Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Højspænding på modelbanen.

 

De fleste modelbaneanlæg har en urskov af elektriske ledninger gemt under overfladen, men sjældent mange i det synlige område. Jeg satte mig således for at kigge lidt nærmere på at få den nødvendige elektricitet transporteret rundt til skala 1:87-forbrugerne på mit anlæg.

Et af de knap så kendte byggesæt fra danske Heljan er nr. 2014, indeholdende 3 stk højspændingsmaster i skala H0. Sættet har efterhånden en del år på bagen og produceres pt. ikke, hvorfor det kan være svært at finde i forretningerne. Det lykkedes mig dog via Togcenter Gentofte. Pris 149 kr. Mastehøjde ca. 22 cm.

 

Et alternativt køb kunne være dette Auhagen TT/H0 byggesæt nr. 42630, der kan opføres som 2 enkelte eller en dobbelt mast. Pris ca. 80 kr. Mastehøjde ca. 21 cm.

 

Der findes desuden en række fabrikater af mindre el-master i træ, stålrør og som gitter, men i denne artikel vil jeg kun se på højspændingsmasterne. Som nævnt er det faktisk ret sjældent, at der ses el-master på epoke II-IV modelbaneanlæg, måske lige med undtagelse af master for gadebelysning og køreledninger, samt telegrafmaster. Dette kan egentligt undre noget, idet de helt store højspændingsmaster bestemt ikke er atypiske for disse epoker.

 

Lidt el-fakta.

Som en følge af det kraftigt stigende elforbrug i årene efter den anden verdenskrig, måtte det danske elforsyningsnet i hast udbygges for at følge med efterspørgslen. Der blev således opført en del nye store, primært kulfyrede kraftværker rundt om i landet og transformerstationer og store højspændingsmaster blev hurtigt en del af det danske landskab. Energien måtte transporteres rundt til de hungrende forbrugere i alle dele af landet.

Elforbruget pr. dansker steg nærmest eksplosivt (Kilde: Danmarks Statistik og Energimuseet, grafik: Webmaster):

 

Således blev forbruget pr. indbygger ca. 10-doblet hen over den viste periode og først inden for de sidste år er der set en tendens til et stagnerende forbrug, der primært er forårsaget af den globale finanskrise, men også af diverse energibesparende foranstaltninger. Det totale danske årlige elforbrug ligger nu på ca. 35 TWh (2010, kilde: Dansk Elforsyning Statistik).

Den billigste måde at transportere store mængder elektrisk energi er via højspændingsledninger, der af både praktiske og sikkerhedsmæssige årsager ophænges i passende høje master. Ved at transformere op til meget høje spændinger, f.eks. 400 kV, mindskes effekttabet i ledningerne mest muligt. Sådanne master er ofte op til 40 meter høje og i særlige tilfælde endnu højere, hvor store forhindringer skal krydses. Eksempelvis her ved Lillebælt, hvor der kræves en usædvanlig stor spændvidde - godt 900 meter - er masterne hele 125 meter høje.

400kV fjordkrydsningsmaster ved Lillebælt. (red. nedtaget 2014). Bemærk de "nymodens" parabolantenner og de ophængte bolde (ø80 cm), der skal tydeliggøre ledningerne for lavtgående fly og helikoptere. Masten til venstre er desuden malet rød/hvid på overparten, mens den anden mast er udstyret med blinklys. Ideer til modelbanen?

Spændingerne er typisk fra 10 kV og op til max. 400 kV. Som regel gælder, at jo højere spænding, desto højere mast. I Danmark bruges næsten udelukkende gittermaster af stål, hvorimod betonkonstruktioner ofte ses i udlandet. Luftledningerne er ikke velsete alle steder og især i og omkring boligområder har der i tidens løb været megen debat om risikoen ved at opholde sig i nærheden. I dag er det fra politisk hold besluttet, at alle højspændingsforbindelser fremadrettet skal nedgraves og ca. 10 procent af det samlede højspændingsnet er pt. at finde dybt under jordoverfladen. En beregning fra Ingeniøren angiver, at der udestår ca. 3200 km og at det vil koste samfundet mindst 48 mia. kr at nedgrave disse. Man må formode, at dette næppe sker i den nærmeste fremtid! 

Efterfølgende fotos viser kun et beskedent udpluk af de mange varianter af danske højspændingsmaster:

60kV forbindelse nær Holmstrup. Bemærk den blåmalede fuglekasse nederst på den forreste mast. En ide til modelbanen?

 

 

60kV ledninger på forstærket gittermast (pga. knæk i linieføringen). Ejby, Fyn.

 

Gult informationsskilt på samme 60kV mast. Endnu en ide til modelbanen?

  

Godstog, kørestrøm og højspændingsmaster. Fredericia.

  

2 næsten uendelige lange rækker med 400kV ledninger syd for Odense.

 

 

Bemærk her den lille mast til højre i billedet, hvor 60kV ledningerne hænger særdeles tæt på jorden for at kunne krydse under 400kV forbindelsen. Syd for Odense.

 

Heljans byggesæt

Men tilbage til Heljan byggesættet, inden vi fortaber os for meget i stærkstrømsteknik. Indholdet af æsken ser lidt kaotisk ud ved første øjekast:

 

Selve samlingen byder dog ikke på de store udfordringer. De 3 helt ens udseende støberammer males med fordel på begge sider med en grå-grøn eller galvaniseret kulør. Jeg har brugt en stålgrå Humbrol nr. 87. Kun de helt store master, hvor der forekommer flytrafik i nærheden males rød/hvide som på Heljans katalogfoto og dette vel at mærke af økonomiske årsager normalt kun i mastens øverste del. Alternativt kan det næsten forsvares helt at undlade at male delene, da den grå plastfarve ikke er meget afvigende i forhold til mange af originalerne.

 

Fundamentsklodsen gives efter ønske en passende og gerne lidt changerende grumset lys betonfarve.

Isolatorerne forefindes i mange forskellige farver, men er ofte mørkebrune eller blågrønne og modellen må gerne her ende med at have et lidt skinnende "glas-agtigt" udseende.

 

Isolatorerne fraisolerer ledningerne fra selve masten og "tallerkenerne" skal hindre gnister i at springe utilsigtet. Bemærk den "kødbens-lignende" klump metal på ledningen til højre - dette er en svingningsdæmper. 

Mine isolatorer endte med at få en blå Humbrol nr. 14 (Gloss). Resten af ophænget og øjet fik lidt aluminiumsfarve.

 

 

Tilbage var nu at klistre delene sammen og med lidt assisterende tape og elastikker gik dette rimeligt smertefrit. Jeg brugte alm. Faller kanylelim til opgaven. Her er de 3 master i forskellige byggestadier:

  

Grundet de mange limflader, kræver masterne en touch-up efter samlingen.

En færdig mast inspiceres af overelektriker A. Mortensen.

 

Opstilling af masterne.

Indpasning og opstilling af masterne på modelbaneanlægget er et helt kapitel for sig selv. Selvom virkelighedens fakta underbygger masternes berettigelse på de fleste anlæg, må de naturligvis ikke opstilles så helhedsindtrykket og ens egen ide om "det perfekte landskab" spoleres. Samtidig skal der dog også helst være lidt logik i deres placering, da formålet som bekendt er at transportere energi fra A til B på den mest økonomiske vis.

I  skala 1:1 er 400kV masterne normalt opstillet med cirka 340 meters afstand, mens der typisk er omkring 200 meter mellem to 60kV master. Omregnet til H0 giver det 3.9, hhv. 2.3 meter, hvilket er helt urealistisk langt i model. Jeg foreslår i stedet noget i retning af en 50-60 cm mellem hver mast. Men her må man prøve sig lidt frem, hvilket heldigvis er en ganske ukompliceret opgave. Bemærk i øvrigt masteafstanden på Heljans billede øverst i artiklen!

På Svenstrup H ville jeg opstille masterne lidt på skrå i forhold til betragteren og med det ene endepunkt i nærheden af havnen. Dette for at indikere, at energien produceres et sted her omkring - på et imaginært kraftværk placeret i dette område. Det andet endepunkt på strækningen er pt. ikke helt besluttet og føringsvejen er derfor endnu ret provisorisk, men det hele er foreløbigt endt med at se sådan her ud: 

Modul 1 med forslag til placering af højspændingsmaster.

 

Som det fremgår af billederne, har Heljan udført isolatorerne med et lille bund-øje, i fald det måtte ønskes at montere sytråd eller lignende til at illudere luftledninger. Jeg har dog fravalgt dette, da det dels kræver at masterne limes stabilt fast i underlaget og dels kræves en god portion tålmodighed med fremtidig renholdelse. Edderkopper og lign. elsker nemlig, at boltre sig i sådanne tråde! Et yderligere argument for ikke at montere luftledninger, er at disse helst skal afsluttes på en visuelt realistisk måde, dvs. der kræves en transformerstation, et kraftværk el. lign. som endepunkt. Heljan har eksempelvis begge dele i deres sortiment - trafostation nr. 2015 er rimeligt modeltro, men især a-kraftværket nr. 1718 er efter min mening et totalt fejlskud og hører ikke hjemme på noget som helst modelbaneanlæg. Andre producenter fremstiller såkaldte el-værker mm. men jeg er ikke stødt på noget, der efter min mening ser passende dansk ud. Selvbyg eller kit-bashing er her vejen frem.

 

Summa summarum.

På trods af et katalogbillede, der ikke sælger varen særligt godt, er Heljans omtalte byggesæt efter min mening ganske filigrant og brugbart på de fleste modelbaneanlæg. Sværhedsgraden i opgaven er i den lette ende og de 3 master males og samles på et par aftener efter spisetid. Men som nævnt bør det inden et eventuelt køb, overvejes grundigt om man vitterligt ønsker store "grimme" gittermaster opstillet på sit anlæg eller ej. Er svaret negativt, kan en ledningsføring som på efterfølgende billede og med et knapt så dominerende udseende, måske være en mulighed i stedet? 

El-ledninger krydser Stubbekøbing-Nysted banen (SNNB), Kettinge Station 1966. (Foto: Erik V. Pedersen)

 

De 3 højspændingsmaster opstillet på Svenstrup H:

 

God fornøjelse!

 

Kilder: Danmarks Statistik, Ingeniøren, Dansk Elforsyning Statistik, Energinet, Auhagen, Heljan.

Tak til Erik V. Pedersen.

 

Gå til Det skæve hjørne.