Det ny Svenstrup H - del 9

fortsat fra del 8

Det er kun omkring 2 år siden, at den nye Svenstrup Hovedbanegård under megen opmærksomhed og stor festivitas blev behørigt indviet. I parentes bemærket, dukkede den ansvarlige minister af uransagelige årsager i øvrigt aldrig op på den store dag - dette til borgmesterens store fortrydelse... Men allerede den følgende dag kørte de første tog planmæssigt og byens borgere var særdeles tilfredse med de nye og moderne faciliteter, man nu var blevet beriget med. Infrastrukturen havde efter mange års tovtrækkerier mellem diverse statslige og kommunale myndigheder, endelig fået et tiltrængt løft.

Men blot ganske få måneder senere måtte jernbanedriften igen midlertidigt indstilles, da en af transportministeriet vedtaget digitalisering af hele strækningen krævede, at samtlige spor på ny blev taget op. Hele stationsområdet skulle blandt andet ombygges med såkaldte sporbesættelsesmeldere. Rent teknisk ville det være nødvendigt at afbryde den elektriske forbindelse mellem de højre og venstre skinnestrenge og efterfølgende forbinde de forskellige sporblokke til en række moderne digitale modtage-enheder, benævnt type s88. Herfra kunne de elektroniske signaler om enhver sporbesættelse på strækningen, transmitteres direkte videre til direktoratets nyerhvervede centrale datamat. Og via denne ville man således på jernbaneselskabets nyindrettede fjernstyringskontor til hver en tid have et aktuelt overblik over driftssituationen og deraf følgende opnå en forbedret og mere flydende trafikafvikling. Samtidig kunne der med den indførte digitale styring forventes betydelige besparelser på den daglige drift af stationen og som endnu en sidegevinst, opnå et hyppigere antal afgående og ankommende tog. Som den øverste ansvarlige udtrykte det: ”Vi kan nu tilbyde flere tog på de samme skinner.” Joeh, man havde nøje overvejet situationen. Alt i alt en stor, og formentlig også nødvendig beslutning for at sikre jernbanens overlevelse i Svenstrup by. De lokale togrejsende talte dog i det skjulte om, at det havde været smart, om disse store tanker blot havde været tænkt nogle år tidligere…

MEN intet er som bekendt perfekt og en midlertidig nedtagning af den markante perronhal over stationens 5 hovedspor var nu uundgåelig. Ikke ligefrem nogen let opgave, men herved opstod så samtidig chancen for at korrigere lidt forskellige skønhedsfejl, der først var opdaget efter ibrugtagningen. Desuden opstod der mulighed for yderligere at tilføje en række af 1970'ernes typiske udsmykningsdetaljer. Artikel 9 handler primært om dette emne.

Dog skal der indledningsvis snøres en ende omkring opstillingen af de første signaler på Bakkedal S, hvor det desværre ikke lykkedes modelbyggeren at få Märklins m83 dekoder til at kunne styre et simpelt dansk daglys hovedsignal. Opgaven lød ellers umiddelbart ganske ligetil; en rød og en grøn lysdiode i signalet skulle på skift være tændt og omskiftningen ske ved klik på en enkelt ”knap” på CS3’en. Med DCC protokollen i anvendelse ville det iht. vejledningen for m83 dekoderen endda være muligt at få lamperne til forbilledligt  at ”fade” blødt ud og ind, dette ved passende programmering af de tilhørende CV’er. Men trods mange frustrerende forsøg og en lang række sideløbende diskussioner med hjælpsomme og kompetente brugere på bl.a. Baneforum.dk, nåede jeg ikke i mål. Ingen af de mange forprogrammerede ”knapper” i CS3’en kunne jeg få til at foretage den simple omskiftefunktion. Og nogen form for dokumentation over disses funktioner/ muligheder har jeg til dato ikke kunnet opstøve. Ej heller en helt simpel test med opsætning af signalet som et standard sporskifte, gav noget brugbart resultat:

Da andre vigtige opgaver konstant pressede på, blev sagen til sidst lagt på hylden med et stille håb om, at tiden som så mange gange før kunne løse problemet. Og for hurtigt at komme videre med en fungerende løsning, blev det relevante m83 modul i Bakkedals dekoderpanel pillet ud og erstattet af "det sikre valg", dvs. en m84 dekoder:

Denne fungerede med det samme og signalet kunne nu uden videre (om-)skiftes, dog naturligvis uden den ønskede tiltrækkende glødepære-effekt. Efter min mening er det ærgerligt, at Märklin ikke har aftestet en så simpel funktionalitet, inden produkterne er udsendt i handlen. Det virker som, om at man har fokuseret ret ensidigt på, at brugerne alene anvender "in-house" signaler, der stort set er "plug and play" og ikke har brugt tid på underlige afarter som eksempelvis et dansk daglyssignal...

Ret skal være ret, at det naturligvis kan være undertegnedes evner, der ikke er tilstrækkelige – i så fald er læserne mere end velkomne til at kontakte NIELS-MODELTOG og Märklin vil modtage min uforbeholdne undskyldning. Tiden vil forhåbenlig vise dette.

Her viser det vestlige U signal for spor 1 på Bakkedal Station, at strækningen er fri:

Nok om signaler og tilbage til Svenstrup H. Som antydet, er der rigtig mange små og store detaljer på stationen og det tilhørende område, der trænger til en lettere ansigtsløftning. Samtidig er det et stort ønske for modelbyggeren, at få færdiggjort denne knapt så tilgængelige del af anlægget og dermed komme videre med de foranliggende arealer. Eksempelvis selve Svenstrup by og det store remiseområde.

Så TO-DO listen er lang og der skal bl.a. kigges på følgende:

•       Ny ballast for alle perronspor, samt grus på de mellemliggende områder
•       Justering af højden på enkelte af perronhallens søjler
•       Udskifte ledninger for belysning i perronhal til et tyndere tværsnit
•       Montere et manglende nedløbsrør på gavl af perronhal
•       Tilføje et tværgående spændværk under hallens tag
•       Montere sidetaget på perronhal, over perron 1
•       Opsætte yderligere typiske reklamer på perroner
•       Avisreklameskilt (spiseseddel) ved DSB kiosken 
•       Tilføje designrød underkant på de fritstående reklametavler
•       Montere forskellige henvisningsskilte for passagerne
•       Tilføje typiske DSB perronhøjttalere
•       Opsætte flere stationsskilte, især uden for perronhallen
•       Opstille ”Nye rejsende” på perronerne
•       Modficere afgangstavler (flip-skilte) på perronerne med en bredere sort kant
•       Nedlægge en plankeovergang mellem perron 1 og 2
•       Et gelænder mellem spor 2 og 3 i stationens vestlige ende (for at forhindre folk i skyde genvej)
•       Standsningstavler <S> for tog
•       Evt. en lille vandkran ved spor 5 i den vestlige ende
•       Perronlamper tilsluttes strømforsyning via et lys-modul
•       Diverse andre småting, udbedring af små skrammer, patinering, fastlimning af løstsiddende dele osv.

Jo, mange detaljer, så lad os straks komme i gang med det praktiske arbejde. Først perronhallens søjler, der visse steder ikke helt ser ud til at understøtte på perronerne. Ældre læsere på disse sider vil huske dette billede, hvor den omtalte fejl dog stort ikke ses:

Hallens søjler har naturligvis fra Kibri-fabrikken en helt ensartet højde, så unøjagtighederne må nødvendigvis ligge i overfladen på de gips-spartlede perroner. Med det viste specialværktøj, er det heldigvis let at finde de problematiske punkter:

Problemet er således hurtigt lokaliseret til de vestlige søjler på perron 1:

Ikke mange millimeter galt, men alligevel nok til at det forstyrrer den samlede optik. Så der må slibes, spartles og asfalteres igen. Og samtidig justeres en af de bærende træklodser under anlægspladen et par millimeter i højden, så pladen ikke buler den mindste smule ned. Det ene, med det andet... Men skævheden er nu forhåbentligt elimineret.  

Der iles videre til selve perronhallen, der her ligger klar på operationsbordet til diverse forskellige små kirurgiske indgreb. 

Først pyntes der op med lidt ekstra reklamer, der skaber lidt yderligere variation i det samlede billede:

For at afstive tagkonstruktionen, indsættes lidt "spændværk" på små lapper af plastcard med et ø1.5 hul. Dette imellem hvert andet spærfag. Tilsvarende bores et hul i den midterste del af konstruktionen:

De sortmalede runde profiler er nu nemt og bekvemt monteret. Det udfaldne vinduesparti i gavlen er samtidig blevet fastlimet og sikret behørigt:

Ledningerne er i samme opspænding blevet udskiftet til nogle tyndere og meget smidigere udgaver, der lettere kan skjules bag stationsbygningen. Samtidig er der gang i komponent- og maleværkstedet, hvor en mængde småting er under forberedelse:

Små stykker tyndt plastcard (ca. 3x3 mm) limes nu på siden af en del af søjlerne, som bagplader for de forskellige nye informationsskilte. Piktogrammer er ikke just nogen ny opfindelse, men ubetinget til stor hjælp for de rejsende.

Ligeledes er de oprindelige Kibri perronhøjttalere udskiftet med Epoke Modellers flotte og særdeles filigrane DSB udgaver:

Og endelig ligger perronhallen nyrenoveret og klar til nok en gang at blive taget i brug. Det nytilføjede nedløbsrør, kan anes ved midtersøjlen, nederst til højre i billedet:

Sidetaget over perron 1 får dog vente til at hele konstruktionen er sat på sin endelige plads, i og med at denne bygningsdel virker ret skrøbelig.

I stedet hopper vi til andre optimeringsopgaver. Et ægte jernbanehegn af gamle udtjente skinner er let at lave. I en skinnestreng fra en skrottet c-skinne, bores en række ø1.5 mm huller med ca. 20 mm afstand, hvorefter den opskæres med minisliberen:

En topstang af rundt plastprofil fæstnes med sekundlim, hvorefter en gang hvid Humbrol fuldender værket. Denne praktiske konstruktion er, ellere rettere var tidligere, at finde på mange danske stationer, her et billede fra København H (F. Søeborg - Der kommer tog):

Gelænderet lægges på hylden til senere montage og vi kaster os over en række af de helt små opgaver. Her først en "spiseseddel" for Ekstra Bladet, årgang 1978. Sakset direkte fra internettet, printet og klistret på et par stumper plastcard. Akjo, hvem husker ikke historien bag denne barske, men utvivlsomt meget sælgende overskrift:

De designrøde underparter på perronernes forskellige reklame- og infotavler, er blot endnu en lille bitte detalje, der helt klart har manglet på anlægget og som er med til at understrege den valgte epoke. Tavlerne kan i øvrigt nu om dage købes færdige som 3D print hos FagerliModels, men NIELS-MODELTOG.dk ynder som bekendt at lave tingene selv. Lidt 0.8 mm plastcard og en sjat Humbrol, og så er det klaret:

Alle afgangstavler (flip-skilte) skal udskiftes med udgaver med en bredere sort kant. Ganske let, da de tilrettede tegninger fra mit gamle CAD system, blot skal rette, printes og fæstnes med lidt NOCH lim. Igen en lille detalje, der efter modelbyggerens mening gør en stor forskel. Til venstre den opdaterede version: 

Også på de udendørs perroner opsættes nye højttalere, så de rejsende får mulighed for at blive orienteret om forsinkelser, sporændringer, forsvundne skolebørn og lignende dagligdags forekommende trivialiteter. Dvs, hvis der da ellers er nogen passagerer at informere...: 

En mere omfattende opgave er naturligvis genetableringen af ballasten på stationens spor. Der mixes en passende tyk blanding af siet og varmebehandlet sand, hvid lim, vand og en sjat sort akrylfarve, frit efter en opskrift af den desværre længst afdøde kendte tyske modelbaneekspert Rolf Knipper. C-skinnernes sider afdækkes som altid med malertape, inden sandet udspartles: 

Der fyldes op til lige omkring svellehøjde. Kabelkanalerne er hjemmelavede og delvist genbrug fra det "gamle" layout:

Mens sandet tørrer kigges der på endnu en detalje, nemlig en sporovergang i den vestlige ende, dvs. mellem perron 1 & 2. Denne laves af en rest abachi-finer, der udskæres på mål, ridses og grundmales et par gange med GORI 44 TEAK:

For at sikre post- og jernbanepersonalets færden ved overgangen, slibes perronerne ned, spartles med pollyfilla og asfalteres på ny:

Planker og gelænder er nu monteret og der er sand ud over det hele. Trædyvlerne er midlertidigt puttet i hullerne, hvor PU signalerne med tiden skal opsættes:

Efter endt tørretid, ser landskabet således ud. Sandet fremtræder endnu lidt for fersk og må efterbehandles:

Næste skridt er naturligvis at få ballasteret stationens gennemgående hovedspor. Husets standardbeholdning af skærver, lim, bundfyld mm. studeres omhyggeligt, før der udvælges de rette ingredienser til den aktuelle opgave:

Det ender med en blanding af Jordan nr 802, Woodland B81 og et drys af et hemmeligt krydderi - frit efter kokkens humør. Nuancerne holdes generelt gråt i gråt og i den mindste kornstørrelse (Fine). Mixturen drysses forsigtigt ud på stationsområdet mellem svellerne, både inden og uden for skinnestrengene. En fotodåse (for yngre læsere: en lille sort plastikbøtte med låg, hvori man før i tiden købte og opbevarede 35 mm film) er velegnet til opgaven:

Skærverne fæstnes efterfølgende med NOCH's ballastlim, der er baseret på latex. Jeg agter ikke længere at anvende lim/vand blandinger på c-skinner, da midterlederen efter min erfaring har en kedelig tendens til at ruste - og dette er desværre usynligt for brugeren. Om det reelt har nogen betydning på sigt, skal jeg derfor ikke kunne sige. Så inden limningen fugtes der kun med ganske lidt vand og afspændingsmiddel, vha. en stor kanyle.

Der går et døgns tid før det hele er gennemtørret og imens ser det ganske forfærdeligt ud:

Bagefter er det tid til at efterbehandle med dry-brushing teknik. Her fremhæves yderområderne af ballasten forsigtigt med hvid acrylfarve og sandet mellem sporene snavses ligeledes forsigtigt med ditto grå. Overskydende farve tørres eller slibes forsigtigt væk med en stump sandpapir: 

Området bag kulissen må naturligvis ikke glemmes. Dog er detaljeringsgraden her sat en del lavere:

C-skinnernes basaltsorte nuance er nu næsten ikke længere synlig og der toppes med lidt sporadisk flyverust. Perronhallen kan snart flyttes til sin vante plads, blot mangler nu kun et par enkelte jernbanerelevante detaljer. Her eksempelvis standsningsskilte, der indikerer for lokoføreren, hvor langt fremme ved en perron toget skal stoppes:

En efterladt cykel sætter altid tankerne i gang. Valgplakaten med Erhard Jacobsen huskes formentlig af mange ældre læsere:

Og endelig - "The Hall is back" - om jeg så må sige:

Men der kan ikke hviles på laurbærrene. Ledningerne til halbelysningen skal fastlimes hen under tagrendekanten på hallen. Det hele skjules i den sidste ende bag stationsbygningen:

I den modsatte ende af samme perron, mangler halvtaget. Dette samles af 2 stykker og skæres til, så det totalt har en længde på 5 spærfag:

Inden den endelige montage, males taget matsort og de bærende bjælker får en gang Dannebrogsrød:

Taget monteres heldigvis uden større problemer. Vi springer dog et dokumenterende billede over i denne omgang og haster videre til en anden opgave, nemlig de på perronerne manglende stationsskilte. Disse printes og limes på et stykke 0.5 mm plastcard:

Og installeres på lygtepælene med hjælp af en dråbe sekundlim. Lille Lise kan nu selv læse, at hun er nået til den rigtige station, hvor mormor og morfar venter på hende:

Vi dykker ned i dybet og prøver at få styr på ledningerne til perronbelysningen. Planen er at tilslutte de mange lamper via et lille Viessmann 5067 elektronik modul, der simulerer den flakkende tænding man husker fra de gode gammeldags glimtænder-styrede lysstofrør. Lamperne i selve hallen skal ikke tilsluttes dette modul, da de alle er monteret til at tænde samtidigt. Det vil se fjollet ud med 14 LED, der blinker i takt...

Tanken er noget a la dette:

Viessmanns vejledning forekommer ikke specielt forståelig, så funktionaliteten aftestes først med et 9V batteri og en enkelt lampe:

Modelbyggeren må her tilstå, at det først under testen gik op for ham, at modulet rent faktisk skal aktiveres/tændes med et impulstryk på den ene indgang. Lys tændes jo normalt med en ON/OFF kontakt. I hvertfald forstod jeg i ikke første forsøg Viessmanns el-diagram, hvor det ikke blev lettere af, at der rodes rundt i de "normale" kabelfarvers betydning. Oveni måtte jeg desværre ved måling konstatere, at mine perronlamper der er udstyret med helt umoderne glødepærer, hver især forbruger noget i retning af 70 mA. Dette betyder, at 5067 modulet reelt kun kan have een lampe hægtet på hver udgang, da der maksimalt kan håndteres 5 x 100 mA. Øvha, for med ialt 20 pærer på perronerne, giver dette en betragtelig udgift. Der må tænkes kreativt, så alle lamper forbindes i denne omgang kun midlertidigt. 

Her sidder modulet placeret på bagvæggen under perron 5, med diverse ledninger fra lamper, kiosk og ventesale, samlet i kronemuffer. Fortsættelse følger forventeligt på et tidspunkt:

Hastværk er som bekendt lig med lastværk. Vi kender det sikkert allesammen, når noget ikke kan gå hurtigt nok og her er det perronlamperne for området BAG skillevæggen, der i sin tid blev monteret uden, at der var påloddet passende forlængerledninger. Dette må der så rådes bod på og desværre på en ganske ubekvem måde, dvs. med næsen direkte i skammekrogen:

Strøm må der til og en 9 Volt DC forsyning (2.25 A) koster heldigvis ikke mange kroner i dagens Danmark. De medfølgende adapterstik ender med det samme i skrotkassen:

Det har egentlig hele tiden været planen, at der skulle trækkes 9 VDC forsyning rundt under hele anlægget med henblik på belysning af huse, gadelamper, færge mm., men såfremt dette alligevel ender med at være aktiveret via m84 dekodere et par steder på anlægget, er dette vel reelt spildt arbejde? I stedet kunne man nøjes med 2 stk 9V adaptere placeret direkte ved de pågældende dekoderpaneler. Igen en detalje, der kræver lidt fintænkning.

Stort set alle de oplistede forbedringspunkter til Svenstrup station er nu udført. Blot mangler en lille vandkran ved spor 5, men jeg har ikke kunnet finde den i gemmerne - den dukker nok op. 

Lige inden artiklens deadline, kom posten forbi med endnu et tilbagemeldemodul S88. Dette monteres straks på panelet A3 under stationen. De 16 nye kontakter skal senere tilkobles drejeskive og diverse depot- og remisespor: 

Så her kan den renoverede Svenstrup Hovedbanegård langt om længe præsenteres:

Og slutteligt lidt sen aftenstemning:

Opgaven er overstået, alt er udført stort set til tiden og endda næsten inden for budgettet. Denne gang har der ikke været afholdt nogen stor indvielsesfest, så entreprenøren, banebørsterne og diverse specialteknikere er blot blevet hjemsendt i al stilhed. Og byens borgere kan igen benytte faciliteterne.

I det skjulte ved modelbyggeren dog ganske ganske udmærket, at der stadig forefindes enkelte mangler på den nye banegård. Eksempelvis blev der aldrig opsat affaldskurve af den rigtige DSB type. Og PU signalerne står stadig slukkede, da der i skrivende stund ikke foreligger nogen kendt brugbar løsning på den elektriske tilslutning til den digitale central (dette har intet med de for tiden verserende ERTMS problemer i skala 1:1 at gøre). Måske der også kunne være behov for lidt ekstra flip-skilte på ude på perronerne? Og hvad med ...? 

Men der er lys forude og endda også bag kulissen:

Den næste spændende opgave er opbygningen af Svenstrups Maskindepot. 

Niels, november 2017.

Fortsæt til del 10