Det ny Svenstrup H - del 15

fortsat fra del 14

Det er en tidlig og isnende kold morgen i starten af december måned. De allerførste stråler fra den blege vintersol kan netop anes i horisonten, men disse magter kun svagt at oplyse det golde, flade og ensformigt grønne landskab, hvor den lille by Højby forsagt putter sig. Helt isoleret og meget langt fra alt anden civilisation. En kraftig vind blæser som altid på langs af scenic-divideren og endnu ses der ingen som helst aktivitet blandt de små "preiserleinere" nogetsteds. Selv på Heljan-mejeriet og på jernbanestationen virker der helt dødt, ja faktisk forekommer området mest af alt som en forladt by i en halvdårlig spillefilm fra 1950'erne. Eller måske som på et modelbaneanlæg fra den samme periode?

Hov - hvad er det lige, der sker her? 

Jeg tror vi spoler historien tilbage og starter helt forfra...

Det er en tidlig morgen først i december og solen er ved at stå op over den lille driftige danske stationsby Bakkedal. På trods af den altid stærke østenvind, der nok en gang har holdt store dele af byens indbyggere vågne gennem det meste af natten er det en glædens dag, der endelig er opranden. Det er nemlig blevet tid til at igangsætte en stor og længe ønsket opgave - nemlig en gennemgribende renovering og forskønnelse af hele byen. Så alle borgere - høj som lav - har været tidligt oppe for at forberede sig bedst muligt til det forestående store projekt. Ja, nu er det endelig blevet tid til den forandring diverse byrådspolitikere har lovet i årtier:

Trods beboernes utålmodighed efter synlige resultater, må der først udføres en hel del grundlæggende og ganske tidskrævende entreprenørarbejder. Faktisk skal hele terrænet i den indre by som noget af det første hæves med omkring 4 millimeter, hvilket dog heldigvis er hurtigt klaret med moderne teknologiske hjælpemidler:

Snart er landskabets udseende som planlagt og skal nu blot "sætte sig", før den næste opgave kan påbegyndes: 

Infrastrukturen i området, er naturligvis et af de punkter, der skal have et tiltrængt løft. Nye brede og sikre asfalterede veje, der giver plads til den hastigt stigende biltrafik, er tidens løsen, her sidst i 1970'erne. Og her er de nye vejarealers omrids allerede mærket op af den ansvarlige vejingeniør:

Efter en passende mængde vejfyld er blevet udlagt og efterfølgende rettet af, kan overfladen tjæres sort:

I det kommende trafikkort er der indtænkt en ny hovedfærdselsåre ud af byens vestlige ende, med en ny vejbro i beton henover den store hovedjernbanelinie. Denne krydser ellers under den lokale enkeltsporede strækning til Havneby, lige uden for stationen. Foreløbig er broen dog kun på tegnebrættet:

Mens vejarbejderne pågår kan andre og mindre dele af terrænet rettes til:

Ved byens østlige grænse må der nødvendigvis udføres en krydsning med banelinien. Vejbanen må derfor hæves, så den er i niveau med skinnerne:

Mellem de to perronspor må der også fyldes på:

Men langt om længe kan der lægges asfalt på de nye veje:

Et stort ønske fra den lokale stationsforstander har i årevis været et ekstra sidespor. Til dato har der kun været mulighed for at hensætte "løse" vogne eller havareret materiel på korn og foderstofvirksomhedens private sidespor eller til nøds, ladet sligt holde i stationens krydsningsspor. Sidstnævnte er bestemt ikke i henhold til reglerne og bør for enhver pris undgås. Og heldigvis er ønsket blevet efterkommet hos jernbanedirektionen i Svenstrup H og et nyt, men relativt kort sidespor er planlagt udført ved indkørslen til spor 2:

Her er det nye sporskifte netop blevet leveret. Stationenens portør Svendsen har fået den lidet spændende opgave med at pakke det ud af emballagen:

Så op og væk med det gamle kurvestykke og i med det nye skifte! Heldigvis ser det ud til, at dimensionerne passer helt præcist. Her i 1978 er "Made in Western Germany" stadig lig med uovertruffen kvalitet:

Den første Tdgs er allerede forsøgsvis blevet rangeret ind på det nye spor:

Og straks kan de omkringliggende jordarbejder gå i gang. Ved siden og imellem sporene fyldes der op:

I den modsatte ende af stationen hersker der ligeledes stor aktivitet. Den eksisterende og alt for korte perron skal nemlig forlænges, så alle de nuværende tog med op til flere boogievogne kan standse og betjene passagererne sikkert inden for de givne rammer. Til spor 2 må der laves en helt ny perron, der dog bliver en smule smallere end på stationssiden. Her er fremstillingen allerede i gang: 

 Af forskellige slags plader, samles de to nye perroner som skal udgøre forlængelsen af den oprindelige:

Der påmonteres en tynd perronkant:

Inden overfladen spartles, nedsættes fundamenter til de kommende perronlamper:

Den nye perronbelysning er fremstillet lokalt og findes i forskellige varianter, med blandt andet kort eller langt lysstofrør, påmonteret perronhøjttaler osv. Til de nye perroner skal der anvendes et bredt udvalg af disse:

Overfladen på de nye peroner kan nu spartles og efterfølgende asfalteres. Inden da er der med passende afstand blevet påsat lodrette afstivende skinneprofiler på siden mod sporet:

På forskellige steder, hvor passagerene har mulighed for at kunne falde ned og komme til skade, må der selvfølgelig opsættes en form for afspærring. Her bliver de bærende stolper til det nye stakit tilskåret:

Efter opsætning mod gadesiden af den østlige perron, skal gelænderet males rødt. En stump betontrappe ned til gadeniveau fuldender værket, men:

den valgte nuance på stakittet faldt desværre ikke helt i stationsforstanderens smag. Så det hele må i hast ommales i en mørkere og mere korrekt svenskrød kulør:

Af uforklarlige årsager, har nogen allerede formået at grave huller i den nye perronbelægning. Formentlig er det blot nogen elkabler, der var blevet glemt, men uanset hvad, er der intet andet for end hurtigst muligt at få repareret overfladen igen:

Den oprindelige perron ved stationsbygningen, trænger også til en kraftig renovering. Stationen har trods alt været i brug i en hel del år, så der ses en række brugsspor. Først og fremmest skal de lidt atypiske og skævtliggende betonfliser fjernes og erstattes af et lag asfalt:

Præcis som på forbilledet. (jeg troede forresten, at julemanden kom fra Grønland og ikke fra Holme-Olstrup):

Så det er bare at komme i gang. En række andre materialer til forskellige formål er i mellemtiden blevet leveret af det aldrig-svigtende kongelige danske postvæsen:

og kan efter en hurtig samling og malebehandling lægges på hylden til senere anvendelse:

Så tilbage til perronen, hvor der må spartles og slibes og spartles og slibes gentagne gange:

Inden 2 lag asfalt fuldender opgaven:

Den nye drikkekumme er dog allerede sat op, så de rejsende ganske kvit og frit kan få slukket tørsten, inden ombordstigning på toget. Joeh, service-niveauet får sandelig en tand opad:

De gamle og forkerte stationsskilte er nu også nedtaget. En gang i fordums tid hed byen "Højby", men for snart mange år siden valgtes i stedet det idylliske navn "Bakkedal." Hvorfor dette navneskifte egentlig blev sat i værk, vides ej længere med sikkerhed, men stationsforstander A. Mortensen (ikke at forveksle med A. Mortensen fra Svenstrup H) prøver her entusiastisk at overtale den trætte håndværker til at få sat de skilte nye op:

hvilket tilsyneladende også ser ud til at lykkes. Lidt forskelligt løsøre, såsom afgangs- og ankomsttavler, en stige og en affaldsspand kan desuden monteres på rette plads i samme opspænding:

I den anden ende af stationen, arbejdes der intenst på at installere ny belysning under det karakteristiske udhængende perrontag. Et par dobbelte lysstofrør er allerede elektrisk forbundet og mangler blot at blive fastgjort under taget:

I bygningens indre samles de mange tråde og forbindes til "stikket til omverdenen":

Ialt er der opsat 3 nye udvendige lysstofrør og lamper i 2 af stationens indvendige rum, nemlig i kontoret mod perronen og i et af "standerens" private gemakker på gadesiden. Perronbelysningen tændes på een gang, mens det indvendige lys naturligvis vil kunne styres separat. Så der kræves ialt 3 indgående tændledninger (og en minus):

Som altid testes installationen, før den kan færdigmeldes i logbogen. Alt ser dog ud til at fungere tilfredsstillende:

Der er naturligvis også udfærdiget en overordnet plan for opgraderingen af hele elnettet i den lille by. Stort set alle huse, forretninger og virksomheder er således tildelt forskellige udgange på en såkaldt "belysnings-kontrolenhed", der sikrer at beboerne tænder og slukker deres lys regelmæssigt. Denne nyudviklede enhed er hjemkøbt specielt til formålet fra Vesttyskland. Gade- og perronlamper er naturligvis undtaget herfra. Men med blot et tryk på en enkelt knap på en datamat, der befinder sig et ukendt, men centralt sted i byen, kan hele denne komplicerede proces sættes i gang, hvergang mørket falder på og afbrydes igen, når dagen gryr. Systemet kan endda udbygges med flere enheder, såfremt behovet skulle opstå senere. Intet under, at byens borgere glæder sig meget til en sådan moderne løsning:

Også på gadesiden friskes stationen op med bla. en nænsom rengøring og lidt ny beplantning. I standerens have har det enlige løvtræ fået en kærkommen studsning:

Sikkerhed er og har altid været et gennemgående tema hos jernbanerne. Da man ønsker at forhindre passagererne i at færdes frit på banelegemet, er det besluttet at opsætte et langt hegn mellem de 2 perronspor. For at fremskynde processen, monteres gelændersektionerne først på et smalt betonfundament:

der her er klar til at blive pudset:

Ved hver ende af hegnet opsættes en smal overgang af gamle sveller, hvor passagerene så kan få lov til at færdes mellem de 2 perroner:

Men ikke alt drejer sig jo om jernbaner, så vi springer igen til bilisternes foretrukne legeplads - de asfalterede veje. Her pågår stadig lidt tilpasninger til landskabet: 

Og ganske som på de nye perroner, må der udbedres forskellige huller:

Forberedelserne til opmærkning af vejstriber kan nu gå i gang:

Det er ikke nogen let opgave, men med støtte i forskellige anvisninger og tegninger fra Trafikministeriet, går det astadigt fremad:

Specielt ved vejkrydsene må der udvises stor omhyggelighed med opmærkningen:

inden de endelige hvide striber kan påmales:

Ved stationen indrettes en lille ny parkeringsplads. Lidt retningslinier for bilisterne er dog påkrævet for, at det hele ikke skal ende i rent kaos som i Jacques Tati's film "Trafic":

En smal strimmel århusiansk fortov vil sørge for at bussen bliver "ude på vejen:" 

Og med de opmærkede parkeringsbåse, går det hele straks lidt lettere:

Nårh ja, brønddæksler må der jo også til:

Træerne, der skal pryde de nye perroner er købt i "fuldvoksen størrelse" for at fremme beplantningsopgaven mest muligt. En kraftig beskæring, der er inspireret af perrontræer på gamle nedlagte fyenske jernbanestationer og dertil lidt ekstra sundt og grønt drys, gør dem klar til deres nye voksesteder:

Inden perronlamperne kan opsættes, må der udføres lidt yderligere detaljeringsarbejde. Armaturerne males således i en grå-grøn nuance:

Et stationsskilt skal der også findes plads til på den ene lygtepæl:

Mens malingen på pælene tørrer, kan der ballasteres. Først lægges en masse gråtonet sand ud omkring sporene:

indtil alle områder på stationen er i det ønskede niveau: 

Her har skærvevognene allerede været med det første læs af lys grå granit:

der eftefølgende "sporstoppes" og sikres på passende vis:

Leveringen af kabelkanalerne, der skal føre den nødvendige strøm frem til signaler og sporskifter er desværre lettere forsinket:

men med hiv og sving, nåes det hele lige akkurat. Mortensen står i spor 1 og betragter udmattet al virakken på stationen - "Det bliver sikkert godt, men bare det snart var ovre":

Stationens nye vestlige U-signaler ligger klar til opstilling:

og her er hullet til signalernes fundamentsplade så også blevet gravet. Men opgaven giver lidt uventet hovedbrud, da fritrumsprofilet i kurven kræver, at de to master må opstilles en smule længere væk fra sporet, end ellers tiltænkt:

Hm, hvad nu? I stationens modsatte ende forefindes dette problem ikke, da signalerne her står en del forskudt:

En prøveopstilling af signalerne indikerer ganske endvidere, at den indbyrdes afstand syner lige lille nok:

Så på trods af, at statsbanernes nyreviderede sikkerhedsreglement fra 1975 ikke umiddelbart angiver noget om sideværts afstande mellem de enkelte signaler i et signalbillede, besluttes det straks at fremstille en ny bundplade. Slutteligt står signalerne således små 5 mm længere fra hinanden:

Men tiden løber og vi iler tilbage til selve stationen, da der endnu er mange udestående opgaver. Perronkanten markeres med en hvid-grå sikkerhedslinie:

Det forekommer mig, at telefonboksen har fået en anden farve end før? Nå pyt, nu handler det om jernbanesveller. Disse tørbørstes med lidt hvidt, så det plastikagtige skær nedtones:

Hvorefter de sidste skærver på stationsområdet kan lægges. Pyhh: 

.

Græssåning er heldigvis ikke noget, der tager lang tid nu om dage. Men den kraftige blæst har godt nok fået frøene spredt lidt rigeligt ud over sporterrænet:

Heldigvis er oprydning heller ikke noget stort problem, så nu begynder det snart at ligne noget: 

En række mindre detaljer må afklares her i de sidste timer af "den store forskønnelses-dag". Blandt andet den ny flagstang til stationen. Mortensen virker for en gangs skyld ganske tilfreds:

Entreprenørfirmaet R.A. Vage og Søn (hvis indehaver, ældre læsere her på siden sikkert erindrer som et som et mangeårigt byrådsmedlem i nabobyen Svenstrup og i øvrigt svoger til kommuneingeniøren i samme by) må erkende, at en af stationens nye perronlamper er blevet placeret forkert i forhold til de godkendte tegninger. Kort sagt: En ommer. Så et nyt hul må i hast graves og lampens fundament flyttes til en placering tættere på stationsbygningen: 

Endelig er vi ved at nå vejs ende og beboerne i den lille by er efter rygterne at dømme, ganske tilfredse med dagens udkomme. Ikke alt nåede at blive udført og som ved alle andre store projekter, foreligger der en lang liste med udestående punkter, der forventeligt, eller rettere forhåbentligt vil blive behandlet i kommende artikler på indeværende hjemmeside.

Det første MZ-trukne regionaltog er nu rullet ind på stationen og venter på afgangssignal mod Svenstrup. Imens er et kort godstog med en sukkervogn, et par Hbis og en grøn MT forrest, trukket ind i spor 2: 

Her et overblik fra den østlige indkørsel til Bakkedal. Tgds-vognen og FAF siloen ses tydeligt, mens de nyballasterede spor og resten af stationsområdet fortaber sig i horisonten:

Slutteligt bringes et luftfoto af den nye Bakkedal station. Således er der med lidt god vilje nu blevet plads til, at 3 stk 24.5 m personvogne kan holde ved perron på spor 1, men som alt andet her i livet vil der altid være plads til forbedringer: 

Med andre ord - der er stadig masser af spændende små og store detaljer at udføre på anlægget Svenstrup H. Og ikke blot i byen Bakkedal. Følg derfor med på www.NIELS-MODELTOG.dk for kommende artikler.

Niels, december 2021

Gå til del 16