DSB Kontorbygning
På ethvert maskindepot forefindes naturligvis et større eller mindre behov for kontorfaciliteter, hvorfra personalet kan ekspedere hele "papir-møllen" der følger med jernbanedriften. Med andre ord håndtere både kort- og langsigtede opgaver, såsom at afvikle kørslen, udfærdige køreplaner og direktiver, planlægge reparationer og vedligehold, bestille materialer mm. Yderligere kræves rum til ledelse, sekretariat, bogholderi, arkiver, kantine og velfærdsrum til det kørende og ofte overnattende personale. Plus naturligvis den nødvendige plads til en lang række andre trivialiteter, der ikke skal beskrives nærmere her. Med andre ord, kan/kunne der være tale om et ganske stort kontor-areal-behov.
I Svenstrup var man så heldigt stillet, at Statsbanerne på et tidligt tidspunkt valgte byen som udgangspunkt for det omgivende distrikt 0 (nul), og dermed satsede på en fremtidig fastholdelse og forventelig vedvarende udbygning af depotets faciliteter. Hvorfor det netop blev Svenstrup, er der næppe nogen der længere husker helt klart, men byens legendariske borgmester G. Rünthe var naturligvis begejstret for de ganske mange arbejdspladser (læs: skatteydere) beslutningen i sin tid medførte.
I de første mange år, var pladsforholdene mildest talt utilstrækkelige, så med tiden blev en omfattende udvidelse mere og mere påkrævet.
Undertegnede havde længe været lun på Auhagens store rødstens kontorbygning nr. 11424, men dog ikke fundet det helt rigtige formål til modellen på mit anlæg. Således var byggesættet på et tidspunkt i spil som en halvrelief kulisse, a la Peterw's flotte "københavnerkulisse", set på "Sporskiftet." Men pludselig faldt tiøren og efter ganske kort betænkningstid gik forberedelserne i gang. Efter nogle få virtuelle forsøg, hvor forholdene omkring andre vigtige bygninger på maskindepotet også måtte tilgodeses, endte bygningen med en placering lige syd for byens domkirke. Ældre læsere på indeværende hjemmeside, vil erindre at denne plads oprindeligt var tiltænkt maskindepotets store højtanke med solarolie, men således gik det - heldigvis - ej.
Og den ellers noget smalle og lidt skumle gyde med det tvivlsomme øgenavn "Rendestenen" fik til lejligheden bevilget penge til en renovering af fortove og en ny moderne elektrisk belysning. Et for en gang skyld enigt byråd vedtog samtidig, at gaden fremover skulle tiltales "Sølvgade":
På et for offentligheden lukket møde i byens administration, blev planerne grundigt gennemgået med jernbanens repræsentanter og nedfældet i følgende detaljerede manifest:
Formentligt ville der ikke være luft nok i projektets samlede økonomi til at realisere alle ovenstående mange forskellige ønsker, men vigtigst var dog at få opført selve kontorbygningen med de tiltrængte nye faciliteter - så måtte resten komme senere... håbede man.
Den altid utålmodige borgmester fik straks efter vedtagelsen, en kendt arkitekt til at udfærdige en perspektivtegning af den nye smukke bygning og dennes omgivelser, således at "forskellige politiske forbindelser" kunne holdes opdateret om projektet:
Som sagt, så gjort. Hos et stort anerkendt byggefirma beliggende syd for grænsen, blev de nødvendige tegninger og materialer ordret og inden længe kunne byggeriet gå i gang. Her ligger de mange dele allerede klar på byggepladsen:
I skyndingen havde leverandøren dog overset, at den 4 etages bygning var specificeret till at være en smule smallere, end firmaets normale standard på 115 mm, hvorfor man på byggepladsen måtte fjerne cirka 5 mm af murværkets lodrette kanter:
Ved at trimme bygningen en smule i bredden, var det tanken at få et knapt så bastant udseende på det ellers imposante høje hus. Her opmærkes gavl nr. 2 før den endelige tilskæring:
Opgaven med at samle bagsiden af bygningen gik dog heldigvis rask afsted:
Men ak, på forsiden var den helt gal. Her måtte de 2 indgange ved gavlene fjernes og erstattes af en ny hovedtrappe, der blev placeret mere centralt på facaden:
Heldigvis rummer moderne elementbyggeri mange fordele og de leverede elementer kunne derfor ret let tilpasses byens og banedirektionens krav:
Bygningens fundament blev først pudset op i cirka en meters højde og dernæst dækket af en nydelig blå-grå farve, der var inspireret af bemalingen på nogle "sydpå", en gang i 1940'erne udviklede undervandsfartøjer ...
Efterfølgende kunne tømrerne gå i gang med at montere de mange smukke hvidmalede Dannebrogsvinduer:
Bygningens indvendige fundamentsplade måtte naturligvis undergå den samme formindskelse af bredden:
På forunderlig vis og ganske uventet, var der fra byggefirmaet medleveret det korrekte indgangsparti til hovedtrappen. Disse i et moderne udseende arrangement med bla. 2 brede svingdøre i stål og glas og med rammerne malet i statsbanernes smukke rød-sorte design:
Men hvor befinder etageadskillelserne sig egentligt i sådan en bygning? Øh jo, det fremgik ikke helt tydeligt af tegningerne og måtte efter bedste evne opmærkes til senere brug:
Den pompøst tiltænkte hovedtrappe i bygningen måtte konstrueres helt fra grunden:
Gode håndværkere hænger som bekendt ikke på træerne, men heldigvis fandtes der en snedker med erfaring i trappebygning i rodekassen...:
Fra trapperummet må man naturligvis kunne komme ind i bygningens forskellige kontorer, så en større mængde døre var her påkrævet. Sådanne kan heldigvis let masseproduceres af et stykke 0.5 mm plastcard:
Og sådanne "tynde" døre kræver heldigvis ikke dørhuller for at kunne installeres:
Det er dog lettest at montere dørene før de foranliggende trapper indsættes. Det nederste repos er udformet anderledes end resten og kræver således et bredere stykke trappe:
En slags "linoleumsgulv-agtig" grå-grøn maling, afslutter trapperummets lidt dystre udseende. Så elektrisk lys må der i sagens natur til og hver afsats skal derfor forsynes med en passende lampe:
Et par 1 mm huller bores i bagvæggen på hver repos og en 1.8 mm varmhvid diode med benene bukket i en ret vinkel monteres dernæst:
hvorefter benene loddes sammen på bagsiden af den nu også sortmalede trappeskakt:
Dernæst monteres der gelænder på hver afsats:
Ingen bygning uden liv, så mens lim og maling hærder, udvælges et passende antal figurer med det triste og ukendte formål at skulle ende tilværelsen i kontorbygningen..:
Da man alligevel ikke kan se de små detaljer i det færdige arrangement, er en del af figurerne hjemkøbt "brugt" og blot nødtøftigt afrenset for lim, støv og snavs, samt tilrettet med en smule maling. Ovennævnte rejsende fyr var dog en tand for sjusket til mit igangværende projekt og må derfor senere igennem en lidt større overhaling, inden han kan finde anvendelse på anlægget. Her et typisk udvalg, der blev erhvervet på nettet for blot 35 kr:
Andre figurer kom fra rodekassen, mens enkelte "rigtige" trappegængere også blev tilføjet:
Det skrå gelænder fra Faller, males lettest inden opsætning. Med klassiske hvide sceptre og mørkebrunt bejdset trægelænder:
tjah, ret meget bedre bliver det nok ikke. Toppen af det øverste trappeløb ses ikke og kan således afsluttes lidt abrubt:
Men det hele betyder som nævnt heller ikke ret meget, da detaljerne mest er lavet for modelbyggerens egen fornøjelse og faktisk slet ikke kan ses i det endelige resultat, dvs. når bygningen står på sin kommende plads på anlægget.
I stedet kaster vi os over at lave baggrundskasser til de vinduer, der skal være belyste. Hvidt 1 mm plastcard er som altid et godt udgangspunkt:
Kassen her dækker over 4 af bygningens vinduer og skal derfor monteres med 2 lysdioder. Vinduespartiet er først forsynet med gardiner og ydervæggen malet med tyk sort akrylmaling, på arealet INDEN for kassen:
Det er tanken, at en række af lokalerne udføres med LED, der kontrolleres af et TAMS LC-11 "Belebtes Haus" elektronikmodul. Dette håndterer selv tænd og sluk af de 5 udgange, således at der altid først tændes lys i trappeskakten på udgang 1 og dernæst i en af de efterfølgende udgange (kontorer). I løbet af et kvarters tid, er sekvensen gennemspillet og starter forfra, hvorved der opnås en ganske livagtig rytme i huset.
Hver udgang kan klare op til 100 mA, hvorfor der eksempelvis kan tilsluttes dioder, placeret på hver side af bygningen, der så tændes og slukkes samtidig. Jeg valgte at lave følgende lille oversigtstabel, hvilket var en stor hjælp i byggeprocessen:
Først monteres trappetårnet i bygningen:
Inden bygningens indre dele fyldes helt op, er det en god ide at færdiggøre halvtaget over hovedindgangen. En varmhvid LED i dobbelt bredde og med påloddede kobbertråde, limes fast under taget:
Tungen må holdes lige i munden, mens taget og hjørnestolperne monteres:
De tynde kobbertråde føres gennem et 1 mm hul i murværket, lige over dørpartiet:
De forskellige lyskasser monteres nu let med eks. UHU universal plastlim:
Hvor der kun skal lys i et enkelt vindue, har jeg flere steder valgt at bruge Viessmanns færdige lyskasser og de tilhørende varmhvide LED. Løsningen er dog i den kostbare ende af spektret og man må for alt i verden huske at fastklipse dioden i holderen, før man limer denne fast i bygningen. Glemmes dette, er det efterfølgende ret besværligt at få delene samlet. Med mindre man naturligivs vælger at snitte en lille bid af printpladen bag dioden og lime det hele urokkeligt fast:,
Spaghettien vokser stille og roligt. Det er således klogt at have nummereret de forskellige lyskilder/udgange for at bevare overblikket:
Stikkene for tilslutning på TAMS modulet levner ikke megen plads til de mange ledninger, ensrettere og modstande. Man kan med fordel udforme et lille stykke hulprint, hvorfra der kan grenes ud til lyskilderne. I dette tilfælde besværes opgaven yderligere af, at der anvendes flere forskellige typer og produkter LED's - nogle med indbyggede formodstande, andre med påloddede dioder og alle med forskelligt farvede ledninger til anode og katode. Ganske kaotisk, så pas på. Og endnu en gang sendes en venlig tanke til den udførte liste med de instalerede lyskilder:
Lyset ved hoveddøren er tiltænkt at være tændt konstant (når modelbanen ellers er i "nat-mode"), så denne forbindes ikke til TAMS modulet, men direkte til de i bygningen indkommende 12 Volt jævnstrøm. Her testes lyset og diodens formodstand er tydeligt valgt med for lille ohm-værdi - lyset skal klart dæmpes en hel del yderligere:
Endelig kan ledningerne dog bundtes sammen og hele molevitten gemmes af vejen i bygningens indre:
Åh, det er sandt - bygningen er jo stadig uden tag på. Og hvad gør vi nu med de fire små og den store kvist - skal de eventuelt helt udelades? Auhagen medleverer nemlig tagelementer til en bygning både med og uden kviste:
Men når man nu en gang har sagt A og modificeret byggesættet kraftigt, må man også sige B og gå hele vejen. Således må den store kvist placeres usymmetrisk på facaden, dvs. præcist oven over trappeskakten, og de mindre kviste fordeles mellem de forskellige kontorvinduer. Der er derfor ingen vej uden om at skulle tilpasse den underste del af mansardtaget:
Men pyt, der skal alligevel foretages forskellige andre små kirugiske snit på tagfladen. Her fjernes eks. beslagene til de platforme en tysk skorstensfejer formentlig ville have kunnet gå rundt på:
Efter lidt finpudsning, kan taget males i en passende ir-grøn kulør:
Lidt pynt må der til, eksempelvis et godt gammeldags statsbane vingehjul, der kan pryde facaden mod gaden. Men sådanne er nu om dage ikke lette at opdrive og umiddelbart er der ingen danske producenter, der har vingehjul i porteføljen. Heldigvis blev jeg kontaktet af en god bekendt, der havde et par overskydende liggende i skuffen - mange tak for det. Et eksemplar finpudses, males navy-gråt og plettes over med guld-maling. Derved opnås et passende slidt udseende.
Imens bygningen alligevel er lagt ned, kan de medfølgende meget filigrane nedløbsrør monteres. Disse er forinden malet med Vallejo gun-metal:
På indgangspartiets forreste kant opsættes det traditionsrige firmas forbogstaver:
Ældre bygninger har ofte et virvar af senere opsatte telefon-, tv- og elkabler monteret på facaderne. Så nogle stumper 0.2 mm kobbertråd farves til formålet grå, hhv. sort:
og fastlimes punktvis med sekundlim som vist:
Bygningen er nu i grove træk færdig. Cykelskure, affaldsspande og andre løse udsmykningsdetaljer må vente til senere.
I stedet udskæres og gemmes de overskydende dele fra byggesættet i rodekassen. Der er i alt 10 døre og hele 88 vinduer(!) i forskellige størrelser, som ikke fandt anvendelse her, men sagtens kan bruges i kommende kit-bashinger. Auhagen er bestemt ikke fedtede med materialerne:
Kontorbygningen er nedenfor opstillet på sin kommende plads på maskindepotet:
Om den videre tilpasning af kontorbygningen på modelbaneanlægget, følger inden længe flere detaljer under punktet Anlægsbygning.
Niels, Oktober 2020
Gå til Modelbyggepladsen.