Et helt almindeligt ældre dansk hus
Til ethvert modelbaneanlæg hører naturligvis et passende antal modelhuse med diverse formål, såsom beboelse, industri, handel mm. Hvis ikke der er "liv" til stede, er der jo reelt intet grundlag for at drive en jernbane og for den sags skyld ej heller at bygge en modelbane. Efter min mening er det derfor særdeles vigtigt, at modelbyggeren allerede på et tidligt tidspunkt fastlægger, hvilket land, tema og tidsrum som anlægget skal prøve at eftergøre og at man efterfølgende forsøger at følge denne tråd bedst muligt.
Jeg er ganske klar over, at rigtigt mange parametre kan trække i en afvigende retning og at det kan være svært, især som yngre modelbygger at finde den rette vej og skulle sige pænt nej tak til en flot model-gave af eksempelvis et stort østtysk udseende fjernsynstårn på en meters højde... Men på den lange bane er jeg sikker på, at det er det man vil føle størst glæde ved. Forudsat, at det naturligvis ikke lige præcis er et sådant tema man har valgt til sin modelbane.
Klare definitioner er altid at foretrække, fortæl dem til dine nærmeste og du vil opleve, at gæsterne nikker genkendende, den dag anlægget præsenteres for "offentligheden."
Kibri/Viessmanns "Haus Maybach" nr. 8717 er et fint lille og populært 1 (el. 2) familieshus byggesæt i H0, der kan samles af alle; øvede som nybegyndere. Sættet udstråler en række grundlæggende solide nordiske træk, der med en ganske lille indsats let kan fremhæves, så huset fremstår endnu mere dansk i udseende.
Og med en pris på omkring en hundredlap kan alle være med:
Huset passer fint til en af de mindre byer på mit kommende Svenstrup H i perioden i sidste del af 1970'erne. NIELS-MODELTOG.dk besluttede derfor, at huset gerne skulle se lidt slidt og bedaget ud, da det derved måtte antages at have omkring 100 år på bagen. Således var en grundig patinering en helt klar forudsætning.
Og for samtidig at skabe lidt variation i forhold til, hvad der er set på andre modelbaner, lægges der ud med at ændre murværket fra røde til gule mursten:
I min ellers foretrukne Humbrol farvepalette forefindes ikke umiddelbart en passende nuance, der matcher gamle danske gule mursten, så her må man selv blande. Et mix af gul H69 og grå H103 i et forhold omkring 3:1 forekommer passende:
Farven virker først helt forkert og alt for skrigende gul, men efter en patinering med grå acrylfarve (tilsat den obligatoriske dråbe opvaskemiddel) dæmpes dette ganske betragteligt. En helt klassisk efterbehandlingsmetode, der aldrig slår fejl:
Efter et døgns gennemtørring kan murværket optimeres yderligere med fremhævning af enkelte mursten med gode gammeldags Viking farveblyanter (som skribenten nåede at redde lige inden børnene smed dem i affaldsspanden...). Brun, orange og mørk lilla er velegnede til formålet, da disse farver understøtter tidens tand, generelle tilsmudsning og misfarvning. Ægte tristesse...
Husets tag er fra Kibris side støbt i et stykke plast (dog ikke de to kvister), med forberedte huller for skorstene, TV antennestang og diverse udluftningsrør. Disses placeringer er efter min opfattelse ikke helt i tråd med den typiske danske stil, hvor eksempelvis skorstenene som udgangspunkt skal sidde i selve tagryggen. En TV antenne monteres ligeledes også normalt i en muffe i tagryggen eller med et par stålbånd rundt om en skorsten. Ikke midt i tagfladen - dette kan jeg i hvert fald ikke erindre nogensinde at være stødt på!
Altså er der ikke andet for end at finde spartelmassen frem og lukke de ikke benyttede udsparringer. De 2 mindre skorstenshuller kan dog anvendes til et par tagvinduer til glæde for skorstensfejeren. Hele fladen males med en mørk rød H153 - senere skal der patineres sporadisk med afvigende nuancer:
Mens tagmalingen tørrer, er det tid at samle ydermurene. Disse er dog første behandlet med et tykt lag hvid acrylmaling på indersiden for at hindre eventuel lysgennemtrængning - da der en gang med tiden forventeligt skal monteres belysning i den lille villa. Først er der natuligvis monteret vinduer med glas og her indeholder sættet rigeligt med vinduesrammer at tage af. Jeg har således primært anvendt de medfølgende "Dannebrogs-lignende" udgaver, dvs. hvor der er midtersprosse i det øverste felt og kun på bagsiden af huset fraveget dette. Den olivengrønne farve synes jeg passer udmærket til det gule murværk.
Grundpladen, som jeg ofte ellers ikke anvender til mine bygninger, er her tilskåret kraftigt og Kibris fortovsfliser på den "pæne" side af huset er i stedet blevet til en lille smal terrasse i baggården. Og samtidig er kantstenene skåret væk:
Der indsættes nu et par skillevægge og et gulv mellem stueetagen og 1'ste sal. Overskydende stykker 0.8 mm plastcard er ganske velegnet til formålet. Samtidig er er der blevet hængt gardiner op i alle vinduer:
Det er tid at tilpasse mindre detaljer - her de 2 skorstene. Den ene udstyres med et lodret aftræksrør:
I store træk følges Kibris ganske udmærkede samleanvisning og delene passer som altid fortrinligt sammen. En ren fornøjelse at arbejde med.
Inden taget monteres, efterbehandles fladerne med orange og lysere røde toner. Og slutteligt med sort-grøn-gul vandfarve-snask, der fjerner det sidste skær af plastik:
I husets gavle var der fra Kibris side tiltænkt små overdækkede indgangspartier med trævægge - en slags udvendige vindfang. Sådanne støder man såmænd ofte på i vort lille land, men igen for variationens skyld besluttede jeg at finde andre løsninger. Den ene indgang fik således en olivengrøn dør og en trappe med 2 mindre stykker murværk på siderne. Oven på disse påsattes en cementkrone lavet af plaststrimmel og øverst lidt tidstypisk jernrørs-gelænder:
I den modsatte gavl udføres indgangspartiet noget mere enkelt. Dette forstiller jeg mig er "køkkenindgangen". Et stykke jerngelænder på den ene side af trappen udgør derfor den eneste "udsmykning." De enkelte trappetrin er slebet lidt hule for at indikere mange års daglig brug.
Togbetjent P. T. Andersen, der bebor huset med sin kone, er her sendt ud med skraldeposen og konstaterer, at han er ved at komme for sent afsted til arbejde:
Så vi må skynde os at blive færdige...
Ved de små tagvinduer må der kit-bashes. Et par overskydende Auhagen vinduer fra rodekassen er passende til formålet og tilskæres let:
Og huset er færdigt for nuværende. Der udestår dog stadig lidt detaljer, såsom ind- og udvendig belysning, samt lidt andre mindre udsmykningsdele. Eksempelvis et passende emaljeret husnummerskilt. Dette får dog vente til husets endelige placering på modelbanen er fastlagt.
Det er tid for P.T. Andersen at skynde sig afsted til stationen i sin nye Ford Taunus. Fru Andersen hilser her pænt farvel til sin mand, mens vintersolen står lavt i horisonten:
Et helt almindeligt ældre dansk hus...
Se også Sundborgs glimrende artikel om "Malermesterens hus", med Kibris næsten identiske byggesæt nr. 38192, "Haus Bottrop".
Niels, jan. 2016