Print

Bygning af jernbanefærgen M/F Lolland i model - del 6.

fortsat fra del 5.

 

Foto440

 

Logbog Januar 2014. 

Foto501

Tjah, det er vel i orden og når først det er malet, så ...

  

Foto505

 Lolland - styrehusdækket endnu en gang

  

Foto502

Flådestativ...

 

Foto503

 Mortensen hilser på værftsdirektørens frue, der i det fine vejr er på spadseretur på kajen..

 

Foto504

Styrbord sidelyskasse

  

Logbog Februar 2014. 

Foto510

Master...

  

Foto511

Agterste mast

 

Foto512

Mastefixtur

  

Foto513

Øje-blik-sbillede...

 

Foto514

De rå master..

  

Foto515
Power to the top...
  
Foto516
Toplanterne.
  
  • Og som altid, testes at der er "hul igennem":

Foto517 

Mortensen betragter med tilfredshed den lysende toplanterne.
 
  • Reelt set skulle der have været et par lanterner mere i masterne, men det kniber med pladsen, så... Lanternerne påklistres en stump plastcard på toppen og de to master kan nu males i den endelige hvide kulør før endelig montage ombord. Der anvendes cyanokryolatlim pga. samlingen mellem to forskellige materialer:

Foto518

A "master" piece...

  

  • Den agterste mast monteres efter samme opskrift og ledningerne kobles sammen med den for længst installerede agterlanterne:

Foto519

Joeh, det pynter skam da på det samlede indtryk...

 

  • Efter knapt en måneds arbejde med masterne er disse nu færdige og vi vender igen blikket mod styrehuset, hvor der stadig mangler en del detaljer.
  • Her skal der blandt andet bruges et styrerat i træ, hvor diameteren ud fra gamle fotos er estimeret til at være ca. 12 mm. Dette er noget mindre end hvad der lige umiddelbart forefindes tilgængeligt på hylderne i modeltilbehørshandelen, hvorfor der kun er een vej frem - selvbyg.
  • Af 2 stk 4 mm stjerneskiver og nogle stumper afklippet tråd, sammenlimes et lille rat med 8 eger. Lettest er at fixere stumperne på et stykke dobbeltklæbende tape, da det hele har en kedelig tendens til at ville noget andet end færgebyggeren. Selve søjlen til rattet laves af ø2.5 mm runde plastprofilstumper, der limes på en lille fodplade: 
Foto520
Med rat og kompas, skal Lolland nok finde vej... 
  
  • I samme opspænding laves kompassøjlen af en stump messingrør, der øverst får pålimet et endestykke fra en 3 mm klar lysdiode. Begge søjler males slutteligt lysegrå, mens styrerattet får en mørk brun kulør:

Foto521

Rat og kompas (her med et forkert glaslåg)

 

Logbog Marts 2014.

  • Sidst i februar og begyndelse af marts måned er vejret særdeles mildt, årstiden taget i betragning. Temperaturen ligger nu på omkring 6-8 plusgrader og der er næsten ingen nedbør. Selv solsortene er begyndt at synge i morgen og aftentimerne, men det er før set at Kong Vinter har snydt alle der troede at foråret var ankommet. 
  • Vi iler afsted med den sidste del af fundamentet for redningsflåderne, der monteres foran masten og afsluttes med de sidste pladestykker oven på. Og samtidig skjules de sidste synlige ledninger i et par "kabelkanaler"
  • Der er familiedag på værftet og Mortensen har taget sin kone med til arrangementet. Fru Mortensen er i parentes bemærket også skibsinspektør, men arbejder dog på et andet værft:

 Foto541

 Mortensen viser stolt sin Lolland frem...

  

  • Styrehuset skal nu have en passende "forrude", hvilket er en anelse tricky pga. de ganske tynde sprosser mellem de 5 vinduer. Igen er der tale om en detalje på færgen, der hen over tiden er ændret radikalt (læs mere herom i del 5). 
  • Et stykke plastcard bukkes i varmen fra direktørens kones hårtørrer og et hul på ca. 9x40 mm udskæres efterfølgende. Der limes tynde sprosser heri og det hele tilpasses resten af huset:

 Foto542

 Mortensen mindes den gang han selv sejlede på de syv verdenshave...

 

  • Mens limen hærder op, monteres andre smådele. Rat, kompas og vinduesglas kan installeres. Og de store ventilationshætter har længe ligget klar på værftets lager: 
 Foto544
 På med hætten...
 
  • Så er det lige før der kan lægges tag på. Skydedørene er sat i og skodderne er blevet beklædt med lys finer:
 Foto545
 Mortensen studerer søkort (Weilbach nr. 142) over Langelandsbæltet... 
 
  • Nu går det stærkt og de allersidste detaljer tilføjes: en blok papir på kortbordet, en henslængt walkie-talkie og en skærm til radaren:

Foto546

Det er endnu ikke gået op for sømanden i den gule regnfrakke, at han er dømt til at skulle blive stående i styrehuset for evigt...

 

  • Slut. Taget er monteret og nu kommer der ikke mere nips ind i styrehuset. Som tidligere indrømmet er indretningen ikke helt tro mod originalen (eks. mangler et styrerat for skibets forreste ror), men andre hensyn har måttet tages. Sådan blev det altså...
  • På selve taget af kommandobroen er der ikke meget at komme efter. En forholdsvis primitiv radar og nathuset for magnetkompasset er det eneste jeg har kunnet finde. Ikke engang en banal vhf antenne er der at finde her.
  • Nathuset laves af en stump ø2.5 rund profil, der afrundes i toppen og limes på brotaget.
  • Radaren er trods alt mere interessant og af diverse fotos ses at den tydeligvis har været udskiftet på et tidspunkt. Dette gør dog heldigvis opgaven lettere for modelbyggeren, da den yngste udgave er simplest at eftergøre i model: 

Foto547

Mortensen spekulerer over, hvad denne dims mon skal bruges til...

  
  • Søjlen til radaren monteres på brotaget. Det hele males hvidt og styrehuset er nu rent faktisk færdigt.
  • Der hastes således straks videre til fundamenterne for skibets 4 redningsbåde. Disse var oprindeligt oplagt på klassisk vis i vugger, hvorfra de kunne svinges ud over skibssiden og derfra videre fires ned til vandoverfladen ved hjælp af 2 tilhørende davider. Dette foregik helt manuelt og kunne ved betjening i dårligt vejr indebære en ganske stor risiko for besætningens liv og lemmer.
  • Vuggerne fremstilles af 1 mm plastcard efter en simpel skabelon, der er tilpasset efter redningsbådens skrog og styrehusdækkets hældning mod borde:

Foto550

Hvor dælen kom ham der nu lige fra...? 

   

Foto551A

To tilfredse bådebyggere i skumringen...

  

 

Foto552

Sig mig, hvem tror manden egentlig han er???

  

 

Foto553

David uden Goliath...

 

  

  

Logbog April 2014.

Foto555

Mortensen ser hovedrystende til. Hvor er Arbejdstilsynet, når man har brug for dem?

 

 

Foto556

En del grøn, fire dele grå... (farven fremstår i virkeligheden mere grøn end hvad billedet her umiddelbart indikerer)

 

 

Foto561

Mortensen, du er en værre sladrehank...jo, nogen har spildt brun maling på bordpladen....

 

Foto562

Mortensen i aktion.

  

Foto563

Redningsflåder på forskellige ældre færgemodeller, DSB Museum. Indsat detalje: Lollands flåder.

 

Foto564

Næsten som at smøre en stak sandwiches...

 

 

Logbog Maj 2014.

Foto565 

Jo, sikkerheden skal være i orden.

  

Foto570

Mortensen har parkeret sin Folkevogn på havnen i Svendborg...

 

 Foto573

Ja, ja, det er ikke alle der er lige søstærke...

 

Foto560

Det er næsten ikke til at tro, at det kan være rigtigt...

  

Foto571

Efter forlængelsen...

   

Foto571 1

Mortensen og konstruktionschefen er begge godt tilfredse... 

 

Foto574

Klappe, klappe...

 

 

Logbog Juni 2014.   

Foto575

En smule maling og så skulle det vist være på plads...

 

Foto580

Lolland - nu med bom, klokke og søgeprojektør... 

 

Foto581

 Ak jo, gammel kærlighed ruster...

 

Foto582

De bagerste to kranse.

 

Foto583

Den lokale Reberbahn...

 

Foto584

Mortensen virker ret overstadig i dag...

 

Foto586

Nu er de fire redningsbåde endeligt klar til indsats.

  

Logbog Juli 2014.   

Foto585

Mortensen holder stik...

 

 Foto587

Joeh, det er godkendt...

 

Foto588

Navn og hjemsted. Indsat billede af lastemærke (Plimsoll) midtskibs, lavet af 2 mm selvklæbende hvide bogstaver.

 

 Foto589

Et nystrøget færgeflag...

  

Foto590 

Lollands store dag

 

 

Færgebyggerens efterskrift.

Det er næsten ikke til at forstå det, men færgen er nu rent faktisk færdig og klar til at blive opstillet på mit modelbaneanlæg. Godt 2½ år er der gået fra den spæde start i juleferien 2011 og frem til nu.

At bygge en færge i model medfører et enormt tidsforbrug - faktisk meget, meget større end man kan forestille sig. Jeg har ikke noteret hver en time jeg har brugt på opgaven, men jeg har løseligt regnet mig frem til at der er gået mere end 1200 arbejdstimer på at nå frem til den endelige model. Langt fra al den tid er gået med selve byggeriet af modellen, da utallige timer er brugt på at gruble over aktuelle problemstillinger, der undervejs i forløbet har virket uoverstigelige. Mangt en frokostpause er gået med at tegne små skitser af en eller anden lille problematisk detalje, der i løbet af arbejdsdagen pludselig har givet sig selv og hurtigst muligt har måttet nedfældes mens den endnu var i klar erindring. En masse timer er forløbet med at udsøge passende byggematerialer, teste lim og malingstyper, bygge testopstillinger og udtænke hjælpematerialer. Internettet er løbende blevet støvsuget for alle tænkelige fotos af Lolland og disse er efterfølgende nærstuderet til hudløshed. Og under hele byggeforløbet er der lavet fotoopstillinger med baggrunde og lyssætning og iscenesat små "krydderier" med skibsinspektør Mortensen og universet omkring ham. Ialt er der skudt omkring 1400 råfotos, hvoraf kun en brøkdel er endt som indhold i de 6 artikler. I flere perioder har der slet ikke været rørt ved færgen, dels på grund af diverse dagligdags forteelser, dels pga. en direkte, men dog sjældent forekommende ulyst (jo) til opgaven. Meget har føltes dræbende ensformigt, eksempelvis de større slibeopgaver eller fremstillingen af salonerne på A-dækket. Og ikke at forglemme, har der været brugt rigtigt megen tid på at skrive de 6 artikler.

Materialeprisen på færgen er endt omkring 1500 kr, plus det løse. Med andre ord dobbelt så dyrt som budgetteret, men dette er vel mere reglen end undtagelsen ved store anlægsprojekter...

Ingen tvivl om at færgebyggeriet har gjort mig væsentligt klogere på mange modeltekniske problemstillinger og meget kunne bestemt have været gjort anderledes. Eksempelvis kunne det fra starten ellers velgennemtænkte elektriske system i færgen alligevel godt have været optimeret en hel del og de forskellige ledninger været ført rundt i skibet på en langt bedre måde. Det er dog heldigvis lykkedes at skjule installationerne rimeligt godt. 

Til byggeriet har jeg alene anvendt almindeligt simpelt modelbygge- og hobbyværktøj. Der er ingen tvivl om, at en lille rundsav i Dremel-klassen og en airbrush af god kvalitet ville have løst mange af opgaverne på en noget lettere vis. Der er utroligt meget malearbejde på en modelfærge - rigtigt meget skal have mindst 2 lag. Og en minifræser ville have været fantastisk at have haft, da der skulle laves udskæringer til de utallige vinduer. Alt dette på trods, synes jeg at opgaven er lykkedes nogenlunde uden. Der er rent faktisk visse mindre skævheder at finde i modellen, men dem afslører jeg ikke...

Et stort emne, der løbende har været evalueret er detaljeringsgraden. Jeg har det meste af mit arbejdsliv været beskæftiget i skibsbranchen og kender derfor mange forekommende skibstekniske detaljer rimeligt godt. Det har således været en løbende kamp med mig selv at sætte "overliggeren" for færgemodellens detaljeringsgrad det rette sted og jeg synes dette er lykkedes nogenlunde godt. Men en model kan aldrig blive en ægte kopi af originalen. Dels er mange virkelige detaljer i sagens natur alt for små til at kunne eftergøres i model, dels fordrer en skala 1:87 kopi at visse detaljer overholder modelbetingede regler, eksempelvis et NEM fritrumsprofil. Kompromisser er ubetinget nødvendige og vigtigst er efter min mening at fastholde typiske detaljer og hovedtræk. 

Til visse tider har det set direkte sort ud og jeg har været tæt på at kassere hele projektet, når en eller flere trælse detaljer bare ikke har villet lykkes for mig. Dette fremgår naturligvis ikke af artiklerne! Offentliggørelsen af disse har dog indirekte presset mig til at bide tænderne sammen og fortsætte - heldigvis! Og til min store glæde har artiklerne om Lolland haft pænt mange læsere og jeg har undervejs modtaget mange henvendelser, både med ris og ros. Især Hr. Mortensens bryderier med projektet, ser ud til at have været populær læsning, hvilket naturligvis har ansporet forfatteren til at anstrenge sig til det yderste i de efterfølgende artikler. Tak for det - jeg håber at I har moret jer lige så meget som jeg har.

Summa summarum vil jeg næppe gå i gang med at bygge en ny skibs- eller færgemodel inden for den nærmeste fremtid. Opmærksomheden vil i stedet blive rettet mod min modelbane, der som beskrevet i andre artikler her på hjemmesiden er under opførelse. Herunder bygningen af en passende færgehavn. Men man kan jo ikke spå om fremtiden...

Niels, Juli 2014 

 

Referencer mm.:

Tak til bla. Per Olsen, Bjarne Abel, Nils Bonde, Tommy Nilsson, Kurt Skyggelund, Christian Bruhn, Bernt Skjøtt, Peter Olsen, min kone Birgit, Jernbanomanisk Selskab samt mange flere for gode indspark, aktiv hjælp og konstruktiv kritik undervejs. Tak til A/S Svendborg Værft for brug af tegningerne til nybygning nr. 70, motorfærgen M/F Lolland 1955. 

En række af de links, der er anvendt ved bygningen af færgen i model:

www.faergejournalen.dk  Hoveddata, fotos.

www.sporskiftet.dk  Tråde vedr. færgetegninger mm.

www.faergelejet.dk  Hoveddata, sejlplaner.

www.fynhistorie.dk  Foto.

www.kwmosgaard.dk/ferries Hoveddata, sejlplaner.

www.signalposten.dk  Signalposten nr. 4, 1974, artikel, tegninger mm.

www.pinkcadillac.dk  Bjarne Abels artikler om bygning af færger i karton mm.

www.evp.dk  Erik V. Pedersens artikel om isbryderen Valdemar i model.

www.privatbanen.dk Henks side med bla. bygning af færgen Dan.

www.raboesch.com  Div. plastprofiler.

www.billingboats.com  Div. byggematerialer.

www.modelskibet.dk  Div. dele til bygning af modelskibe.

www.hobby-lobby-modellbau.com/ Div. dele til bygning af modelskibe. 

www.paasporet.dk Bænke til soldækket.

www.niceled.dk  LEDs og stik

www.xn--banetilbehr-pgb.dk  Passagerer til færgen

www.skilteskoven.dk Dekaler til færgen

www.sejlsikkert.dk  Søvejsregler, navigationslys mm.

www.dfhs.dk  Dansk Færgehistorisk Selskab, inspiration.

www.marstal-maritime-museum.dk   Marstal Søfartsmuseum, div. hjælp

www.maerklin.de  Spormaterialer.

www.beto-hobby.dk Spormaterialer, maling mm.

 

Andre kilder:

Byhistorisk Arkiv, Svendborg Museum

Øhavsmuseet Langeland

Danske Jernbanefærger, Niels Jensen, 1978 

 

Et sidste billede af Lolland:

Foto591

 

Gå til forsiden