Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Bygning af jernbanefærgen M/F Lolland i model - del 3.

 

fortsat fra del 2.

M/F Lolland

 

Logbog August 2012.

  • Sommerferien nærmer sig sin afslutning og værftet er så småt ved at genoptage byggeriet af M/F Lolland. Der er i skrivende stund 27 grader udenfor og solen bager ned fra en skyfri himmel. Dansk sommer når den er allerbedst.
  • I forrige artikel om færgen blev der arbejdet ihærdigt med de agterste saloner på vingedækket og disse er nu tæt på at være færdige. Henover sommeren blev der foretaget en mindre ændring af salonernes opbygning, idet der måtte findes en bedre måde at skjule de talrige elektriske ledninger, end den ellers tiltænkte simple overmaling af disse. Resultatet blev at tilføje et ekstra langskod, monteret ind mod færgens center. Ikke nogen let opgave, da det hele skulle være så tyndt som muligt og fordi ledningerne måtte snoes ind i mellem de små pladestykker, der blev opsat som underlag for selve skoddet. Og samtidig med opsætningen af skoddet, måtte tilledningerne på dioderne til salonbelysningen fastholdes i de korrekte positioner. Tålmodighed og limklemmer var påkrævet:

Foto215 1

Her er det løst indsatte langskod i SB agtersalon. Den sorte ledning der løber mod agter, er den negative forbindelse til skibets kommende agterlanterne.

 

  • Oprindeligt var det planen, at der blot skulle installeres en enkelt LED til belysning i hver salon, men forsøg (i mørke..) viste at mindst 2 lyskilder var påkrævet for at give en tilstrækkelig mængde lys. Til gengæld blev dioderne loddet i serieforbindelse 2 og 2 og samtidig droslet ned med større formodstande, end hvad dioderne ellers tillader ved de valgte 9 VDC. Derved dæmpes hver diodes udstråling en hel del, og der opnås en passende "søvnig" belysning. Formodstandene gemmes alle inde i toiletterne ved landgangene, idet der her er nogenlunde god plads til ledningsføring og samtidig lidt luft til den smule varmeeffekt modstandene afgiver.
  • Efter montage og en efterfølgende gang maling af garneringsskoddet, blev det møbelsnedkerens tur. Alene på vingedækket er der faktisk i alt 30 (tredive!) sofaer med tilhørende borde at gå i gang med. Ud fra beskrivelser i Signalposten og udseendet på dækstegningen, blev der af 0,8 mm plastcard fremstillet lædersofaer i teaktræ og laminatborde til de 2 agterste saloner:  

M/F Lolland

Sofaernes komfort afprøves her af 2 uvildige passagerer. Skibsinspektør A. Mortensen lytter påtaget tålmodigt til deres kommentarer.

 

Logbog September 2012. 

  • September, dvs. nu er det allerede efterår - hvor blev sommeren lige af? Heldigvis er dagene stadig solrige og temperaturen udenfor endnu nogenlunde behagelig.
  • De 2 agtersaloner er nu helt færdige og indretningen er godkendt af rederiets repræsentant. Alle møbler, gardiner og lamper er monteret, skodderne er malet og passagerne er kommet ombord. Det obligatoriske Danmarkskort og et par affaldsspande fra rodekassen er blevet hængt op, men her stopper detaljeringen så også. Der kommer ikke blomster, kaffekopper o. lign. på bordene:

M/F Lolland

De agterste saloner er nu klar til skibets afsejling. 

 

  • Efterhånden som de elektriske installationer er blevet monteret, er ledningsspaghettiet i kabelbrønden under forskibet vokset tilsvarende. Altså måtte der gøres noget ved dette generende problem, da færgen næsten ikke kunne ligge jævnt i vandet mere... En stump Veroboard, et par af ungernes plastikperler og 2 af de sædvanlige Märklinskruer blev derfor installeret som terminalrække. Bundtet af ledninger fastholdes i den dertil indrettede rille med små pålimede stumper messingtråd. Det må afgøres senere, hvordan en passende "shore-connection" kan laves, formentlig ender det med en eller anden form for multistik. Nu er skibet i hvert fald på ret køl igen:

Foto218

Mortensen virker noget uinteresseret i hvad der foregår her på undersiden af skibet...

  

  • Der hastes videre med indretningen af de forreste saloner, der i store træk er identiske med de agterste. Så ingen grund til at spilde megen tid herpå. Der fremstilles først en masse møblement: 

Foto219 1

Inspektøren synes ikke ligefrem, at sofaerne ser specielt magelige ud. Mon ikke der kunne opdrives noget bedre andetsteds? Ikea måske..?

 

  • Møblerne er dog hurtigt kommet på plads og der er sat glas i vinduesåbningerne (ikke energiglas). De 2 sofaer forrest i salonerne må nødvendigvis opmærkes og udskæres efter papirskabeloner, da krumningen på modellens husfront ikke er 100% som på værftets tegninger. Mindre luftspalter og fejl ses dog heldigvis ikke udefra, når det hele en gang er samlet.
  • Lysdioderne er nu loddet sammen, ledningerne trukket og formodstande monteret - klar til at blive skjult på toiletterne. I bagbords side skal der desuden reserveres plads for yderligere ledninger til de øvre dæk:

Foto220 

Mortensen studerer kablerne, der vælter op af gulvet i den styrbords salon. Hvordan skal alt det stads nu lige gemmes af vejen for passagerne?  

 

  • Var lørdag den 15/9 på en af Jernbanemuseet arrangeret tur, langs den for længst nedlagte Odense-Middelfart-Brenderup bane. Turen foregik med museets gamle røde DSB rutebil og var en lettere rystende, men herlig oplevelse, desværre med skuffende få deltagere. Lars Viinholt-Nielsen, forfatter til den nyeste bog om OMB, var en fantastisk guide på turen.
  • Præcis som i agtersalonerne, monteres ekstra garnering af 0,8 mm plastcard for at skjule elinstallationerne. Og som altid testes, at der er elektrisk forbindelse til alle dele, før tingene gemmes af vejen:

Foto221

Skodklemmer.

 

  • Da der langt om længe er malet færdigt og hængt gardiner og billeder op, lukkes de utålmodige passagerer ind:  

Foto225

Folk kan slet ikke vente med at indtage de nye saloner, selvom gulvene endnu ikke er helt tørre...

 

 Logbog Oktober 2012. 

  •  I dag er den første dag med tørvejr efter 3 grå dage med silende regn. Og selvom den kraftige blæst også har lagt sig, er det ret koldt at opholde sig udendørs. Så vi bliver inden døre i selskab med Lolland og springer den ellers planlagte allersidste slåning af græsplænen over (hæhæ)..
  • Færgen mangler endnu sine forreste og agterste afslutninger, der begge oprindeligt var udført som håndbetjente rulleporte. Den forreste port blev senere udskiftet med en hydraulisk betjent klap (af sikkerhedsmæssige årsager vil jeg antage) og den agterste blev også ombygget i mindre grad. På min færgemodel vælges rulleporte i begge ender, trods det er forkert iht. mit valg af epoke. Men sådan er det...
  • Først må overkanten af skanseklædningen forstærkes indvendigt, hvilket gøres med et 1,0x1,5 profil:

Foto222 1 

Værftets udstyr er effektivt, men ikke det mest moderne...

 

  • Efterfølgende monteres i begge sider en række kraftige trekantede pladeknæ. Disse undersænkes i trædækket, ved at presse små riller med en lille spids skruetrækker. Et stykke malertape med påførte spantenumre, letter arbejdet med at få opsat knæene korrekt: 

Foto223

Nydeligt arbejde gutter...

 

  • Men ups - i skyndingen kom der vist lige et par knæ for meget på... altså frem med skærebrænderen. Et par nye stykker jern med en mere passende facon opsættes, så der er plads til at rulleportene uhindret kan glide bagom. En smule spartelmasse bruges til at slette de sidste spor af fejltagelsen. Nobodys perfect:

 Foto224

 Skibsinspektør Mortensen kontrollerer, at spillerummet mellem test-porten og disses føringer ikke er for stort. 

 

  • Opgaven afsluttes med udskæringen af de 2 endelige porte i 0,5 mm plastcard, der formbukkes under varmt vand. Da vogndækket som bekendt hælder kraftigt agterover, afskæres den lodrette linie hvor portene støder sammen, først når disse er monteret i føringerne. Portene afstives for en sikkerheds skyld med et par profiler langs med den lodrette kant og en lille "opkant" bør nok senere påmonteres allerforrest i dækket, for at tilsikre at pladerne bibeholder den rette runding, når havelågen er lukket. En sådan kant må naturligvis ikke kunne genere brugen af jernbanesporet:

 Foto228

En på snuden...

 

  • Inden vi planlægger at forlade færgens forende for denne omgang, monteres de 2 store afrundede pladeknæ mellem klædning og husfront. Som beskrevet i artikel 2 er dette sted et af fartøjets svage punkter, grundet den kraftige ombukning af husfronten, men det ser ud til at jeg indtil nu (7-9-13) er sluppet for yderligere revnedannelser. De tydelige overgange skal naturligvis efterfølgende spartles, slibes og males hvide:  

Foto229

Og hvorfor hænger den bolsjestribede sukkerstok så lige der? Der er da længe til jul endnu..

 

  • Vi skynder os lige at medtage endnu en detalje, nemlig ventilationskanalerne fra den forreste salon under vogndækket. Et par kraftige pladeknæ monteres i borde og lige agten for disse, bores et par ø5 huller i dækket, så kanalerne har noget at sidde godt fast i. Fineren flækker let, så der bores MEGET forsigtigt af flere omgange:

Foto226

Nogen har lavet hul i det fine trædæk...

 

  • Da vi nu alligevel er ved det, pre-produceres alle færgens 10 store ventilationsindtag. Sådanne kunne muligvis købes færdige, men det er nu en gang sjovere at lave tingene selv. Igennem årene har færgen løbende fået udskiftet flere af disse, hvilket diverse fotos tydeligt viser. Årsagen er utvivlsomt de hen ad vejen skærpede sikkerhedsforanstaltninger, idet de tidligste hætter ikke ydede specielt stor sikkerhed mod vandindtrængning. Der skal lige fintænkes lidt over, hvordan herlighederne kan eftergøres i model, inden der dykkes i rodekasserne:

Foto227

Den allestedsnærværende Mortensen påtaler her roderiet på værftet, over for den ansvarlige driftsleder. 

 

  • Der er endnu mange småting, der skal tilføjes på fordækket:
  • På flere af de eksisterende fotos kan man eksempelvis se en lille højt placeret betjeningsplatform i styrbords side - ca. ud for fortøjningsspillet - men denne er ikke vist på tegningerne. Jeg antager derfor, at den er tilkommet senere, vel sagtens for at lette mandskabets udsyn og arbejde under fortøjning af skibet. I model er den således lavet efter bedste gæt. En lejder er således også monteret ved siden af.
  • En enorm søgeprojektør skal placeres helt ude i skibets forende, men foreløbigt monteres der kun en konsol i klædningen til denne. Lige ved siden af, skal der opsættes en flagstang på et par meters længde, men den ventes der ligeledes med, da den ellers med garanti når at blive ødelagt, mens der bygges.
  • Til afstivning af klædningen er der indsat lodrette firkantprofiler på hver andet spant - helt ind under vingedækkene. Det havde helt sikkert været lettere at lave dette stykke arbejde tidligere i byggeprocessen.
  • Der laves huller i koøjerne. Dette er heldigvis nemt, da de allerede monterede udvendige ringe angiver placeringen.
  • I bagbord side opsættes et lille beslag for en skibsklokke.
  • Der monteres 6" udluftningsrør fra de forreste beboelseskamre i bunden af skibet. Disse bukkes af ø1,5 plastprofil og limes ned i trædækket.

 

  • Forreste del af vogndækket ser nu sådan ud:

 Foto230

Fordæk - nu med tilbehør..

  

  • Selvom der stadig udestår mindre stålmæssige detaljer, springer vi hastigt videre til nye spændende opgaver.  

 

 Logbog November 2012.

  • Kulden er nu rigtigt kommet til lands og inden længe følger der nattefrost. Det er således nu blevet tid til at forberede forskellige udrustningsdele til vogndækket. 
  • Et vigtigt kapitel på ethvert skib er naturligvis fortøjningsarrangementet. Af vogndækstegningen fremgår, at M/F Lolland var udstyret med 2 kombinerede ankrings/forhalingsspil på fordækket og dertil en 3 tons kapstan (spiltromle) i agterste bagbords side. Det er ikke lykkedes mig at finde megen dokumentation om selve ankerspillene, udover et par enkelte fotos der alle er optaget på relativt stor afstand. Kapstanden har jeg absolut ingen oplysninger om.

 

Fortøjnings- og ankerarrangement. Indsat foto af M/F Lollands SB ankerspil, Signalposten, Foto Ib V. Andersen.

 

  • Af tegningen fremgår dog nogenlunde tydeligt, at ankerarrangementet var konstrueret på klassisk vis, hvor kæden fra ankerrecessen trækkes hen over en fritstående kædebane og derefter via spillets vandretliggende kabelarhjul løber ned i et rør til skibets kædekasse. På kædeføringen er ofte monteret et eller flere hjul, der letter kædens bevægelse, men Lolland var næppe så avanceret udrustet, så dette vil jeg ikke bygge i model. Kæden kan normalt fastlåses mekanisk i denne komponent, således at spillet kan aflastes fra kæden. Da skibet som bekendt var bygget her i landet, er det desuden rimeligt sandsynligt, at spillene var leveret fra Thomas B. Thrige i Odense og dermed typisk elektrisk drevet via en stor jævnstrømsmotor. I hvert fald ses sådanne spil ofte på den tids færger:

Foto202

Danmarks Jernbane Museum, ankerspil på div. færgemodeller.

 

  • Altså var der ingen anden vej end at kaste sig ud i selv at designe et passende lollandsk ankerspilsarrangement. Selve spillets ”footprint” og tromlediametrene blev målt op på dæksplanen og totalhøjden blev gættet ud fra fotoet i Signalposten. Resten af udseendet er derimod fri fantasi, idet der dog er taget kraftigt udgangspunkt i Thrige-spillene og de til rådighed værende plastmaterialer. Spillene blev lagt ud for en ankerkæde med 2 mm led.

 

Foto203

Spil uden garanti…

 

  • Da alle dimensionerne er uhyre små, er det lidt af et pillearbejde at bygge ankerspillene. Men det er nu alligevel fascinerende, hvad man kan få ud af et par stumper styrenplade og ditto profiler, samt lidt popnitter i forskellig størrelse. Læg dertil et par aftener med tålmodigt arbejde i gaslampens skær og spillene er færdige. Skibsinspektør Mortensen ser i hvert fald ud til at være rimeligt tilfreds med det foreløbige resultat, her hvor der kun mangler den afsluttende overfladebehandling:

Foto204

De to ankerspil (ikke funktionsdygtige).

 

  • I samme omgang tegnes og bygges de 2 kædeføringer/kædestoppere. Alle delene hertil udskæres af polystyrenplade og limes sammen med Faller Expert lim. Der afsluttes med en stålgrå maling:

Foto205

Kædestoppere - endnu mere pillearbejde...

  

  • En ankerkæde i Niels-Modeltog-Lollands størrelse, er ikke noget man lige henter i det lokale byggemarked. Med kædeled i 2 mm størrelse, måtte en modelskibsforhandler konsulteres - eller...en bijouteriforretning. For 25 kr købes en ellers nydelig halskæde, der brutalt klippes i stykker og males sort. Alt i alt, skal der kun bruges 2 stumper kæde på hver 5 cm:

Foto207

Mortensen betragter hovedrystende, hvad der går for sig...

 

 Logbog December 2012.

  • Julemåneden er over os. Med andre ord, er det snart et helt år siden at jeg gik i gang med at bygge på min færgemodel. Det er ikke til at forstå. 
  • Kapstanden på agterdækket skæres over samme læst som ankerspillene. En 9x8x5 mm styrenklods og ovenpå en ø8 mm tromle udgør det hele. Heldigvis er der vist ingen der kan bevise, at den ikke så nogenlunde sådan ud i virkeligheden:

Foto206

3 Tons kapstan til agterdækket.

 

  • Færgen har i alt 6 stk dobbelte pullerter på vogndækket og disse er ganske simple at bygge - sammenlignet med ankerspillene. Metoden er som skitseret i første del af artiklen om M/F Lolland, men fremgår desuden i al sin enkelthed af fotoet:

Foto208

Smeden fremviser stolt sit håndværk.

 

  • Der skal naturligvis også monteres et par kroge i ankerrecesserne. Jeg har ikke kunnet finde færdige ankre i Lollands størrelse, så disse må også egenfremstilles, hvilket dog let udføres efter ”EVP-metoden” (se evt. mere herom på evp.dk). Et stykke almindelig installationsledning på 8-10 mm længde bukkes i et blødt V, hamres fladt i enderne og files pileformet. Ankerstokken laves af samme materiale, der her formes til et firkantet profil og loddes på buen. Øjet, hvor kæden egentlig burde fastgøres i ankeret er der ingen grund til at bruge tid på, da denne ende vil være skjult inde i ankerklydset. En stump afklippet printspyd påloddes slutteligt under det buede stykke tråd som indikation af hængslet. Det kræver en smule tålmodighed, da varmen fra loddekolben let smelter og dermed løsner den foregående lodning :

Foto209

2 stk skinnende nye ankre.

  

  • Endnu mangler lidt smådele til spil arrangementerne, såsom rør til kædekasse og forskellige hulforstærkninger i dækket. Men mere herom senere. 
  • Kort før jul udtaler værftets direktør i en pressemeddelelse, at det har været et spændende og meget lærerigt første år med byggeriet af færgen M/F Lolland i model. Der har været brugt mange timer - over 300 - på opgaven og trods dette, er færgen endnu langt fra færdig. Det må erkendes, at de mange detaljer ved indretningen af salonerne på vingedækkene har taget længere tid end forventet, men resultatet er dog ganske tilfredsstillende. Ligeledes er der undervejs brugt megen tid på at researche og tegne/genopfinde små komponenter, der så efterfølgende skulle egenfremstilles, men også disse opgaver er indtil nu forløbet nogenlunde heldigt. Mange andre store og små opgaver er dog endnu uafklarede og må løses hen ad vejen. Direktøren slutter således med at takke værftets medarbejdere og rederiets repræsentant, skibsinspektør A. Mortensen, for en stor indsats i det forgange år og ønsker alle en god jul og et godt nytår. Og samtidig glæder han sig til det kommende års udfordringer med bygningen af færgen.

 

 Foto231

 

Her slutter så den tredie artikel om M/F Lolland i skala 1:87. 

Niels, dec. 2012   

 

Gå til del 4