GØR-DET-SELV GRASSMASTER
En græssånings-maskine til din modelbane kan naturligvis købes "klar til brug", men der må lægges omkring en tusindkrone på disken for den. For under en 50'er kan du faktisk bygge den selv...
Til opgaven anvendes følgende:
- 1 stk elektrisk fluesmækker, pris ca. 20-30 kr.
- Værktøj: Elektronik loddekolbe på ca. 30W, lille sav og en smule tålmodighed.
- 1 stk tesi af metal, pris ca. 20-30 kr.
- Omkring 120 cm blød ledning. Farve: gerne pæn.
- 1 stk krokodillenæb.
- Spændeskive ø4, evt. større afh. af din fluesmækker og tesi.
- Modstand 1 MΩ.
Begynd med at adskille fluesmækkeren. Klip forbindelserne til nettet ved punkterne X og X:
Udtag printkortet fra plasthåndtaget:
Fjern ledningerne ved X & X i højre side:
Afskær håndtaget på tesien ved C (A-C ca. 29 mm). Bor et ø3.5 mm hul som på billede (A-B 3,5 mm). Hvis din fluesmækker og tesi er anderledes end
de på billederne viste, skal disse mål nok være lidt anderledes:
Smid endestykket væk!
Lod en ca. 15 cm lang stump ledning fast på siens net:
Lod de 2 ledninger fast på printet iht. billede. Evt. monteres en modstand på 1 MΩ mellem print og si. Denne sikrer mod, at en for stor og ved berøring farlig strøm optræder i kredsløbet. Ledningen til jording bør være mindst 1 m lang, bøjelig og ikke for tynd. Pålod krokodillenæbbet:
Fil et passende spor for jordledningen inde i skaftet (ved X).
Fil huller for siens befæstigelse, og monter den passende stramt.
Ilæg en spændeskive eller lign. ved skruehullet, så sien sidder pænt lige i forlængelse af håndtaget. Monter batteriholder og afbryderknap i siden af printkortet.
Skru slutteligt håndtaget sammen, isæt 2 stk AA batterier og luk dækslet:
GØR-DET-SELV GrassMasteren er nu klar til brug!
Sådan sår du græs med din nye GØR-DET-SELV GRASSMASTER:
Smør hvid lim på fladen, der skal sås græs på. Monter en skrue eller et søm tæt midt i området som "jordspyd" og påsæt krokodillenæbbet. Fyld strømaterialet i sien. Hold kontakten inde (lysdioden tændes..) og bevæg/ryst apparatet i ca. 2-3 cm højde over fladen. Det såede græs skulle gerne stå pænt lodret, når du er færdig!
Bemærk:
GØR-DET-SELV Grasmasteren bygges og anvendes helt på eget ansvar. www.NIELS-MODELTOG.dk påtager sig intet ansvar for eventuelle skader på anlæg eller personer. Der gives ligeledes ingen garanti for realistisk udseende modellandskaber ved brug af GØR-DET-SELV Grasmasteren.
Frit oversat af Niels-Modeltog efter WWW.SVENSKTMJFORUM.SE (2009)
Niels, April 2011
Gå til Det skæve hjørne.