Niels-Modeltog

Modeljernbane * Model Railway * Modelleisenbahn

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Print PDF

DSB daglyssignaler i H0

Til enhver modelbane hører naturligvis passende signaler. I hvert fald når der tales om anlæg fra epoke II og frem til vor tid. Hvordan fremtiden på virkelighedens baner og dermed også i de mindre skalaer kommer til at se ud, er der vist endnu ikke nogen, der helt har det fulde overblik over.

For de store baner findes der fyldige signalreglementer, mens man på modelbanen selv har lov at definere spillereglerne baseret på ens layout, skala, temperament og ikke mindst pengepung. De oftest sete jernbanesignaler på det danske modelbanemarked stammer fra vort naboland mod syd, men disse typer afviger meget fra de danske, både i udseende og i mange tilfælde også i deres opstilling og funktion. Så på dansk inspirerede modelbaner må der nødvendigvis tyes til andre løsninger.

Igennem tiden har der været produceret en del forskellige mere eller mindre korrekt udseende danske arm- og daglyssignaler i model, men først inden for de senere år er teknikken nået til et niveau, hvor det er muligt at frembringe et udseende, der kommer tilfredsstillende tæt på originalerne. Her tænkes ikke mindst på SMD -teknikken, der er et ubetinget ”must” til belysningen i moderne dværg- og PU signaler.

Det danske firma Banetjenesten Aps har igennem en række år produceret metalstøbte signalhoveder til byggesæt i H0 for forskellige DSB og privatbanesignaler. Udvalget omfatter dele til diverse epoker og med relevant tilbehør såsom tavler, hastighedsvisere mm. Detaljeringsgraden er i den høje ende, men priserne er så alle kan være med. Udover de løse signalhoveder, sælges der komplette byggesæt til omkring et par hundrede kroner pr. signal. Heri er ikke inkluderet dele til styring til signalet og en nærmere beskrivelse af disse aspekter falder uden for denne artikels rammer.

Til mit modelbaneanlæg Svenstrup H, har jeg således valgt at bygge DSB daglyssignaler med udgangspunkt i de løse signalhoveder model 1963 og dertil selv fremstille de resterende dele. Totalt set vil der være behov for omkring 30-40 signaler af diverse typer, hvortil kommer dværgsignaler, der må tilføjes på et senere tidspunkt. Og som en sidebemærkning, skal min kommende Havneby Station da også udstyres med et par armsignaler. Sådanne er ganske vist håbløst forældede i min epoke IV, men de er nu så hyggelige at se på! 

I denne artikel fokuseres på fremstillingen af I, U, F, AM og H (I, U, blok) signaler, dvs. de typer der er beregnet for 3 mm lysdioder. For hver signaltype har jeg først lavet en målfast tegning, der er til uvurderlig hjælp undervejs i byggeprocessen. Af denne fremgår i store træk mit forslag til signalernes udseende, hvor jeg i forhold til Banetjenestens byggevejledning har modificeret følgende:

     - Der anvendes fælles anode (+) for alle LED’s. Dette er standard for flere af de store tyske producenters signaler (Märklin, Völkner, Viessmann, Schneider m. fl.), og i tråd med en  kommende digital styring.

-                           - Signalstanderne laves af firkantmessing og ikke af H-profil. Derved kan lysdiodernes ledninger skjules inde i profilet.

-                         - Standeren ”nedstøbes” i et stykke ø13 rundstok, der i den modsatte ende samtidig tjener til fastgørelse af et stykke hulprint, hvor modstande, ensretter og ikke mindst et mini-stik

                    til omverdenen monteres. Signalerne kan således samles komplet og nemt aftestes, før montagen på modelbanen. 

                   - Signalerne skal forfines med div. detaljer, såsom trin, bøjler, mærker og diverse konsoller. 

Der er overordnet set ikke tale om raketvidenskab, men for hvert trin i fremstillingen, der kan forsimples vil der samlet set være er en tidsmæssig besparelse. LEAN, tror jeg det hedder med et fint ord! En god arbejdstegning er altid et godt udgangspunkt: 

DSB signal01

DSB Indkørselssignal, type 1963. 

Kort om elektronikken til signalerne. Ud fra typiske spændingsfald over en standard 3 mm lysdiode og ved max 18 V forsyningsspænding, beregnes de nødvendige formodstande til 820 Ohm. Men da dioderne ikke ønskes belastet mere end 2/3 af den nominelle effekt, vælges modstande i stedet på 1.2-1.5 kOhm. Det er jo ikke meningen, at dioderne skal kunne oplyse modelbanerummet, men blot kunne ses.

Der indgår mange smådele i hvert signal og det er derfor en fordel at fremstille flere ad gangen. Jeg har således valgt at producere 13 stk i den første runde. For overskuelighedens skyld, har jeg pakket alle de præfabrikerede enkeltdele i små plastposer. Lidt orden i tingene forøger arbejdsglæden og deler samtidig den store opgave op i mere spiselige bidder!

DSB signal02

Materialer med stor signalværdi. 

Selve samleprocessen forløber faktisk forbløffende let. Der lægges ud med at lime de afsavede messingstandere i træsoklerne. Bemærk, at standerne har forskellige længder (højder) afhængigt af signaltype:

DSB signal03

Masterne monteres i de præfabrikerede træsokler. Savsporet i bunden er til fastgørelse af hulprint. 

 

Efterfølgende fæstnes de afgratede signalhoveder på standerne med cyanokryolatlim. Gør dette arbejde udendørs eller husk god udluftning, da stadset er særdeles giftigt at arbejde med:DSB signal04

De tilslebne signalhoveder limes på standerne. 

 

Efter endt tørretid, kan signalerne primes og hovederne males sorte. Jeg har for nemheds skyld valgt at bruge spraymaling til formålet.  En stump flammingoplade fungerer perfekt til at fastholde delene, mens der males. Standerne får dernæst en gang Humbrol Seagray, hvorefter elektronikværkstedet kan tage over:DSB signal05

Signalerne primes og hovederne males sorte. 

 

Første step er at montere lysdioderne og husk her at checke at rækkefølgen er korrekt og at anoderne er placeret over hinanden. Sidstnævnte letter loddearbejdet, i og med at den nederste diodes anodeben nu blot kan ”bukkes op” og fungere som fælles leder. Altså spares 1 lodning. I den modsatte ende af soklen, monteres det lille stykke hulprint med den påloddede passive elektronik og mini-stik:

DSB signal06

Dioderne monteres med kobbertråd. En rolig hånd og en nyspidset loddekolbe er påkrævet.

 

Diodernes katoder og den fælles anode forbindes nu til ensretter/modstande med tynd lakisoleret kobbertråd. Jeg har til formålet skrottet en udfaset transformer og opspolet den tynde tråd fra dennes primærside. På den måde har jeg nu kobbertråd til mindst 500 signaler! Tråden er 0.2 mm tyk og der er lige netop plads til føring af 5 ledere inde i messingprofilet. 

Apropos lakisoleret kobbertråd, så kan dette tit være lidt besværligt at arbejde med. Og det er alfa og omega at lakken fjernes effektivt fra enderne, før disse kan fortinnes og dette kan gøres på flere måder. Jeg har først brændt lidt af lakken væk og derefter skrabet enden forsigtigt med bagsiden en hobbykniv. Men man må blot prøve sig frem og efter de første famlende forsøg, går det faktisk rimeligt let. 

Til de 13 signaler skal der anvendes i nærheden af 70 stykker kobbertråd, hver på ca. 15-17 cm, hvorfor disse afskæres på forhånd og fortinnes i den ene ende. Den navnkundige redaktør Werner Walter Weinstötter fra Spor og Baners tyske pendant MIBA, ville utvivlsomt have beskrevet processen som ”Nerve-tötend!”

DSB signal07

Hulprint monteret med stik, ensretter, modstande og kobbertråd.  

 

Endeligt kan der foretages den sidste finish med påføring af mærker, mastetrin mm., samt lidt pletmaling og en let patinering. Og som det allersidste fremstilles de træklodser, der skal skrues fast under anlægspladen og fixere hvert signal i den endelige position. Disse udføres helt iht. Banetjenestens byggevejledning:

DSB signal08

Klodser til montage af signaler på modelbanen. 

 

De første signaler er nu klar til opstilling på Svenstrup H. Og det vel at mærke til en pris på under 75 kr pr styk, alt inklusive. Samlet set, synes jeg ikke opgaven har virket uoverkommelig, men der kræves naturligvis en rolig hånd, og en passende blanding af stærk kaffe, tid og tålmodighed.

DSB signal09

De færdige DSB daglyssignaler. Fra v. mod h.: I, U, F, H (I, U). 

 

Nu hvor loddekoIben alligevel er varmet op, vil der i en kommende artikel blive set på fremstilling af Banetjenestens PU signaler. Disse udføres med SMD diodeteknik, hvortil der kræves lidt ekstra fingersnilde. 

Niels, aug. 2017 

Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 32, 2017.

Gå til Det skæve hjørne.

 

Links: Lundsteens sider om DSB signaler: www.lundsten.dkBanetjenesten: www.banetjenesten.dk