Det ny Svenstrup H - del 13
fortsat fra del 12
I skrivende stund (december 2019), er endnu et modelbaneår hastigt på vej på hæld og det er derfor tid til kort at opridse de forgangne aktiviteter.
Året har været præget af flere opgaver med at forfatte forskellige modelbaneartikler omkring specifikke emner på Svenstrup H, og en del heraf har bla. været publiceret i magasinet Spor og Baner. Enkelte nyerhvervelser i det rullende materiel er det blevet til, eksempelvis Heljans flotte og velkørende Y-tog fra Lollandsbanen. Fra årets DMJU messe i Taastrup, foreligger en ganske fyldig fotodokumenteret beretning, mens skala 1:1 området derimod har været meget nedprioriteret og reelt helt uden nogen fokus. På selve modelbanen, er anlægsarbejderne udført ret sporadisk og har i lange perioder ligget bekymrende stille. En del af årsagen hertil skal dog retfærdigvis findes i, at modelbyggeren arbejdsmæssigt har været sendt udenlands gennem flere måneder.
Så lad os straks komme i gang med byggeriet, hvor vi slap tråden i den foregående artikel. Mellem Havneby og klyngen af huse på den sydlige del af "midter-øen", mangler eksempelvis en passende landevej. Den hastigt voksende epoke IV bilisme, kræver naturligvis sin plads i landskabet:
Vejens udseende er som udgangspunkt kun groft skitseret op af myndighederne, men forventes at gå nogenlunde stik nord-syd og derved ende med at have en ret kraftig stigning på op mod 10% i det sydligste forløb. Et større T-lyskryds vil derved blive nødvendigt at opføre ved indkørslen til Havnebys industriområde. Med A4 papir, saks og klisterbånd, fabrikeres en passende svunget skabelon til opgaven:
Skabelonen udskæres og overføres på 3 mm hård masoniteplade, der efterfølgende udsaves med elektrisk stiksav og klodses op:
tjah, opskriften på vejbyggeriet er vel sådan set evigtgyldig og beskrevet utallige gange før. Skruehullerne i masonitbanerne spartles og skråningerne på den nærliggende baneskråning påføres et bærende lag til landskabets endelige overflade - her fremstillet af fluenet i aluminium. Sidstnævnte fastgøres let med varmlim på krydsfinerspanterne:
En vejunderføring skal der til - selvom det måske ikke giver den allerstørste trafikale mening, at vejene snoes sådan sammen:
I de tyske MIBA special-blade er der i reglen altid god inspiration at hente og således også i hæftet "Neue Wege im Landschaftsbau" fra 2012. Af 4 mm poppel krydsfiner, fremstilles en ganske smal betonstøbt vejtunnel. Viadukten er kun lige bred nok til at den kan befares i een retning af gangen og dette blot af de mindste køretøjer:
Samme grundmateriale er ganske velegnet som underlag for brofæsterne på min private "skæve bane", nogle få hundrede (model-)meter derfra:
Efter en tur med sandpapir i korn 100 og et par lag af grå cement-akrylmaling fra Panduro, nærmer vi os det ønskede resultat. Kun "vingerne", dvs. støttemurene, mangler endnu at blive stillet op:
Jeg har tidligere anvendt "SVJMJK-metoden" med limvædede karklude til at formgive landskaber, så den bruges også her:
Aldrig er der ro på en modelbane. Mens limen hærder på een byggeplads, må der arbejdes videre med andre områder. Brofæsterne fra før, får derfor påført et dækkende lag granitsten:
Er det forresten overhovedet nødvendigt med en rigtig bro? Märklins c-skinner er jo faktisk ret stabile...
Skråningerne mellem vej og bane, mættes med en passende tyk/tynd gipsopløsning, så overfladen bliver passende stabil:
Mindre skråninger er lettest at lave i almindelig og billig "flammingo-plade" fra det lokale byggemarked. Eller fra indmaden i en kasseret frugt eller vinkasse. I og med, at Stadsarkitekten i Svenstrup Herred af forskellige (vistnok personlige) årsager, aldrig fik udstukket præcise retningslinier for landskabsføringen i netop dette område på modelbanen, er der således "frit-slag" for modelbyggerens fantasi. Så det er bare at gå igang med hobbykniv, hvid trælim og en god industristøvsuger. En stak knappenåle med stort hoved er ligeledes uundværlige redskaber:
Og som altid, spartles alle områder slutteligt med gips (eller en væg-filler):
Tilbage til gitterbroen på den rigtige "skæve bane", dvs. vest for Funder (Skanderborg-Herning). Min egen bro, må for at ligne forbilledet (altså fra før der blev anlagt cykelsti), udføres med tilsvarende skrå profil-ender:
Med en skæreskive på minisliberen er opgaven heldigvis dog hurtigt klaret. Husk sikkerhedsbrillerne, med mindre du synes det er sjovt at gamble med at skulle droppe din elskede modelbanehobby pga. manglende syn:
Den flotte metalbro fra tyske Hack er født i en alt for mørk grå nuance, hvilket dog let døves med en USA Force light grey, fra eksempelvis Vallejo:
Fra byggeriet af færgen M/F Lolland i model, har jeg overskydende tyndt abachi-finer liggende. Dette er let at bearbejde og dermed velegnet til at imitere gangbanerne på hver side af sporet. Efterfølgende bejdses strimlerne med Gori 44 Teak:
Og da der jo er tale om en ældre sag, må hele karosseriet naturligvis patineres behørigt. Vallejo Model Air Rust 71.069, er eksempelvis velegnet til formålet. Hav en tør klud og et par vatpinde klar, så mængden af rust kan fordeles rundt i samlinger og kroge. Pas altid på ikke at overdrive. Selvom forbilledet desværre efterhånden er ret så medtaget:
2 stk Grøn Cecil er passende som underlag for gitterbroen oven på granitfundamentet. Eller bedre er måske nok et par stumper 5 mm plastrør, der lukkes i enderne med Humbrol spartelmasse. Stål-rullerne og anlægsfladen males efterfølgende rust-brune:
Mens lim og maling tørrer, kan vi passende gå en tur i skammekrogen. Det sydligste hjørne af anlægget - det vil sige ved Havnebys indkørsel fra vest - er endnu uopdyrket land, der trænger til en kærlig modelbanemands hånd. Tanken er, at et 6-8 cm højt bakkedrag skal danne basis for min kære gamle danske Heljan vindmølle, samt familien Møllers bolig. Med andre ord, må landskabets konturer bag det bløde R5 sving ind mod Havneby Station, på en eller anden vis tilpasses den ikke helt skalatro møllemodel:
50 mm Jackoform plade, hvid PU lim og vægtklodser er første skridt i processen:
Og efter den obligatoriske spartling, slibning og grundmaling med grønt, sænker freden sig langt om længe over regionen:
Æhh, dvs. for området vest for landevejen. På den, for betragteren mere synlige side af vejen, er der endnu meget arbejde at udføre. "Flammingoen" må derfor findes frem igen:
Og endnu mere gips påføres:
Det allersidste åbentstående hul på anlægget, lukkes nu langt om længe med en strimmel fluenet - hurra:
Den nye landevej kan nu asfalteres et par gange. Senere skal der opsættes autoværn, skilte og kantpæle, males vejstriber, patineres og meget, meget mere:
Jo, selv den grimme grønne grundfarve, pynter faktisk på udseendet:
For en stund har modelbyggeren fået nok af "flammingo" og gipsspartel, og lysten er mere til at rode med noget elektrisk. Så i stedet bygges en håndfuld typiske DSB lysmaster til Svenstrup Maskindepots opstillingsrist. Hvordan, kan man læse mere om i Spor og Baner nr. 45:
Ligeledes eksperimenteres der med Freja/Skilteskovens byggesæt af en ubevogtet overkørsel. Denne udføres blandt andet med digitalt styret klokkelyd og blink, hvilket der også kan læses mere om i Spor og Baner i nr. 47 og 48:
Men bag det korte østgående MT-trukne godstog, gemmer sig et lille anonymt 1950'er parcelhus, som vi skal vi se lidt nærmere på her. Udgangspunktet er Fallers prisbillige byggesæt nr. 130507, der indeholder 2 stk ret simple et-plans huse, i gule, hhv. røde mursten. Kun farveforskelle i tag og vægge, adskiller reelt bygningerne fra hinanden, idet grundelementerne er geometrisk helt identiske:
Det røde hus gemmes til en anden gang, mens de gule mure behandles med grå akrylfarve, iblandet den obligatoriske dråbe afspændingsmiddel:
Som erstatning for de murede gavltrekanter, fremstilles nye i 0.8 mmm plastcard, der i stedet indikerer en beklædning med lodrette brædder. Døre, vinduer og gavle males klassisk teaktræs-farvede:
Efter montage af vinduer og døre, males de indvendige sider af murværket med tyk sort akrylfarve:
Glas, gardiner og et par hjemmelavede indvendige vægge monteres:
inden gavle og tag påsættes:
Parcellen byggemodnes:
En indkørsel og en lille solterrasse til familen Hansen forberedes:
Tagrender og nedløbsrør er ikke vedlagt byggesættet, så disse må fremskaffes fra rodekassen. Ligeledes påføres vindskeder og en tidstypisk TV antenne. Dørhåndtaget fremhæves forsigtigt med en sølvtusch, købt i Panduro:
En lav hæk fra Noch, indrammer den lille idylliske plet. Den alt for uniforme hækstruktur, "plukkes" med en pincet og den monotone grønne farve, varieres med diverse nuancer i vandfarve:
Et passende læhegn til terrassen må der til. Evergreen profiler i forskellige dimensioner løser sådanne problemer:
Tilbage er blot at få sået græs og anlagt blomsterbede og en lille køkkenhave, men det får vente til foråret. Fru Hansen nyder her solen på terrassen, mens husherrens nye lyseblå Austin Mini Van står og skinner nyvasket i indkørslen:
Men nu til noget helt andet, som de engang sagde i København, at de sagde i Århus.
Indtil nu har min Märklin CS3 ikke været permanent tilsluttet internettet, hvilket har den ulempe at indkomne softwareopdateringer ikke automatisk detekteres ved opstart af systemet. Ligeledes har det på sigt været intentionen at kontrollere jernbanedriften på Svenstrup H fra en PC, hvilket også kræver en WIFI forbindelse af en art. Altså måtte der investeres i noget passende hardware og et 10 m langt CAT5 netkabel. Pladsen på bagsiden af anlægsrammen er dog efterhånden flere steder noget klemt:
men det lykkedes dog at få internettet ført frem til anlæggets "kontrolcenter". Som det måtte være gamle læsere bekendt, hader NIELS-MODELTOG løstliggende kabler, så der var ingen vej uden om.
Der installeredes en switch (her godt gemt i kabelvirvaret), der deler signalet ud til PC og CS3. Samtidig er den dedikerede modelbane-PC endnu en gang blevet udskiftet og nu til en micro computer fra Lenovo. Fysisk fylder denne mindre end en standard børnehavemadkasse og opstartstiden er blot 9 sekunder - vildt fedt. Tænk på, hvor megen tid mange mennesker spilder hver dag, mens der ventes på, at computeren kommer op i omdrejninger!
Men herved er mit gamle hjemmebyggede "computer-stativ" nu reelt blevet helt overflødigt, så det må formentlig fjernes eller tilrettes ved en kommende lejlighed:
Jeg er endnu at betragte som nybegynder i anvendelsen af Traincontroller softwaren, men her er det første famlende forsøg på at optegne Svenstrups sporplan:
Med centralstationen fysisk placeret lige under computerskærm og keyboard, går det ganske let med at gentegne sporplanen i Traincontroller og tilføje de forskellige elementers betegnelser/data til TC-softwaren. Såsom adressenumre, sporskifte-, signalbetegnelser og meget mere:
Det skal i øvrigt her indskydes, at Märklin af flere omgange i 2019 har udgivet vigtige software opdateringer til CS3'en, der blandt andet har forbedret tegnefunktionerne til sporplaner betragteligt. Senest er version 2.0 af programmet udkommet i december, hvor blandt andet et mere "professionelt" udseende Track Diagram er tilføjet. Desuden er skærmbillederne for editering af de nødvendige baggrundsdata for eksempelvis signaler og sporskifter, forenklet kraftigt. Samt en masse andet godt:
Men følge de enkelte togs færden rundt i sporplanen, kan CS3 dog endnu ikke! Her vinder et "rigtigt togstyrings-program", som eksempelvis Traincontroller på point. Om dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid, er endnu uklart, men lad os nu straks få hele herligheden "hooket" op.
Den gældende software er som vist, allerede kørende på computeren, idet den kan downloades fra hjemmesiden til gratis brug i en kortere demoperiode. Jeg er dog imidlertid den lykkelige indehaver af en TC-Bronce v9.0 licens. Denne købes hos tyske Freiwald og leveres på en memory stick, der blot sættes i et ledigt hul i computeren - og så er man næsten kørende.
I setup-menuen vælges det benyttede digitalsystem - i mit tilfælde Maerklin Central Station 3. IP-adressen angives:
IP-adressen, der er anvendt, kan let aflæses i CS3'ens systemmenu:
Traincontrollerprogrammet bekræfter herefter nederst i skærmbilledet, at forbindelsen mellem CS3 og computeren er korrekt etableret, og at softwaren nu er klar til at betjene modelbanen:
En lettere opsætningsproces kan man næppe ønske sig - en ægte Plug and Play løsning! Så forude venter nu mange timers udfordringer og leg med programmet. Heldigvis er betjeningsfladen særdeles intuitivt bygget op og der er yderligere oceaner af hjælp i forskellig form at hente på nettet, så umiddelbart ser indlæringskurven ikke voldsomt stejl ud. Tiden må vise om det holder stik.
I hvert fald har det første lokomotiv allerede nu kørt sine runder på anlægget ved hjælp af Traincontroller-programmet. En rigtig smart detalje er, at man sagtens kan betjene sine tog både via CS3'en og computeren i skøn forening. Øger man eksempelvis hastigheden på et lokomotiv ved at flytte target-nålen på Traincontrollers speedometer, så retter CS3'ens ditto instrument sideløbende ind (og det kørende tog naturligvis også). Og omvendt. Ligeledes følges signal- og sporskifteindstillinger også ad, hvilket er virkeligt genialt udtænkt. Jeg er sikker på, at der vil følge flere beretninger om sådanne smarte features hen ad vejen i takt med mine oplevelser. I hvert fald bruger jeg nu både CS3 og TC sammen eller hver for sig, uden at tænke det store over teknikken bagved. Det er da smart!
Men de mange udestående landskabsmæssige detaljer på selve modelbaneanlægget, må naturligvis ej heller glemmes og vil løbende blive taget under behandling. Det hele skal jo ikke gå op i digitalteknik! Blandt andet er en ny fabrikskulisse i området ved Svenstrup Hovedbanegård allerede nu ved at blive samlet. Og det er ligeledes ved at være tid til at jeg får øvet mig i at bruge min Grassmaster 2.0. Så opgaver er der "Noch af..."
Følg derfor med på www.NIELS-MODELTOG.dk for kommende artikler.
Niels, december 2019
Gå til Anlægsbygning