Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Dannebrog

Desværre ser man ofte - og det på ellers flotte og minutiøst byggede modellandskaber - danske flag med et fuldstændigt urealistisk udseende. Mange færdigkøbte byggesæt er tit vedlagt forskellige flag til udsmykning og disse er i reglen fremstillet på fortrykt papir. Andre modelbyggere vælger som vist nedenfor, et "lagkageflag", hvilket desværre mest af alt minder om det amerikanske flag, der i sin tid blev plantet på Månen...

Synd, for det er faktisk ganske let at fremstille flotte og vellignende flag i model. Eksempelvis verdens smukkeste flag - vort eget Dannebrog.

 

Til sagen:

Et stykke almindeligt husholdnings alufolie slidses let op og i flere tempi males først det hvide kors og senere de røde felter. Man kan lige så godt lave et par ekstra Dannebrog, når man nu er gået i gang med opgaven. Størrelsen på flagene vælges lidt på slump, men afhænger reelt set af flagstangen, der skal bruges sammen med flaget. Men 15x25 mm er et umiddelbart godt udgangspunkt:

 

De røde felter males:

 

Processen gentages på den anden side af folien efter endt tørretid og ikke overraskende klippes flagene slutteligt til i den ønskede størrelse. Det gør ikke så meget, at overgangene mellem det hvide og det røde ikke er malet helt perfekt med knivskarpe hjørner, da dette på ingen måde ses, når flaget er hejst og blæsten folder flaget ud...

Måske burde der her have været anvendt en mere mat rød farve for at undgå genskær, men i normal belysning og fra blot en meters afstand, ses dette slet ikke:

 

God fornøjelse!

 

Efterskrift:

En venlig læser fra "Sporskiftet" bemærkede efter denne artikels publicering, er den ovenfor viste flagstang ej heller specielt spændende!!! Desværre nok helt korrekt observeret, så der var ingen vej udenom - modelbyggeren måtte igang igen...

Læs derfor videre i det skæve hjørne, hvordan du også laver en fin flagstang til dit flag.

 

Niels, marts 2011

 

Gå til Det skæve hjørne.