Smiley 

En 5’ klasse står med deres lærer på en perron på Århus Hovedbanegård og venter på toget. Det ene tog efter det andet kører derfra, uden at læreren får eleverne ombord. ”Rolig børn, på et eller andet tidspunkt kommer vores tog. De kan ikke alle sammen være til 1’ og 2’ klasse!”

Smiley 

Anders Fogh og Poul Nyrup sidder i et tog på vej mod Jylland. I samme vogn sidder også en ung smuk kvinde og en stor, tyk, og grim kvinde. Toget kører ned i Storebælts-tunnelen, hvor der bliver mørkt i vognen, og da de er ude af tunnelen, har Nyrup fået et stort blåt øje.

Den unge smukke kvinde tænker: "Nyrup er sikkert gået hen til den store, grimme kvinde, og så har hun troet det var Fogh og knaldede ham en".

Den store, grimme kvinde tænker: "Nyrup er sikkert gået hen til den unge smukke kvinde, og så har hun troet det var Fogh og knaldede ham en".

Poul Nyrup tænkte: "En af de to kvinder er sikkert gået herover for at give Fogh et gok i nødden, og så har de slået mig ved en fejltagelse".

Anders Fogh tænkte: "Bare der ville komme en tunnel mere så jeg kunne give Nyrup endnu et gok i nødden.

Smiley 

Damen til konduktøren: ”Undskyld, kan De sige mig, hvor Perron 2 ligger?”

Konduktøren: ”Tjah, jeg vil umiddelbart mene imellem 1 og 3!”

Smiley 

Lille Peter leger med sit modeltog på stuegulvet, mens mor arbejder i køkkenet. Peter standser toget ved en station og råber: ”Alle I idioter der skal stige af, må hellere skynde sig af helvede til og til de andre fæhoveder, der skal på: venligst se at få r…. med jer, for vi kører nu!”

Peters mor styrter ind i stuen, stopper legen og sender knægten op på sit værelse for at køle af et par timer.

Senere på dagen leger Peter igen med sit tog og nu hører hun ham meddele: ”Togpersonalet byder alle nye passagerer rigtigt hjerteligt velkommen ombord på dette IntercityLyn til Fredericia. Vi håber at De vil få en behagelig rejse.” Moderen smiler stolt ved sig selv, men da hører hun drengen fortsætte: ”Og hvis nogen af jer skvadderhoveder er sure over, at vi kører med 2 timers forsinkelse, kan I henvende jer til hende den dumme kælling ude i køkkenet!”

Smiley 

Konduktøren kommer ind i kupéen i det stopfyldte morgen S-tog for at se billetter. En mand begynder febrilsk at lede i alle sine lommer, på trods af at han rent faktisk sidder med billetten i munden. Den flinke togmand kontrollerer i stedet de andre passagerers billetter og vender tilbage et øjeblik efter. Manden sidder stadig og leder i sine lommer, men nu mister konduktøren tålmodigheden, snupper billetten ud af munden på manden, kigger på den og giver den hovedrystende tilbage til manden.

Efter et par minutters stilhed, spørger en af de andre i kupéen om han ikke følte sig lidt dum ved at lede efter sin billet, mens han sad med den i munden? Manden svarer: ”Dum? Nej, jeg havde mere end nok at gøre med at få tygget datoen af!”

Smiley 

To frøer sidder på en jernbaneskinne:

"Pas på!"

"Hvad?"

Splaazzch...

(Erik, my1287.dk)

Smiley  

- Hvad er en nødbremse, far?
- Ja, hvis man f.eks. rejser med tog og pludselig bliver meget syg, kan man trække i nødbremsen.
- Bliver man så rask?

Smiley 

- Hvad sker der med børn, der lyver?
- De kører i tog for halv pris.

(Sakset fra Signalposten med tilladelse fra Tommy Nilsson, Jernbanen.dk) 

Smiley  

Vits01

 Smiley  

Vits010

 

Og fra de udenlandske jernbaner…

A few years ago, I decided to visit my sister who was living in France. I assumed that most French would speak English. I found that many people spoke only their own language and this included the ticket inspector on the train. He punched my ticket, then chatted cordially for a bit, making several expansive gestures. I simply nodded from time to time to show him that I was interested.

When he had gone, an American tourist, also on the train, leaned forward and asked if I spoke French.

'No', I admitted.

'Then that explains', she said, 'why you didn't bat an eyelid when he told you that you were on the wrong train.'

Smiley 

A disappointed lover is laying on a railway track in India and waiting to die. A passer-by asked why he has a rice and curry lunchbox with him.

He replies: “In this country, you can starve to death waiting for a train.”

Smiley  

Old Bill was retiring from the railways and at his leaving he was persuaded by his boss to tell of his most memorable experience.

"Well," said Bill, "Coming home after a few beers at the union bar me and a couple of mates decided to take a short cut across the railway sidings and

found a naked twenty year old woman tied to the tracks. Well we tossed a coin for her and I ended up taking her home. Well I had her this way and

that, it was the best sex I ever had."

His boss patted him on the back and asked, "Go on then what did she look like?"

Old Bill looked at him and shrugged, "Oh I don't know, we never found her head!" 

Smiley  

The Lady: “Is this my train?”

Station Master: “No, it belongs to the Railway Company!”

The Lady: “Don’t try to be funny! I mean to ask if I can take this train to New Delhi?”

Station Master: “No Madam, I’m afraid it’s too heavy!” 

Smiley  

Eine neue Eisenbahnstrecke soll gebaut werden. Ein Vermessungsingenieur kommt zu einem Bauern und sagt: “Die Bahnlinie wird direct durch ihr Haus führen!” Da erwidert der Bauer: “Ich habe nichts dagegen. Aber glauben sie ja nicht, dass ich jedes mal die Türen auf und zu mache, wenn ein Zug kommt!”

Smiley  

”Entschuldigen Sie, Herr Schaffner. Kann man im nächsten Bahnhof etwas essen?” ”Selbstverständlich, mein Herr”. ”Und gibt es dort auch ein gepflegtes Bier?” ”Auch das, ja.” ”Gut, und wie lange haben wir dort Aufenhalt?” ”Gar keinen. Wir halten erst im übernächsten Bahnhof!” 

Smiley  

Frage an die Auskunft: ”Wieso hat mein Zug im Sommer eigentlich immer eine Verspätung und im Winter nicht?”

Antwort: “Mein Herr, Sie sollten bedenken dass die Strecke im Sommer länger ist, weil sich die Schienen bei Hitze ausdehnen!” 

Smiley  

Vits11

Smiley  

Kender du en jernbanerelateret vittighed, så mail den endelig til Webmaster. Hvis jeg finder den passende at offentliggøre, kommer den på siden her.

Adressen finder du her.