Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Svenstrup Domkirke

Enhver storby med respekt for sig selv, må naturligvis have en domkirke! Jeg er udmærket klar over at så simpel er problematikken ikke i det virkelige liv, men heldigvis gælder der jo andre retningslinier inden for modelverdenen. Således var jeg overbevist om at også det kommende Svenstrup måtte bygges op omkring en eller anden større kirke, der ville kunne understrege illusionen om byens alder, storhed og pragt... 

Og hvordan bør en dansk domkirke i model så egentlig se ud? Tjah, en smule fordybelse i emnet indikerer, at de 13 nuværende danske domkirker er særdeles forskellige i byggestil, alder og udseende, så svaret er ikke let. Mig bekendt findes der ingen H0 byggesæt af ovennævnte, og så vidt jeg ved er det kun Rikki-Tikki Company, der har en færdig model af Roskilde Domkirke på programmet - denne er dog i meget lille skala.

Med andre ord måtte der bygges fra grunden eller vælges en fordanskning af en af de i handelen tilgængelige kirkemodeller.

Valget faldt til sidst på Kibris romersk katolske kirke "Jakobwüllesheim", byggesæt nr. 39760. Modellen oplyses at have grundflademål på 31x19 cm og dertil en højde på hele 36 cm og vil dermed passe fint i de kommende rammer på mit modelbaneanlæg. 

Jeg var så heldig, at min frue forærede mig dette byggesæt i julegave for et par år siden og nu var tiden endeligt kommet til at gå igang. 

Dom01

 

Det er nok de færreste danskere, der har set den originale Skt. Jakobus-kirke, endsige hørt om den lille by Jakobwüllesheim, der er beliggende i Nordrhein-Westfalen i det sydvestlige Tyskland. Den imponerende romersk-katolske kirke er ikke så gammel, faktisk er den opført i sidste periode af 1800-tallet og indviet så sent som i 1894. Og man kan med rette undres over kirkens størrelse, der virker noget voldsom til så lille en by. Faktisk bor der kun knapt 9000 mennesker i den storkommune som byen Jakobwüllesheim blot er en forsvindende en lille del af. Der findes sikkert en god forklaring herpå.

Dom05

Skt. Jakobus-kirke i Jakobwüllesheim, Tyskland. Foto fra Wikipedia.

 

Men nu til modellen. 

En morsom og iøjnefaldende detalje er det helt skævt anbragte tårnur på låget af Kibris æske:

Dom02

 

Byggesættet indeholder et ganske stort antal dele i Kibri/Viessmanns sædvanlige flotte kvalitet og detaljeringsgrad. Især bemærkes de mange minutiøst gengivne buer, brystninger og udmuringer som originalen er oversået med. Umiddelbart stemmer det generelle udseende pænt overens med originalen. Sværhedsgraden for sættet er angivet til medium, hvilket jeg vil mene virker rimeligt, trods de mange løsdele og kirkens ellers noget komplekse udseende.

Dom03

 

Fra fabrikkens side har man forsøgt at skabe lidt nuancer i det røde murværk ved at indstøbe forskellige lysere og mørkere plastområder. En metode, der også kendes fra eksempelvis Heljans ældre byggesæt. Efter min mening er effekten dog meget begrænset, så jeg foretrækker at begynde med en total grundmalebehandling, hvorved alt skær af "plastik" samtidig fjernes. Det vælges her at give alle mursten en mørk toning med Humbrol nr. 70 (Matt Brick Red), da min domkirke gerne må ende op med at se "gammel" ud. På billedet herefter er malingen endnu ikke tør, hvorfor effekten pudsigt nok syner lige modsat af det endelige resultat:

Dom04 

  

Og hvordan ser en gammel rødstenskirke så egentlig ud? En smule research i marken viser igen forskellighederne - her et parti fra Dalum Kirke i Odense (opført omkring år 1200):

Dom06

  

Hovedskibet i Ansgar Kirke, Odense (indviet 1902):

Dom07

 

Endnu en fynsk kirke, Odense Domkirke (indviet 1499):

Dom08

 

Og til sidst Roskilde Domkirke (opført 1175):

Dom09 

 

Der er således meget stor forskel på hvilke nuancer, der er mest fremtrædende i murværket, men ikke overraskende er disse generelt mørkere jo ældre en kirke der er tale om. Desuden spiller kirkens geografiske placering også ind, idet en kirke midt i en storby naturligt nok er mere udsat for røg, sod, og andet snavs, end en kirke i det åbne landskab.

En ofte set detalje, er mere eller mindre heldigt udførte reparationer af det udvendige murværk. Mange kirker har gennem tiden været udsat for beskadigelser fra diverse hændelser, eks. krig og brand og har efterfølgende måttet "lappes sammen." Andre steder ses reminiscenser fra ældre ombygninger tydeligt - se eksempelvis billedet fra Dalum Kirke.

 

Som nævnt skal Svenstrup Domkirke foregive at have mange år på bagen, så en række mursten fremhæves i mørkere og lysere nuancer af brunt og rødt, skiftende til dyb blå og mat sort. Herved opnås en hel del mere "liv" i det ellers for perfekte modelmurværk: 

 Dom10

 

Kirker opført før 1930 er stort set alle muret med kalkmørtel, der efter sigende er bedst egnet til de gamle typer "bløde" mursten. Fugerne på modellen må derfor gerne visse steder fremtræde lidt lysere end på nyere bygninger muret med cementmørtel. Jeg har her brugt en lys grå acrylfarve, der påmales dækkende i forskellige områder og hurtigt aftørres igen. Med sort vandfarve justeres kontrasten i det endelige resultat - skulle der her komme for meget på, er det ganske let at lave en "undo":

Dom11 

 

De enkelte stykker murværk gennemgår således flere forskellige processer. Det checkes at lys/skyggevirkninger er realistiske, eksempelvis gives alle vandrette eller svagt skrånende overflader på gesimser, sålbænke o. lign. en mørkere farve end det tilstødende for herved at illudere århundreders ophobninger af snavs. Desuden får de nederste rækker sten, samt områder ved indgangspartier ligeledes en mørk toning, indikerende jord- og fugtpåvirkninger.

Med bagsiden af bladet på en hobbykniv, skrabes yderligere enkelte mindre områder forsigtigt fri for maling, hvorved der opnås et "vejrbidt" udseende. 

Hele ovennævnte proces tager sin tid grundet de mange stykker murværk og forskellige trin i patineringen, men det hele er efter min mening arbejdet værd:

Dom12

 

Endeligt kan døre, vinduer og andre smådele males, mens de stadig sidder på støberammerne. Til førstnævnte foretrækker jeg en mørk brun Humbrol 160:

Dom13 

 

Ligeledes bemales de forskellige mindre udsmykningsdele. Statuen af den Ærværdige Biskop Thormod males først grå og plettes derefter over med Humbrol (ikke Tuborg) Guld. Derved opnåes et changerende bronzeagtigt udseende. Det fortælles forresten, at Thormod hver eneste nat og under sukken og stønnen stadig vandrer hvileløst rundt i krypten under kirken, men det passer nok ikke ...

Dom14

 

Svenstrup Stift har i tidligere tider været ganske velhavende og den ved kirkens opførelse siddende biskop var desuden kendt for at være særdeles ødsel. Han besluttede, at intet skulle spares og derfor opførtes domkirken med de mange bygningsmæssigt vanskelige detaljer og de skinnende kobbertage på hovedskibet og de to klokketårne. En kostbar, men også imponerende og langtidsholdbar løsning, der dengang som nu, har givet en vis portion respekt blandt byens borgere.

På Kibris model er dette ikke tilfældet, hvorfor der her må optimeres en smule. Det letteste havde muligvis været at lave helt nye tagdele af eks. Auhagens byggeplader med tagpaptag, men med samme motto som i den amerikanske marine: "we go all the way..", tøver NIELS-MODELTOG.dk ikke med at kaste sig ud i at afprøve nye metoder...

Der lægges således ud med at glatte taget til hovedskibet med modelspartelmasse og derpå foretage en let slibning som grundlag for den efterfølgende behandling: 

Dom18 

 

Med smalle strimler skrivemaskinepapir, lægges "kobberet" nu på:

Dom19

 

Ved arbejdet med den lille apsis skal tungen holdes lige i munden. Det er vigtigt, at kobberbanerne lægges lodret, dvs. i vinkel med murværket og efterfølgende tilskæres pænt. Med en fin neglefil, rettes kanterne af: 

Dom20

 

Hvordan et ægte gammelt irret kobbertag skal se ud, er der mange meninger om - se f.eks. tråden på Sporskiftet.dk omkring Lars Skjærlunds genvordigheder med bygningen af Vollmers pissoir.

Jeg har valgt at lægge ud med en Humbrol lys grøn nr. 90:

Dom21

 

Hullet til skorstenen (lige netop ikke med på ovenstående foto) kunne i realiteten godt have været blændet af da vi trods alt befinder os i epoke IV, hvor kirken for længst har fået indlagt fjernvarme. Men vi lader den blive på modellen, da ingen tilsyneladende har bekymret sig om at fjerne den.

Efter malebehandlingen af tagfladerne må kobberpladernes vandrette samlinger antydes - dette gøres på simpel vis med en HB-blyant og en lille lineal. Efterfølgende patineres med grå, orange og brune nuancer, primært i vandfarve:

Dom22 

 

Taget på de to klokketårne består allerede af skiferlignende plader og dem har jeg valgt blot at male over med den grønne Humbrol. Der er flere mindre tagflader der skal monteres, men disse får vente lidt endnu. 

Selve samlingen af kirken foretages lettest i henhold til den medfølgende vejledning og byder egentlig ikke på de helt store overraskelser. Delene er i den sædvanlige gode Kibri kvalitet og passer generelt pænt sammen. 

Men pas på! Allerede ved de første runde vinduer lykkedes det mig at gå helt galt i sakristiet, og at få vendt nogen af sprosserne forkert. Det trøster dog en smule at uanset hvordan man vender og drejer disse vinduer, vil de medfølgende klistermærker med farvede ornamenter alligevel ikke passe korrekt. Hvorfor Kibri har lavet vinduerne med 5, og de tilhørende klistermærker med 8 sprosser, fortaber sig nok i glemslen:

Dom23

 

Af fotoet fremgår allerede kirkens begyndende voluminøsitet:

Dom24

 

På internettet faldt jeg over en kirke hvor modelbyggeren havde ladet beskuerne få indblik gennem en åben dør og besluttede mig for at lave noget tilsvarende. Dette kræver naturligvis en passende form for indretning, hvorfor dørene blev slået op på vid gab og et billede (fra Odense Domkirke) printet og limet på en lille kulisse af 1 mm plastcard:

Dom25

 

Det færdige resultat finder jeg selv ganske tilfredsstillende:

Dom26 

 

Der fortsættes med en række af de mindre udsmykningsdele. Igen er der her en faldgrube, idet de små søjler ved vinduesåbningerne let kan vendes forkert:

Dom27

 

Typisk giver jeg mine modelbygninger, der skal udføres med belysning, en gang tyk sort maling på alle indvendige flader, men i en kirke med mange vinduer duer denne teknik naturligvis ikke. Her skal alt holdes i hvidt så det himmelske lys overalt vil blive dominerende, hvorfor alle vægelementer får et dobbelt lag hvid dækkende akrylfarve. Jeg har bevidst ikke forsøgt at kaste mig ud i at lave kalkmalerier:

Dom28

 

Kibris montageanvisning følges herefter blindt og sideskibe og klokketårnes underparter monteres:

Dom29

 

I de 2 tårne monteres et ekstra gulv af 0.8 mm plastcard, der forhindrer at lys utilsigtet trænger op i tårnet. Og klokkeren må jo sådan set også have noget at gå på, når han skal op i tårnet og pudse klokkerne:

Dom30

 

Kibri ser ud til at have glemt, at der skal glas i de 4 små runde vindueshuller på kirkens langsider. Så fra rodekassen må der findes passende stykker klar plast, da jeg ikke synes om at der er gennemtræk i kirken. En provst, der må holde sin prædiken i træk og kulde er der jo ikke meget sjov ved:

Dom31 

 

Byggeriet skrider nu godt fremad og har næsten allerede overhalet Sagrada Familia kirken i Barcelona, hvilket læserne naturligvis er bekendt med også blev påbegyndt opført i 1880'erne:

Dom35

 

Inden der kan lægges tag på bygningen, må der naturligvis installeres en eller anden form for belysning. Kandelabre i messing og tykke alterlys er ikke løsningen her, så i stedet fremstilles 3 stilmæssigt helt moderne lysekroner af 3 mm LEDs, der monteres med tilhørende formodstande på en strimmel plastcard under kirkens spær. Vi lever trods alt i det 21'ende århundrede, så "skal der være lys, så lad der blive lys" - hvis ellers man har ringet efter elektrikeren og han har tid til at komme... Jo, også folkekirken må følge med tiden:

Dom32

 

Der er nu ikke meget mere af det "grove" arbejde tilbage, udover at montere de øverste dele af tårnene og tagelementerne:

Dom36

 

I et forsøg på at tilnærme modellen et mere dansk udseende, var det tanken at lade kirkens mindre tagflader være belagt med rødt vingetegl som en kontrast til kobbertaget, men i sidste øjeblik krøb jeg til korset og undlod dette: 

Dom37

  

I stedet fik sidebygningerne også kobbertag i lange baner og den lille knast på bagsiden af bygningen fik allernådigst lov at beholde sit skifertag. Dette blev malet mat lys grå og efterfølgende patineret:

Dom38

  

Nårh, ja der var også lige en enkelt detalje med en lampeskærm ved hovedindgangen, der i nattens mulm og mørke var blevet slået itu af ukendte hærværksmænd... En ny måtte i hast fremstilles og råmaterialet hertil var en 5mm klar lysdiode:

Dom39

 

Slutteligt udestod alene montagen af tagrender og nedløbsrør, der først blev malet alu-grå. Dertil kom en patinering af det nye kobbertag, samt lidt yderligere "hist og pist" tilretninger, hvor udseendet ikke helt var blevet som ønsket. 

Før der sluttes af, er her LOXX's (Berlin) udgave af kirkemodellen:

Dom50 

 

Modellen er således færdig og Svenstrup by, der i parentes bemærket i skrivende stund endnu slet ikke forefindes (!), har fået sin domkirke:

Dom40

 

og set fra den modsatte side:

Dom41

 

Et allersidste og - indrømmet - lidt outreret gimmick til modellen, er det Busch kirkeklokke lydmodul (5765), der blev leveret med posten for nogen dage siden. 5 forskellige typer klokkeklange vil med tiden således lyde fra kirken ud over den stolte by og holde byens borgere opdateret om tidens gang. Hver søndag vil der blive ringet ind til gudstjeneste:

Dom42

 

Og nu er det vist blevet tid til at ringe solen ned...

Niels, Oktober 2014

 

Links:

Wikipedia Danske Domkirker

Wikipedia Jakobwüllesheim

 

Gå til Menu