Sjælden post fra Heljan

 

Til hovedbanegården på mit modelbaneanlæg Svenstrup H havde jeg længe ledt efter en lille post, der skulle tjene som undersåt til stationens ”store” kommandopost. Sådanne underposter fandtes tidligere på alle større danske stationer, hvor personalet blandt andet varetog betjeningen af de yderst beliggende signaler og sporskifter. Men i takt med den stigende fjernbetjening, udgik posterne af den daglige drift og bemandingen bortfaldt. De fleste underposter er således for længst revet ned og kun få steder i landet, kan man finde de i reglen stærkt forfaldne og hærværksplagede bygninger. Der findes kun ganske få eksempler på, at bygningerne forsøges bevaret for eftertiden, da sådanne tiltag er særdeles ressourcekrævende og oftest uden nogen form for politisk eller økonomisk opbakning.

På trods af temaets lidt triste klang, var det præcis, hvad jeg ønskede at efterligne i model. Misligholdte og lettere forfaldne jernbanebygninger har været et ganske hyppigt forekommende syn langt ind i epoke IV, hvor de fleste nu om dage for længst er faldet for bulldozerne. Og det var derfor kærlighed ved første blik, da jeg ved et tilfælde blev opmærksom på Heljans blokpost nr. 2075. Dette byggesæt udbydes i skrivende stund stadig hos Heljan i det ellers hastigt svindende H0 produktprogram og med en pris på 175 kr., kunne det næppe gå helt galt.

Post 01

Jeg indrømmer gerne, at jeg har et blødt punkt for Heljans gamle danske byggesæt og at jeg besidder en række af disse i mine gemmer. Både vindmøllen, Esso-tanken og den lille hvide landsbykirke er at finde i samlingen og jeg nyder til stadighed at betragte modellen af ”Kjøbenhavns Handelsbank” med de pompøse relieffer, der pryder rødstensfacaderne. En flot model desuagtet, at bygningen nok burde have været mindst 50 % større i alle retninger. Men jeg er nu en gang vokset op sammen med disse modelhuse, så vi ”lever sammen” i en eller anden særlig form for symbiose. Skulle man i øvrigt have lyst til at forkæle sig selv med en tur ned ad ”Memory Lane”, kan særhæftet om ”Heljan igennem 60 år” (Fl. Søeborg/M. Flindt Larsen, 2018) varmt anbefales.

Men tilbage til blokposten, som jeg underligt nok ikke erindrede at være stødt på tidligere. Æskens indhold blev derfor straks efter modtagelsen studeret indgående i petroleumslampens skær. Umiddelbart stod det mig ikke klart om der fandtes et reelt forbillede eller om modellen var frit opfundet på Heljans tegnestuer, men mere om dette senere i artiklen. Kort beskrevet, indeholder byggesættet 2 separate bygninger, bestående af selve posten og et lille fritstående skur, der antageligt er en form for lagerbygning. Hovedbygningen er i 2 etager og opført i røde mursten med ægte bindingsværk og øverst et tag af noget, der kunne ligne et bliktag. Omridset af bygningen må betegnes som værende ret utraditionelt, nemlig 7-kantet. På den bagerste langside befinder sig et kvadratisk tårn, der er et stokværk højere end resten af bygningen og er udført med spidst 4-sidet tag. Hvad det egentlige formål med tårnet er, fremstår ikke klart. En dør i niveau indikerer, at der kunne være tale om et trappetårn, men hvorfor eksisterer der så en 3'de etage? Er der i virkeligheden tale om et vandtårn fra damplokomotivernes guldalder, der så umiddelbart er placeret på den forkerte side af bygningen, dvs. væk fra sporsiden? Eller er det en kombination af begge dele?

Blokposten har ikke mindre end 3 adgangsdøre, plus døren i tårnet, hvilket forekommer mere end tilstrækkeligt. Førstesalens mange vinduer vender sig mod alle fire verdenshjørner, og er logisk nok stedet, hvorfra jernbanetrafikken overvåges. Underetagen formodes at være beregnet som velfærdsrum eller lignende. Det lille skur til venstre for hovedbygningen er ligeledes opført i røde sten, med et fladt asfaltpaptag og en enkelt smal dør. Der medfølger en smule pynt i form af en lang træstige, et par el-skabe, samt et underligt og i min optik helt uanvendeligt stort reklameskilt, placeret på bygningens bagside. Skiltets formål er ikke nærmere beskrevet i byggevejledningen, men det kommer under ingen omstændigheder i anvendelse på min model.

Bygningerne virker ikke overraskende for lavt udført. Hver etage måler 28 mm i højden, svarende til 2.4 m i virkeligheden, hvilket er lidt i underkanten for en fleretages bygning. For at gøre det hele endnu mere spraglet, varierer de nævnte døre i højde mellem 20 og 27 mm i H0, svarende til 1.8-2.3 meter i virkeligheden. Umiddelbart nogle uforklarlige valg, så her var der plads til lidt optimering af modellen.

Post 02

 

Mit udgangspunkt var som altid at male og patinere murværket. En gang Humbrol 70 (brick red) gør altid underværker og fjerner alt skær af plastik. Herefter kunne fugerne fremhæves med en lys grå akrylmaling (+ en dråbe afspændingsmiddel), der påføres tykt og efterfølgende afrenses med en grydesvamp

Post 04

 

Enkelte mursten blev fremhævet med en fed Viking blyant og lidt påført ”snavs” efterfølgende tværet ud med en finger. Bygningens øverste vinduespartier fik en passende DSB grøn kulør.

Post 05

 

Taget blev påført en bund af "Dunkelgrau no. 53" fra Lifecolors WWII's German ubåds farve-pallette og efterfølgende patineret med forskellige andre grå nuancer, der tilfældigvis den dag var at finde i min beauty-box. Alle døre blev malet brune eller grønne, med spor af tidens ubønhørlige gnavende tand.

Selve samleprocessen forløb uden større problemer og stort set helt i henhold til den medfølgende lidt bedagede byggevejledning. Et par modifikationer blev dog som altid indført undervejs. Eksempelvis blev den ”hobbit-agtige” dør i husets ene hjørne udskiftet med en hjemmelavet ditto af mere almindelig højde.

Post 03

 

Et vindue på sporsiden, blev fjernet og afblændet med en træplade. Og murværket blev ikke limet direkte på den medfølgende bundplade, da jeg nåede frem til at hele arrangementet nødvendigvis måtte forhøjes med omkring 10 mm. Uden dette tiltag, ville personalet i posten ikke have en chance for at kunne overskue jernbanevogne på det omgivende sporterræn. Et par tykke plastklodser i min forsøgsopstilling, blev således efterfølgende erstattet af en høj betonsokkel, hvorved det hele nu mere og mere begyndte at ligne et varehus med læsserampe.

Post 06

 

Heldigvis har alverdens jernbanebygninger igennem tiderne haft de mest forunderlige former og udseender, så dette ville godt kunne forsvares til mit byggeprojekt.

Post 07

 

Skuret fik ligeledes en bred dobbeltdør indsat på sporsiden. Den høje sokkel medførte et behov for trapper ved 2 af dørene, så igen måtte rodekassen konsulteres. Faktisk føltes projektet i denne fase en anelse ude af kontrol, men dette opildnede blot modelbyggeren til at kaste sig ud i yderligere finurligheder.

Post 08

 

Lidt indretning i postens øverste etage måtte der således til. En godt 6 cm lang sporpult blev snedkereret i tyndt plastcard, malet og limet ind i kontrolrummet, sammen med skrivebord, arkivskab og en nostalgisk høj kakkelovn. Sidstnævnte blev fremstillet af en lille elektrolytkondensator, der først fik benene amputeret og derpå blev malet kulsort. Et par DSB trafikassistenter blev i samme opspænding dømt til evig tjeneste ved sporpulten.  

Post 10

 

Udendørs har ”arkitektens trøst” efterfølgende stille og roligt fået lov at brede sig på bygningens facader. Lidt forskelligt efterladt skrammel i form af en rusten olietønde og et par aflagte stilladsflager, signalerer det ”velordnede rod”, der tidligere var et kendetegn rundt omkring jernbanen.

Post 09

 

Da der naturligvis skal kunne arbejdes døgnet rundt i posten, måtte der installeres noget passende belysning. Først fastlimedes en lille varm hvid lysdiode under taget og blev tilsluttet en passende formodstand. Derpå en udvendig væglampe over læsserampen, hvor en til formålet hjemkøbt Viessmann LED-udgave måtte udgå af kampen til fordel for en tilskåret gadelampe fra hedengangne Trendgigant. Førstnævnte lysstofarmatur viste sig noget skuffende at syne alt for voldsom i størrelse.

Post 11

 

Efter en sidste patinering var bygningen så færdig som den nu en gang kunne blive og alt i alt var det en ganske fornøjelig opgave at kitbashe den ”sjældne post fra Heljan.” Et, i mange modelfolks øjne utidssvarende byggesæt, kan således med lidt fantasi og kreativitet sagtens omdannes til noget, der er anvendeligt på modelbanen i år 2018 og formentlig ender posten med at blive opstillet ved sporristen på Svenstrups maskindepot.

Post 12

 

Efterskrift: Undervejs i mit projekt blev jeg af Flemming Søeborg gjort opmærksom på, at blokposten oprindeligt var produceret af Heljan for tyske Revell og således kunne tænkes at have rødder i dette firmas hjemegn, nærmere betegnet Bünde nord for Bielefeld. Efter lidt yderligere research faldt jeg ganske rigtigt over en række gamle fotos fra Bünde, der viser bygningens placering og dens lidenhed i gadebilledet.

Post 14

 

Samtidig er det ganske overraskende, at Heljan-modellen faktisk er særdeles tro mod forbilledet, set i lyset af den ”evindelige” kritik af ældre modelbygningers forkerte skalaforhold. I den her hobby, opdager man således hele tiden noget nyt. Formålet med tårnet på bagsiden af bygningen er dog stadig uklart.

Post 13

 

Posten blev for øvrigt nedrevet omkring 1990 i forbindelse med, at den nærliggende baneoverskæring ved Bahnhofstraβe blev nedlagt og vejen ført under sporene. Området fremstår i dag således totalt forandret.

 

Niels, januar 2019

Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 38, 2018. 

Gå til Modelbyggepladsen

 

Svenstrup Remise

I mange år var Svenstrups maskindepot udstyret med en 3-sporet remise. Dette var for så vidt fuldt ud tilstrækkeligt til at dække behovene i den daglige drift, men i forbindelse med anlæggets nedtagning i sommeren 2013 og den efterfølgende opbygning af et nyt anlæg, blev kapaciteten samtidig planlagt udvidet til det dobbelte. Så der blev straks investeret i et ekstra Faller remisebyggesæt 120176, der uåbnet blev lagt på lager til den kommende udbygning. I øvrigt ved siden af en hel del andre æsker med tilsvarende spændende indhold... 

Forbilledet for remisemodellen findes i øvrigt stadig nogenlunde intakt i den tyske by Nidda, nordøst for Frankfurt. Remisen her ser ud til at have været 5-sporet og huser i dag et forlystelsesetablissement af en art. Således forgår al herlighed jo desværre...

Remisen blev således nyligt fisket op af en papkasse, efter at have været pakket ned i mere end 4 år. Heldigvis var kun et par enkelte smådele knækket af, hvilket hurtigt blev udbedret. I den oprindelige tilstand kunne der huses 1 langt og 2 korte lokomotiver og det var ret begrænset, hvor meget modelbyggeren havde gjort ud af patineringen. Der var således blot indsat lidt udsmykning i form af filebænke, værktøjsskabe og andet medfølgende udstyr. Kravene til detaljering var helt klart på et andet niveau, da sættet blev samlet for hen ad 15 år siden:  

Remise01

  

Kassen med det ekstra byggesæt blev endeligt åbnet og støberammerne lagt frem i lyset. Faktisk et ganske herligt byggesæt med mange dele og alt sammen i den velkendte Faller kvalitet:

Remise02

 

Første egentlige opgave i projektet var at fjerne de ikke længere nødvendige dele i den gamle remise. Eksempelvis loftsbelysningen, der var udført med 4 styk små glødepærer og alt for tykke ledninger. Tjah, det hele fungerede sådan set fint, men den slags er vel alligevel passé nu om dage? Samtidig blev den højre gavl i remisen forsigtigt afmonteret. Med lidt blid vold lykkedes dette heldigvis over al forventning:

Remise03

 

Her er remisen så næsten strippet og klar til en ny epoke. De umalede træspær skriger til himlen..:

Remise05

 

Her har spærene fået en gang mørkebrun akrylmaling og det første af de nye spær er allerede opstillet og fikseret:

Remise10

 

På bagsiden af remisen pudses de - for en remise - noget utraditionelle hvide fyldninger i murværket med en lys grå cementmørtel. På det færdige anlæg vil dette dog være stort set usynligt for enhver betragter, så kun jeg ved at det er ændret:

Remise11

 

Et lille smugkig ind i remisen:

Remise15

 

Endnu et spor er hægtet på:

Remise16

 

Imens limen hærder, er der stor travlhed i maleværkstedet. De gamle og de nye porte friskes op i en smuk DSB grøn. Forinden er alt gammelt vinduesglas pillet ud og kasseret:

Remise20

 

Murerne har nu med forsigtighed også nedbrudt den venstre gavl. På mirakuløs vis har også denne overlevet helt intakt og kan dermed genanvendes:

Remise21

 

En ny spærsektion må indsættes på gavlens oprindelige plads. Men hov... der mangler da noget? Jo, Faller har "glemt", at to "lange remiser" kræver et forlænget spær. Værkmester J. Jørgensen ser hovedrystende til:

Remise23

 

Heldigvis er de lokale håndværkere friske på opgaven og de manglende spærdele er hurtigt fremstillet. Godt, at der er en hel del overskydende elementer med i byggesættet:

Remise24

 

Maskeringstapen assisterer i flere situationer som den tredie hånd. Mens der ventes på at endnu en limfuge hærder, fjernes de oprindelige spornummerskilte over portene:

Remise25

 

Jeg har længe undret mig over, hvordan man egentlig er kommet ind i remisen, uden at åbne en af de store porte. Efter min mening en smule underligt, at der ikke er indtænkt en almindelig dør eller to, så det må der naturligvis gøres noget ved:

Remise30

 

Som utallige gange før er rodekassen redningsplanken og en passende simpel dør, indfældes i et udsavet/til-filet hak i gavlen:

Remise31

 

Før der påføres lim, får døren en gang DSB grøn og der produceres yderligere en nydelig lille trappesten. En stump bølgeblik skal senere monteres over døren som værn mod elementernes rasen. Inde i remisen fremstår de mange samlinger i gulvene urealistisk tydelige, men dette skjules heldigvis let med den tyktflydende cementgrå akrylfarve: 

Remise35

 

En detalje, der hele tiden har generet mig, er de meget kraftigt dimensionerede sporstoppere. Sådanne må naturligvis kunne holde til at blive påkørt af en løbsk maskine og desuden via fjedertrækket sørge for på sikker vis at kunne lukke portene, men alligevel... En omgang grå farve på de nederste dele, gør at konstruktionens størrelse nedtones betragteligt. Utroligt, hvad en smule maling kan gøre: 

Remise36

 

Remisen er forberedt for indbygning af forskellige fabrikater spor, med og uden ballast. Ved anvendelse af Märklins k-skinner bør der monteres de medfølgende løse vinkelprofiler til at afdække svellernes ender. Disse lister kan være lidt tricky at fastgøre, men med hele bygningen stillet "på bagkant", går det noget lettere med limkanylen. Forsigtig fremgang og en rimeligt rolig hånd er dog yderst påkrævet:

Remise38

 

I vejledningen til remisen er angivet forskellige eksempler på, hvorledes flere byggesæt kan sammensættes efter brugerens ønske. Men Faller har vist desværre glemt, at der hertil kræves ekstra stykker murværk til montage mellem portene, dvs. i samlingerne mellem 2 byggesæt. Heldigvis er det muligt at komme videre med opgaven ved at anvende et par overskydende smalle murstenselementer:

Remise39

 

Den første prøveopstilling på anlægget skal sikre, at det hele er på rette spor: 

Remise40

 

Så der fortsættes med tagkonstruktionen, hvortil der kræves lidt hjælpeværktøj under samleprocessen:

Remise41

 

En ny loftsbelysning laves med ø1.8 varm hvide LED's, placeret rundt i remisen. Sådanne lysdioder passer rimeligt præcist i de medfølgende lampeskærme: 

Remise43

 

For hver 2 dioder i serie, monteres en formodstand på 1.5 kOhm. Som altid ligner ledningerne en slem gang spaghetti, indtil alt er sammenloddet og fastgjort forsvarligt: 

Remise44

 

Jeg synes det er smartest at samle alle ledningerne tæt ved remisens porte og føre de fælles tilledninger ned gennem et lille hul i gulvet. Derved er installationen stort set helt usynlig, når man kigger ind i bygningen forfra:

Remise45

 

Ingen remise må mangle et varmeværk, der kan levere energi til opvarmning af lokomotiver, bygninger mm. En lille tilbygning, der skal placeres på bagsiden af remisen, må derfor i hast skitseres. Til opgaven kræves en Kibri industriskorsten fra "lageret", som heldigvis er samlet på ganske få minutter. Mens limen hærder, rystes rodekassen for brugbare stumper til "det lille hus":  

Remise48

 

Små stykker rødt murværk og tegltag, er der rigeligt af i rodekassen. Overskydende skodder fra et sydtysk hus kan bruges som ventilationsspjæld. Og en stump 5 mm plastrør fra et fødselsdagsflag bliver en fin røgkanal:

Remise49

 

Og når maleren er færdig med den grønne maling, må det det hele vist være "godt nok": 

Remise50

 

For en sikkerheds skyld laves endnu en testopstilling på anlægget. Ny begynder det at ligne noget:

Remise55

 

Selve remisen er nu næsten færdig og turen er kommet til at lave de sidste "accessories". Det skal erindres, at vi befinder os i slutningen af 1970'erne, så en række moderne hjælpeværktøjer har fundet vej til arbejdspladsen. Eksempelvis er en lille vægmonteret svingkran med til at skåne personalet for tunge og nedslidende løft. En stump 1.5 mm firkantmessing og lidt forskellige stykker plaststrimmel er grundelementerne, før kranen males signalgul:

Remise60

 

Skal aksler eller boogier afmonteres på et lokomotiv, må selve rammen naturligvis løftes. Hydrauliske donkrafte kan købes færdige i model, men er lette, sjove og meget billigere at fremstille selv. Og detaljeringen behøver reelt ikke være voldsom stor, da placeringen bliver i remisens bagerste område. Jeg har dog nøjedes med at fremstille en enkelt af slagsen, hvilket næppe ville kunne bruges til ret meget i det virkelige liv: 

Remise61

 

Forskelligt værkstedspersonale (bla. automekanikere!) og ditto værktøj, tønder, paller mm. placeres rundt omkring i remisen. Selv værkmesterens cykel er sat ind i tørvejr: 

Remise62 

 

Taget har et pænt stort areal og er således lettest at male med spray eller en airbrush. En mørk grå WWII tysk camouflage akrylfarve fra Lifecolor er fundet velegnet til at imitere et gammelt tagpaptag og hele operationen er udført på få minutter. De "gamle" ovenlysvinduer må naturligvis lige afdækkes med tape, inden der males:

Remise68

 

Udestående er nu blot lidt yderligere patinering i form af det sædvanlige rust, snavs, skilte og bevoksning. Her påføres lidt Heki grønt:

Remise70

 

Hm, hvad laver hende den nye blonde togstewardesse mon ovre i remisen?

Remise71

 

Endelig ved vejs ende:

Remise75

 

Summa summarum har udvidelsen af remisen ikke budt på de helt store vanskeligheder. Sværhedsgraden må således kategoriseres i den middelsvære klasse. Der har undervejs ikke været noget stort behov for at følge byggevejledningen slavisk, da der har været tale om en tilbygning med dele svarende til det eksisterende byggeri. Og ud over den lille hjemmegjorte tilbygning med skorsten og varmecentral, har det primært været male- og detaljeringsarbejdet, der har kostet tid. Samlet har det hele kunnet udføres på omkring et par uger, inklusive en hel weekend, hvor modelbyggeren fik lov at "arbejde igennem".

Remisen er ikke født som en typisk epoke IV bygning, hvorfor den nødvendigvis måtte peppes op med lidt moderne udstyr. Dette synes jeg er lykkedes nogenlunde og alt i alt er jeg ganske godt tilfreds med det samlede resultat. Skulle det en dag blive aktuelt at tilføje styring af portene med servomotorer, vil dette sagtens kunne udføres.

Nu venter bygningen blot på at blive indsat på Svenstrups Maskindepot.

Niels, Januar 2018.

Gå til Menu eller til Det ny Svenstrup - del 10  

 

Svenstrup Hovedbanegård

Mit foregående projekt til modelbanen var et relativt simpelt husbyggesæt fra Kibri, hvor de største udfordringer lå i at male og patinere bygningen, så den fremstod mest muligt dansk i udseende. Ikke umiddelbart nogen voldsomt stor opgave for den krævende modelbygger, så for at skærpe sanserne og holde formen ved lige, er turen denne gang kommet til at lave en bygning helt fra grunden. Der er således tale om hovedbygningen til anlæggets største station, Svenstrup H.

Til denne er der ikke megen fysisk plads til rådighed, så nogen bygning a la Hamburg Hbf. bliver der ikke tale om. I stedet må der bygges i højden og man må nøjes med at forestille sig, at der findes en slags "fortsættelse" bag baggrundskulissen. På den overordnede anlægsplan ser forholdene således ud:

SvenSt02 

Foran stationsbygningen finder vi en lille åben plads - passende benævnt "Store Torv" - som omkranses af nogle fleretagers bygninger. Her finder man blandt andet et lille jernbanehotel, der ganske praktisk er beliggende på gadehjørnet lige modsat stationen. 

Som omtalt i artikel 3 om Det ny Svenstrup H, vil selve stationsbygningen ikke kunne købes som et færdigt byggesæt, idet den rent geometrisk skal kunne indpasses til de store perronhaller og den bagvedliggende ret skævt vinklede kulisse. Så vidt jeg kan se, er det eneste byggesæt, der med lidt god vilje kunne have været brugt som udgangspunkt for en omgang "kit-bashing" Fallers nr. 10124, Station Öhringen. Efter en del overvejelser blev dette alligevel fravalgt, på trods af at modellen bestemt har et skær af storby, men nok vil være "lige i overkanten" til mit anlæg.  

Men nu til den praktiske side af sagen. 

Statsbanernes arkitekter har for længst fuldført deres del af opgaven og bygningstegningerne har længe ligget godkendt hos de lokale myndigheder:

SvenSt01

 

Så der lægges hastigt ud med at tilskære en grundplade af 1.5 mm plastcard:

SvenSt03 

 

De gule ydervægge fremstilles af Heljans murstensplader med sten i medium størrelse, dvs. 3.5x1 mm. Der kan købes plader med både større og mindre stenstørrelser, men medium forekommer mig her passende til formålet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at mursten i ægte 1:87 er ganske små og at en succesfuld patinering af sådanne overflader er en særdeles vanskelig opgave.

Vindues- og dørhullerne opmærkes med blyant iht. tegningerne og udskæres med hobbykniven. Som altid er det bedst at bruge et helt frisk knivblad:

SvenSt04

 

De to facader og den venstre gavl ligger allerede klar. Og bygningens skæve geometri er her helt tydelig. På grundpladen er der 1 mm fra kanten pålimet små strimler af plastprofil med det formål at lette opstillingen af ydervæggene:

SvenSt05 

 

Moderne elementbyggeri er heldigvis hurtigt og nemt at have med at gøre:

SvenSt06 

 

Den "skæve gavl" vil komme til at vende ind mod baggrundskulissen og kan derfor laves af den noget billigere hvide plastcard.

SvenSt07

 

Fra rodekassen hentes en række overskydende vinduer og døre fra diverse byggesæt. Især Auhagen er flinke til at medlevere ekstra af den slags dele og det er med til at holde prisen på det indeværende projekt nede. Dette er naturligvis noteret med stor tilfredshed hos de økonomisk ansvarlige i etaten.

Der er dog det lille men, at en dansk station selvfølgelig må udstyres med ægte dannebrogsvinduer, så der må stjæles sprosser fra et ekstra antal vinduer for at kabalen kan gå op:

SvenSt09

 

Visse af delene kræver lidt yderligere opmærksomhed. Dette gælder bla. indgangsdørene til ventesalen og det store vinduesparti til rejsebureauet. Her må der tænkes kreativt:

SvenSt10

 

Alle døre males med mørk brun Humbrol 160, mens vinduerne naturligvis holdes helt i hvidt. Uden for billedet har de gule murstensvægge samtidig fået en patinering med grå acrylfarve, der smøres tykt på (inkl. den vigtige dråbe sulfo) og efterfølgende aftørres grundigt, så der kun efterlades farve tilbage i fugerne:

SvenSt12 

 

Glarmesterarbejdet er hurtigt overstået med montage af små stumper klar plastikfilm, der ellers oprindeligt var anvendt som kraveindlæg i en skjorte som nogen forærede webmaster en gang i fordums tid. Der pålimes efterfølgende tynde lag papir fra lommetørklæder som undergardiner:

SvenSt13

 

Der er her blevet opsat indervægge og lagt linoleumsgulv i ventesalen, mens brolæggerne er i gang med at forberede den flotte trappe ved indgangspartiet. Denne er dog tilsyneladende blevet leveret lidt for bred:

SvenSt14

 

så der må saves, limes og spartles en smule. Tømrerne er sideløbende i fuldt sving med at montere de færdigmalede døre og vinduer:

SvenSt15

 

Jeg indrømmer gerne, at gavlen virker noget spartansk, men less er nogen gange more:

SvenSt17

  

Selvgjort er jo altid velgjort, så af små stumper plastcard kreeres et par bænke til de ventende rejsende:

SvenSt20

 

Fra internettet hentes og printes diverse udsmykningselementer til rejsebureauet og ventehallen. Personalets indgangsdør har nu også fået en smuk trappe: 

SvenSt22 

 

Stationsbyggeriet skrider nu hastigt fremad og i den nye rummelige og nydeligt hvidmalede ventehal er bænke, plakater, ur og kioskpartiet allerede monteret. På helt moderne vis findes der ikke egentlige billetluger og i stedet er passagerne henvist til at købe deres rejsehjemmel i kiosken. Der bemærkes de 2 trin, der fører de rejsende de sidste par skridt op til perronerne:

SvenSt25

  

Og de første rejsende er allerede dukket op. Farve og stilmæssigt er det vist nogenlunde tydeligt, at vi befinder os i 1970'erne. Den opmærksomme læser vil bemærke den store fotostat med det frembrusende MA lyntog, der endnu ikke eksisterede som "Sølvpil" i NIELS-MODELTOG's epoke. Men den lokale kunstner, der har forestået indretningen af den ny hovedbanegård har åbenbart været særdeles visionær: 

SvenSt27

 

Rejsebureauet i bygningens venstre side forsynes med et stort udvendig lysskilt. Ak, det er godt nok længe siden jeg sidst har anvendt letraset bogstaver:

SvenSt30

 

Mens det lokale elektrikerfirma roder med belysningen, er murerne ved at lægge sidste hånd på værket. En hvidkalket betonkant øverst på ydermurene, danner en pompøs afslutning på facaderne:

SvenSt34

 

og har desuden til formål at bære den plade som tagkonstruktionen skal hvile på. Ved hjælp af et par små styretappe fikseres denne præcist, så limning er unødvendigt og det vil dermed også i fremtiden være muligt at udføre serviceopgaver på bygningens indre dele:

SvenSt35

  

Nårh ja, der mangler også lige sålbænke under vinduerne. Disse laves af 0.5 mm plastcard strimler og males efterfølgende cementgrå:

SvenSt40

 

Tømrerne er nu nået til selve tagkonstruktionen. Der skal naturligvis være rødt vingetegl på en dansk storbystation og der laves en række spær af trekantede stykker plastcard. Igen er der valgt et Heljan produkt, da disse plader (#19856001) harmonerer godt med murværkets udseende. Pladerne leveres i størrelse 110x240 mm, hvilket er en smule for kort til den forreste langside, så her må der må tilføjes en ekstra lille trekant. Dette ses overhovedet ikke når tagfladen en gang er malet over:

SvenSt50 

 

Tagfladerne fæstnes på spærene med lim af den type der anvendes til montage af fodpaneler osv. i moderne byggeri. Dette fordi tyndfugelimen let kommer til kort ved de små skævheder, der uvilkårligt vil optræde i en større konstruktion som denne. Omvendt binder montagelimen meget hårdt og kan under hærdningen let trække de enkelte elementer skæve. Således burde "bundpladen" her have været tykkere end de valgte 0.8 mm, men dette må der korrigeres for senere. Nobody's perfect...

SvenSt51

 

Mens limen på den store tagflade tørrer, kan der passende pusles med mindre detaljer, såsom skorstene, samt beton og tegltaget ved ventehallens indgangsparti:

SvenSt53

 

Med en juniorsav kan der nu laves små udsparringer til de 3 skorstene og efterfølgende monteres der rækker af rygningssten. Det er ikke lykkedes mig at finde en "ægte" dansk rygningssten på markedet, men det produkt der nok kommer tættest på, er at finde i Auhagens sortiment. Det hjælper lidt på udseendet, hvis de markant høje samlinger mellem de enkelte sten slibes let over med sandpapir:

SvenSt54

 

Slutteligt er taget klar til en gang Humbrol nr. 82:

SvenSt56

 

Og der kan monteres skorstene og tagrender:

SvenSt57

 

Imens har elektrikerne fået sammenflikket en sortmalet "kasse", hvori selve belysningen til rejsebureauets reklameskilt skal placeres. 2 stk varm-hvide LED i serie med en formodstand på 22kOhm og 9 Volt som forsyning er hvad der lægges ud med og tiden må vise om dette er tilstrækkeligt:

SvenSt60

 

Og selve reklameskiltet kan nu endeligt monteres over forretningens facade:

SvenSt61

 

Ligeledes opsættes loftpladen i ventehallen også med 2 stk nedadvendte LED's. Her fotograferet kort forinden, at maleren sværtede det hele sort:

SvenSt62

 

Nedløbsrørene fremstilles nemt af 1.5 mm galvaniseret ståltråd og det er lige før at de ikke behøver at males.Vigtigt er at den fine nye Alfasud ikke får skrammer i lakken...

SvenSt65 

 

Nutidens generationer er vant til, at der er et ur til stede uanset, hvilken retning man vender og drejer sig eller hvilket som helst elektronisk apparat man er i nærheden af. Sådan var tingene ikke tilbage i 1978. Derfor er et stort ur på gadesiden af stationen en uundværlig service for de rejsende. 

Med 0.5 mm sortmalet plaststrimmel går opgaven let:

SvenSt66

 

og der er nu ingen undskyldning for at komme for sent til toget.

Slutteligt kan der påføres lidt pynt på bygningens perronside, men der er ingen grund til at overdrive dette. Sådanne detaljer vil nemlig kun være synlige for de Preiserlein'ere, der befinder sig i togene eller bruger ventetiden på perronerne:

SvenSt69

 

Svenstrups nye hovedbanegård er nu endelig færdig og klar til en planlagt storstilet indvielse. Byens borgmester og den nyudnævnte stationsforstander har set frem til denne dag igennem flere år, og de spændte borgere i Svenstrup glæder sig ligeledes til at tage de moderne faciliteter i brug. Desværre har trafikministeren en særdeles overfyldt kalender for de næste mange måneder, så den endelige dato har endnu ikke kunnet fastlægges:  

SvenSt70

 

Og mens tusmørket sænker sig, forlader vi stille og roligt Svenstrup Hovedbanegård:

SvenSt71

 

Niels, april 2016

Gå til Modelbyggepladsen

Lys i Kulissen

Baggrundskulisser er et ofte forsømt emne på danske modelbaner, hvilket er synd. Når man nu har gjort et stort arbejde ud af at virkeliggøre sin lille verden i model, bør denne også ”afrundes” på en måde, så tilskueren ikke umiddelbart oplever, hvor modelbanen hører op. Det kan lyde som en stor og vanskelig opgave, men dette er slet ikke tilfældet og indsatsen er det hele værd.

Jeg tror at det værste eksempel jeg i den henseende har oplevet, var et større H0 anlæg i en lejlighed, hvor væggene var dekoreret med orange-gult tapet og hvorpå store solsikkeblomster dominerede billedet. Anlægget var helt uden nogen form for baggrundskulisser og det samlede indtryk var derfor alt i alt en smule nedslående.

Vi kan her lære meget af vores udenlandske modelbanekollegaer, hvor der især i USA og England gøres en stor dyd ud at implementere kulisser og reliefbygninger på så at sige alle anlæg. I modelbanelitteraturen og på internettet kan der således hentes megen inspiration, der i praksis let kan omsættes til egne forhold. Og ønsker man en hurtig løsning, tilbyder de fleste store tilbehørsfirmaer færdigtrykte fotostater, i reglen på nogle meters længde og med næsten ethvert tænkeligt landskabsmæssigt baggrundsmotiv.

På mit eget H0 anlæg har det fra starten af været en forudsætning, at der skulle indgå baggrundskulisser. Dette på trods af et lokale, hvor væggene ellers er malet i en nogenlunde diskret lyseblå kulør. Alle bagkanter og en mellemliggende kulisse (scenic divider), påføres derfor et lag glasfilt, som først spraymales ”vådt i vådt” med forskellige hvide og blå kulører. Så langt så godt:

Kul01

Svenstrup Hovedbanegård, med den smalle perron lige under skyerne.

Men skyerne skal jo helst ikke nå helt ned til jordhøjde og hvis hele arrangementet yderligere påtænkes at skulle illudere et større byområde, må der mere til. Helt præcist må overgangen mellem jord og himmel skjules bag reliefbygninger, træer, små forhøjninger eller lignende, der indsættes for at bryde den ellers retlinede og uønskede ensformige optik.

Den bageste perron på min største station Svenstrup H er godt en meter lang uden for det overdækkede område, men er samtidig kun et par cm bred, hvilket giver lidt udfordringer ved det her påtænkte reliefbyggeri. Med udgangspunkt i Kibris prisbillige byggesæt nr. 9808 (lille klædefabrik), skitseres et scenarie bestående af fabrikkens sider, en lav sidebygning, en lang mur og en 2 etages rødstensgavl, der lå i rodekassen. Med denne form for kit-bashing kan omkostningerne holdes i den lave ende og man får samtidig ryddet lidt op i sine gemmer: 

Kul02

Fantasien får frit løb i kartonmodellen.

Hele temaet udføres først i karton til en prøveopstilling og ikke før at udseendet er fundet helt acceptabelt, kan det egentlige modelbyggearbejde påbegyndes. En gennemgående bagplade af eks. 0,8 mm plastcard letter samleprocessen og den endelige montage på anlægget. Det må hele tiden haves for øje, at tykkelsen på det færdige resultat ikke må overstige 5-6 mm pga. den smalle perron. Der bliver således ikke mulighed for større dybdemæssige forskydninger mellem de enkelte vægelementer.

Kul03

Opstillingen vurderes i det rette miljø.  

Fabriksvæggene samles nu i forlængelse af hinanden, hvilket kræver lidt tilskæring. Men herefter kan delene males, patineres og vinduer mm. monteres. Da der ej heller er plads til almindelige lygtepæle på den smalle perron, indbygges der i stedet et par lamper i fabriksvæggen. Der er heldigvis god plads til ledningsføringen bag fabrikkens høje betonsokkel og videre væk gennem et lille hul i perronen:

Kul07

Der bliver "lys i kulissen" 

I den højre ende af ”frisen” illuderes en bygning, der en gang i tidligere tider har huset Import/Eksport virksomheden Gommesen A/S. Den er nu forladt og forfaldet er så fremskredet, at man har måttet sætte træplader for flere af vinduesåbningerne. Det hele venter egentlig blot på at blive jævnet med jorden, så Statsbanerne kan overtage arealerne.  Alle delene til bygningen stammer som nævnt fra rodekassen og er hurtigt samlet.

Kul12

Det forfaldne domicil for Gommesens Import/Eksport. 

Slutteligt kan hele scenariet tilføjes lidt pynt i form af tidstypiske plakater og skilte, samt en smule grenafklip fra et gammelt modeltræ:

Kul13

Vi befinder os i 1978, hvor EF reklamerede med sprogrejser for ungdommen.

 

Og herefter kan den omkring 90 centimeter lange model fæstnes på bagvæggen med almindelig montagelim:  

Kul16

IC167 er netop ankommet fra Frederikshavn på spor 4.

 

Så nu er der ”Lys i kulissen” på Svenstrup H.

Kul17

Omkring midnat skinner der kun et søvnigt "lys i kulissen" på den stille Svenstrup H.

 

Niels, dec. 2016 

Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 27, 2016.

Gå til Modelbyggepladsen.

 

 

 

Et helt almindeligt ældre dansk hus

Til ethvert modelbaneanlæg hører naturligvis et passende antal modelhuse med diverse formål, såsom beboelse, industri, handel mm. Hvis ikke der er "liv" til stede, er der jo reelt intet grundlag for at drive en jernbane og for den sags skyld ej heller at bygge en modelbane. Efter min mening er det derfor særdeles vigtigt, at modelbyggeren allerede på et tidligt tidspunkt fastlægger, hvilket land, tema og tidsrum som anlægget skal prøve at eftergøre og at man efterfølgende forsøger at følge denne tråd bedst muligt.

Jeg er ganske klar over, at rigtigt mange parametre kan trække i en afvigende retning og at det kan være svært, især som yngre modelbygger at finde den rette vej og skulle sige pænt nej tak til en flot model-gave af eksempelvis et stort østtysk udseende fjernsynstårn på en meters højde... Men på den lange bane er jeg sikker på, at det er det man vil føle størst glæde ved. Forudsat, at det naturligvis ikke lige præcis er et sådant tema man har valgt til sin modelbane.

Klare definitioner er altid at foretrække, fortæl dem til dine nærmeste og du vil opleve, at gæsterne nikker genkendende, den dag anlægget præsenteres for "offentligheden."  

Kibri/Viessmanns "Haus Maybach" nr. 8717 er et fint lille og populært 1 (el. 2) familieshus byggesæt i H0, der kan samles af alle; øvede som nybegyndere. Sættet udstråler en række grundlæggende solide nordiske træk, der med en ganske lille indsats let kan fremhæves, så huset fremstår endnu mere dansk i udseende.

Og med en pris på omkring en hundredlap kan alle være med:

Kibri01

 

Huset passer fint til en af de mindre byer på mit kommende Svenstrup H i perioden i sidste del af 1970'erne. NIELS-MODELTOG.dk besluttede derfor, at huset gerne skulle se lidt slidt og bedaget ud, da det derved måtte antages at have omkring 100 år på bagen. Således var en grundig patinering en helt klar forudsætning.

Og for samtidig at skabe lidt variation i forhold til, hvad der er set på andre modelbaner, lægges der ud med at ændre murværket fra røde til gule mursten:Kibri02

 

I min ellers foretrukne Humbrol farvepalette forefindes ikke umiddelbart en passende nuance, der matcher gamle danske gule mursten, så her må man selv blande. Et mix af gul H69 og grå H103 i et forhold omkring 3:1 forekommer passende:

Kibri03

 

Farven virker først helt forkert og alt for skrigende gul, men efter en patinering med grå acrylfarve (tilsat den obligatoriske dråbe opvaskemiddel) dæmpes dette ganske betragteligt. En helt klassisk efterbehandlingsmetode, der aldrig slår fejl:

Kibri05

 

Efter et døgns gennemtørring kan murværket optimeres yderligere med fremhævning af enkelte mursten med gode gammeldags Viking farveblyanter (som skribenten nåede at redde lige inden børnene smed dem i affaldsspanden...). Brun, orange og mørk lilla er velegnede til formålet, da disse farver understøtter tidens tand, generelle tilsmudsning og misfarvning. Ægte tristesse...

Husets tag er fra Kibris side støbt i et stykke plast (dog ikke de to kvister), med forberedte huller for skorstene, TV antennestang og diverse udluftningsrør. Disses placeringer er efter min opfattelse ikke helt i tråd med den typiske danske stil, hvor eksempelvis skorstenene som udgangspunkt skal sidde i selve tagryggen. En TV antenne monteres ligeledes også normalt i en muffe i tagryggen eller med et par stålbånd rundt om en skorsten. Ikke midt i tagfladen - dette kan jeg i hvert fald ikke erindre nogensinde at være stødt på!

Altså er der ikke andet for end at finde spartelmassen frem og lukke de ikke benyttede udsparringer. De 2 mindre skorstenshuller kan dog anvendes til et par tagvinduer til glæde for skorstensfejeren. Hele fladen males med en mørk rød H153 - senere skal der patineres sporadisk med afvigende nuancer:

Kibri07

 

Mens tagmalingen tørrer, er det tid at samle ydermurene. Disse er dog første behandlet med et tykt lag hvid acrylmaling på indersiden for at hindre eventuel lysgennemtrængning - da der en gang med tiden forventeligt skal monteres belysning i den lille villa. Først er der natuligvis monteret vinduer med glas og her indeholder sættet rigeligt med vinduesrammer at tage af. Jeg har således primært anvendt de medfølgende "Dannebrogs-lignende" udgaver, dvs. hvor der er midtersprosse i det øverste felt og kun på bagsiden af huset fraveget dette. Den olivengrønne farve synes jeg passer udmærket til det gule murværk.

Grundpladen, som jeg ofte ellers ikke anvender til mine bygninger, er her tilskåret kraftigt og Kibris fortovsfliser på den "pæne" side af huset er i stedet blevet til en lille smal terrasse i baggården. Og samtidig er kantstenene skåret væk:

Kibri08 

 

Der indsættes nu et par skillevægge og et gulv mellem stueetagen og 1'ste sal. Overskydende stykker 0.8 mm plastcard er ganske velegnet til formålet. Samtidig er er der blevet hængt gardiner op i alle vinduer:

Kibri09

 

Det er tid at tilpasse mindre detaljer - her de 2 skorstene. Den ene udstyres med et lodret aftræksrør:

Kibri10

I store træk følges Kibris ganske udmærkede samleanvisning og delene passer som altid fortrinligt sammen. En ren fornøjelse at arbejde med.

Inden taget monteres, efterbehandles fladerne med orange og lysere røde toner. Og slutteligt med sort-grøn-gul vandfarve-snask, der fjerner det sidste skær af plastik:

Kibri11

 

I husets gavle var der fra Kibris side tiltænkt små overdækkede indgangspartier med trævægge - en slags udvendige vindfang. Sådanne støder man såmænd ofte på i vort lille land, men igen for variationens skyld besluttede jeg at finde andre løsninger. Den ene indgang fik således en olivengrøn dør og en trappe med 2 mindre stykker murværk på siderne. Oven på disse påsattes en cementkrone lavet af plaststrimmel og øverst lidt tidstypisk jernrørs-gelænder:Kibri12

 

I den modsatte gavl udføres indgangspartiet noget mere enkelt. Dette forstiller jeg mig er "køkkenindgangen". Et stykke jerngelænder på den ene side af trappen udgør derfor den eneste "udsmykning." De enkelte trappetrin er slebet lidt hule for at indikere mange års daglig brug.

Togbetjent P. T. Andersen, der bebor huset med sin kone, er her sendt ud med skraldeposen og konstaterer, at han er ved at komme for sent afsted til arbejde:

Kibri13

 

Så vi må skynde os at blive færdige...

Ved de små tagvinduer må der kit-bashes. Et par overskydende Auhagen vinduer fra rodekassen er passende til formålet og tilskæres let:

Kibri15

 

Og huset er færdigt for nuværende. Der udestår dog stadig lidt detaljer, såsom ind- og udvendig belysning, samt lidt andre mindre udsmykningsdele. Eksempelvis et passende emaljeret husnummerskilt. Dette får dog vente til husets endelige placering på modelbanen er fastlagt. 

Det er tid for P.T. Andersen at skynde sig afsted til stationen i sin nye Ford Taunus. Fru Andersen hilser her pænt farvel til sin mand, mens vintersolen står lavt i horisonten:

Kibri20 

Et helt almindeligt ældre dansk hus...

 

Se også Sundborgs glimrende artikel om "Malermesterens hus", med Kibris næsten identiske byggesæt nr. 38192, "Haus Bottrop".

Niels, jan. 2016