Mig bekendt findes der ikke særligt mange byggesæt af danske bondegårde i H0, udover eks. Epokemodellers kartonmodeller og så naturligvis Heljans berømte bindingsværksudgave. Og sidstnævnte lever på en lang række punkter ikke helt op til dagens standarder. Da jeg en kold dag forrige vinter faldt over Auhagens model af en hollandsk gård, investerede jeg straks i den, med det formål at prøve at ombygge den til de kære hjemlige forhold. 

Byggesættet nr. 11395 indeholder en mellemstor 3-længet gård, bestående af stuehus, lade og en staldlignende tværbygning. Dertil en åben carport, udført som en tilbygning i træ. Sættet, der af leverandøren benævnes hollandsk, kan også bygges i en belgisk eller fransk udgave. De enkelte varianter opnås ved at benytte bestemte af de medfølgende tilbehørsdele (skodder, skilte mm). Der medfølger ikke figurer eller andre relevante løsdele. Den færdige model har pæne proportioner og fylder ganske godt op i landskabet, hvorfor det nøje bør overvejes om man reelt har den fornødne plads på sit anlæg.

   

Som nævnt satte jeg mig for at ombygge modellen til en dansk udgave i epoke 3-4. En hel række væsentlige detaljer stod således umiddelbart for skud:

• Modellen var fra fabrik udført helt i røde mursten, hvilket umiddelbart forekom mig en smule for ensformigt. Efter en række forskellige overvejelser besluttede jeg at lade mellembygning og laden blive kalket hvide. Stuehuset skulle forblive i røde sten og have afvalmet rødt tegltag, i stedet for det grå/sorte. Auhagen sælger i øvrigt byggesættet i en udgave helt i gule mursten (nr. 11390).
• Der skulle ikke monteres skodder ved stuehusets vinduer.
• Skorstenene på stuehuset skulle placeres i tagryggen. Dette er typisk dansk. Og ingen trædeplader til skorstensfejeren ved tagvinduet!
• Mellembygningen manglede efter min mening en dør eller port på bagsiden af bygningen. Ingen dansk landmand ville med garanti leve med at skulle trave hele vejen rundt om sin gård, for at komme indendøre!

 

 

Skulle der desuden være dyrehold, manglede der helt klart nogen udluftnings-hætter på taget til at fjerne den værste lugt indefra. 

Udover disse essentielle danske kendetegn, syntes jeg at modellen sagtens kunne optimeres rent teknisk på andre områder. Eksempelvis var de medfølgende grønne døre og træporte usædvanligt grovkornet udført. Med 3 mm mellem de lodrette fuger, svarede dette i 1:1 til, at dørene var stykket sammen af 26 cm brede brædder!    

Men jeg begyndte fra en ende af og første opgave blev at prøve at maskere de to felter på stuehusets ydre tagflade, hvor skorstenene fra Auhagens side ellers var tiltænkt monteret:

 

Først overvejede jeg at kassere hele tagfladen og erstatte den med en ny plade, men min rodekasse indeholdt den dag ikke lige noget brugbart alternativ. Derfor lavede jeg et par nye skorstenshakker i tagryggen og gik efterfølgende i gang med at lime små strimler plast i "hullerne" for at indikere konturerne af de manglende tagsten. Tanken var så, at disse strimler efterfølgende skulle skæres til, slibes og slutteligt males:

 

 

Set i lyset af det alt for store tidsforbrug denne opgave medførte, burde jeg have fulgt min allerførste indskydelse og kasseret hele denne tagplade! Det var kort sagt et hestearbejde, at nå frem til noget nogenlunde brugbart! Først efter mindst 10 gange tilskæring og slibning og efter det 3'de lag Humbrol nr. 70, så resultatet hæderligt ud og jeg lod tagfladen hvile i fred - langt ude af syne...  

 

 

Dagen efter og med fornyet iver, kastede jeg mig over fugerne på de blanke røde mure, der på klassisk vis blev overmalet med grå acrylmaling, for blot efter få sekunders tørretid at blive dubbet/aftørret igen. Men denne proces er alligevel noget mindre stressende end førnævnte...

  

 

Mens stuehusets fuger tørrede, blev tværbygningen det næste "offer". Fra rodekassen fremdrog jeg en gammel velegnet bræddedør og et passende hul i murværket blev udskåret til denne. Her er det naturligvis vigtigt at snittene med en kirurgs præcision lægges nøjagtigt i murværkets lodrette fuger! Over døren blev der påklistret små papirstrimler til at indikere den nødvendige forstærkning i murværket.

Af billedet fremgår tydeligt de meget brede "planker" i Auhagendørene! Disse fik derfor så tilføjet ekstra lodrette fuger og blev malet i en smuk olivengrøn farve. Hængsler og slåer, blev fremhævet med lidt brun kulør.

 

 

Herefter blev mellembygningen og ladens murværk (også indvendig) hvidtet med en gang Humbrol "kalk" og turen kom efter et døgns tørretid, til samlingen af selve ladebygningen.

Idyllisk - ikk' sandt? 

 

 

Auhagen har udstyret laden med en komplet indretning af høloft og div. træbjælker - alt sammen detaljer, der overhovedet ikke kan ses udefra, i det færdige resultat! At lade hele tagkonstruktionen være løst aftagelig, var en løsning jeg ikke umiddelbart syntes om, så jeg overvejede derfor helt at undlade at montere disse dele. Men en ægte modelbygger elsker jo at klistre næsten hvad som helst sammen, så det endte alligevel med at delene blev monteret behørigt. Gårdejer Høehtüv ser dog ikke spor tilfreds ud, til trods for min beslutning...

 

 

Jeg færdigsamlede derefter ladens murværk og besluttede undervejs, at den ene af ladeportene ind mod gårdspladsen skulle stå lidt åben, for dog at fremvise lidt af høloftet. Dette ville sikkert volde besvær, da min erfaring siger mig at døre ofte er vanskelige at montere stabilt nok i åben tilstand. Men den tid den morskab...

Tilbage til stuehuset igen. Auhagens skorstene blev skåret plane i bunden og to små fundamenter på 7x7 mm blev muret sammen af rød murstensplade (også fra Auhagen). Udskæringerne i tagrygningen blev slutteligt tilpasset i bredde og dybde til fundamenterne:

 

 

Efter at have færdigsamlet stuehuset og monteret den medfølgende skyggemaske jeg umiddelbart fandt mest velegnet (den hollandske, pga. de pæneste gardiner...) blev skorstenene endeligt sat på og resultatet fremstod nu således: 

 

 

Gårdejer Høehtüv sidder her på sin trappesten og misser mod den nedadgående sol, mens han stille fløjter "Jeg en gård mig bygge vil..."

 

  

Vi hopper hurtigt tilbage til mellembygningen, der her er samlet og har fået lagt bliktag på. Men dette er skammeligt nok allerede begyndt at ruste flere steder... 

 

Noget af det jeg finder mest besværligt at egenfremstille, er små cirkulære emner. Sådanne har hos mig altid en tendens til at blive alt andet end runde...

Til ladens udluftningshætter skulle der bruges to meget flade skiver med en diameter på omkring ø10 mm og jeg kunne først ikke komme på, hvordan disse skulle laves. Efter et par dages grublen over dette, kom tilfældet mig til hjælp, da jeg en mørk nat vågnede og vækkede konen med et rungende: "SELVFØLGELIG!!!" Løsningen var naturligvis et par af de plastknopper, der anvendes som skrueafdækning på alverdens moderne møbler. Hvem har ikke en pose med et halvt hundrede af sådan nogen liggende..?

I kombination med et ø5 tyndvægget plastrør fra et fødselsdagsflag, samt nogle ultratynde strimler klar plastfilm, lykkedes det at flikke 2 nogenlunde pæne udluftningshætter sammen. Foranlediget af de blandede plastmaterialer i konstruktionen, samlede jeg det hele med cyanokryolatlim.  

 

 

Efter en gang Humbrol galvanisering af hætterne, snittede jeg et par 5 mm lange hakker i ladens tagrygning, cirka 50 mm fra endegavlene. Og derefter var det på med hætterne..

 

Herefter var der tid til at forbinde de 3 bygninger med hinanden. Den første sammenlimning af lade og mellembygning faldt ikke så heldigt ud, idet endefladerne på sidstnævntes murværk ikke var tilstrækkeligt plane til at passe op mod laden. Altså af med det hele igen og slibe-testsamle-slibe-testsamle...  

Og langt om længe begyndte modellen langsomt at ligne det jeg ønskede: 

 

   

Men hele byggeprojektet nærmede sig nu også sin deadline og de sidste smådetaljer blev i hast installeret. Tagrender, nedløbsrør og "carporten" i gavlen af laden blev sat op. Dertil kom slibning og maling af trappesten, fremhævning af dørhåndtag, maling af soklerne, den åbne ladeport, plus 1000 andre småting. Dog mangler der endnu perlegruset på gårds-pladsen.

Og endeligt var gården klar til indflytning. Gårdejer Høehtüv og hans yndige frue er på de sidste billeder her ved at hvile lidt ud på havebænken bag stuehuset, efter at have slæbt den tunge dobbeltseng op på førstesalen i deres nye hjem. Kun en enkelt flyttekasse står stadig tilbage på ladet af flyttebilen...

  

Fra landevejssiden ser det hele således ud: 

 

 

Inden vi forlader den lykkelige landmandsfamilie, må Modelbyggerens kommentar på falderebet være, at opgaven ikke just var den letteste af sin art, men at det færdige resultat absolut lever op til forventningerne. Auhagen har fremstillet et nydeligt, tidssvarende og velproportioneret bondegårds-byggesæt, der med en rimeligt beskeden kreativ indsats kan opføres i dansk epoke 2 el. 3 stil. Man kunne sagtens tænke sig at udvide arrangementet med mødding, gødningstransportør, hønsehus og måske endda en kartoffelbod ved landevejen...

God fornøjelse! 

 

Gå til Modelbyggepladsen