Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

Det ny Svenstrup H - del 3.

fortsat fra del 2.
 
Der er endnu mange overordnede detaljer der nødvendigvis må være færdige, før der kan fokuseres på det egentlige modelbyggearbejde. Der tænkes her på vigtige installationer som vanskeligt vil kunne udføres på et sent tidspunkt i byggefasen.
 
Et eksempel herpå er belysningen af anlægget. Jeg vil ikke her kaste mig ud i større videnskabelige udredninger omkring valg af belysningskilder, anbefalede lumenværdier og farvetemperaturer, eller avancerede dag/nat-styringer, men blot henvise til diverse fora og hjemmesider, hvor adskillige modelbanekollegaer har belyst (!) dette emne til bunds. Det er naturligvis en smagssag, men jeg har valgt at installere 6 prisbillige dobbelte lysstofsarmaturer, således at de godt 16 m2 modelbanelokale oplyses af omkring 200 Watt. Armaturerne er af den moderne type med elektronisk tænding, dvs. ingen flimren når lyset tændes eller rør, der blinker i fase og dermed senere kan give problemer ved foto og filmarbejde.
 
Den oprindelige belysning i kælderlokalet: 
Svny301
 
 
 
Og her med den nye installation: 
Svny302 
 
 
Forskellen er vist tydelig. Armaturerne er ikke placeret symmetrisk under loftet, men rundt over anlæggets flanker for at minimere eventuelle skyggevirkninger. Om der senere skal installeres rør med forskellige farver må tiden vise, men til en start er de alle købt ens. Lyset tændes forresten via 2 kontakter.
 
 
Nu til selve anlægsplanen. 
 
Helt fra begyndelsen definerede jeg en række (ufravigelige) forudsætninger for anlægget:
  • DSB dansk epoke IV(b), nærmere betegnet efteråret 1978. 
  • Märklin C-skinner, digital kørsel og analog styring af skift og signaler.
  • Begrænset brug af R1 kurver.
  • Kun brug af slanke sporskift på hovedspor.
  • Mindst 3 stationer med størst mulig afstand i mellem.
  • En stor by med station og maskindepot.
  • En mindre færgehavn og gerne en lille trafikhavn tilknyttet.
  • Lidt spredt industri med formål at generere skinnebåren godstrafik.
  • Et stykke med "åbent landskab".
  • Opstillingsbanegård med mindst 3 spor.
  • Fiktivt, fotovenligt landskab, der ville kunne opbygges hurtigst muligt.
 
Store krav, der næppe alle ville kunne honores på den trods alt begrænsede plads. Men det nye projekt skulle jo helst være en del bedre end det nu nedlagte anlæg, så der var intet andet for end at forsøge at få enderne til at mødes på bedste vis. Med et passende stykke software er det heldigvis nu om dage let af prøve mange sporplanforslag af og samtidig optimere de valgte layouts ved at eliminere små kostbare skinnestykker mm. Hvis programmet yderligere er i stand til at håndtere indkøbspriser på de enkelte skinneelementer, har man samtidig et godt overblik over anlæggets samlede omkostninger og kan agere derefter.
 
Sporplanen er endt med at se nogenlunde således ud - her med den største by Svenstrup øverst, Bakkedal på den midterste flanke og Havneby med færgehavnen nederst: 
Svny303
 
Sporplanen i niveau 0 
 
 
Sporplanen i det synlige område har gennemgået en større udvikling henover de senere år. Et utal af forslag er blevet ridset op og forkastet igen. Senere er det overordnede koncept blevet mere og mere "fast i kødet" og der har kunnet fokuseres på de enkelte områders detailudseende.
 
Især området ved selve Svenstrup by har været genstand for talrige optimeringsøvelser. Lidt eksempler:
 
Forslag 18A fra august 2012:
Svny303 01
 
 
Men med alt for korte depotspor og for lidt areal til en storby-bebyggelse, måtte der arbejdes videre. En svaghed var desuden, at remisen lå placeret henover det højre nedkørselsspor, hvilket gav en højdemæssig konflikt.
 
 
Forslag 18F fra marts 2013:
Svny303 02
 
 
Her er skinneplanen optimeret "lidt for kraftigt" og dermed blevet alt for kedelig at se på - skinnerne følger anlægskanten for meget. Remisen er stadig placeret uheldigt over nedkørslen til skyggebanen og er desuden svær at "kigge ind i". Byen er til gengæld vokset i omfang og er nu bygget op om et egentligt gademiljø. 
 
 
Og her er Svenstrup by i forslag 18k10 fra nov. 2014:
Svny303 03
 
 
Ved at rykke rundt på et par sporskifter er det lykkedes at gå fra 4 til 5 perronspor på stort set den samme plads. Perronerne er desuden øget i bredde og der er tilkommet 2 store Kibri perronhaller. I maskindepotet er drejeskiven er skiftet til en nyere model med flere tilslutningsmuligheder og der er udlagt et passende stort åbent areal for byens domkirke. Der er nu også planlagt en vejbro ved byens venstre udkørsel og et udtræksspor bag ved den lille godsekspedition.
 
Det ses tydeligt at detaljerne skifter lidt frem og tilbage, mens forskellige løsninger afprøves. Noget der umiddelbart ser godt ud, viser sig at have en uheldig bagside, som nødvendiggør at der må arbejdes videre. Selv om jeg selv synes, at det går den rigtige vej, er sporplanen ikke nødvendigvis endeligt på plads endnu!
 
Alligevel må byggeriet af anlæggets synlige områder nu igangsættes - det hele er jo ikke ment som en stor teoretisk øvelse... 
 
På sporplanen er det mest utilgængelige sted ikke så vanskeligt at udpege. Der er omkring en meter og fyrre til det inderste hjørne, men under normal drift bør dette ikke volde problemer, da der kun vil befinde sig perronspor her. Under alle omstændigheder vil det dog være et smart sted at begynde skinnelægningen her.
 
I 3D billedet ser området nogenlunde således ud: 
Svny303 1A
 
 
 
Der udsaves derfor en strimmel krydsfiner på godt 40 cm i dybde og denne tilpasses op mod bagkanten. Dette giver præcist plads til de 5 spor med tilhørende perroner, overdækninger og selve stationsbygningen og samtidig god adkomst og plads til at bygge løs: 
Svny304
 
 
 
Et andet svært tilgængeligt sted er den højre nedkørselsrampe til skyggebanegården, som med tiden bliver godt skjult bag kulissen der skal forme en slags bagkant på Svenstrup by. Igen anvendes 9 mm krydsfiner, der udsaves og justeres i højde med de allerede installerede øvre og nedre niveauer. Pladen klodses op på lægtestumper, så hældningen passer og det hele limes og skrues godt fast i underbygningen.
 
Der bliver ikke megen plads at rutte med, da servicehullet kun er godt 20 cm på den smalleste led, men dette er dog tilstrækkeligt til nogenlunde uproblematisk at kunne afhjælpe en afsporing eller lignende:  
Svny305
 
 
 
Det nye stationsareal og rampen kan nu beklædes med støjdæmpende materiale efter de i artikel 2 beskrevne principper:  
Svny306 
 
 
 
Efter et døgns tørretid under "vægtklodserne" kan C-skinnerne lægges ud efter sporplanen og strækningen prøvekøres. Samtidig testes overholdelse af NEM fritrumsprofilet ved gennemkørslen til "det underjordiske." Bns-vognen fra Heljan i korrekt længde er her ganske uundværlig: 
 
Svny307
 
 
Alt ser heldigvis ud til at være i skønneste orden.
 
De mange skinner må naturligvis patineres inden montage, hvilket afhængigt af metoden kan være en tidskrævende opgave. Hvordan jeg gør det, kan der læses mere om her. Resultatet mener jeg dog er hele besværet værd.
 
C-skinne sporskiftelanternernes gule lys har altid generet mig og jeg har længe ledt efter et bedre alternativ. Og dette kan Viessmann faktisk levere under katalog nr. 4555, med en lanterne-indsats der endda passer præcist i Märklins mekanik og som lyser klart hvidt: 
Svny309
 
 
Hvad der ser bedst ud er nok en smagssag, men da prisen er helt identisk med Märklins nr. 74470, vil jeg fremover anvende disse i større omfang. I hvert fald på selve Svenstrup hovedbanegård. 
 
Skinnerne kan nu rettes endeligt på plads og omridset mærkes op med en tusch. Hullerne for adkomst til sporskiftedrev indtegnes (ved hjælp af min 15 år gamle papirskabelon):
Svny315
 
 
Hullerne udsaves og støvsugeren anvendes flittigt imens.
 
På de med rødt markerede skinneelementer fraisoleres midterlederen med henblik på at lave korte sikkerhedsafsnit, der kan afbrydes ved rødt signal. Om faciliteten rent faktisk skal bruges er jeg ikke helt på det rene med endnu, da et afbrudt sporstykke kan give udfordringer ved tog der er gennemkørende fra modsatte side. Jeg regner ikke med at installere bremsemoduler ved udkørselssignaler fra stationerne, selvom de vel teoretisk set burde være der. 
Svny317
 
 
Hvor sporene ligger placeret hen over skyggebanegården, må ledningerne til drev og lanterne føres ned og "ud i det fri". Dette gøres her ved at føre disse gennem et plastrør (sugerør), så ingen ledninger kommer til at hænge i vejen for trafikken på disse skinner: 
Svny318
 
 
 
Det er nu sent efterår og inden vinteren sætter ind er det en god ide at få kigget på fremstilling af de første baggrundskulisser. Planen var at give anlægget en nogenlunde neutral, men lidt trist dansk efterårshimmel og at male dette ved hjælp af den velkendte "vådt i vådt" teknik med spraymaling. For at undgå problemer med tilsvining af lokalet, ødelæggelse af helbredet og en nådesløs vrede fra husets frue, må den slags opgaver ubetinget foretages udendørs.
 
Et stykke vægfilt fra malerens overskudslager skæres til efter kulissens mål - dog indregnes en smule overhøjde:
Svny310 
 
 
Og så er det ellers ud i carporten med filt, papsøm og blå, hhv. hvid spraymaling:
Svny311
 
 
Den klassiske bemaling af modelbanekulisser er hvid nederst, skiftende over lys grå, lys blå og mørk blå øverst. Alt efter ens temperament kan dette gradueres i en uendelighed og krydres med skyer i større eller mindre formationer. Eller hvad med et rask lille tordenvejr, der er ved at trække ind over anlægget? Andre vælger at male skove, bakker, søer eller silhouetter af bygninger, alt efter hvor på anlægget kulissen er placeret. Intet er rigtigt eller forkert, så det er blot at trække vejret dybt og kaste sig ud i opgaven. 
 
Jeg har bevidst fravalgt alle former for detaljeringer og nøjes således med at anvende de to nævnte farver, der påføres skiftevis i forskellige lag og hele tiden med varierende spray-retning og afstand til papiret. Sørg for at der ikke er nogen helligdage når kulissen er færdigmalet - det er besværligt at lave reparationer senere.  
 
TIP nr. 1: Vælg en dag med nogenlunde klart vejr og hvor det ikke blæser! 
TIP nr. 2: Vælg en dag hvor naboen ikke er i gang med at lave havearbejde lige op og ned af din hæk!
 
Vel indendørs igen, ser resultatet således ud
Svny312
 
I betragtning af, at dette er mit første forsøg ud i baggrundskulissemalingens svære kunst er jeg ikke helt utilfreds, men jeg indrømmer at resultatet er blevet en noget uroligt og en anelse dystert at se på. Dette skyldes formentligt den meget mørke blå spray der er anvendt og kontrasten til den nærmest himmelblå vægfarve i rummet er samtidig rigeligt stor. Ud over dette, kunne de hvide områder i bunden måske godt have været lidt mere fremherskende.
 
Så hvad nu - male det hele om? Tjah, der er jo ikke sket nogen større skade og papir er taknemmeligt, så ud i carporten igen med hele molevitten for at eksperimentere videre med den hvide maling.
 
Efter omlakeringen ser verden straks lidt lysere ud: 
Svny313
 
  
 
Inden vi haster videre med opbygningen af stationsarealet, må der ryddes lidt op i kabelsalaten under pladerne. De mange ledninger fra spor og sporskiftetilslutninger bør ikke hænge løst og med fare for at blive revet itu: 
Svny319 
 
 
(Anekdote: I min barndom brugte jeg utallige sommerferier i min mormors samlevers kælder, i selskab med hans store tysk inspirerede Märklinanlæg fra 1960'erne. Jeg var hvergang som i Paradisets have... Indtil jeg en sommer kom på besøg og anlægget ikke længere var brugbart. En eller anden uheldig håndværker havde uforvarende skubbet nogle store papkasser ind under anlægget og revet alle elektriske forbindelser uhjælpeligt fra hinanden. Jeg var helt knust og anlægget kom desværre aldrig nogensinde til at fungere igen).
 
Det er således et passende tidspunkt at få trukket (og forsvarligt fastgjort) anlæggets hovedkabler rundt til alle forbrugere. Det kan ikke nævnes tit nok, at der altid bør anvendes ledninger med stort tværsnit til dette formål, allerhelst 1.5 kvadrat installationsledninger. Jeg har i første omgang valgt at trække 4 ledninger til kørestrøm+masse, 16 VAC magnetartikler/lys+masse rundt i følgende områder:
 
 Svny325
 
 
Bemærk, at der installeres 2 stk masse (0) ledninger, da jeg ønsker at holde kørestrøm og andre strømforsyninger helt adskilte. Det er dog muligt at lave en modelbaneforsyning med en fælles masse, men ved sammenkobling af flere trafoer er der visse hensyn, der skal tages for at man ikke kommer galt afsted. Dette skal der ikke kommes nærmere ind på her.
 
Der er desuden lavet plads til et 9 Volt DC kredsløb, der kan anvendes til belysning mm. - eksempelvis for færgen Lolland.
 
Cirka for hver meter laves et samlepunkt bestående af en række kronemuffer, således det er let at tilslutte diverse forbrugere.
 
Farverne på ledningerne følger generelt Märklins anvisninger og de fastgøres i korte stykker fra spiralrygge, der er fæstnet på anlægget med varmlim. Hurtigt og billigt og det er således let at frigøre, fjerne eller tilføje yderligere ledninger: 
Svny320  
 
 
I begge ender af stationsarealet samles de røde kørestrømsledninger og tilsluttes hovedledningen. Det er endnu ikke tid til at rode med signaler, bremsemoduler og lignende spændende detaljer. Ligeledes samles alle masseledningerne fra sporskifter (blå) i det hjørne af anlægget, hvor der skal monteres en sporpult. Heller ikke denne er planlagt udført nu, så skiftene bliver i første omgang tilsluttet en række klassiske gamle Märklin 7072 pulte - købt brugt for en slik: 
Svny321 
 
 
 
Det hele kan nu testes og prøvekøres, hvorefter skinnerne slutteligt kan skrues fast i underlaget. 
 
Selve banegårdsbygningen må nødvendigvis specialdesignes, da der ikke lige findes noget brugbart på hylderne som vil kunne tilpasses og klemmes ind i det vind og skæve hjørne ved bagvæggen og samtidig kunne dække gennemkørselshullet. Tanken er, at den store købstads station skal domineres af en 3 etages bygning, hvor den øverste etage vil været forlænget ud over sporarealet og udført med trapper ned til perronerne. Denne del af stationen vil få fladt tag, mens selve stationsbygningen opføres i gule sten og med rødt afvalmet tegltag. De to Kibri-haller med glastag vil blive bygget sammen med fælles bærende søjler på perronen mellem spor 3 og 4. 
 
Forbilledet er lidt denne her, men ellers er bygningen ren fantasi: 
Svny322
 
 
 
I komplicerede tilfælde som dette, er det absolut værd at bruge et par timer på at bygge en kartonmodel, før man giver sig i kast med at skære i de dyrere plastmaterialer: 
Svny323
 
 
Proportionerne virker ganske voluminøse, men er efter min mening dog ikke helt ved siden af for en hovedbanegård. Der vil dog naturligvis altid kunne optimeres på detaljerne. Eksempelvis kan gennemkørselshøjden sagtens mindskes til 75 mm ved at tage 5 mm af bygningens totale højde - disse kan stjæles fra den nederste etage. Taget på kartonmodellen er i parentes bemærket her blevet med for lille en hældning.
 
Den vigtigste øvelse vil dog helt klart være på en eller anden måde at minske den alt for store udbygning hen over sporene. Således må de to perronhaller formentlig flyttes ind bag hovedbygningen, dvs. tættere på kulissen, hvilket samtidig fordrer at bygningen må rykkes et par centimeter længere væk fra sporene end ellers tiltænkt. 
 
Yderligere studier af detaljerne omkring stationsbygningen må som så meget andet gemmes til et senere tidspunkt, da kartonmodellens formål var i første omgang blot at give et fingerpeg om det samlede indtryk.
 
Det er nu blevet tid til at fremstille de lange perroner. Der findes i handelen mange typer og fabrikater, men mig bekendt ikke nogen produkter med korrekt dansk udseende. Sådanne må derfor egenfremstilles og der gribes til billig MDF plade, der udsaves og fastgøres med lim og skruer. I svinget bag kulissen anvendes en papirskabelon til opmåling af afstandene mellem skinnerne. 
 
Først dækkes de skrå kanter på skinnerne med malertape. Dette letter en eventuel senere fjernelse af påført skinneballast: 
Svny324
 
 
Mellemrummene kan udfyldes med et ekstra lag tæppe-grønt. Herefter er det bare at gå i gang med stiksav, fil og sandpapir:  
Svny326
 
De anvendte 16 mm tykke plader viser sig (som frygtet) at give problemer i det skjulte sving bag kulissen. Selvom den totale perronhøjde er præcis 6.5 mm over SO (passende med NEM for en 55 cm dansk standard perron), vil perronerne alligevel skulle være ekstremt smalle for at de lange boggievogne ikke rammer på. Og dette på trods af, at der ellers er anvendt rimeligt store skinneradier. Øv...
Alternativet er at vælge en tyndere plade (12 mm), hvilket så blev løsningen. Dvs. i skraldespanden med det hele og frem med stiksaven igen.
 
Perronerne males først lys betongrå på kanten: 
Svny327
 
 
 
Herefter monteres lodrette skinneprofiler fremstillet af tyndt brunmalet plastcard. Afstanden imellem disse er valgt til 40 mm, så der skal monteres henved 200 små strimler..:
Svny328
 
 
 
Selve perronkanterne fremstilles af 1.5 mm plastcard, der fæstnes med kontaktlim:
Svny329
 
 
Der er ialt over 8 meter perronkant, så det er absolut billigst selv at udskære strimlerne af 1.5 mm plade fremfor at bruge færdigkøbte plastprofiler.  
 
Kanterne afrenses for lim, males mørk betongrå og perronerne kan nu monteres mellem skinnerne:
Svny330
 
 
 
Med fugepistolen er det let at fylde sprækkerne mellem perronen og det bagerste stykke murværk:
Svny331
 
 
En stump perron lige under kulissevæggen må specialtilpasses:
Svny332
 
 
Området mellem plastkanterne kan derefter asfalteres med sort/grå spartelmasse:
Svny333
 
 
Med sort vandfarve justeres overfladernes udseende. Dette gøres lettest vådt i vådt:
Svny334 
 
 
Perronafsnittene bag kulissen, vil i det færdige anlæg være næsten usynlige og vil faktisk kun kunne ses igennem hullet, hvis man kigger direkte langs med sporene. Der kan derfor spares lidt på udsmykningen i dette område og buerne i væggen fremstilles således af Faller murstenspapir og gråmalet karton:
Svny336
 
 
 
Den grønne maling er i parentes bemærket alene påført fordi tæppeunderlaget har en tendes til med tiden at antage en kedelig brunlig farve.
 
Skinnerne bag kulissen mangler nu kun at blive ballasteret, hvilket udføres på helt klassisk vis:
Svny338
 
 
 
Det er altid en fordel at grundmale underlaget med en mørk farve, før der lægges ballast:
Svny339
 
 
C-skinnerne er ikke de letteste at have med at gøre i den henseende, men det kan dog sagtens lade sig gøre at frembringe et acceptabelt resultat. Jeg anvender således forskellige typer ballastmaterialer til de forskellige områder af stationsarealet. Mellem skinnerne lægges en grov lys ballast, på kanterne og imellem svellerne en finkornet lys grå Busch 7070. På ydersiden af skinnestrengene lægges et tyndt lag af min yndlingsballast - Hobbytrades lys grå nr. 4076 - der desværre ikke længere produceres. Skulle læseren således ligge inde med et overskud af dette produkt, aftager jeg gerne. Kontaktinfo for NIELS-MODELTOG.dk kan findes her. 
Svny340
 
 
 
Når ballasten er strøet ud og fordelt jævnt, "dubbes" den fast med en tyk pensel. Derefter kan det hele gennemvædes med vand tilsat lidt afspændingsmiddel og slutteligt limes fast. Det er en ganske tidskrævende opgave, men bestemt hele arbejdet værd:
Svny347
 
 
 
For en hel del år siden købte jeg en større portion ekstremt billige gadelamper af tvivlsom kvalitet gennem firmaet TrendGigant. Poserne har indtil nu ligget uåbnede i skuffen, da lamperne ikke ligefrem udstråler et typisk dansk udseende og der må således forudsættes en del finpudsning i form af skære, slibe og malearbejde før installation. Til Svenstrup H's perroner mener jeg dog godt at de vil kunne benyttes:
Svny342
 
 
To enkelte og 2 dobbelte buelamper virker passende bag kulissen:
Svny345
 
 
Betragtes området langs perronerne, kan lamperne lige netop anes gennem "hullet":
Svny346
 
 
 
I den modsatte ende af stationen må der nødvendigvis serveres lidt flere detaljer for betragteren.
 
De forskellige signaler og sporskiftedrev formodes at kunne betjenes elektrisk fra kontrolposten og kablerne hertil lægges typisk i betonkanaler mellem skinnerne. Disse kanaler kan som meget andet modeltilbehør købes "von der Stange", men fremstilles i stedet her af tynde sammenlimede strimler plastcard. De løstliggende afdækningsfliser illuderes med tværgående savspor:
Svny343
 
 
 
Kabelgravene monteres derefter på underlaget med kontaktlim, inden der drysses sand og skæver ud:
Svny344
 
 
 
Inden spaltepladsen for denne artikel rinder ud, må første del af baggrundskulissen slutteligt sættes op på de tilhørende plader. Dette gøres med billig vævlim og ganske ukompliceret ved hjælp af almindeligt "gør-det-selv" tapetseringsudstyr: 
Svny348
 
 
 
Perronerne til Svenstrup hovedbanegård er nu færdige, dvs. der mangler naturligvis stadig lamper, bænke, informationsskilte, rejsende og diverse andre udsmykningsdele. Men dette må vente til næste artikel, hvor der kan læses meget mere om hvordan en dansk storby-station kan bygges i model.  
 

Niels, jan. 2015. 

Gå til artikel 4 eller anlægsbygning