Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Bygning af jernbanefærgen M/F Lolland i model - del 6.

fortsat fra del 5.

 

Foto440

 

Logbog Januar 2014. 

  • Julegaver og nytårschampagne er nu et overstået kapitel og man må nok en gang vænne sig til at se et nyt årstal stå øverst på kalenderen. Udenfor byder vintervejret kun på en grå himmel og gennemtrængende kulde i både dag- og nattetimerne.
  • Vi skynder os derfor videre med færgen, hvor det må konstateres at ikke alle detaljer i byggeriet nødvendigvis forløber glat. Styrehuset er ved et nærmere eftersyn blevet en smule skævt monteret i forhold til skibets centerlinie - ikke meget, faktisk er agterskoddet kun vredet omkring 1 mm skævt, men det er nok til at fejlen er synlig. Øv...
  • I stedet for at skære hele hytten af, slidses det agterste styrbords hjørne op og agterskoddet trækkes på plads. I den opståede spalte indsættes en tynd strimmel plast:

Foto501

Tjah, det er vel i orden og når først det er malet, så ...

  

  • På dækket bag styrehuset skal der placeres redningsflåder til skibets maksimale antal ombordværende passagerer, dvs. 600 personer. De mange flåder var ikke af den velkendte selvoppustelige "Viking" type i hvide cylindriske containere, men udført som simple flydende "luftmadrasser", hvor folk i tilfælde af den værst tænkelige ulykke måtte forblive liggende i vandet og redde sig ved at holde fast i en line på kanten af flåden. Oppustelige redningsmidler var i 1955 endnu ikke tilladt af Skibstilsynet i Danmark - dette skete først nogle få år senere...
  • Flåderne var stuvet i et stativ, hvorfra de relativt hurtigt har kunnet frigøres og kastes over bord. Mine fotos giver dog ingen detaljerede informationer, så der må nok en gang improviseres. Af plantegningen over styrehusdækket fremgår omridset af hele arrangementet dog i store træk:

Foto505

 Lolland - styrehusdækket endnu en gang

  

  • Der opsættes således en 4 mm høj plastkant som dels skal illudere rammen i stativet og dels kan skjule diverse modstande og lysdioder til den underliggende restaurants belysning. Hvor de 4 store ventilationsrør senere skal monteres, pålimes et par vandrette stumper plade, der passende nok også lukker af for udsynet til kabelhullerne. Ikke helt korrekt iht. originalen, men sådan bliver det:

Foto502

Flådestativ...

 

  • Den forreste del af arrangementet må dog afvente montagen af masten, der stadig ikke er fremstillet.
  • Vi hopper derfor endnu en gang i teksten og går i gang med færgens lanternekasser på skibssiderne. Alle fartøjer skal ved sejlads i de mørke timer føre grønt/rødt sidelys. Lolland er ingen undtagelse og allerede i den anden artikel, dvs. for cirka 2 år siden, blev hullerne i skroget til disse udskåret. Skrev jeg 2 år? Det er lidt vildt at tænke på... Men selve lanternekasserne monteres nu på dækket, efter at der først er boret 2 stk ø1 huller til lanternernes elektriske tilslutninger. Der anvendes her ø1.8 LEDs, der i slukket tilstand er transparente, men naturligvis lyser grønt hhv. rød: 

Foto503

 Mortensen hilser på værftsdirektørens frue, der i det fine vejr er på spadseretur på kajen..

 

  •  Efter at lysdioderne er monteret i kasserne og loddet sammen med ledningerne fra styrehusets indre, gives overfladerne den obligatoriske gang sort maling:

Foto504

Styrbord sidelyskasse

  

Logbog Februar 2014. 

  • Vejret veksler nu mellem tø og frost. Enkelte af nætterne har temperaturen været nede omkring de -10 grader. Sommeren føles uendeligt langt væk.
  • Plastcard og kanylelim er lagt på hylden for en stund og loddekolbe, tin og messingdele er fundet frem. Der skal langt om længe fremstilles master til færgen. Der er valgt messing, da det antages at master fremstillet i plast henover tid vil derformeres pga. forskellige ydre påvirkninger.
  • Som det er set mange gange før, er der ikke megen information at hente i de tilstedeværende tegninger, da disse naturligvis lige netop ikke viser toppen af de 2 master. Ud fra forskellige fotos må højder og vinkler således gættes, hvilket naturligvis ikke er optimalt, men her er uundgåeligt. Inden det praktiske arbejde går i gang, må der udføres en passende arbejdstegning:

Foto510

Master...

  

  • Og så er det ellers bare at gå i gang med at flikke de små messingrør sammen. Disse er for snart længe siden leveret af Modelskibet.dk og der er valgt rørdimensioner, der passer pænt ind i hinanden. Opgaven forløber overraskende nok en del lettere end det ellers umiddelbart var antaget:

Foto511

Agterste mast

 

  • Ved hjælp af et par loddekolber med forskellige effekt og en hel del elektronik-loddetin, går det rask afsted med store og små lodninger: 

Foto512

Mastefixtur

  

  • Rigningen må naturligvis senere kunne fastgøres på passende vis, hvorfor der fremstilles små øjer af 0.5 mm kobbertråd som fastloddes i ræernes ender:

Foto513

Øje-blik-sbillede...

 

  • Begge master påmonteres et mastebeslag, der fremstilles af et lille stykke tyndt messingplade på 6x7 mm, hvori der foruden hullet til selve masten er boret 4 stk ø1 huller. Her kan trådene der engang skal illudere rigningen fastgøres. Det er noget af et pillearbejde at samle og det kræver en del tålmodighed at få beslagene til at sidde som tiltænkt.
  • En lille vandret stump plade monteres på fronten af den forreste mast som fundament til færgens horn:

Foto514

De rå master..

  

  • Efter en del file- og pudsearbejde og en gang grå grundmaling, er masterne klar til at få monteret toplanternerne. Først trækkes der ledninger til lysdiodernes anoder (+) igennem masterørene:
Foto515
Power to the top...
  
  • Ledningerne påloddes lysdiodernes anode, der i forvejen er afklippet så kort som muligt. Der påsættes en stump krympeflex, inden katodens tilledning presses ind i masterøret (-), mens ledningen samtidig trækkes på plads. Keine Hexerei, nur.. :
Foto516
Toplanterne.
  
  • Og som altid, testes at der er "hul igennem":

Foto517 

Mortensen betragter med tilfredshed den lysende toplanterne.
 
  • Reelt set skulle der have været et par lanterner mere i masterne, men det kniber med pladsen, så... Lanternerne påklistres en stump plastcard på toppen og de to master kan nu males i den endelige hvide kulør før endelig montage ombord. Der anvendes cyanokryolatlim pga. samlingen mellem to forskellige materialer:

Foto518

A "master" piece...

  

  • Den agterste mast monteres efter samme opskrift og ledningerne kobles sammen med den for længst installerede agterlanterne:

Foto519

Joeh, det pynter skam da på det samlede indtryk...

 

  • Efter knapt en måneds arbejde med masterne er disse nu færdige og vi vender igen blikket mod styrehuset, hvor der stadig mangler en del detaljer.
  • Her skal der blandt andet bruges et styrerat i træ, hvor diameteren ud fra gamle fotos er estimeret til at være ca. 12 mm. Dette er noget mindre end hvad der lige umiddelbart forefindes tilgængeligt på hylderne i modeltilbehørshandelen, hvorfor der kun er een vej frem - selvbyg.
  • Af 2 stk 4 mm stjerneskiver og nogle stumper afklippet tråd, sammenlimes et lille rat med 8 eger. Lettest er at fixere stumperne på et stykke dobbeltklæbende tape, da det hele har en kedelig tendens til at ville noget andet end færgebyggeren. Selve søjlen til rattet laves af ø2.5 mm runde plastprofilstumper, der limes på en lille fodplade: 
Foto520
Med rat og kompas, skal Lolland nok finde vej... 
  
  • I samme opspænding laves kompassøjlen af en stump messingrør, der øverst får pålimet et endestykke fra en 3 mm klar lysdiode. Begge søjler males slutteligt lysegrå, mens styrerattet får en mørk brun kulør:

Foto521

Rat og kompas (her med et forkert glaslåg)

 

Logbog Marts 2014.

  • Sidst i februar og begyndelse af marts måned er vejret særdeles mildt, årstiden taget i betragning. Temperaturen ligger nu på omkring 6-8 plusgrader og der er næsten ingen nedbør. Selv solsortene er begyndt at synge i morgen og aftentimerne, men det er før set at Kong Vinter har snydt alle der troede at foråret var ankommet. 
  • Vi iler afsted med den sidste del af fundamentet for redningsflåderne, der monteres foran masten og afsluttes med de sidste pladestykker oven på. Og samtidig skjules de sidste synlige ledninger i et par "kabelkanaler"
  • Der er familiedag på værftet og Mortensen har taget sin kone med til arrangementet. Fru Mortensen er i parentes bemærket også skibsinspektør, men arbejder dog på et andet værft:

 Foto541

 Mortensen viser stolt sin Lolland frem...

  

  • Styrehuset skal nu have en passende "forrude", hvilket er en anelse tricky pga. de ganske tynde sprosser mellem de 5 vinduer. Igen er der tale om en detalje på færgen, der hen over tiden er ændret radikalt (læs mere herom i del 5). 
  • Et stykke plastcard bukkes i varmen fra direktørens kones hårtørrer og et hul på ca. 9x40 mm udskæres efterfølgende. Der limes tynde sprosser heri og det hele tilpasses resten af huset:

 Foto542

 Mortensen mindes den gang han selv sejlede på de syv verdenshave...

 

  • Mens limen hærder op, monteres andre smådele. Rat, kompas og vinduesglas kan installeres. Og de store ventilationshætter har længe ligget klar på værftets lager: 
 Foto544
 På med hætten...
 
  • Så er det lige før der kan lægges tag på. Skydedørene er sat i og skodderne er blevet beklædt med lys finer:
 Foto545
 Mortensen studerer søkort (Weilbach nr. 142) over Langelandsbæltet... 
 
  • Nu går det stærkt og de allersidste detaljer tilføjes: en blok papir på kortbordet, en henslængt walkie-talkie og en skærm til radaren:

Foto546

Det er endnu ikke gået op for sømanden i den gule regnfrakke, at han er dømt til at skulle blive stående i styrehuset for evigt...

 

  • Slut. Taget er monteret og nu kommer der ikke mere nips ind i styrehuset. Som tidligere indrømmet er indretningen ikke helt tro mod originalen (eks. mangler et styrerat for skibets forreste ror), men andre hensyn har måttet tages. Sådan blev det altså...
  • På selve taget af kommandobroen er der ikke meget at komme efter. En forholdsvis primitiv radar og nathuset for magnetkompasset er det eneste jeg har kunnet finde. Ikke engang en banal vhf antenne er der at finde her.
  • Nathuset laves af en stump ø2.5 rund profil, der afrundes i toppen og limes på brotaget.
  • Radaren er trods alt mere interessant og af diverse fotos ses at den tydeligvis har været udskiftet på et tidspunkt. Dette gør dog heldigvis opgaven lettere for modelbyggeren, da den yngste udgave er simplest at eftergøre i model: 

Foto547

Mortensen spekulerer over, hvad denne dims mon skal bruges til...

  
  • Søjlen til radaren monteres på brotaget. Det hele males hvidt og styrehuset er nu rent faktisk færdigt.
  • Der hastes således straks videre til fundamenterne for skibets 4 redningsbåde. Disse var oprindeligt oplagt på klassisk vis i vugger, hvorfra de kunne svinges ud over skibssiden og derfra videre fires ned til vandoverfladen ved hjælp af 2 tilhørende davider. Dette foregik helt manuelt og kunne ved betjening i dårligt vejr indebære en ganske stor risiko for besætningens liv og lemmer.
  • Vuggerne fremstilles af 1 mm plastcard efter en simpel skabelon, der er tilpasset efter redningsbådens skrog og styrehusdækkets hældning mod borde:

Foto550

Hvor dælen kom ham der nu lige fra...? 

   

  • Vuggerne limes på dækket, sådan omtrendt i fjerdedelspunkterne for bådene:

Foto551A

To tilfredse bådebyggere i skumringen...

  

 

  • Daviderne fremstilles ganske let af ø1.5 messingrør, der bukkes forsigtigt over et 10 mm metalbor og efterfølgende påloddes små øjer i den øverste ende: 

Foto552

Sig mig, hvem tror manden egentlig han er???

  

 

  • Messingrørene er tiltænkt at skulle fastlimes i små "plastiksko" med en svag hældning ind mod skibets centerlinie. Ikke helt efter bogen, men ganske stabilt:

Foto553

David uden Goliath...

 

  

  • Daviderne kan endnu ikke fastlimes, da dækket først skal males. Der er rigtigt mange bolde at holde i luften i øjeblikket, så der må konstant arbejdes på flere forskellige fronter.

  

Logbog April 2014.

  • Foråret må være kommet nu, for flere af værftsdirektørens naboer er begyndt at slå deres græsplæner. Dette skønnes nu godt at kunne vente lidt endnu, og i stedet fokuseres på at gøre de sidste detaljer på Lolland klar. Det er helt vindstille og 16 grC.
  • Soldækket har længe ligget groft udskåret og nu tilpasses de sidste detaljer med udkap for skorsten, ventilationshætter og agtermasten. Desuden må der høvles en del materiale væk på undersiden af pladen, i området hvor ledningerne til masten skal skjules:

Foto555

Mortensen ser hovedrystende til. Hvor er Arbejdstilsynet, når man har brug for dem?

 

 

  • Dækket fæstnes med en kraftig montagelim og den overskydende lim fjernes efterfølgende hurtigt. Heldigvis ser det ud til at limen klæber effektivt - tanken om at dette ikke skulle være tilfældet, er nærmest uudholdelig.
  • En blanding af lys grå og olivengrøn Humbrol, smøres på de vandrette dæk. Jeg har ikke på et eneste foto kunnet finde noget der reelt underbygger dette valg, men den lidt støvede farve forekommer mig ikke helt urealistisk til en gammel slidt færge:

Foto556

En del grøn, fire dele grå... (farven fremstår i virkeligheden mere grøn end hvad billedet her umiddelbart indikerer)

 

 

  • Det går nu hastigt fremad.
  • Skorstenen hentes frem af gemmerne og limes fast. Rundt omkring på soldækket udspartles mindre luftspalter og der dubbes efterfølgende med Gori 44 teak.
  • Der er nu leveret bænke til soldækket. Da der skal være omkring 40 stk af disse, har værftet valgt at spare tid ved ikke at producere dem selv. De skal dog alle have en gang brun farve inden opstilling og de tilhørende borde kan ikke købes og må således fremstilles på værftet:   

Foto561

Mortensen, du er en værre sladrehank...jo, nogen har spildt brun maling på bordpladen....

 

  • På styrehusdækket lægges den sidste strimmel trækdæk af ægte 5"x2" Yang-teak...
  • Redningsbådene limes fast i deres vugger.
  • De sidste ventilationshætter på soldækket monteres:

Foto562

Mortensen i aktion.

  

  • For at hente inspiration til arrangementet af redningsflåderne bag styrehuset, besøges Jernbanemuseets færgeudstilling: 

Foto563

Redningsflåder på forskellige ældre færgemodeller, DSB Museum. Indsat detalje: Lollands flåder.

 

  • De 46 stk 16 personers flåder laves således af en stak 1.5 mm plastcardstykker på ca.13x13 mm, der afrundes let på alle kanter og sammenlimes med mindre stykker tynde afstandsplader, for at give lidt "liv" i arrangementet. Det hele males mørkegråt, dog med enkelte af flåderne i en afvigende lysegrå, og der surres slutteligt med hvid sytråd:

Foto564

Næsten som at smøre en stak sandwiches...

 

  • Flåderne limes fast bag styrehuset og dette område er faktisk færdigt nu, bortset fra mastens rigning og redningsbådenes tovværk og måske lige tågehornet i masten. Nårh jo, der mangler også gelænder. Og et par ventilationshætter. Detaljer, detaljer...

 

Logbog Maj 2014.

  • Kalenderen i denne måned ser desværre ud til at være skræmmende overfyldt med fødselsdage, konfirmationer og andre lignende helt irrelevante hændelser. Tempoet i færgebyggeriet må derfor øges mens tid er, for at sikre de aftalte terminer.
  • På overkanten af rælingen omkring soldækket monteres en passende mahogni-liste, så passagererne kan stå behageligt og nyde udsigten under overfarten.
  • Der monteres gelænder på styrehusdækket og på vingerne bag ved de agterste redningsbåde. Gelændersceptrene i messing er særdeles filigrane så det er med at passe på at de ikke bukkes utilsigtet under montagen. Selve gelænderet laves af tyndt rustfri tråd (reservestrenge til ostehøvle som er "lånt" i marketenderiet...)

Foto565 

Jo, sikkerheden skal være i orden.

  

  • De overskydende ender på gelænderrørene slibes meget forsigtigt væk med minisliberen (husk beskyttelsesbriller!) og det hele males hvidt.
  • Fra soldækket fører to trapper på hver sin side af skorstenen op til øverste dæk. Igen passer teori og virkelighed ikke sammen, idet der på tegningerne kun er vist en trappe i styrbord, mens flere foto dokumenterer, at der faktisk er en på hver side af skorstenen...
  • Trapperne fremstilles af 2 små nydelige træbyggesæt, der i modsætning til de typiske plastudgaver er åbne, dvs. ikke har stødtrin: 

Foto570

Mortensen har parkeret sin Folkevogn på havnen i Svendborg...

 

  • Trappegelænderet er utroligt spinkelt og næsten ikke til at få til at blive siddende, hvor det skal. Men tiden må vise om det er stabilt nok.
  • De færdigmalede bænke limes fast på dækket sammen med de hjemmelavede borde. Sidstnævnte er fremstillet på præcis samme måde som i salonerne, men gives her en solbleget orange overflade. I samme opspænding kommer der flere passagerer ombord:

 Foto573

Ja, ja, det er ikke alle der er lige søstærke...

 

  • I Spodsbjerg færgehavn har SFDS indført strenge regler:

Foto560

Det er næsten ikke til at tro, at det kan være rigtigt...

  

  • Soldækket er nu også færdigt, men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene.
  • Omkring redningsflåderne monteres et "hegn" af ø1.5x6 mm stolper, hvortil flåderne kan surres.
  • I den forreste mast fastlimes skibets horn, der på forhånd er fremstillet af en lille tilfilet messingskrue.
  • De 8 davider er desværre blevet fremstillet alt for korte. I stedet for at kassere hele molevitten, forlænges delene med små stykker messingrør på ca. 5 mm. De små "plastiksko" monteres igen og daviderne bukkes i en passende svunget facon. Håber at ingen opdager fejlen:

Foto571

Efter forlængelsen...

   

  • Og endeligt kan delene monteres ved redningsbådene:

Foto571 1

Mortensen og konstruktionschefen er begge godt tilfredse... 

 

  • Mens limen hærder, monteres der mahognikant på rælingen omkring styrehuset.
  • Og igen hoppes der et par etager nedad til vogndækket. Regnvand og søsprøjt kan ikke undgås her og sligt må naturligvis kunne drænes overbord. Lolland var derfor udstyret med en række lænseporte, dvs. simple "klapper" der var hængslet i toppen:

Foto574

Klappe, klappe...

 

  • Lænseportene i modellen laves af 6x4 mm plastcard og bliver helt funktionsløse. De males matsorte som resten af skroget.

 

Logbog Juni 2014.   

  • Varmen er nu virkeligt kommet til det lille dejlige land. På den første dag i måneden var temperaturen oppe at runde de 28 grader på værftdirektørens terrasse. Herligt - hvem der dog bare havde ferie. Men den slags er der ikke tid til at fundere over nu.
  • I forenden af vogndækket skal ankerspil, kædestopper og de andre dele der indgår i fortøjningsarrangementet monteres. Mange af disse skønne sager har allerede ligget på lager i snart et par år...
  • Røret der fører ankerkæden ned i kædekassen fremstilles af et ø2.5 mm MS rør, der bukkes forsigtigt i skruestikken. For ikke at klemme det fladt under bukningen, indsættes en stump installationsledning som bukke-dorn:

Foto575

En smule maling og så skulle det vist være på plads...

 

  • En jernbanefærge må naturligvis udstyres med passende anordninger, der sikrer togvognene i at køre utilsigtet overbord. I perioden frem til 1962 hvor Lolland var aktiv i jernbanebranchen var der monteret et par kraftige nedfældelige bomme, der sammen med surringsøjerne i dækket udgjorde denne sikring.
  • I modellen laves bommene af ø1.5 rundprofil og de hængsles i højde med LB vognenes puffere (og NEM normerne), dvs. ca.12 mm over skinneoverkanten:

Foto580

Lolland - nu med bom, klokke og søgeprojektør... 

 

  • I skibets agterende monteres en tilsvarende bom. For nemheds skyld limes de begge fast i åben position.
  • En gammel færge er altid en smule rusten hist og her. Især omkring vandlinien er dette som regel ekstra synligt, så Lolland patineres forsigtigt:

Foto581

 Ak jo, gammel kærlighed ruster...

 

  • Det lakker mod enden af projektet og det er derfor bla. tid til at montere redningsbælter:

Foto582

De bagerste to kranse.

 

  • Og for en allersidste gang vender vi tilbage til de 4 redningsbåde.
  • Fra det store udland er leverancen af de nødvendige taljeblokke nu langt om længe ankommet, så det er muligt at kunne montere tovværket der kan fire bådene i vandet. Efter en gang hvid maling af blokkene monteres snoreværket, inden det hele fastgøres ved bådene. Det er noget af et tidskrævende pillearbejde, da delene er ekstremt små:

Foto583

Den lokale Reberbahn...

 

  • Nedfiringstovene skal surres på små pullerter, der laves af ø2.5 plast med en stump messing sat på tværs:

Foto584

Mortensen virker ret overstadig i dag...

 

  • Henover hver redningsbåd ophænges slutteligt en stålwire, der forbinder de 2 davider og samtidig tjener som ophæng for eventuelle sikkerhedsliner:

Foto586

Nu er de fire redningsbåde endeligt klar til indsats.

  

Logbog Juli 2014.   

  • Skolebørnene har nu sommerferie og solen bager ned fra en skyfri himmel, og på værftet arbejdes der i et rasende tempo. Færgens afleveringstermin nærmer sig hastigt og der mangler endnu lidt arbejde.
  • Loddekolben må således findes frem fra skuffen en allersidste gang, for at installere et 6-polet ministik som skal være skibets "shore-connection":

Foto585

Mortensen holder stik...

 

  • De sidste lag maling er nu helt tørt, og turen er kommet til at påføre skibets navn og hjemsted, samt bovmærkerne. Dekalerne fra Skilteskoven.dk lægges i demineraliseret vand og overføres derefter forsigtigt til skroget - følg blot den medleverede anvisning. I forstavnen:

 Foto587

Joeh, det er godkendt...

 

  • Og agterude:

Foto588

Navn og hjemsted. Indsat billede af lastemærke (Plimsoll) midtskibs, lavet af 2 mm selvklæbende hvide bogstaver.

 

  • En smule (vandbaseret) lak sikrer holdbarheden af de flotte vådtransfers. 
  • Der mangler nu kun skibets rigning og her vælges alene at medtage en del af de mange stålwirer, dvs. passende til de påsatte mastebeslag. Wirerne illuderes med tynd sort nylontråd.
  • Et lille Dannebrog må naturligvis ikke mangle i den agterste mast. Fremstillingen af et sådant er beskrevet nærmere her.

 Foto589

Et nystrøget færgeflag...

  

  • Efter en passende rengøring er skibet færdigt og kan søsættes og døbes. I anledning af den store begivenhed afholdes naturligvis en lille festlighed med deltagelse af værftsfolkene og rederiets repræsentanter:

Foto590 

Lollands store dag

 

  • Og efter en vellykket prøvetur kan M/F Lolland slutteligt afleveres til SFDS og indsættes på ruten Spodsbjerg-Nakskov.

 

Færgebyggerens efterskrift.

Det er næsten ikke til at forstå det, men færgen er nu rent faktisk færdig og klar til at blive opstillet på mit modelbaneanlæg. Godt 2½ år er der gået fra den spæde start i juleferien 2011 og frem til nu.

At bygge en færge i model medfører et enormt tidsforbrug - faktisk meget, meget større end man kan forestille sig. Jeg har ikke noteret hver en time jeg har brugt på opgaven, men jeg har løseligt regnet mig frem til at der er gået mere end 1200 arbejdstimer på at nå frem til den endelige model. Langt fra al den tid er gået med selve byggeriet af modellen, da utallige timer er brugt på at gruble over aktuelle problemstillinger, der undervejs i forløbet har virket uoverstigelige. Mangt en frokostpause er gået med at tegne små skitser af en eller anden lille problematisk detalje, der i løbet af arbejdsdagen pludselig har givet sig selv og hurtigst muligt har måttet nedfældes mens den endnu var i klar erindring. En masse timer er forløbet med at udsøge passende byggematerialer, teste lim og malingstyper, bygge testopstillinger og udtænke hjælpematerialer. Internettet er løbende blevet støvsuget for alle tænkelige fotos af Lolland og disse er efterfølgende nærstuderet til hudløshed. Og under hele byggeforløbet er der lavet fotoopstillinger med baggrunde og lyssætning og iscenesat små "krydderier" med skibsinspektør Mortensen og universet omkring ham. Ialt er der skudt omkring 1400 råfotos, hvoraf kun en brøkdel er endt som indhold i de 6 artikler. I flere perioder har der slet ikke været rørt ved færgen, dels på grund af diverse dagligdags forteelser, dels pga. en direkte, men dog sjældent forekommende ulyst (jo) til opgaven. Meget har føltes dræbende ensformigt, eksempelvis de større slibeopgaver eller fremstillingen af salonerne på A-dækket. Og ikke at forglemme, har der været brugt rigtigt megen tid på at skrive de 6 artikler.

Materialeprisen på færgen er endt omkring 1500 kr, plus det løse. Med andre ord dobbelt så dyrt som budgetteret, men dette er vel mere reglen end undtagelsen ved store anlægsprojekter...

Ingen tvivl om at færgebyggeriet har gjort mig væsentligt klogere på mange modeltekniske problemstillinger og meget kunne bestemt have været gjort anderledes. Eksempelvis kunne det fra starten ellers velgennemtænkte elektriske system i færgen alligevel godt have været optimeret en hel del og de forskellige ledninger været ført rundt i skibet på en langt bedre måde. Det er dog heldigvis lykkedes at skjule installationerne rimeligt godt. 

Til byggeriet har jeg alene anvendt almindeligt simpelt modelbygge- og hobbyværktøj. Der er ingen tvivl om, at en lille rundsav i Dremel-klassen og en airbrush af god kvalitet ville have løst mange af opgaverne på en noget lettere vis. Der er utroligt meget malearbejde på en modelfærge - rigtigt meget skal have mindst 2 lag. Og en minifræser ville have været fantastisk at have haft, da der skulle laves udskæringer til de utallige vinduer. Alt dette på trods, synes jeg at opgaven er lykkedes nogenlunde uden. Der er rent faktisk visse mindre skævheder at finde i modellen, men dem afslører jeg ikke...

Et stort emne, der løbende har været evalueret er detaljeringsgraden. Jeg har det meste af mit arbejdsliv været beskæftiget i skibsbranchen og kender derfor mange forekommende skibstekniske detaljer rimeligt godt. Det har således været en løbende kamp med mig selv at sætte "overliggeren" for færgemodellens detaljeringsgrad det rette sted og jeg synes dette er lykkedes nogenlunde godt. Men en model kan aldrig blive en ægte kopi af originalen. Dels er mange virkelige detaljer i sagens natur alt for små til at kunne eftergøres i model, dels fordrer en skala 1:87 kopi at visse detaljer overholder modelbetingede regler, eksempelvis et NEM fritrumsprofil. Kompromisser er ubetinget nødvendige og vigtigst er efter min mening at fastholde typiske detaljer og hovedtræk. 

Til visse tider har det set direkte sort ud og jeg har været tæt på at kassere hele projektet, når en eller flere trælse detaljer bare ikke har villet lykkes for mig. Dette fremgår naturligvis ikke af artiklerne! Offentliggørelsen af disse har dog indirekte presset mig til at bide tænderne sammen og fortsætte - heldigvis! Og til min store glæde har artiklerne om Lolland haft pænt mange læsere og jeg har undervejs modtaget mange henvendelser, både med ris og ros. Især Hr. Mortensens bryderier med projektet, ser ud til at have været populær læsning, hvilket naturligvis har ansporet forfatteren til at anstrenge sig til det yderste i de efterfølgende artikler. Tak for det - jeg håber at I har moret jer lige så meget som jeg har.

Summa summarum vil jeg næppe gå i gang med at bygge en ny skibs- eller færgemodel inden for den nærmeste fremtid. Opmærksomheden vil i stedet blive rettet mod min modelbane, der som beskrevet i andre artikler her på hjemmesiden er under opførelse. Herunder bygningen af en passende færgehavn. Men man kan jo ikke spå om fremtiden...

Niels, Juli 2014 

 

Referencer mm.:

Tak til bla. Per Olsen, Bjarne Abel, Nils Bonde, Tommy Nilsson, Kurt Skyggelund, Christian Bruhn, Bernt Skjøtt, Peter Olsen, min kone Birgit, Jernbanomanisk Selskab samt mange flere for gode indspark, aktiv hjælp og konstruktiv kritik undervejs. Tak til A/S Svendborg Værft for brug af tegningerne til nybygning nr. 70, motorfærgen M/F Lolland 1955. 

En række af de links, der er anvendt ved bygningen af færgen i model:

www.faergejournalen.dk  Hoveddata, fotos.

www.sporskiftet.dk  Tråde vedr. færgetegninger mm.

www.faergelejet.dk  Hoveddata, sejlplaner.

www.fynhistorie.dk  Foto.

www.kwmosgaard.dk/ferries Hoveddata, sejlplaner.

www.signalposten.dk  Signalposten nr. 4, 1974, artikel, tegninger mm.

www.pinkcadillac.dk  Bjarne Abels artikler om bygning af færger i karton mm.

www.evp.dk  Erik V. Pedersens artikel om isbryderen Valdemar i model.

www.privatbanen.dk Henks side med bla. bygning af færgen Dan.

www.raboesch.com  Div. plastprofiler.

www.billingboats.com  Div. byggematerialer.

www.modelskibet.dk  Div. dele til bygning af modelskibe.

www.hobby-lobby-modellbau.com/ Div. dele til bygning af modelskibe. 

www.paasporet.dk Bænke til soldækket.

www.niceled.dk  LEDs og stik

www.xn--banetilbehr-pgb.dk  Passagerer til færgen

www.skilteskoven.dk Dekaler til færgen

www.sejlsikkert.dk  Søvejsregler, navigationslys mm.

www.dfhs.dk  Dansk Færgehistorisk Selskab, inspiration.

www.marstal-maritime-museum.dk   Marstal Søfartsmuseum, div. hjælp

www.maerklin.de  Spormaterialer.

www.beto-hobby.dk Spormaterialer, maling mm.

 

Andre kilder:

Byhistorisk Arkiv, Svendborg Museum

Øhavsmuseet Langeland

Danske Jernbanefærger, Niels Jensen, 1978 

 

Et sidste billede af Lolland:

Foto591

 

Gå til forsiden