Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Bygning af jernbanefærgen M/F Lolland i model - del 4.

 

fortsat fra del 3.

Foto231

 

Logbog Januar 2013.

  • Efter en veloverstået juleferie arbejdes der igen på fuldt tryk med byggeriet af færgen. Vejret skifter mellem klare frostnætter og dage med snestorm, sjap og glatte veje. I nat var temperaturen nede og røre ved minus 14 grader, hvilket kraftigt ansporer til indendørs beskæftigelser. 
  • Detaljeringsarbejdet på vogndækket fortsættes, idet der nu skal kigges på surringsøjer og dæksglas. Surringsøjerne er i den virkelige verden beregnet til en hurtig fastgørelse af større ting, såsom lastbiler og jernbanevogne, således at skibets stabilitet altid er sikret under sejlads. Da Lolland som bekendt var født som jernbanefærge, er der derfor langs og imellem sporet monteret en række øjer, som i model er ganske små. Øjerne i mellem skinnerne eftergøres dog ikke i modellen pga. Märklinskinnernes midterleder.
  • Efter den tidligere omtalte "EVP-metode" laves en stak ø1 mm ringe af 0,5 mm kobbertråd og disse limes ned i tilhørende undersænkede firkantede huller i dækket. Sidstnævnte laves ved at bore et ø2 hul med en 3-4 mm dybde, og efterfølgende udvide dette til et kvadratisk tværsnit med en 31/80 dykker, hvor spidsen først er slebet væk:

 Foto301

Ikke så ringe!

  • Efter fastlimning af surringsøjerne, efterfarves med lidt teak og sort snask og det hele forsegles med et par dråber klar lak.
  • Et tilsvarende princip anvendes for montagen af de dæksglas, der på den ægte færge har haft til formål at skaffe en smule lys ned i de underliggende saloner. Hvor effektive disse lysåbninger har været er vist forresten ret tvivlsomt, da køretøjerne på dækket ofte må have stået parkeret hen over på overfarterne. De 8 glas fremstilles af stykker af klart plast på ca. 4x3 mm, der først males matsort på den ene side. Når malingen er tør, ridses et gittermønster med en spids pen, hvorefter hele fladen males med en mellemgrå kulør. Derved opnåes, at glassene fremstår med et nogenlunde troværdigt udseende, samtidig med at det ikke er muligt at kigge igennem, dvs. at kunne se trædækket:

 Foto302

Forsigtig - glas!

 

  • Byggematerialer til flere af de kommende opgaver er nu ordret hos NiceLED, Banetilbehør.dk og Modelskibet.dk. På et værft er det vigtigt hele tiden at være forudseende, så arbejdet ikke senere går i stå pga. materialemangel...
  • Efterhånden er alle de strittende elektriske ledninger fra salonerne på vingedækket mere og mere generende for byggeriet, så her må der gøres et eller andet i en fart. De sidste 2 LED ved vindfangene monteres derfor med 33K formodstande, så lyset her vil dæmpes kraftigere end i salonerne og det hele "pakkes" grundigt ned. Der er efterhånden ved at være trængsel på toiletterne:

Foto303 1

De sidste 3 flagrende ledninger er forbindelserne, der skal føres op til sol- og styrehusdækkene.

 

  • Efter aftestning af lyset, hastes der videre med de sidste detaljer i salonerne, inden disse lukkes inde for evigt.
  • Trapperne til vogndækket mangler endnu at få monteret håndgelændre - disse fremstilles af 1 mm rundmessing, der tilpasses og males mørkegrå før pålimning.
  • Alle skilte og gardiner af papir sikres mod at falde af med et tyndt lag klar lak.
  • Lanternen på agterskoddet må også monteres nu. En varm hvid ø1,8 LED monteres i dertil borede 2 små huller og ledningerne monteres på den indenbords side. Et par yderligere stumper ledning påloddes uden for stor varmetilførsel for den senere tilslutning af toplanternen i agtermasten: 

Foto304

En lidt beklemt skibselektriker...

  

  • Under hele soldækket skulle der på hvert eneste spant egentlig monteres tværgående profiler for bl.a. at kunne bære vægten af dæk og skorsten. Dette vil dog føre alt for vidt i min model, så jeg nøjes med at indikere enkelte af disse på hvert 4-5 spant. Når dækket en gang er lagt på, må bjælkerne så vidt muligt forsøges fastlimet under op:  

Foto305

 Dæksbjælker en masse...

 

  • Tiden er kommet til at se på selve B-dækket og af tyndt karton udskæres det første udkast til en skabelon. Omrids og placeringen af huller til trapper kontrolleres og tilrettes på endnu en skabelon, der skal danne grundlag for udskæringen af den endelige 1,5 mm tykke polystyrenplade til dækket. Med denne noget langsomme og besværlige fremgangsmåde håber jeg at kunne fremstille dækket i første forsøg, uden for mange fejludskæringer og dermed spare på den dyre plastcard.
  • Et stort og endnu ubesvaret spørgsmål har hele tiden været, hvordan det vil være muligt at servicere en eventuel defekt LED i vingedækkets saloner, når al struktur en gang er samlet. Efter en del grublerier, nåede jeg frem til at løsningen måtte være at udskære passende adkomstdæksler henover de installerede LED's, så det vil være muligt at kunne "operere" sig vej ind i skibet  - omend med meget besvær. Adkomsthullerne udskæres med en lidt aparte facon, idet der må tages hensyn til en sikker fastgørelse af ventilationshætter, forankringsplade for agtermast og andet godt. Samtidig skal de 2 dæksler gerne have noget at hvile på, hvilket i praksis vil sige de underliggende langskodder ind mod jernbanesporet. De yderste kanter på dækslerne afskæres desuden med en vinkel på ca. 45 grader, så de vil have en naturlig tendes til at kile sig fast i dækket.
  • På selve soldækket vil adkomsthullet slutteligt blive skjult af et lag abachifiner, som nok vil ende med at blive limet fast. I restauranten tror jeg ikke at det vil være nødvendigt med større foranstaltninger for at skjule dækslet, idet der kun kan kigges nogenlunde vandret ind gennem vinduerne. Alt i alt kan det sikkert diskuteres om dækslerne overhovedet har nogen større værdi, for hvordan nu med adkomsten igennem C-dækket? Hvad det hele ender med, kan kun tiden vise:

Foto306

Var der nogen der sagde, at det var nemt det her...? Mortensen har vist også lidt svært ved at overskue, hvad meningen med alt dette her er..

 

  • Torsdag stod pladebrænderen og svejseværkerne stille, da alle værftets medarbejdere var inviteret på besøg i Modeljernbaneklubben H0-87 i Odense. En dejlig aften med mange spændende indtryk. Læs mere her.
  • B-dækspladen kan nu udskæres efter skabelonen og efter et allersidste check, limes den fast i sin endelige position:

 Foto307

Et stort øjeblik! Nu er kassen smækket i....

 

  • Hullet i dækket, hvor agtermasten en gang med tiden skal placeres er lavet så stort (ø6) at der udenom er god plads til føring af lanternernes elektriske ledninger. Masterne til skibet må dog få vente lidt endnu.

 

Logbog Februar 2013.

  • Det er februar og stadig kold vinter. Hele døgnet er temperaturerne konstant under frysepunktet - brrr...
  • De agterste udvendige vingedæk er stadig ikke sat i produktion, hvilket der hurtigst muligt må rådes bod på. Igen er der ikke megen hjælp at hente i de tilstedeværende tegninger, og kun et enkelt af mine fotos i samlingen viser færgen set fra bagenden. Altså må der her gættes på, hvordan stålstrukturen har været strikket sammen. Så vi prøver med lidt 1,0x1,5 profiler, samt et lidt større pladeknæ til at bære dækket på midten:

Foto309 

Hvorfor er ham skibsinspektøren altid sådan et brokkehoved? 

 

  • Efter at knæ og profiler er limet fast i klædningen, gives hele området en gang hvid maling, da det efterfølgende vil være ret vanskeligt at komme til med malerkosten.
  • Forinden bores de 4 koøjer i hver side op med et 2,5 mm bor. Senere bør der nok sættes et rundt stykke glas i hvert hul.
  • Agten for spant 7 monteres en stump 1,0x1,5 mm liste til afstivning af klædningens overkant.
  • Selve vingedækkene udskæres slutteligt af 1,5 mm plastcard og dimensionerne kontrolleres, før også de males hvide på undersiden og monteres. Oprindeligt var det planen at disse skulle have være lavet af tyndere plade, men hensynet til at kunne fastgøre redningsbådenes davider på forsvarlig vis, afgjorde sagen:

Foto310 

Færgen er her kommet en tur i havnebassinet...

 

  • Materialerne fra Modelskibet.dk, Banetilbehør.dk og NiceLed er nu ankommet til værftet.
  • Der hoppes straks videre til det nuværende øverste dæk, hvor der efter en udspartling af enkelte små revner langs klædningen, kan påføres det obligatoriske lag sort maling: 

Foto308

Overingeniørens bekymringer gennem mange måneder, omkring mulighed adkomst for udskiftning af LEDs i salonerne, er således endt med 2 fuldstændigt fastlimede dæksler...

  

  • Naturligvis rammes et stort projekt som bygningen af M/F Lolland i model også af uheld. Få dage efter at ovennævnte servicedæksler var svejst uigenkaldeligt fast, faldt en kvindelig passager i den forreste styrbord vingesalon livløs omkuld på det grå linoliumsgulv. Under værftets ledelse blev der straks iværksat en større redningsaktion og der blev hurtigt rekvireret den nødvendige assistance. Via et i hast skåret hul i dækket over salonen, blev den tilskadekomne reddet op og af Falck Zonen transporteret til nærmeste hospital. Heldigvis forlyder det efterfølgende, at kvinden ikke har pådraget sig varige skader og derfor allerede er udskrevet igen:

Foto311

En Ford Scorpio politibil på en færge i nittenhundredoghalvfjerserne - hmmm...

 

  • Efter denne dramatiske hændelse, der heldigvis fik en lykkelig udgang, fortsættes med opstillingen af spant 51, der former bagskottet i restauranten. Dette udskæres efter soldækkets krumning og påsættes 3 trædøre efter den tidligere omtalte opskrift.
  • Der bores samtidig ø2 huller til et par skotlamper, inden skottet limes fast i sin position: 

Foto312

 Sorte Shara fra Sahara....

 

Logbog Marts 2013.  

  • Det sner stadig sporadisk og vinteren vil åbenbart ikke slippe sit tag i det lille land. Alle er vist nu godt trætte af sne, sjap og kulde, men det betyder at der kan fortsættes med flere indendørs opgaver.
  • Restauranten, der får en storslået panoramaudsigt til hele 3 verdenshjørner, skal naturligvis indrettes med pantry, borde, bænke og stole ganske som på originalen. Og ikke mindre end 58 stole i matpoleret mahogni med læderpolstring og behagelige armlæn må således på en eller anden måde skaffes til huse. Sådanne vil naturligvis kunne hjemkøbes færdigproduceret fra fjerne lande, men lederen af værftets snedkerværksted kan og vil selv og vælger derfor at gå rationelt til værks ved at planlægge en decideret masseproduktion af stolene. Efter grundige overvejelser besluttes det dog at undlade at montere armlæn på stolene: 

 Foto313

Skal det her forestille møbler..?

 

  • Som ved de underliggende saloner, fremstilles møblementet i 0,8 mm plastcard og det hele males i passende farver, inden delene transporteres til byggedokken.
  • Og her er alt inventaret så på forunderlig vis endeligt kommet ombord i færgens restaurant. Bardisken og mad-elevatoren i pantryet er klar til gæsterne. Der er lagt hvide duge på bordene, gardinerne er nystrøgne og de obligatoriske portrætter af Majestæten og HKH Prinsen er hængt op. De første passagerer har allerede sat sig godt til rette:

Foto315 2

Dagens ret på overfarten kan efter ønske bestilles hos tjeneren i pantryet. En portion stegt flæsk og persillesovs for kun 26,95 kr.

 

Logbog April 2013.

  • Inden for skibsbygning er der aldrig tid til at hvile på laurbærrene, så der hastes videre med fremstilling af næste del i skibet, dvs. styrehusdækket. Metoden er her den samme som tidligere beskrevet - en papskabelon tilpasses skibets bredde og husfrontens krumning og afskæres slutteligt til den korrekte længde. De vigtigste elementer opmærkes herpå med blyant, så de præcise placeringer efterfølgende kan overføres til plastcarden.
  • Den originale tegning fra Svendborg Værft af dette dæk findes i mit arkiv desværre kun i en næsten ulæselig kvalitet, så der må "photo-shoppes" og tegnes en del, før detaljerne kan tydes og målsættes. 
  • I restauranten er planlagt 4 LEDs til belysning og disse tænkes monteret ovenfra, dvs. gennem små huller i selve C-dækket. Ved at holde lamperne i en afstand af max. 20 mm fra skibets centerlinie, kan de synlige bagsider af lysdioderne og ikke mindst ledningene hertil, skjules under redningsflåderne, der er placeret i et stativ på dækket bag selve styrehuset. Denne metode letter således el-installationen betragteligt i forhold til det, der var nødvendigt at udføre i vingesalonerne længere nede i skibet.
  • Ledningerne for navigationslamper og hyggebelysning føres således op igennem restauranten inde i et par special-designede "klædeskabe". Sådanne skabe fandtes ikke på den virkelige færge. Et decideret "sandwich" agterskod kunne måske have været en alternativ løsning hertil, men jeg var bange for at et sådant ville tage for meget af den sparsomme plads i restauranten. Desuden kræver de 2 LEDs for skotlamperne (inkl. formodstande) også noget plads. I det færdige resultat er der heldigvis ingen der ved, at skabene rent faktisk ikke skal være der... 
  • Allerede nu må fastgørelsen af den forreste mast ved spant 58 indtænkes og ikke mindst de tilhørende detaljer omkring ledningsføringen til navigationslyset. Masten skal fremstilles på samme måde som den agterste, dvs. af messingrør, der påloddes en tynd bundplade af tilsvarende materiale i plan med selve dæksniveauet. Derved kan der opnåes en tilstrækkelig stor limflade til, at masten kan fixeres passende stabilt i skibets struktur. 

Foto314

 Et lille, men særdeles kompliceret stykke dæk.

 

  • En række mindre detaljer på soldækket må dog først afsluttes, inden styrehusdækket kan fastmonteres. Eksempelvis gelænder og håndlister ved trappehullerne til det underliggende dæk. Sidstnævnte fremstilles af 1 mm rundmessing, der bukkes, males og efterfølgende limes fast på trappen med cyanokryolatlim:

Foto316

Mørkegrå Humbrol klarer alt... 

 

  • Der monteres klart glas i de 4 vinduer omkring trapperne. Her forefandtes i færgens første mange leveår de store panoramahuller i skibssiden, hvilket ses af de ældste fotos.
  • Efter endt malerarbejde opsættes henvisningsskilte til restaurant, pantry, trapper osv.

 

Logbog Maj 2013. 

  • Vejret arter sig nu heldigvis langt om længe noget bedre. Udendørstemperaturerne er efterhånden tålelige og der er en hel del dage med solskin. 
  • I færgens agterende udføres porten efter samme opskrift, som i den modsatte ende - dog i mindre målestok. Da denne som regel altid vil være lukket, kan her snydes en smule, idet den blot udføres af et stykke plastcard:

 Foto317

Bageste havelåge.

 

  • På agterkanten af spant 21 opsættes i begge sider lodrette lejdere mellem sol- og vingedæk, og ligedes på spant 7 ned til vogndækket. Lejderne er af støbt messing, så igen må den ubehagelige cyanokryolatlim i anvendelse:

 Foto319

 Mortensen føler sig lidt irriteret over, at håndværkeren her bare sidder med hænderne i lommen, når nu der er så meget udestående arbejde på færgen.

 

  • Værftets travle direktør har i starten af måneden været på en ugelang forretningsrejse til det østlige Canada, men trods store forhåbninger herom, lykkedes det ikke at finde nogen spor af M/F Lolland. Efter at have befundet sig i danske farvande "hele sit liv" blev færgen i 1979 solgt til firmaet Green Bay Transport i St. John, Canada og senere nedskåret til pram. Det er således ubekendt om denne stadig måtte eksistere så mange år senere, men chancerne er næppe store. Således så færgen ud før den aller sidste afgørende ombygning:

GREEN-BAY-TRANSPORT I

Green Bay Transport I, 1979-1990, foto Gerd Fiebiger.

 

Logbog Juni 2013.

  • Sommeren er nu helt klart på vej. Solen har fået overtaget, solsortene i haven er i højt humør og alt er grønt udenfor. Herligt.
  • Og det er igen blevet tid til at arbejde lidt med træ. Soldækkets beklædning udskæres af overskydende abachifiner fra arbejdet med vogndækket og tilpasses efter den tidligere udførte papskabelon. Pladen deles på langs, da der alligevel senere skal laves en del udkap for skorsten, agtermast, ventilationshætter mm.:  

Foto318

 Pas nu på, Mortensen! Dækket er vist endnu ikke velegnet til at holde fest og dans på.

 

  • Færgens redningsbådene er et helt kapitel for sig. Der skal der være 4 stk af dem og det egentligt i 2 forskellige størrelser til 16, hhv. 21 personer. Det vælges dog for nemheds skyld at anvende 4 ens færdigkøbte både fra Billingboats, der næsten har de korrekte dimensioner, men alligevel først må ændres fra at have glat skrog til at være klinkbyggede. Dette gøres heldigvis ganske let ved at pålime tynde strimler af skrivemaskinepapir, startende fra bunden og opefter. Det må hele tiden kontrolleres, at de 2 sider er symmetriske og at linierne forløber pænt fra for til agter. Med lidt øvelse (og en del lim på fingrene), går det afsted i et pænt tempo:

Foto320

Til klinkbygningen af de 4 både går der mere end fireogenhalv meter papirstrimmel...

 

  • Efter at papir-brædderne er skåret pænt til i begge ender, kan skrogene males hvide. Slutteligt skal der påsættes gribeliner, presenning og løfteøjer. Hertil anvendes sytråd, et tyndt papirlommetørklæde og små stykker ombukket 0.5 mm kobbertråd. Inde i skroget monteres derfor et stykke 1.5 mm plastcard, så alle førnævnte dele kan fastgøres på sikker vis:

Foto321

 Sejle op ad åen, sejle nedad igen... Mortensen må tysse gevaldigt på de overstadige test-passagerer...

   

 Logbog Juli 2013.

  • Sommerferien er nu nær og værftet planlægger derfor en snarlig nedlukning i en 3 ugers periode. Med dagstemperaturer på op mod 30 grader, er det næsten også for varmt til at udføre noget som helst fysisk arbejde. 
  • Så vi små-kigger lidt på redningsbælter, der naturligvis også skal forefindes på færgen og igen tyes til et færdigt produkt. En smule orange maling og lidt tekst der skal ligne skibets navn, plus lidt patina må dog først påføres. Det er ikke så let at afgøre, hvor mange kranse der i virkeligheden var ombord på M/F Lolland, men mit bedste bud er omkring en 8-10 stk, fordelt med et par for og agten på vogndækket, 2 på agterste vingedæk, 2 på soldækket og 2 ved styrehuset. Sådan bliver det nok i hverfald på min model:

 Foto210

Ring-spil..?

 

  • De færdige redningskranse og bådene lægges på lager til senere brug. Før endelig montage af bådene kan finde sted, skal der først fremstilles vugger og davider af messingtråd, men mere om det følger i en senere artikel.

 

 Foto322

 

Her slutter så den fjerde artikel om M/F Lolland i skala 1:87. 

Niels, juli 2013  

 

Gå til del 5