Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Havnekranen

 

Lige fra begyndelsen af vores modelbaneprojekt var det planlagt, at der skulle være en lille havn og hertil gerne en eller anden passende gammel havnekran. I min barndom for over 40 år siden, færdedes jeg meget på havnen i Odense - dengang var der som i alle andre daværende industrihavne stor aktivitet med masser af fremmede skibe, alverdens forskellige skibsladninger, rangerende Mh'er, skramlende kraner osv., så fascinationen af dette, nu længst forgangne miljø, måtte helt klart i en eller anden grad omsættes i model på vores anlæg.

Meget passende kom Trinbrættet så for nogle få år siden på markedet med deres model af havnekranen fra Mariager og straks blev denne bestilt. Efter knap 14 måneders ventetid (!) dukkede posten endelig op med modellen og efter en smule yderligere detailplanlægning gik byggeriet omsider i gang.

Den originale havnekran i Mariager.

 

I det efterfølgende vil jeg beskrive lidt om mine erfaringer med byggeriet af kranen. Byggesættet blev leveret af fræste hvide plastdele og det hele var pakket i en almindelig klar plastpose - ikke i en papæske som ellers normalt. Om dette var årsagen til at flere af de mindre detaljer på eks. krandragere var knækket af, skal jeg lade være usagt. Desuden kunne jeg hurtigt konstatere, at der manglede en hel række stumper, bl.a. flere dele til kørehjulene, messingtråd til aksler og også skruen der skal fungere som drejetap (kongetap). Generelt virkede de fleste dele til kranen dog særdeles nydelige og filigrane. Byggevejledningen bestod af et par fotokopier i sort/hvid - dog med en henvisning til Trinbrættets hjemmeside, hvor farveudgaven kan (kunne, red.) hentes ned. Vejledningen var, trods ganske gode beskrivelser og detailfotos efter min mening noget mangelfuld, idet der eksempelvis savnedes et eller flere totalbilleder af kranen og f.eks. oplysninger om det anvendte plastmateriale. Dette er ganske relevant for valg af limtype. Jeg prøvede med alm. Faller lim og dette viste sig heldigvis at holde fortrinligt.

Mit første skridt var at starte bagest i byggevejledningen og sammenlime selve kranbanen. Bortset fra, at et par af delene til kranbanens ben ikke var mage til de resterende dele og derved kostede 1 times arbejde med nøglefil og sandpapir, gik dette nogenlunde smertefrit. Jeg overvejede på dette stadie at forlænge banen med et ekstra fag, men ombestemte mig alligevel.

Havnekranen

Havnekranen

Kranbanen i umalet tilstand.

 

Efterfølgende gik jeg i gang med at samle kranens motorhus og selve styrehuset. Motorhusets sider kan drille en anelse, idet det ikke fremgår helt tydeligt om gavlene skal monteres imellem siderne eller omvendt - sidstnævnte er dog tilfældet. Selve taget er meget "råt" udformet, hvorfor jeg valgte at beklæde det med smalle baner malertape, der skulle forestille tagpap. Dernæst fik alle ydersider en gang blå Humbrol nr. 47, taget en alm. matsort og de indvendige vægge en brunlig nr. 160. Til sidst blev der monteret medfølgende vinduesrammer. Glas var der ikke vedlagt, så jeg måtte en tur i rodekassen og finde et par stumper. Herefter blev bundrammen samlet, kontravægte monteret og det hele malet med en gang stålgrå nr. 87. Af næste foto fremgår, at jeg dummede mig ved at samle de 2 dele af bundrammen spejlvendt. Dette var noget svært at korrigere, hvorfor jeg må leve med en kran hvor styrehuset er forskudt til modsatte side end på originalen. Pas på, at hullet til kongetappen centrerer ved samlingen af de 2 dele.

Havnekranen

Kranhuse og bundramme.

 

På forkanten af motorhuset er der et relativt stort hul, hvor stålwirerne til grabben går igennem. Da jeg ikke brød mig om at man kunne kigge ind gennem dette og derved se bagsiderne af vinduerne mm., limede jeg et stykke 32x25x1 mm plastcard ind som ekstra "tværskot". Samtidig blev et stykke sort sytråd på ca. 40 cm længde gjort fast med en stor klat universallim under taget. Efterfølgende fortrød jeg og limede endnu et stykke tråd på, da byggevejledningens ene stålwire umiddelbart så alt for "tyndt" ud. Herefter blev gelændersektionerne limet på og malet stålgråt.

Da udsynet igennem frontruderne i styrehuset er ganske stort, ville det være på sin plads at montere lidt passende inventar. Jeg ved ikke, hvordan dette præcist har set ud i de virkelige brokraner, men jeg forestillede mig en stol og nogle enkelte håndtag og håndhjul, monteret inde huset før det hele skulle limes på bundrammen.

 

Næste omgang var så selve kranarmen. Denne består ganske enkelt af 4 drager dele, der limes sammen iht. byggevejledningen. Det er heldigvis lettere end det ser ud til! Pas igen på at hullerne til akslen for wirerullerne i toppen centrerer. Også armen fik en gang 87 stålgrå.

Havnekranen

Krandrageren.

 

Byggevejledningen foreskriver, at der monteres et enkelt lille hjul i spidsen af kranarmen. Jeg valgte i stedet at montere, hvad der skulle svare til 2 trisser til de 2 stålwirer.

Herefter var det så styrehusets indretning. Et lille sæde blev flikket sammen af 0.5 mm plastcard, en ditto stump 1x3x5 til en kontrolpult, samt 2 stumper 1 mm messingtråd med et par skiver i toppen og det "perfekte" førerhus var skabt. En Preiser-mand blev dømt til evig forvaring i huset. (efter at artiklen var lagt på nettet, fik jeg oplyst via en tråd på Sporskiftet.dk, at denne type kran rent faktisk betjenes stående. Jeg har dog ikke ændret indretningen på min kran. red).

Samtidig kom jeg til at undre mig over, hvordan kranføreren egentlig var tiltænkt at komme ind til sin arbejdsplads. Der var ingen dør i førerhuset! Derfor blev der på venstre side indikeret jeg et par mørke linier i træbeklædningen for at illudere en dør.

Havnekranen

Kranførerens sidste dag i friheden.

 

Endeligt var det tid at montere arm og styrehus på bundrammen. Det er her vigtigt, at gitterkonstruktionen er slebet helt plan i anlægsfladen mod bundrammen, da det hele ellers bliver noget ustabilt. For yderligere at stive udliggeren af, tilføjede jeg et par små tynde strimler plastcard mellem motorhus og nederste del af gitterværket og fyldte det hele godt ud med lim.

Havnekranen

Kranens overdel samlet.

 

Selve undervognen var der ikke så mange ben i. Havde det ikke været for de manglende dele til hjulene, ville opgaven have været klaret relativt hurtigt. Med min gamle hultang, fabrikerede jeg en portion små 0.5 mm tykke skiver - disse krævede dog en del efterbehandling for at se nogenlunde acceptable ud. Igen manglede der messingtråd til akslerne.

Havnekranen

Hjemmelavede kranhjul.

 

På med toppladen, side og endestykker og undervognen var færdigsamlet!

Havnekranen

Kranens undervogn.

 

Slutteligt skulle grabben samles. Til at begynde med overvejede jeg at ændre byggesættets dele fra en lukket til en åben grabbe, men forkastede ideen af tidsmæssige årsager.

Grabbens bundstykke blev for-bukket over et kuglepenneskaft for at den nogenlunde havde den korrekte runding i bunden, men alligevel var det noget nørklearbejde at få ender og bundstykke til at passe sammen. Jeg endte derfor med at lime den sammen trinvis med sekundklæber. Kanterne måtte gåes efter med fint sandpapir, da det hele var tørt.

Havnekranen

Grabben samles.

 

Præcis som på krandrageren valgte jeg at montere et par trisser i toppen af grabben til de 2 wirer, så hultangen måtte igen i aktion. Da det hele langt om længe lå og var færdigsamlet, forekom udseendet alligevel en anelse "nøgent", hvorfor jeg påklistrede nogle strimler 1 mm plastcard på siderne for at illudere forstærkninger omkring grave-kanterne. Yderligere blev der påsæt nogle nitter rundt langs overkanten - disse blev ganske primitivt udført af sorterede "korn" af Faller skærver til C-skinner og tålmodigt pålimet vha. en pinzet. Nitterne virker umiddelbart for store, men dette ses ikke på afstand.

Dernæst fik hele grabben en gang matsort og skulle som det sidste fyldes op med en passende mængde kul. For ikke at grab med indhold ikke skulle ende med at blive så tung, at kranen ville styrte utilsigtet ned fra sin bane, valgte jeg at fylde den ca. 3/4 op med en passende portion småstumper af skumfugebånd og som topcoat et fedt lag monteringslim, krydret med skærver i forskellige størrelser. Da alt dette var tørret godt op, blev der efterbehandlet med forskellige nuancer af grå og sort, samt snavset vand, da kuls udseende efter min mening ikke må ende med at se alt for ensartet sorte ud. Dette er der sikkert mange meninger om og utvivlsomt lige så mange andre brugbare metoder.

Havnekranen

Grabbe - halvvejs malet.

 

Mens grabben tørrede færdig, designede jeg et par passende navneskilte på min computer og klistrede disse på siderne af motorhuset. Inspirationen var her Næstved Havns gamle Titan kran, som jeg sneg mig til at fotografere for et par år siden. Kommer man tæt nok på, kan skiltet med teksterne "TITAN" og "København" tydeligt ses. Jeg ved forresten ikke om denne skønne gamle kran er faldet for skærebrænderne eller om den kører endnu.

Havnekranen

Titan havnekranen i Næstved.

 

Som det allersidste blev grabben hængt op i stålwirerne og hele modellen patineret med lidt rust og småskrammer fra tidens ubønhørlige tand.

Modellen blev herefter sat på plads med de forreste ben helt ude på kajkanten og kranen placeret på sine skinner. Så indtraf ulykken! Kranen var overhovedet ikke i balance, idet grabbe med indhold - trods alle anstrengelser - var blevet for tung. Jeg overvejede flere løsninger, f.eks. at bore hul i motorhuset og fylde blykugler i, men jeg tog slutteligt mod til mig og skar de 3 plastik kontravægte af bundrammen og erstattede dem med en 38x15x5 mm tilfilet jernklods. Altså en "ægte" kontravægt! Operationen lykkedes heldigvis og kranen kunne nu holde sig stående på tværs af skinnerne uden hjælp. Efter en allersidste sjat maling var kranen nu omsider klar til brug for havnens personale. Nu mangler så kun faciliteterne til kulopbevaring på selve havneområdet....

Havnekranen

Titan havnekran og utålmodig D-maskine på Svenstrup Havn.

 

Summa summarum, er Trinbrættets havnekran, trods sine mindre fejl og mangler et vidunderligt byggesæt, der ganske enkelt er et must i ethvert epoke II-IV havnemiljø. Sværhedsgraden er ikke så stor som først antaget og jeg vil tro, at jeg sammenlagt har brugt en 8-10 aftener på projektet. Byggesættet åbner rige muligheder for at man kan sætte sit eget præg på udseendet og sammenstykke modellen til ens fysiske rammer, hvad enten der er tale om et lille diorama eller en stor industrihavn.

Det er således utroligt ærgeligt, at Trinbrættet i 2009 er erklæret konkurs, så kranen næppe bliver produceret igen. Heldigvis har andre producenter lignende kraner i støbeskeen, så følg med i nyhedsstrømmen på de gængse mj-kanaler.

Havnekranen

 

God fornøjelse!

Niels, jan. 2009

 

Gå til Modelbyggepladsen