Det ny Svenstrup H - del 8

fortsat fra del 7

Den forgangne periode har været præget af 2 store gennemgående temaer, nemlig bygning af Banetjenestens daglyssignaler i diverse udgaver, samt de første famlende erfaringer med Märklins nye Central Station 3. I forbindelse med det første emne er udgivet 2 artikler i magasinet Spor og Baner, hvor den første nu også kan læses her.

Stor var glæden, da jeg på årets DMJU messe i april i Køge hos leverandøren kunne afhente min for længst ordrede CS3. Det er vist ingen hemmelighed, at Märklin af ukendte årsager mere eller mindre bevidst forsinkede udgivelsen af CS3 og CS3+ med cirka et år og dermed holdt mange brugere hen i det uvisse. Der har været gættet på rettelser af softwarefejl, ekstra kvalitetskontrol o. lign., men kun Märklin kender vist det rigtige svar.

Men vel hjemkommet blev CS’en straks sluttet til lysnettet, "sproget" sat til dansk og det hele ellers lystigt udforsket på spisebordet. Ren lykke:

Alt så lyst og lovende ud, men ak, glæden var kort og efter blot 3 gange i brug var det ikke længere muligt at betjene apparatet via touchskærmen. Kontakt med CS3’en kunne kun opnås via en tilsluttet mus. Altså ingen anden vej end at tage fat i leverandøren, der straks stod på hovedet for at fremskaffe mig et nyt eksemplar. Stort cadeau til nettog.dk, der på trods af voldsomt pres for at levere CS3'ere til utallige ventende kunder, fremskaffede en ny station til mig på kun godt en uge. Denne har så heldigvis til dato fungeret upåklageligt og de senere opståede mindre problemer har alle kunnet relateres til brugerfejl...

Central stationen er her monteret i mit ”IKEA-arrangement” under modelbaneanlægget:

Strømforsyningen er den af Märklin anbefalede 60VA type, der er specielt egnet til H0 drift:

som "gemmes af vejen" under anlægget og så er vi ellers klar til at begynde forestillingen:

I kassen med CS3’en medfølger alene en særdeles kortfattet quick start guide og yderligere information om tekniske data, betjening og de nye finesser er op til brugeren selv at finde på internettet. Den pt. gældende manual på Märklins hjemmeside er på omkring 40 sider og 6 sprog; desværre endnu ikke på dansk:

Også dette stykke dokumentation forekommer særdeles overordnet i sine beskrivelser og mange af de spændende nye features, der gør CS3’en interessant, er blot beskrevet som værende ”for eksperter” og ”her skal man vide hvad man gør”. Denne efter min mening lidt tyndbenede tilgang til brugernes indføring i et ellers meget spændende nyt produkt, håber jeg indtrængende, at Märklin får forbedret henover tid. Sagen er nok i bund og grund, at funktionaliteten i CS3 og CS3+ er overvældende stor og på nuværende tidspunkt langt fra færdigudviklet. Med andre ord, ikke så let at nedfælde detaljeret i en vejledning. Men et elektronisk apparat, der immervæk koster i omegnen af 5-6000 kr, BØR/SKAL der efter min mening også medfølge eller henvises til en fornuftig instruktionsmanual:

Manualen er på trods af sit begrænsede informative indhold, reelt ganske stringent opbygget med henblik på at lede brugeren frem ad den nye CS's kringlede stier og den anbefaler således at man lægger ud med at få opdateret softwaren til den seneste version. Jeg valgte derfor at tilslutte et netkabel og installerede uden problemer (troede jeg) det nyeste styresystem.

Herefter kunne mine egne lokomotiver og motorvogne oprettes i databasen. Denne del af processen forløb rimeligt smertefrit, dog er det endnu ikke lykkedes mig at få lagt alle de korrekte billeder (ikoner) af mine lokomotiver og motorvogne ind i systemet. Men alle kørende maskiner opfører sig som de skal og de tilhørende lyd/lys funktioner fungerer som tiltænkt. Her en aldrig tidligere set variant af DSB Mo:

Køreegenskaberne kan efterfølgende optimeres, eksempelvis maksimal hastighed og bremselængde, men også forskellige andre parametre er justerbare. Og da jeg i øjeblikket ikke ejer nogen Märklin lokomotiver med mfx dekodere, har jeg endnu slet ikke brugt tid på at udforske Spielewelt-featuren, hvor man kan køre sine tog interaktivt og det med ”live-forbrug” af vand, olie mm. 

Det næste step var at få alle sporskift bragt til live. Mine omkring 35 sporskifter kontrolleres alle via m83 dekodere (60831), der for længst er monteret på anlæggets forskellige ”instrument-paneler”. Hvert skiftedrev er tilsluttet separate adresser på dekoderne, men der udestår stadig, at hver stribe af sammenkoblede dekodere tilsluttes kørestrømmen (rød/brun). Bemærk, at der kun skal være én tilslutning pr. dekoderrække og at denne tilsluttes på en af m83/m84 dekoderne og IKKE som beskrevet i UVE-brugsanvisningen (60822) til denne enhed:

Drevene oprettes herefter i "artikellisten" i CS3'en, her eksempelvis sporskifte M101 fra den østlige indkørsel til Bakkedal Station. Der vælges DCC- protokollen:

I fanen "Konfigurere" (ikke fanen "Konfiguration" !) skal dekodertypen indstilles. Her er vist den gamle multidekodertype med 8 og ikke som på 60831 10 stk dip-switches:

De fleste af drevene fungerede straks efter oprettelsen, men et eller andet forekom alligevel forkert. Enkelte af adresserne reagerede slet ikke på skiftekommandoer, på trods af at alle settings og indstillinger så ganske korrekte ud. Og drevene skiftede generelt meget sløvt efter at en kommando herom var afsendt. For at gøre ondt værre, mente CS3’en yderligere, at der var konflikt med andre indkodede adresser, hvilket bare ikke kunne være tilfældet. Meget mystisk... Med hjælp fra Baneforum.dk og forskellige google-søgninger lykkedes det endeligt at nå frem til, at min CS3’s software som ellers antaget alligevel ikke var 100% korrekt opdateret. Jeg havde som tidligere nævnt kørt en opdatering kort efter modtagelsen, men GFP (Gleis Format Processoren), der også er en del af indmaden i CS’en skal opdateres separat. Dette var så tilsyneladende ikke blevet udført. Beskrivelsen i brugermanualen af denne proces, er efter min opfattelse noget uklar, men - ret skal være ret -  apparatet indikerer reelt behovet med den "røde prik", der vises i systemmenuen:

Og tilsvarende for GFP'en:

Efter en ny tilslutning til internettet forsvandt "mæslingen" og kurerede dermed de fleste af problemerne straks. Jaja, så lærte man det...

Drevene med adresse 21 til 24 gjorde dog stadig knuder. Fejlen var dog denne gang heldigvis hurtigt fundet, da dekoderen blev pillet ud af panelet. Den ene kontakt (nr 3) i museklaveret stod på trods af en ellers omhyggelig indstilling (troede jeg) af den valgte DCC adresse, ikke helt i sin endeposition. Måske jeg snart skal overveje at få nogen nye briller:

Næste skridt var at indprogrammere (oprette) anlæggets omkring 80 sporkontakter på CS3'en. I princippet en ret enkel proces, men ej heller her skulle det gå lige efter bogen. Faktisk fungerede kun de 16 kontakter i selve L88 (link) modulet, mens "systemet" pure nægtede at anerkende de resterende tilsluttede S88 moduler. Bemærk her, at kontakterne kun kan oprettes i CS3'en, når L88 og S88 modulerne er fysisk forbundne med denne. Altså ikke noget med at sidde bekvemt i dagligstuen med benene henslængt på sofabordet og programmere løs, mens resten af hardwaren fysisk befinder sig i modelbanerummet... Måske en lille hage ved en af de mange smarte features, men sådan fungerer "plug and play" og smag og behag er naturligvis forskellig. Her er L88 link modulet vist med bus 1 og 2 tilsluttet via standard CAT5 kabler og til venstre Power supply og forbindelsen til CS3:

Denne gang var problemet forårsaget af en klokkeklar bøf fra modelbanemandens side - dette begået under programmeringen. Hver af de oprettede s88 kontakter skal i konfigurations menuen nemlig referere til s88 link og ikke til "steuerkontakte". Dette er sådan set fuldt ud beskrevet i brugervejledningen, men detaljen var undgået min opmærksomhed:

Så 5 minutters tastearbejde og alt var i orden. Her er vist rækken af sporkontakter, startende med K0001. Sporplanen for anlægget er endnu kun delvist lagt ind i CS3'en, så kontakterne er slet ikke fysisk korrekt indsat i geometrien. Alligevel kan funktionaliteten af hver kontakt på dette "mellemstadie" let testes, eksempelvis som jeg gjorde med en simpel godsvogn, der blev flyttet rundt på skinnerne. En ganske smart feature, hvor en gul markering af kontaktens symbol i artikellisten indikerer sporbesættelse:

Et par enkelte kontakter drillede naturligvis en smule, idet der blev vist sporbesættelse selvom der rent fysisk ikke befandt sig det mindste stykke rullende materiel i mange meters nærhed. En hurtig adskillelse af de pågældende sporafsnit viste, at ledningen til s88-indgangen var tilsluttet forkert på skinnestykket, således at der var permanent masseforbindelse, dvs. en konstant indikering. Dette blev hurtigt og nemt rettet ved at flytte den grå dekoderforbindelse til stikket i den modsatte ende af skinnen:

Et andet sted på anlægget fandtes en unøjagtighed i længden af en streng på et skinnestykke 24188, som var skyld i at der blev rapporteret permanent sporbesættelse. Dette blev løst ved at afmontere skinnen og give enden af skinnestrengen en smule isolerende akrylmaling. Herefter var alle sporafsnit nu kørende med korrekt tilbagemelding til central enheden, hvilket for alle tilfældes skyld igen blev testet "piece by piece" og registreret i min "log". Ordnung muss sein.

Slutteligt var turen kommet til at forbinde og indprogrammere m84 dekoderne. Dem har jeg ikke behov for så mange af, da m83'erne har ædt sig ind på disses ansvarsområde. Panelet under Svenstrup H får her monteret de sidste par moduler:

Nok engang opstod lidt småproblemer, denne gang med 2 af dekoderne, som CS3'en bare ikke kunne få "hul igennem til". Dette for dekoder nr. 2 og 4, nederste række, set fra venstre:

Ved en fejl havde dip-switchene på et par af dekoderne været flyttet rundt under driften, hvilket går helt galt. En indstilling af dekoderadressen må nemlig kun foretages i helt strømløs tilstand, da systemet ellers ikke kan indlæse den korrekte opsætning. Igen var der god hjælp at hente på Baneforum.dk - længe leve den slags fora - men i mit tilfælde desværre kun delvist med succes. Efter nogle forgæves in situ forsøg, endte jeg med en lidt "lunken" løsning, hvor der i stedet blev udvalgt helt nye adresser til de ramte dekodere. Herefter lystrede relæerne blindt mine befalinger og skiftede løs som i en drøm. Hvad det egentlige problem var/er, må endnu stå hen i det uvisse:

Et sidste blik i artikellisten, her sorteret på type "signaler". Hvorfor nogen af ikonerne har en mørkegrå baggrundsfarve under artikelbeskrivelsen, er mig en gåde. Men da funktionerne tilsyneladende virker helt som de skal, interesserer dette mig ikke lige nu og her (Red. januar 2018: Efter en henvendelse til Märklins kundeservice fik jeg forklaringen. Ikonerne vises med mørk baggrund i den nederste 3'de del, når de er blevet indtegnet i sporplanen på CS3'en. For så vidt smart og såre enkelt, men hvorfor dog ikke lige beskrive den slags "små fif" i brugermanualen Märklin?):

Endelig var alle input's og output's funktionstestet og kunne "vinges af". Alt det fastmonterede digitale hardware til anlæggets overordnede styring var således nu køreklart. Dvs. dog lige med en enkelt undtagelse, nemlig den endnu ikke indkøbte, men planlagte drejeskivedekoder. Qua flere kritiske tråde på forskellige danske og udenlandske modelbanefora omkring tekniske problemer med Märklins udgave, er det på nuværende tidspunkt endnu ikke besluttet om denne dekoder på mit anlæg eventuelt bliver af et andet fabrikat. Eksempelvis fra Littfinski Data. 

Samlet set har den forgangne periode nok været den til dato mest teknisk udfordrende. Således forstået, at den basale opsætning og foreventede indkøring af Central Station 3 har været en noget større mundfuld, end ellers oprindeligt antaget. Efter min mening, er dette for en stor del forårsaget af Märklins noget mangelfulde dokumentation til CS3. Lidt skuffende synes jeg - pris/formål/målgruppe/leveringstid taget i betragtning. Jeg har således nyligt bestilt bogen "Digital fahren mit der Central Station 3" (03082) og håber denne kan bidrage med uddybende information, om de ellers "sorte huller". Eksempelvis vedr. emnet programmering af stationære dekodere. Finesser, der giver CS3'en et stort forspring i forhold til konkurrenterne, men uden en passende dokumentation stadig vil være helt uden for mange brugeres rækkevidde.

Overordnet set er der således endnu mange udestående opgaver på Svenstrup H i forbindelse med nyerhvervelsen. Sporplanen mangler at blive overført, omtegnet eller vel snarere at blive transformeret til CS3'en og dermed er alle de oprettede magnetartikler osv. endnu ikke geografisk placeret i strækningerne. Anlægget kan således ikke programmeres med hændelsesstyring, dvs. automatisk afvikling af jernbanedriften. 

På trods af min lidt tøvende uddeling af de absolutte topkarakterer til CS3, ser jeg dog frem til at skulle bruge mange timer i dens selskab. Ingen tvivl om, at elektronikken er udviklet betragteligt siden forgængerens fremkomst for snart 10 år siden og at softwaren stille og roligt rykker derudad og dermed distancerer al tidligere set funktionalitet. Jeg har i hvert fald ingen hast med at få CS'en tilkoblet en PC med et mere omfattende togstyringsprogram. Så nu må CS3'en blot vise sit værd...

Niels, august 2017 (senest opdateret jan. 2018)

Fortsæt til del 9