Bygning af jernbanefærgen M/F Lolland i model - del 1 

Som utallige andre modelbaneentusiaster har jeg ofte drømt om at have en lille jernbanefærge liggende i en havn på mit modelbaneanlæg. Intet er vel mere typisk dansk, end en "rigtig" sort/hvid-malet færge - naturligvis med rødt/hvidt skorstensbånd - der roligt ligger i sit leje og afventer tidspunktet for den næste overfart. Klar til at gentage en uendelig række af sejlture ud fra et nøje fastlagt skema; frem og tilbage, tur-retur. En jernbanefærge er som en slags skinnernes forlængelse på vandet og et symbol på et stabilt og fast holdepunkt i dagligdagen i den pågældende færges epoke.

Dertil kan tilføjes tanken om alle de pragtfulde små og store detaljer i de miljøer, der altid vil være knyttet til et sådant scenarie. Selve havnen, færgelejet, menneskene, færgestationen, og alt hvad der kan relateres hertil af jernbanetekniske nødvendigheder. Desværre er alle disse herligheder nu om dage et sjældent syn i det virkelige liv - hvis ikke allerede helt forsvundet - og så meget desto mere interessant at eftergøre i model.

Men som tidligere omtalt i artiklen om slæbebåden Mille, har den nuværende Svenstrup havn ikke de helt store forhold på min modelbane og derfor ikke engang plads til blot en lille jernbanefærgemodel. Medmindre en sådan måtte blive oplagt permanent ved kajen ud for foderstofsiloen. Planerne om færgen er derfor aldrig rigtigt kommet særligt vidt. Alligevel kunne tanken ikke slippes og jeg besluttede mig henover julen 2011 at kaste mig ud i færgebyggeriets mysterier – måtte det briste eller bære. Hvordan færgen så reelt skulle indpasses på anlægget, måtte stå hen i det uvisse.

Da bygningen af en færge forventeligt vil være en ganske langvarig opgave, har jeg på bedste maritim vis prøvet at føre en form for logbog over projektet. Dels for løbende at dokumentere mine ideer og tanker om byggeriet og dels for at prøve at forberede og planlægge flest mulige af de mere vanskelige byggeprocesser. Men naturligvis også med henblik på, at andre ligesindede forhåbentligt på et senere tidspunkt ville kunne få glæde af mine erfaringer, glæder og sorger, anstrengelser og fejltagelser. Der forventes derfor pt. en 3-4 artikler om det samlede forløb - disse vil blive krydret med så mange fotos som muligt, da billeder jo ofte siger mere end ord. Der vil desuden med al sandsynlighed forekomme beskrivelser af mange skibstekniske detaljer, der måske kan virke irrelevante for læserne, men jeg håber alligevel ikke at de enkelte afsnit i artiklerne bliver for kedelige... Så god fornøjelse!

Niels, Januar 2012

Logbog, Januar 2012

• Beslutningen tages om at bygge SFDS jernbanefærge M/F Lolland fra 1955 i skala 1:87. Modellen skal bygges som en vandliniemodel, primært i plastmaterialer. Efter studier af diverse hjemmesider mm. om færger, er denne færge valgt ud fra kriterierne om dens passende lille størrelse i H0 (ca. 60 cm), dens levetid i epoke IIIb-IVb og at den er relativt enkel, men samtidig lidt specielt opbygget. Desuden har familien nære relationer til dens oprindelige sejlområde i de sydlige danske farvande. Mange har i tidens løb prøvet at bygge netop denne færge i model og mange har opgivet igen. Nu prøver jeg så...

SFDS M/F Lolland (Foto J-B Jensen)

M/F Lolland, koncepttegninger fra A/S Svendborg Værft

• I begyndelsen må der nødvendigvis foretages en masse skrivebordsarbejde.
• Planlægning og opstilling af budget, løseligt vurderet til 700-800 kr. (bundplade, plastcard, skinnemateriel, belysning, maling, færdigkøbte udrustningsdele, herunder redningsbåde mm).
• Indsamling af al umiddelbar tilgængelig dokumentation (fotos, hoveddata, tegninger, artikler osv.). Se diverse links i sidste del af artiklen.
• Udveksling af informationer med andre modelbyggere, der har bygget færgen. Notering af gode råd og ideer. Samtale med en tidligere kollega, nu pensioneret skibsingeniør, der bl.a. er medlem af Dansk Færgehistorisk Selskab.
• Undersøgelse af færgens "specialiteter", eksempelvis dens særegne tværsnitsprofil, hvor A-dæk er gennembrudt på langs, grundet behovet for nødvendig frihøjde til det enlige jernbanespor. Desuden nærstudier af færgens parabolsk krummende vogndæk. Dette udseende er iht. mine oplysninger betinget af de daværende gældende fribordsregler for skibe i M/F Lollands kategori og størrelse.
• Indgående undersøgelse af færgens udseende, før og efter større ombygning, formentlig omkring 1960. Bl.a. er de store åbne panoramahuller SB og PS i klædning ved trapperne midtskibs delvist erstattet af vinduer og ventilationshætterne på øverste dæk er ændret til et mere tidssvarende design. Det vælges at bygge færgen med udseende som i dens sidste sejlperiode, dvs. i slutningen af 1970'erne. Dog naturligvis med den undtagelse, at jernbanesporet bibeholdes - dette blev i virkeligheden asfalteret over efter lukningen af privatbanen på Langeland i 1962.
• Udskrift og gennemgang af færgens forskellige tegninger. Et mislykket forsøg med konvertering af indscannet tegning til CAD fil. Beregning og påføring af diverse mål på tegninger ud fra færgens hoveddata. Der er kun et begrænset antal oplyste mål på de tilstedeværende tegninger. Udregning af de enkelte tegningers skala i A3rulle/A4 formater. Beregning af spanteafstand. Påføre tegninger hoveddimensioner i skala 1:87 og udprinte disse i flere kopier i byggeskalaen. Det bemærkes, at der er stor forskel på de første projekttegninger af færgen og de senere byggetegninger, udover de allerede nævnte detaljer, afviger bl.a. dækshøjderne og skrogets facon under vandlinien.

Papirfærge!

• Overvejelser omkring valg af pladetykkelser til skrog og aptering. Der udarbejdes en skitse, der viser plader og pladestød for den bedst mulige udnyttelse af plastcard. Alle vigtige pladeelementer påsættes positionsnumre:

Pladesamling...

• Der produceres en nødvendig tegning af færgens tværsnit omkring spt. 44, dvs. middelspantet i skala 1:87. Højde/bredde forhold omkring jernbanesporet kontrolleres iht. NEM102. Breddekravet overholdes lige knapt i hele højden, men dette forventes dog ikke give senere problemer, da det typisk kun vil være ældre godsvogne, der skal køres ombord:

CAD tegning af middelspant med planlagte pladetykkelser, samt indsat NEM profil (stiplet).

• Fra Jernbanen.dk rekvireres et forstørret tværsnit af færgen, baseret på tegninger fra Signalposten.
• Køb af 16 mm MDF pladestykke til bund.

Logbog, Februar 2012

• Der opstilles en liste over plastcard forbruget aht. bestilling af de forskellige plader og tykkelser. Pos. numre refererer til skitse:

Plader til skrog og aptering

• Indsamlingen af priser på diverse byggematerialer er nu påbegyndt. Alle data oplistes i en hovedstykliste.
• Der printes og udskæres skabeloner til opmærkning af dæk og sider på plader. Især sideskabeloner er en større udfordring pga. vogndækkets omtalte krumning (laveste punkt ved middelspantet), hvilket ikke passer helt godt til en 16 mm bundplade. Vogndækket er i model ca. 11 mm lavere midtskibs end i enderne. En løsning på problemet er at nedfælde k-skinne sporet i bundpladen over en strækning på 200-300 mm midtskibs. I skibets ender må sporstykkerne tilsvarende klodses op og dæksområder mod borde udspartles og/eller beklædes med masonite el. lign. Bundpladen bør nok for en sikkerheds skyld færdigbygges med spor og dæksbelægning, inden sideskabelonerne udskæres endeligt. En helt anden løsning kunne være at bygge færgen med et helt plant dæk, men jeg vælger at bygge den besværlige udgave:

Rød kasse: 16 mm MDF plade, blå linie: vogndækshøjden, vist i skibets centerlinie.

• Der pågår sideløbende forskellige overvejelser om, hvorledes vigtige udrustningselementer som gelændre, koøjer, vinduer, klyds, spygatter mm. bedst kan udføres i model. Erik V. Pedersens artikel om statsisbryderen Valdemar er her rigtig god inspiration.
• Små skitser af diverse detaljers udførelse:

Mulige løsninger på stort og småt..

• Allerede nu undersøges mulige skrifttyper til skibets navn/hjemsted på det udvendige sorte del af skroget. Realistiske løsninger er enten hvide Letraset eller selvklæbende bogstaver. Der vælges sidstnævnte og disse ordres.
• Kalenderen siger nu 10. februar og det er frostvejr udenfor. I dag er den praktiske del af færgebyggeriet endeligt gået i gang og der lægges ud med at lime en skabelon af vogndækket på bundpladen:

Bunden er lagt...

• Bundpladens omrids er nu savet ud. Målene er 595x120 mm. Spanter og centerlinie er markeret med blyant og ridsespids på begge sider af bunden.
• Hvide polystyren plastcard på 500x200 mm og i 3 forskellige tykkelser er bestilt hjem.
• Der udarbejdes en plan over færgens belysning og kabelføringer. Her påtænkes 3 lysgrupper, der kan tændes separat, for hhv. navigationslys, salon- og dæksbelysning. Desuden laves der tilslutning af kørestrøm for jernbanesporet. Hvis der kun skal rangeres vogne ombord, kan sidstnævnte eventuelt udelades, men det kunne jo være at der en dag kom en MS eller lignende på besøg ombord! Alle ledninger føres til et fælles samlepunkt i kabelbrønden i bunden af forskibet, hvorfra der senere kan laves landtilslutning, evt. via et multistik. Alt lys laves med 1,8 mm LED. Jeg har pt. ikke taget stilling til, hvordan udskiftning af en indvendigt placeret defekt diode vil kunne foretages. Må nok bare håbe, at de holder min tid ud...

Oversigtsplan for elektriske installationer.

• Der er nu købt 3 stk Märklin K-skinne på ialt ca. 60 cm. Sporlængden tilpasses model og skinnelaskerne i enderne fjernes. Skinnerne patineres på gængs vis med rustbrun akrylmaling.
• Bearbejdning af bundpladen pågår. På oversiden laves dækskrumning , bjælkebugt og 30 mm bred nedfræsning af spor – arbejdet udføres nogenlunde let i MDF pladen med hobbykniv, stemmejern og deltasliber. På undersiden laves kabelbrønd, afrunding af skibets ender og klædningsovergange ved vandlinie:

Øverst: Delvist nedsænket spor i vogndæk, nederst: Forskib med 6x6 cm kabelbrønd og rillle for ledninger til aptering.

• I skibets ender pålimes lag af 3 mm masonite plade, således at højden målt fra vandlinie til centerlinie følger opstalten af skibet. Målene er i model ca. 20 mm agten, 14 mm ved middelspant og 25 mm ved snuden. Det bliver en rigtig hængekøje! Alternativt kunne have været anvendt en tykkere MDF plade, f.eks. på omkring 25 mm, men ulempen herved havde så været at der skulle fjernes rigtigt meget materiale midtskibs. Sådan blev det altså ikke!

Forskib i klemme!

• Mens limen får lov at tørre, bruges tiden på at masseproducere koøjer. Færgen har ialt 66 af disse, fordelt på 28 stk ø3 og 38 stk ø3.5, så der er nok at gå i gang med! Koøjerne laves efter "EVP-metoden" af 0.5 mm aluminiumstråd, der vikles omkring et metalbor og derefter "saves op" på langs. Med en spidstang rettes øjerne til og gives slutteligt et blødt slag med en hammer, så de fremstår en smule flade. Herefter er de klar til at blive limet på skroget, når dette en gang med tiden er klar:

Masseproduktion af koøjer. Skibsinspektør A. Mortensen kontrollerer, at arbejdet forløber planmæssigt.

• Bundpladen er nu så godt som færdig. Vogndækket har fået sin endelige udformning med ægte parabolsk krumning og bjælkebugt. Enderne er slebet til og skroget ligner efterhånden originalen så godt som jeg mener det er muligt med udgangspunkt i de tegninger jeg har i samlingen. Det hele havde klart været en lettere opgave, såfremt der havde været et par enkelte tegninger med spantesnit til rådighed.
• Skinnegraven har fået en gang brun maling - bare for en sikkerheds skyld, hvis det senere skulle vise sig at være muligt at kigge derned mellem dæksplankerne.
• Ankerrecesserne er nu udskåret i bundpladen efter bedste evne. Jeg har ikke kunnet finde mange oplysninger om disse, ud over hvad opstalten på byggetegningerne viser. På planen af vogndækket, er angivet en omtrendtlig placering af hullet, hvor kæden/ankerstokken løber. På de forskellige fotos jeg har, er recesserne stort set ikke synlige. Måske er mine recesser blevet en anelse for store - dette må evt. senere skjules af klædningspladerne. Målene er faktisk kun ca. 9x7 mm:

Detalje af styrbord ankerreces. Dykkeren (1,6x40) indikerer naturligvis det kommende ankers placering.

• Redningsbåde, bælter, plastprofiler og en række andre løsdele og byggematerialer er nu bestilt hjem fra Modelskibet.dk. Der meldes desværre om visse ting i restordre.
• Ak og ve! Jeg har i dag opdaget, at MDF pladen er begyndt at bukke svagt opad i enderne, sikkert forårsaget af at pladen er bearbejdet så meget, at den nu er væsentligt tyndere midtpå. Som et forsøg på kompensation, skæres 3 stk ca. 5 mm brede langsgående spor i bunden. Håber det afhjælper problemet:

Riller i bunden af agterskibet - et forsøg på opretning af bundpladen.

• Der påloddes ledninger på K-skinnerne i skibets forende.
• Sporet lægges nu på en strimmel 1 mm plastcard og skrues fast med omkring 10 stk Märklin skruer, af den type der ellers er beregnet til C-skinner. Plastikstrimlens formål er at udligne mindre ujævnheder fra bearbejdningen af skinnegraven og skruerne monteres på ydersiden af skinnestrengene, da de så senere vil skjules af dæksplankerne. Højden af SO over bundpladen er ca. 2 mm i hele skibets længde.
• Bunden males med fortyndet sort træ/metal maling.

Hvad denne DSB Q-vogn laver på en SFDS færge, vides ikke med sikkerhed...

• Som en af de sidste opgaver ved bundpladen, testes at den elektriske forbindelse til sporet er i orden.

Bundmalet M/F Lolland. Ledninger for kørestrøm til sporet ligger rullet op i kabelbrønden.

• Endelig er snedkerarbejdet med bundpladen så færdigt, som det kan blive på nuværende tidspunkt. Om der er brug for yderligere modifikationer, må tiden vise.

Skibsinspektør A. Mortensen kontrollerer de sidste detaljer.

Her slutter første del af artiklen om bygningen af M/F Lolland i model. Men mere følger i del 2.