Lokomotiv-resort
Ordet resort er forholdsvis nyt i det danske sprog og betyder noget i retning af ”et afgrænset område, hvor man kan hvile ud, restituere og blive underholdt.” Den oprindelige engelske betydning er mere præcist formuleret som et ”hvilested”. Men jeg synes egentlig, at ordet også er ganske rammende om et maskindepot på jernbanen. Kort sagt, et sted, hvor lokomotiverne overnatter, bliver genopfyldt og serviceret.
Et sådant sted er for mig et ”must” på enhver modelbane og kan i sagens natur antage mange forskellige udseender. De fleste forestiller sig nok en klassisk rundremise med en drejeskive og måske et lille anlæg til damplokomotivernes forsyning med vand og kul. Befinder vi os i en senere periode, anvendes selve remisen formentlig i langt mindre grad og kulbænken er nok erstattet af en tankstation for udlevering af olie til diesellokomotiverne. Og helt fremme i nutiden vil depotet med stor sandsynlighed ligge helt ubenyttet hen og måske endda være erstattet af et moderne klargøringscenter!
Men uanset, hvor vi befinder os rent tidsmæssigt på modelbanen, bør et maskindepot indeholde en række små og store detaljer ud over de nævnte hovedelementer. Ting, vi som modelbyggere efter bedste evne bør forsøge at indfange i vores miniatureverdener og som sikrer, at vores tilskuere vender alle tommeltotter op. I denne artikel vil der således blive fokuseret på et af disse underemner, nemlig diesellokomotivernes brændstofforsyning.
Historisk set, dvs. i ”dieseltiden”, fandtes der på mange af de store DSB maskindepoter, eks. Randers, Esbjerg og Helgoland, store beholderanlæg til oplagring og udlevering af dieselolie. Opbygningen af disse anlæg tog rigtig fart i takt med indførelsen af Mo’erne, men samtidig var der i årene efter den sidste verdenskrig en naturlig øget opmærksomhed på altid at være i besiddelse af tilstrækkelige brændstofreserver. Det var således fra politisk side magtpåliggende, at man sikrede grundlaget for mange måneders jernbanedrift, uafhængigt af regelmæssigt udefra kommende leverancer.
Oliereserverne i disse anlæg var derfor samlet set ganske store og ikke blot alene tiltænkt dækning af behovene på de pågældende stationer. Mindre omkringliggende stationer, kunne i reglen forsynes herfra og som oftest via en ældre tankvogn, der kun tjente dette ene formål. På adskillige ældre jernbanefotos, ses en sådan enlig vogn permanent henstillet på et sidespor.
I vor tid er de store tankanlæg næsten alle forsvundet sammen med dieseltrækkraften, men eksempelvis i Struer har man ved banens sydlige indkørsel, endnu chancen for at se de store hvidgrå oliebeholdere. I dag satses der som bekendt alene på el-tog og man kan godt frygte lidt, hvordan en landsomfattende og længerevarende strømafbrydelse vil påvirke jernbanedriften!
Men tilbage til modelbanen. På mit H0 anlæg Svenstrup H befinder vi os i dansk epoke IV, nærmere betegnet i året 1978. Planmæssig dampdrift er et for længst overstået kapitel og de gamle jernheste luftes kun, når den lokale veteranklub sporadisk kører med særtog. Heldigvis ser det ud til, at remisen og værkstederne vil overleve de i etaten allestedsværende spareknive, sandsynligvis fordi stationen har en ganske omfattende person- og godstrafik. Og det er således også udelukkende det dieseldrevne materiel, der præger billedet, med de velkendte My, Mx, Ma og Mz i de alt dominerende roller.
Pladsen på mit depot er som på alle andre modelbaner trang, men tæt ved den 6 sporede remise kan der netop klemmes et par højtanke ind. Et kort spor fra drejeskiven tillader en enkelt beholdervogn eller to at holde ud for anlæggets fyldestation. Der er på ingen måde plads til optankning af eks. en Ma, så slige opgaver må klares fra en mindre oliebeholder, placeret ude på det tidligere kulspor.
Som altid er internettet et godt sted at blive inspireret og efter at have studeret utallige fotos fra DSB’s forskellige brændstofdepoter, faldt valget på Kibris byggesæt nr. 39830. Det næsten identiske sæt 39832 med 2 tanke ville ligeledes have været et godt valg, men stort set alle tilbehørsproducenter tilbyder velegnede modeller.
Kibris model består af en rund oliebeholder på omkring 13 cm’s højde og indeholder en mængde tilbehør i form af pumper, rør, ventiler, trapper, brandslukkere mm. Alle dele er i den sædvanlige gode Kibri kvalitet og eksempelvis kan man på tankens mandehulsdæksler tydeligt se antydninger af boltene rundt langs kanten. Prisen pr. tank ligger desuden i den billige ende og er set udbudt til godt en hundredlap.
Samlingen af hver tank er overvejende ret ukompliceret, men visse af opgaverne kræver dog en rolig hånd. Således kan den lidt bedagede byggevejledning generelt følges blindt, men i mit tilfælde må fundament og fyldestation tilpasses de lidt skæve aktuelle pladsforhold. Jeg valgte efter en opmærkning på papir at udskære en ny bundplade af 1.5 mm polystyren og derpå montere en 12 mm høj betonkant hele vejen rundt om tankene. Oliespild skal naturligvis for en hver pris forhindres – også i model må man tænke på miljøet!
Den mest tidskrævende del af opgaven var dog ubetinget arrangementet af de mange rørforbindelser mellem pumper og tanke. Som gammel professionel ”rørmand”, ønskede jeg et nogenlunde korrekt udført rørsystem, så 2 af oliepumperne blev limet fast på et fundament og efterfølgende forbundet med plastikrør til tankenes forskellige fylde- og sugeventiler. Flere af de medfølgende rørstykker og bøjninger, måtte undervejs skæres over og limes sammen på ny, for at få det hele til at hænge pænt sammen.
Et lille principdiagram var her en god hjælp til at holde rede i al ”spaghettien”:
Efter endt montage af vindeltrapper, tankmålere, fyldestation osv. blev hele arrangementet af et par omgange malet hvidt med airbrushen.
Al beton fik en changerende lys/mørk grå akrylbehandling, mens ildslukkere, tælleværker, ventilhåndtag og andre mindre elementer blev håndkoloreret med diverse Humbrol farver. En egentlig patinering må vente til et senere tidspunkt. Ligeledes bør den ikke fungerende belysning ved lejlighed udskiftes med en passende LED baseret gadelampe. Jeg overvejede desuden kortvarigt om der burde monteres en form for beskyttende halvtag henover rør og pumper, men dette ville omvendt ødelægge udsigten til de mange små og filigrane detaljer.
En sidste detalje før tankanlægget var klar til brug på modelbanen, var påføringen af de store vingehjul på tankenes sider. Disse fås som vådtransfers hos Skilteskoven og kan som altid erhverves til en fornuftig pris. Jeg har ladet mig fortælle, at alle DSB’s store oliedepoter fik disse ”reklamer” påmalet tankene i løbet af 1960’erne, så de passer fint i min epoke.
God fornøjelse!
Ønsker man yderligere information om emnet, kan særskriftet ”Maskindepoter i virkelighed og model” af Torben Andersen og Torben Bejerholm varmt anbefales. Hæftet har nogle år på bagen, men er sprængfyldt med ideer og detaljer, der let kan omsættes til modelbanen.
Niels, aug. 2019
Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 42, 2018.
Gå til Modelbyggepladsen.