Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Slæbebåden Mille

 

Med de beskedne 80 cm kajlængde som Svenstrup Havnevæsen kan tilbyde sine maritime kunder, er der ikke ligefrem megen plads til oceangående krydstogtskibe eller store supertankere. Men mindre ville dog også kunne gøre det, så jeg gik i lang tid og så mig om efter en lille fragtdamper eller noget lignende, der kunne indikere, at der vitterligt var liv i den lille driftige epoke III havn. Desværre findes der ikke meget færdigproduceret materiel på markedet og stort set ingen danske modeller, hvilket underbygges af de mange artikler på eks. SPORSKIFTET.dk om selvbyg af eksempelvis coastere og jernbanefærger. Men hverken Artitecs færge, Kibris lastpram, eller Fallers meget tysk udseende flodpramme skulle ligge i min havn - der måtte noget andet til.

  

TUG

Svenstrups lille industrihavn med kornsilo, kulkran, benzinlager og fabrikker.

 

Som så ofte før, kom tilfældet mig til hjælp, da jeg i en udsalgskasse hos Trojaner Spielwaren i Harrislee lige syd for grænsen, opdagede et byggesæt med en lille slæbebåd og til en pris på kun 10 euro. Modellen fra Revell var, med sin størrelse 1:108 og totale længde på 23 cm, ganske vist ikke ligefrem helt i nærheden af skala HO, men qua Svenstrup Havns trange forhold, kunne der måske alligevel fås noget brugbart ud af byggesættet. Byggesættet kom med hjem sammen med andre gode sager og blev lagt på hylden til senere nærstudium.

Slæbebåden Mille

 

Da jeg endeligt åbnede æsken, fik jeg et mindre chock - alle dele var støbt i skrigende rødt plastmateriale! Jeg forestillede mig umiddelbart, at den lille slæbebåd skulle ende med at have sort skrog og en hvid eller cremefarvet overbygning, så her måtte alt altså en tur omkring maleren. Revells model er ikke produceret som vandliniemodel, så første skridt var at save alt fra skroget under vandoverfladen væk. Denne proces var dog overraskende let og gik forbløffende hurtigt. Det store ror blev kappet over på samme vis og efter lidt finslibing stod modellen nu på mit arbejdsbord med den rette dybgang og ventede på de næste tiltag. Skibsskruen blev "forgyldt" og gemt til senere brug som pyntegenstand på havnen.

Slæbebåden Mille

 

Båddækket fik nu en gang mørkegrøn Humbrol og det udvendige skrog en ditto matsort. På dækket blev de henslængte trosser og kæder fremhævet med lidt brun og sort. Ganske som forventet, var den røde plast svær at skjule og der måtte 2-3 lag maling til.

Med byggesættet følger et par sømænd, men disse var alt for små at se på og blev straks kasseret. I stedet blev der investeret i et sæt flotte Preiser H0 figurer til bemanding af fartøjet. Men for at disse brave søfolk ikke konstant skulle færdes rundt i skibet med hovederne bøjet, var det nødvendigt at øge alle lodrette skodders højde med omkring 3 mm. Således tilpassede jeg nogle 1 mm strimler plastcard til dette formål og disse blev limet på skodderne nederst. Dette hjalp betragteligt på det optiske indtryk af skibets profil og skodderne blev dernæst malet cremefarvet. Dørhængsler, redningskranse, brandudstyr og håndlister blev med en spids pensel str. 00 fremhævet i de relevante kulører.

Slæbebåden Mille

 

Efter et døgns tørretid, blev skodderne på båddækket rejst og dæk A limet ovenpå. Plastcardstrimlerne blev malet med den grønne dæksfarve, hvilket i mine øjne så ganske troværdigt ud.

Slæbebåden Mille

 

 

Styrehuset måtte derefter igennem samme proces for at skabe rimelige arbejdsforhold for skipperen. Den knækkede front voldte lidt problemer, men en anelse spartelmasse klarede sagen. Revell har ikke medleveret glas til nogen af skibets vinduer, så et par stumper klar plastfolie blev fisket op fra kassen med overskudsmaterialer. I et CAD program tegnede jeg et par frontruder med roterende vinduesvisker og printede disse ud på overhead folie.

Slæbebåden Mille

 

Styrehuset og skorstenen blev dernæst løst påmonteret og slæbebåden lagt provisorisk til kaj for en foreløbig bedømmelse af de optiske forhold. Så vidt jeg kunne se, var dimensionerne forsvarlige at arbejde videre med.

Slæbebåden Mille

 

Derefter var det "blot" at male og montere de resterende skodder, trapper, gelændre, master, redningsbåd osv. før skibet kunne søsættes endeligt. Et par enkelte detaljer faldt undervejs dog ikke helt i min smag - eksempelvis var Revells skorstenstop udført med et underligt "tagudhæng" (se det første foto i artiklen), så en ny topplade måtte fremstilles. Et par stumper sugerør blev monteret for at illudere selve udstødsrørene, hvilket igen var med til at forøge skibets totale højde en smule (bortset fra masterne).

På billedet herunder, ligger Mille i bunden af Svenstrup Havn og mangler stort set kun det sidste lag maling.

Slæbebåden Mille

 

De fleste moderne slæbebåde har monteret kraftige gummiklodser på næsen, men på Mille er "snudebeskytteren" lavet som et net med en masse tovværk under. Alt dette gav jeg en omgang brun, sort, beige og grøn "snaskefarve", som hverken kan eller skal beskrives helt præcist!

Mille skulle have været døbt "Lucky XI", hvis det ellers havde stået til Revell, men dette navn var på ingen måde acceptabelt for Svenstrup Havnevæsen. De medfølgende hvide decaler kunne derfor ikke anvendes. I stedet malede jeg et hvidt område på hendes højre balle, og printede navnet "Mille" med 3 mm sorte Letraset bogstaver.

Slæbebåden Mille

 

Efter 2 mislykkede forsøg opgav jeg dog denne metode og malede i stedet teksten direkte på med hvid Humbrol, vha. en spids tandstikker. Det er svært, skal jeg hilse og sige...

Slæbebåden Mille

 

Styrbord set mod agter:

Slæbebåden Mille

 

Endelig var Mille klar til at komme i aktion. Her er hun ved at stævne ud til dagens første opgave i den lille havn.

Slæbebåden Mille

 

Alt i alt synes jeg, at jeg med dette i modelbanesammenhænge lidt utraditionelle byggesæt, har fået mig en yderst tilfredsstillende dansk udseende slæbebåd til min havn. Og det vel at mærke til en uhørt billig pris. Opgaven med at øge dækshøjderne, ændre til vandliniemodel osv. har været hele besværet værd og skibets dimensioner er endt med at passe udmærket i det forhåndenværende havnemiljø. Der er således plads til flere skibe i den lille havn, uden at hele scenariet vil komme til at virke overfyldt.

Der vil altid være enkelte detaljer på en model, der kan optimeres yderligere, eksempelvis er der lavet mulighed for at installere indvendig belysning, hvis dette en dag måtte ønskes. Jeg har ej heller endnu besluttet om der skal rigning i masterne - problemet er, at edderkopper elsker den slags...

 

Niels, dec. 2011 

 

Efterskrift.

I februar 2012 blev jeg kontaktet af søfartsjournalist og fhv. redaktør af Jernbanen Anders Riis, der kunne oplyse at Mille rent faktisk har (haft) et par virkelige forbilleder i Danmark. Begge fartøjer var bygget som standard slæbebåde under krigen i USA og senere købt af Aarhus Havn, hvor den ene - Jakob - stadig findes som mere eller mindre sejlklart museumsskib. Den anden anden - Bulbider, solgtes til Grækenland i 1985.

 

 

Slæbebåden Mille

Jakob i Århus Havn. Foto Anders Riis.

 

Mere information om de 2 slæbebåde kan findes på følgende links:

http://www.fonden-jakob.dk

http://www.oleryolf.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=470181&side=&webside=4313981

 

Tak til Anders for oplysningerne.

 

Gå til Modelbyggepladsen.