Det ny Svenstrup H - del 13

fortsat fra del 12

I skrivende stund, er endnu et modelbaneår hastigt på vej på hæld og det er derfor tid til at opridse de forgangne aktiviteter.

Året har været præget af flere opgaver med at forfatte forskellige modelbaneartikler omkring specifikke områder og emner på Svenstrup H, og en del heraf har desuden været publiceret i magasinet Spor og Baner. Enkelte nyerhvervelser i det rullende materiel er det blevet til, eksempelvis Heljans flotte Y-tog fra Lollandsbanen. Fra årets DMJU messe i Taastrup, foreligger en rimeligt fyldig fotodokumenteret beretning, mens skala 1:1 området derimod har været meget nedprioriteret og reelt helt uden nogen fokus. På selve modelbanen, er anlægsarbejderne udført ret sporadisk og har i perioder ligget bekymrende stille. En del af årsagen hertil skal dog retfærdigvis findes i, at modelbyggeren har været arbejdsmæssigt sendt udenlands gennem en længere periode. 

Men lad os komme i gang, hvor vi slap tråden i den foregående artikel. Mellem Havneby og klyngen af huse på den sydlige del af "midter-øen", mangler en passende landevej. Den hastigt voksende epoke IV bilisme, kræver sin plads i landskabet:

Svny1300

 

Vejens udseende er som udgangspunkt kun groft skitseret op af myndighederne, men forventes at gå nogenlunde ret nord-syd og derved ende med at have en ret kraftig stigning på op mod 10% i det sydligste forløb. Et større T-lyskryds vil derved blive nødvendigt ved indkørslen til Havnebys industriområde. Med A4 papir og klisterbånd, fabrikeres en passende svunget skabelon til opgaven: 

Svny1301

 

Skabelonen udskæres og overføres på 3 mm hård masoniteplade, der udsaves med elektrisk stiksav og klodses op:

Svny1302

 

tjah, opskriften på vejbyggeriet er sådan set evigtgyldig og er beskrevet utallige gange før. Skruehullerne i masonitbanerne spartles og skråningerne på den nærliggende baneskråning påføres et bærende lag til landskabets endelige overflade - her fremstillet af fluenet i aluminium. Sidstnævnte fastgøres let med varmlime krydsfinerspanterne:

Svny1303

 

En vejunderføring skal der til - selvom det måske ikke giver den allerstørste trafikale mening, at vejene snoes sådan sammen:

Svny1304

 

I de tyske MIBA special-blade er der i reglen altid god inspiration at hente og således også i hæftet "Neue Wege im Landschaftsbau" fra 2012. Af 4 mm poppel krydsfiner, fremstilles en ganske smal betonstøbt vejtunnel. Tunnelen kan nok kun befares i een retning af gangen og dette blot af de mindste køretøjer:

Svny1305

 

Samme grundmateriale er ganske velegnet som underlag for brofæsterne på min private "skæve bane", nogle få hundrede (model-)meter derfra:

Svny1306

 

Efter en tur med sandpapir i korn 100 og et par lag af grå cement-akrylmaling fra Panduro, nærmer vi os det ønskede resultat. Kun "vingerne", dvs. støttemurene, mangler endnu at blive stillet op:

Svny1307 

 

Jeg har tidligere anvendt "SVJMJK-metoden" med limvædede karklude til at formgive landskaber, så hvorfor ikke også her:

Svny1308

 

Aldrig er der ro på en modelbane. Mens limen hærder på een byggeplads, må der arbejdes videre med andre områder. Brofæsterne fra før, får derfor påført et dækkende lag granitsten:

Svny1310

 

Er det forresten overhovedet nødvendigt med en rigtig bro? Märklins c-skinner er jo faktisk ret stabile...

Svny1311

 

Skråningerne mellem vej og bane, mættes med en passende tyk/tynd gipsopløsning, så overfladen bliver passende stabil:

Svny1312

 

Mindre skråninger er lettest at lave i almindelig og billig "flammingo-plade" fra det lokale byggemarked. Eller fra indmaden i en kasseret frugt eller vin-kasse. I og med, at Stadsarkitekten i Svenstrup Herred af forskellige årsager, aldrig fik udstukket præcise retningslinier for landskabsføringen i netop dette område på modelbanen, er der "frit-slag" for modelbyggerens fantasi. Så det er bare at gå igang med hobbykniv, hvid trælim og en god industristøvsuger. En stak knappenåle med stort hoved er ligeledes uundværlige redskaber:

Svny1313

 

Med fare for nok en gang at beskrive en triviel opgave, spartles alle områder slutteligt med gips (eller væg-filler):

Svny1314

 

Tilbage til broen på den rigtige "skæve bane", dvs. vest for Funder (Skanderborg-Herning). Min egen bro, må for at ligne forbilledet (altså fra før der blev anlagt cykelsti), udføres med tilsvarende skrå ende-afskæringer:

Svny1320

 

Med en skæreskive på minisliberen er opgaven heldigvis hurtigt klaret. Husk sikkerhedsbrillerne, med mindre du ønsker at gamble med at skulle droppe din elskede modelbanehobby pga. manglende syn:

Svny1321

 

Den flotte metalbro fra tyske Hack er født i en alt for mørk grå nuance, hvilket dog let døves med en USA Force light grey, fra eksempelvis Vallejo:

Svny1322

 

Fra byggeriet af færgen M/F Lolland i model, har jeg overskydende tyndt abachi-finer liggende. Dette er let at bearbejde og dermed velegnet til at imitere gangbanerne på hver side af sporet. Efterfølgende bejdses strimlerne med Gori Teak:

Svny1324

 

Og da der jo er tale om en ældre sag, må hele karosseriet naturligvis patineres behørigt. Vallejo Model Air Rust 71.069, er her velegnet til formålet. Hav en tør klud og et par vatpinde klar, så mængden af rust kan fordeles rundt i samlinger og kroge. Pas altid på ikke at overdrive. Selvom forbilledet desværre efterhånden er ret så medtaget:

Svny1323

 

2 stk Grøn Cecil er velegnede som underlag for gitterbroen oven på granitfundamentet. Eller bedre er måske et par stumper 5 mm plastrør, der lukkes i enderne med Humbrol spartelmasse. Stål-rullerne og anlægsfladen males efterfølgende rust-brune:

Svny1325

 

Mens lim og maling tørrer, kan vi passende gå en tur i skammekrogen. Det sydligste hjørne af anlægget - det vil sige ved Havnebys indkørsel fra vest - er endnu uopdyrket land, der trænger til en kærlig modelbanemands hånd. Tanken er, at et 6-8 cm højt bakkedrag skal danne basis for min kære gamle danske Heljan vindmølle, samt møllerens bolig. Med andre ord, må landskabets konturer forsøges tilpasset den ikke helt skalatro møllemodel, bage det bløde R5 sving ind mod Havneby Station:

Svny1340

 

50 mm Jackoform plade, hvid PU lim og vægtklodser er første skridt i processen: 

Svny1341

 

Og efter den obligatoriske spartling, slibning og grundmaling med grønt, sænker freden sig langt om længe over regionen:

Svny1343

 

Æhh, dvs. for området vest for landevejen. På den, for betragteren mere synlige side af vejen, er der endnu meget arbejde at udføre. "Flammingoen" må derfor findes frem igen:

Svny1345

 

Og endnu mere gips påføres: 

Svny1346

 

Det allersidste åbentstående hul på anlægget, lukkes nu med en strimmel fluenet - hurra:

Svny1347

 

Den nye landevej kan nu asfalteres et par gange. Senere skal der opsættes autoværn, skilte og kantpæle, males vejstriber og meget, meget mere:

Svny1348

 

Jo, selv den grimme grønne grundfarve, pynter faktisk på udseendet:

Svny1349

 

For en stund har modelbyggeren fået nok af "flammingo" og gipsspartel, og lysten er mere til at rode med noget elektrisk. Så i stedet bygges en håndfuld typiske DSB lysmaster til Svenstrup Maskindepots opstillingsrist. Hvordan, kan man læse mere om i Spor og Baner nr. 45:

Svny1350

 

Ligeledes eksperimenteres der med Freja/Skilteskovens byggesæt af en ubevogtet overkørsel. Denne udføres blandt andet med digitalt styret klokkelyd og blink, hvilket der også kan læses  mere om i Spor og Baner nr. 47 og 48:

Svny1360

 

Men bag det korte østgående MT-trukne godstog, gemmer sig et lille anonymt 1950'er parcelhus, som vi skal vi se lidt nærmere på her. Udgangspunktet er Fallers prisbillige byggesæt nr. 130507, der indeholder 2 stk ret simple et-plans huse, i gule, hhv. røde mursten. Kun farveforskelle i tag og vægge, adskiller reelt bygningerne fra hinanden, idet grundelementerne er geometrisk ellers er helt identiske:

Svny1361

 

Det røde hus gemmes til en anden gang, mens de gule mure behandles med grå akrylfarve, iblandet den obligatoriske dråbe afspændingsmiddel:

Svny1362

 

Som erstatning for de murede gavltrekanter, fremstilles nye i 0.8 mmm plastcard, der i stedet indikerer en beklædning med lodrette brædder. Døre, vinduer og gavle males klassisk teaktræs-farvede:

Svny1363

 

Efter montage af vinduer og døre, males de indvendige sider af murværket med tyk sort akrylfarve:

Svny1364

 

Glas, gardiner og et par hjemmelavede indvendige vægge monteres:

Svny1365

 

inden gavle og tag påsættes:

Svny1366

 

Parcellen byggemodnes:

Svny1367

 

En indkørsel og en lille solterrasse forberedes:

Svny1368

 

Tagrender og nedløbsrør er ikke vedlagt byggesættet, så disse må fremskaffes fra rodekassen. Ligeledes påføres vindskeder og en tidstypisk TV antenne. Dørhåndtaget fremhæves med en sølvtusch, købt i Panduro:

Svny1369

 

En lav hæk fra Noch, indrammer den lille idylliske plet. Den alt for uniforme hækstruktur, "plukkes" med en pincet og den monotone grønne farve, varieres med diverse nuancer i vandfarve:

Svny1370

 

Et passende læhegn til terrassen må der til. Evergreen profiler i forskellige dimensioner løser sådanne problemer:

Svny1371

 

Tilbage er blot at få sået græs og anlagt blomsterbede og en lille køkkenhave, men det får vente til foråret. Fru Hansen nyder her solen på terrassen, mens husherrens nye lyseblå Austin Mini Kombi står og skinner nyvasket i indkørslen:

Svny1372

 

Men nu til noget helt andet, som de engang sagde i København, at de sagde i Århus. 

Indtil nu har min Märklin CS3 ikke været permanent tilsluttet internettet, hvilket har den ulempe at indkomne softwareopdateringer ikke automatisk detekteres ved opstart af systemet. Som det måtte være læserne bekendt, har det ligeledes på sigt været intentionen at kontrollere jernbanedriften på Svenstrup H fra en pc, hvilket også kræver en internetopkobling. Altså måtte der investeres i noget passende hardware og et langt CAT5 netkabel. Pladsen på bagsiden af anlægsrammen er dog efterhånden flere steder noget klemt:

Svny1390

 

men det lykkedes dog at få internettet ført frem til anlæggets "kontrolcenter". Her installeres en switch (godt gemt i kabelvirvaret), der deler signalet ud til PC og CS3. Samtidig er min modelbane-PC endnu en gang blevet udskiftet og denne gang til en micro computer fra Lenovo. Opstartstiden er nu blot 9 sekunder. Og mit gamle hjemmebyggede computer-stativ er nu reelt blevet ganske overflødigt. Det må nok ændres ved lejlighed:

Svny1391

 

Jeg er endnu at betragte som nybegynder i anvendelsen af Traincontroller softwaren, men her er det første famlende forsøg på at optegne Svenstrups sporplan: 

Svny1392

 

Med centralstationen placeret lige under computerskærm og keyboard, går det nogenlunde let med at gentegne sporplanen og tilføje de forskellige elementers betegnelser til Traincontroller-programmet:

Svny1393

 

Det skal i øvrigt her nævnes, at Märklin af flere omgange i 2019 har udgivet vigtige software opdateringer til CS3'en, der blandt andet har forbedret tegnefunktionerne til sporplaner betragteligt. Senest er version 2.0 af programmet udkommet i december, hvor blandt andet et mere "professionelt" udseende Track Diagram er tilføjet. Desuden er skærmbillederne for editering af de nødvendige baggrundsdata for eksempelvis signaler og sporskifter, forenklet kraftigt. Samt meget andet godt:

Svny1394

 

Men følge de enkelte togs færden rundt i sporplanen, kan CS3 dog endnu ikke! Her vinder et rigtigt togstyrings-program, som eksempelvis Traincontroller. Om dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid, er endnu uklart, men lad os derfor straks få det hele sat i omdrejninger.

Den gældende software er som vist, allerede kørende på computeren, idet den kan downloades fra hjemmesiden til gratis brug i en kortere demoperiode. Jeg er dog lykkeligvis indehaver af en TC-Bronce v9.0 licens. Denne købes hos tyske Freiwald på en memory stick, der blot sættes i et ledigt stik i computeren - og så er man næsten kørende.

I setup-menuen vælges det benyttede digitalsystem - i mit tilfælde Maerklin Central Station 3. IP-addressen angives:

Svny1395

 

IP-addressen, der er anvendt, kan bla. aflæses i CS3'ens system menu:

Svny1396

 

Traincontroller bekræfter herefter nederst i skærmbilledet, at forbindelsen mellem CS3 og computeren er etableret, og at softwaren nu er klar til at betjene modelbanen:

Svny1397

 

En lettere opsætningsproces kan man næppe ønske sig - en ægte Plug and Play løsning! Så forude venter mange timers udfordringer og leg med programmet. Heldigvis er betjeningsfladen særdeles intuitivt bygget op og der er yderligere oceaner af hjælp i forskellig form at hente på nettet, så umiddelbart ser indlæringskurven ikke voldsomt stejl ud. Tiden må vise om det passer.

I hvert fald har det første lokomotiv allerede kørt ved hjælp af Traincontroller-programmet. En smart detalje er, at man sagtens kan betjene sine tog både via CS3'en og computeren i skøn forening. Øger man eksempelvis hastigheden på et lokomotiv ved at flytte target-nålen på Traincontrollers speedometer, så retter CS3'ens ditto instrument ind. Og omvendt. Ligeledes følges signal- og sporskifteindstillinger også ad. Genialt udtænkt. Jeg er sikker på, at der vil følge flere beretninger om sådanne features hen ad vejen, i takt med mine oplevelser. 

De mange udestående detaljer på selve anlægget, må naturligvis ej heller glemmes og vil løbende blive taget under behandling. Blandt andet er en ny fabrikskulisse i området ved Svenstrup Hovedbanegård ved at blive samlet. Og det er ligeledes ved at være tid til at jeg får øvet mig mere i at bruge min Grassmaster fra Noch. Så opgaver er der "noch af..."

 

Kort sagt:  følg med på www.NIELS-MODELTOG.dk for kommende artikler.

Niels, december 2019

Gå til anlægsbygning