SFDS Færgekontor
I de såkaldte "gode gamle dage", hvor ingen endnu kendte betydningen af ord som "internetbillet" og "rejsekort", var personlig betjening i stedet det normale inden for transportsektoren. For eventuelle yngre læsere, kan dette efterhånden sjældent brugte begreb kort forklares ved, at i fald man ønskede at foretage en eller anden rejse, eksempelvis med jernbane, henvendte man sig blot på den lokale stations billetkontor før rejsens begyndelse og fik inden for ganske få sekunder udstedt den nødvendige rejsehjemmel. Naturligvis til en rimelig og gennemskuelig pris, der alene afhang af rejsens længde og den på turen ønskede komfort. Udgiften til rejsen var således ikke påvirket af ulogisk fastlagte takstzonegrænser, rabatter ved tidspunkter med lav rejseaktivitet eller lignende trafikpolitisk udtænkte mærkværdigheder. I alle tilfælde var den købte billet trykt på et lille stykke papir eller endda på farvet, stift karton og det vel at mærke i et format, der nemt passede i enhver skjortelomme. Størrelsen på en sådan billet, kan sammenlignes med noget i retning af det kvarte af størrelsen på en moderne mobiltelefon. Ud over denne billet, var der intet krav til den rejsende om at skulle medbringe yderligere dokumentation for noget så trivielt som at foretage en rejse fra A til B.
Ligeledes var der ved købet af en billet normalt ikke behov for at skulle iværksætte nogen særlige former for kontooverførsler eller tilsvarende komplekse banktransaktioner, da den i reglen venlige person bag skranken i stationens billetkontor altid accepterede kontant betaling og samtidig var i stand til at kunne give eventuelle byttepenge tilbage. Ved den, under selve rejsen altid udførte billetkontrol, var det tilstrækkeligt for den rejsende blot at vise den venlige kontrollør sin gyldige billet og der krævedes således ikke medbringning eller fremvisning af yderligere personlig legitimation. I reglen kvitterede konduktøren (dvs. kontrolløren) ved at klippe et lille hak i billetten, med en til formålet medbragt specialtang. De i dag anvendte og væsentligt mere langsommelige metoder til aflæsning (også benævnt scanning) af teksten på rejsehjemmelen, var endnu ikke taget i brug.
Egentlig ganske imponerende, hvor simpelt man engang, for ikke så længe siden, formåede at få tingene til at fungere - enkelt, let og bekvemt...
Ved Havnebys enlige færgeoverfart var fremgangsmåden i 1970'erne stort set den samme. Billet var noget, der blev købt, kort før man gik eller kørte ombord på færgen. En pladsreservation for et køretøj var dog mulig at foretage på forhånd, ganske som på mange andre overfarter - naturligvis mod en mindre ekstra betaling. Ellers måtte man acceptere at være "chance-bilist" og være henvist til at komme med, når der nu var plads.
Billetsalg og al anden henvendelse i forbindelse med færgerejser, foregik i den lille rødstensbygning beliggende yderst på kajen:
Oprindeligt var bygningen lagt ud som en statelig tysk villa i 3 planer, med skodder til vinduerne, blomsterkasser og påbygget veranda:
men i NIELS-MODELTOG's varetægt, blev den omkalfatret til et passende domicil for rederiet Sydfyenske Dampskibsselskab. Som altid, måtte modellens murværk først igennem den klassiske patineringsproces, med bla. et lag fortyndet grå akrylmaling til fugerne:
Ligeledes fjernedes alt plastikskær på de mange vinduer og døre med hvid farve fra Vallejo:
Det var ikke planen at anvende den forhøjede veranda. I stedet blev indtænkt en beskeden kiosk og en lille soltterrasse, hvor gæsterne kunne tage ophold og nyde en is eller en kop kaffe:
Som altid når bygninger skal forsynes med indvendig belysning, må det sikres at der ikke kan trænge falsk lys ud. Dette foretages enten ved at maskere med sort karton eller, hvad jeg i reglen foretrækker, at male de indvendige sider af ydervæggene med en passende tyk sort maling:
Alt efter ens temperament kan bygningen udføres med en indvendig udsmykning, der understreger rummenes funktion. Her valgtes at indsætte vægge i 0.8 mm plastcard, til opdeling af stueetagen i kiosk, billetkontor, trappeskakt og velfærdsrum:
Har man tid og lyst, kan der på nettet findes utallige fotos af forskelligt kontor- og forretningsindretning, der let kan efterbehandles, så de passer ind i ens aktuelle lokaler:
En knaldrød disk til iskiosken, laves let af stumper fra rodekassen:
og på tilsvarende vis, laves en valnøddefarvet skranke til billetkontoret. Udover nogle enkelte fastlimede figurer, der må vente på deres bestillinger til evig tid, laves der ikke yderligere indvendig detaljering. Bemærk det lille hul i loftet over indgangspartiet til den senere belysning:
Murværket omkring de to udvendige trapper, pudses med grå cement:
Af det oprindelige gelænder til terrassen, er der dele nok til et fransk altangitter:
Aller-øverst får murerne til opgave at lukke forskellige ubenyttede huller i tagfladen. Humbrol spartelmasse og en efterfølgende slibning, fjerner alle spor:
Glaserede tagsten er passende til så fornem en bygning og med en blank sort maling og en efterfølgende behandling med "gloss" lak, opnås dette udseende nemt:
Imens kan elektrikeren forberede belysningen med de bittesmå SMD. Der loddes ledninger på og testes:
Heldigvis er der god plads til kabelføringen:
Så denne opgave er hurtigt overstået. Måske pæren i indgangspartiet bør dæmpes en anelse?
I kælderen samles de få modstande og dioder til lysdioderne på en stump veroboard, der fastholdes "løst", så det senere er let at komme til at servicere:
Kibri har generelt et eller andet "issue" med deres nedløbsrør, som jeg tidligere har kommenteret på. Ifølge byggevejledningen skulle der være en deling af røret på hver side af borten i murværket, men nej - det er altså for håbløst grimt!. I stedet forlænges røret (eller udskiftes helt med et længere) og der laves et hak på et par millimeters bredde i cementkanten, så røret ender med at ligge pænt an mod muren:
Rederiet har i denne sæson indkøbt nye stole og borde til terrassen hos firmaet Preiser i Tyskland. Også en ny solparasol er der blevet råd til:
Der er knapt tid til at male og dekorere de sidste dele, før de rejsende er på vej:
Men det er bare med at klø på for at blive færdig. Møbler i farven lilla er helt i tidens ånd:
Kiosken er endelig åben og at dømme efter affaldsspandens indhold, er der allerede pænt gang i salget af is:
Den modsatte husgavl prydes nu også af rederiets forbogstaver:
Nu udestår blot resten af færgehavnen. Det vil sige færgelejet, opmarch-baner for biler, skilte mm., for ikke at tale om at få skabt hele sammenhængen med den bagvedliggende Havneby station og resten af havneområdet. Så der er rigeligt at gå i gang med.
Selve færgen M/F Lolland står skammeligt nok og samler støv i et skab på 6'te år. Det må der gøres noget ved snarest....
God fornøjelse!
Niels, august 2020
Gå til Modelbyggepladsen.