Bygning af jernbanefærgen M/F Lolland i model - del 2

fortsat fra del 1.

Logbog, Marts 2012

2 lange måneder er gået med at granske tegninger og med at få fremstillet bundpladen til færgen. At bygge en færge i model er i sandhed en langvarig affære. Nu glæder jeg mig til at arbejde videre med plastmaterialer og ikke hele tiden rende rundt i fint slibestøv.
Plastcard i forskellige tykkelser er nu ankommet til byggeværftet.
Papirskabelonerne for styrbord og bagbord side klargøres til påsætning på hvert sit stykke plastcard. Da jeg har valgt at bygge færgen med udseendet fra dens sidste leveår, skal der ved trapperne midtskibs skæres huller for 6 ekstra vinduer og een døråbning i hver side, i stedet for de på tegningerne viste oprindelige 2 store åbninger på A og B-dæk. Ved hjælp af en fotokopimaskine, tilrettes skabelonerne dog nogenlunde hurtigt.
Idet de anvendte plastcard er i størrelsen 500x200 mm og dermed ca. 10 cm kortere end det færdige skib, har jeg indlagt et lodret pladestød ved spant 19. På dette sted er færgen ikke så høj, hvorfor der ikke burde være behov for pålimning af forstærkningsplader på den indvendige side af klædningen.
Fronten af apteringen på den rigtige M/F Lolland har ifølge tegningerne en række udragende "kanter", men disse er efter min mening umiddelbart for vanskelige at eftergøre i model. Husfronten skal bukkes mod center omkring en næsten lodret, men svagt agterud hældende linie ved spant 66. Det store pladeknæ omkring spant 66, mellem aptering og fordækkets klædning, må fremstilles løst og påsættes senere i processen.
Alt forekommer at være vind og skævt på det her skib! De 4+7 vinduer i fronten tør jeg således ikke udskære i første omgang, dvs. før husfronten er tilpasset og prøvebukket til sit endelige udseende. Jeg forudser allerede her en særdeles vanskelig opgave med flere af disse pladesamlinger, da salonerne som bekendt tænkes udrustet med borde, stole, belysning mm. Men den tid, den morskab!
Det vælges at styrehuset ikke skal indgå som en del af front-/sidepladerne, men påsættes senere som en selvstændig plade inkl. de tilhørende styrehusvinduer.
Skabelonerne tilføjes et par mm ekstra højde på hver side af styrehuset, da lønningen her skal udføres med et fremadvendt ombuk. Dette ombuk tjener som vind og bølgeafviser (grøn sø!) og er ofte set på skibe, hvor styrehuset ikke er udført i fuld skibsbredde. Er ret spændt på om ideen kan udføres i praksis eller om pladerne vil knække, når de en gang skal bukkes.

Styrbord sides forreste og agterste papirskabeloner med diverse modelbetingede rettelser og tilføjelser.

Der opstilles nu en plan for samlingen af skrog/aptering, der i store træk ser således ud:

1. Forreste og agterste del af den ene side (SB) udskæres omkring konturer og vinduer, dog undtaget vinduerne i fronten. Vinduesåbningerne efterbehandles med nøglefil og fint sandpapir. Huller for klyds ved vogndæk og koøjers placering opmærkes.

2. Papirskabelon fjernes og pladedelene fastskrues midlertidigt på bundpladens sider med små Märklin skruer. Skruerne placeres så vidt muligt, at de senere kan maskeres af pålimede koøjer.

3. Kontrol af længde/bredde og højdemål, samt et generelt acceptabelt visuelt udseende. Det kontrolleres, at udskæringer ved forreste og agterste rulleporte syner tilstrækkelige og er korrekt placerede.

4. Bagbords side fremstilles på samme måde som ovennævnte og efterprøves.

5. Husfronterne ombukkes ved spant 66, så de følger forkant på dæk A. Bukningen forberedes ved, at pladerne forinden lægges i meget varmt vand. Der bukkes forsigtigt omkring et stykke vandrør el. lignende med en passende runding.

6. Det lodrette pladestød midt på fronten tilpasses, bedst muligt. Den ene pladeside pålimes evt. en smal strimmel forstærkningsplade bagpå (mellem dæk B og C). Denne må ikke senere kollidere med dækkene. Samlingen må forventeligt spartles og slibes.

7. Det kontrolleres at bredde og længde på skabeloner for dæk A og B passer med de indvendige mål imellem færgens sider. Om nødvendigt tilrettes skabeloner, inden disse limes på plastcard og udskæres.

8. Vinduer og "spor-hullet" i fronten, de lodrette åbninger ved porte og overgange mellem sider og bundpladen opmærkes. Forreste plader tilpasses ved ankerrecesserne.

9. Siderne afmonteres og de under pkt. 8 beskrevne detaljer tilskæres endeligt.

10. De 6 trappehuse i borde på vogndækket udskæres og sammenlimes. Døre indikeres ved pålimning af tynd plade og disse males.

11. Træbelægning på vogndæk tilskæres og monteres. På k-skinnernes midterleder pålimes en strimmel fladmessing, der er en anelse højere end trædækket. Der lægges dæk imellem skinnestrengene.

12. Siderne spraymales med mat hvid, hhv. sort og der monteres vinduesglas og gardiner i saloner. Synligt inventar klargøres til montage.

13. Styrbord og bagbord dele på dæk A samles med langskodder, færdigmales og udrustes med møbler, indv. trapper mm. Belysning monteres. Husk hul i dæk i SB side for ledningsføring, eventuelt installeres et kabelrør for skjul af ledninger og lettere kabeltræk.

14. Der fortsættes opad i skibet på samme måde med dæk B og C.

Nu skal så det afprøves om arbejdsplanen holder i praksis. Styrbords side af færgen er her tilskåret og prøvemonteret på bundpladen:

Først den ene side...

Og så den anden side...Det begynder langsomt at ligne et skib nu. Skibsinspektør Mortensen undrer sig lidt over, hvad den stige laver der...

Vi er nu nået til midten af marts måned og de bestilte løsdele til projektet er endnu ikke leveret. Især finerpladerne savnes hårdt, men disse er desværre stadig i restordre hos leverandør. Jeg ville ellers gerne have lagt træbeklædning på vogndækket nu, men er nødsaget til at fortsætte med andre opgaver i færgebyggeriet.
De forreste klædningsplader tilpasses ved overgangen til MDF pladen og ved porten. Der isættes en ekstra skrue for at tvinge pladerne rundt om "snuden":

Opmærkning af plader i forskibet.

Den samme operation udføres for de agterste klædningsplader. Disse bukkes en smule i facon. Skruehullerne undersænkes MEGET forsigtigt (ved håndkraft) med et ø3.5 mm bor:

Færdigproduceret klædningsplade. Markeringerne ("kørnerprikker") for den øverste række koøjer kan svagt anes. Mortensen er ganske tilfreds med resultatet.

Tidspunktet er kommet for en af de mest kritiske opgaver i hele færgebyggeriet, nemlig ombukningen af husfronten. Styrbords klædningsplade varmes med en hårtørrer og bukkes hurtigt omkring dornen, efter den indikerede linie. Der skal tages hårdt, men følsomt fat:

SB side i pladevalsen.

Efter første rimeligt vellykkede forsøg, får bagbords side den samme tur og det hele prøvemonteres nok en gang. Hertil må fremstilles et lille hjælpeværktøj, bestående af en træklods og en stump X-finerplade for tilsikring af, at husfronten får den rette hældning agterover på cirka 3 grader i forhold til vogndækket og samtidig holder sig pænt agter for spant 69.
Rundingerne i hjørnerne er desværre ikke helt blevet som tegningerne angiver, men afvigelserne er kun få mm og resultatet kan jeg godt leve med.
Det meget skarpe knæk mellem husfront og forreste sideklædning er naturligvis et kritisk sted. Der bores derfor et ø1.0 mm hul for at modvirke eventuelle revnedannelser.

Hvis løsningen ikke er Gaffer-tape, er opgaven stillet forkert...

Efter lidt justeren frem og tilbage, kan den lodrette samling i fronten mærkes op på begge plader og tilskæres.
Er nu sideløbende begyndt at lave en liste over, hvordan og med hvilke typer maling de forskellige overflader på skibet skal behandles.
Hurra - der er indløbet gode nyheder om, at abachifiner pladerne og andre løsdele endeligt er på vej med pakkeposten. Kan næsten ikke vente til delene dukker op.
Frontvinduer og "jernbanetunnellen" kan imens opmærkes og udskæres:

2 sider af samme sag...

Sideklædningerne er nu næsten færdige og der hastes derfor videre med husene på vogndækket. Der begyndes som altid i styrbords side og med det agterste hus. Jeg antager, at vogndækkets døre til det underliggende dæk har været lavet af stål (vandtætte) og dermed blot kan laves i modellen som en tynd hvidmalet plade, mens dørene til storesrum, toiletter mm. har været af lakeret træ. Jeg har ingen dokumentation, der vil kunne underbygge min påstand, men sådan bliver det..
Udenfor er det gråt og snebyger kommer og går - foråret lader desværre vente på sig. Termometret viser kun 4 grader plus.
Husenes højde må nøje tilpasses modellens tværsnit, idet der naturligvis skal tages hensyn til bjælkebugten og højden på udskæringerne i husfronten. Dæk A skulle jo helst ikke ende med at være placeret for lavt, dvs. være synligt forfra. Dækshusenes langskodder opmåles således til at være ca. 35 mm i højden. Der indbygges en 1,5 mm tyk bund i husene, så de senere bekvemt kan monteres i MDF-pladen med små selvskærende skruer:

De første 2 huse på vogndækket (SB samlet, nederst). Dørene er alle 23x8 mm af 0,5 mm plastcard.

De resterende huse laves på samme måde:

Her er alle 6 huse på vogndækket. Fra venstre (agt): Toiletter, storesrum, trapper op og ned, postrum og billetkontor. Endnu mangler trapperne i de 2 midterste huse (til dæk A). Disse laves af standard Faller trapper, skåret til i 12 mm bredde. Det forreste hus i styrbord er et spant (her ca. 6.5 mm) længere end det i bagbord, da der her skal være plads til proviant-elevatoren, der forbinder kabys og restaurant.

Husene males slutteligt med Humbrol mat hvid nr. 34 og trædørene "lakeres" med en blandet lys brun/gul, efter at der er indridset felter med plankestruktur. Den hvide Humbrol maling er som altid vanskelig at få til at flyde pænt sammen, men da færgen efter planen alligevel skal ende med at have et lidt slidt udseende, betyder dette mindre. Husene testmonteres endnu en gang på bundpladen og der forbores huller til skruerne:

Agterste SB huse. Faller trapperne er monteret på "den stejle led" for at få en tilpas kraftig stigning.

Tiden løber og marts måned er nu næsten gået. Husene er stort set færdige og det er blevet tid til lidt hyggeligt hjemmesløjd: at lægge træbeklædning på vogndækket.
Først laves der plankestruktur i den lyse 1,8 mm abachifiner med en ridsespids og rillerne fremhæves dernæst med en alm. blyant. Plankerne laves ca. 2 mm brede. Husene afmonteres nok engang og de 2 abachi-halvdeles omrids markeres op og skæres til med en skarp kniv. Efterfølgende limes pladerne på bunden med alm. snedkerlim og fixeres undervejs med et passende stort antal skruetvinger og limklemmer.
Bare for en sikkerheds skyld testes der med en tilfældig to-akslet godsvogn, at hjulene løber uhindret på sporet:

Trædæk ad libitum.

Logbog, April 2012

Færgeprojektet går nu ind i sin 4'de måned. Hvor i alverden tiden bliver af, ved jeg ikke. Termometret viser, at der kun er 7 grader udenfor.
Der iles med at lave udskæringer i trædækket for husene og hele dækket får efterfølgende en gang tynd teakfarvet træbeskyttelse. Områderne hvor der skal installeres ankerspil, kapstan mm. udskæres eventuelt først når disse dele er fremstillet og er klar til at blive monteret. Med et 2 mm bor, laves hul igennem dækket til ankerrecessen. Huller til kædekasserne bores ikke før spillene er monteret.
De 4 sideklædninger skal nu ifølge produktionsplanen en tur i malehallen for at få malet den hvide overpart. Der foretages først en grov afdækning af de nederste kommende sorte flader og det hele tapes fast på et par bukke udenfor i baghaven og spraymales med mat hvid ad flere omgange.
Var her tæt på at glemme at ombukke den øverste del af husfronten og at udskære hullerne til de 2 lanternekasser på siden af styrehuset. Må sande, at der hele tiden er uhyggeligt mange smådetaljer at holde styr på i et sådant færgeprojekt.

Påskemaleri. Selvom styrenpladerne er født hvide, er det absolut nødvendigt at male de udvendige flader - også med hvidt. Solen er en ubønhørlig modspiller og vil med tiden nedbryde og gulne alle umalede dele.

De hjemmelavede koøjer fra artiklens del 1, limes nu på alle de markerede positioner i det sorte bælte, dog naturligvis endnu ikke de steder, hvor der skal monteres skruer ind i bundpladen. Skillelinien mellem sort og hvid aftapes derefter omhyggeligt og skroget sendes igen til maleren.
Ved først at plette forskellige områder med sort Humbrol, opnås en varieret overfladestruktur, der skal indikere et fartøj, der har været udsat for tidens tand.
Siderne gives nu slutteligt 2 gange matsort spray. Færgen har gennem årene haft forskellige udvendige bemalinger, men der vælges som på dens gamle dage.

Koøjerne plettes over med mat sort maling, før hele det sorte bælte spraymales.

Mens malingen på siderne tørrer helt igennem, arbejdes der videre med at færdiggøre vogndækket.
Først ses der på jernbanesporets midterleder. Tyndt fladmessing er ikke lige på lager på værftet eller for den sags skyld til at opdrive i nærheden, så i stedet investeres i en Minitrix flexskinne hos den lokale MJ forhandler. Faktisk er det den eneste flexskinne jeg nogensinde har købt - efter mere end 40 år i modelbaneverdenen...
Skinnen strippes op i 2 bidder:

Helt ny - og så allerede splittet ad! Skibsinspektør Mortensen ser hovedrystende til...

Der påloddes en to-tre printspyd med huller på undersiden af skinnestrengen, så denne lettere kan positioneres og fixeres midt oven på k-skinnernes punktkontakter. Med de sædvanlige små Märklin skruer fastholdes det hele pænt tæt til det krummende vogndæk. Trix-skinnens højde er ca. 2 mm, hvilket lige efterlader den en anelse højere end trædækket.
Og som altid testes, at tingene fungerer som det er tiltænkt.

Jo, der er elektrisk forbindelse til midterlederen.

Dernæst lægges det sidste lag finer mellem skinnestrengene og området træbeskyttes. Dækket snavses efterfølgende til med fortyndet sort, da det hele jo helst ikke skal ligne en nybygget lystyacht. Og så er vogndækket færdigt! Dvs. der mangler jo stadig ankerspil, pullerter, porte osv...men mere om dette på et senere tidspunkt.
I stedet monteres sideklædningspladerne med god gammeldags 2-komponent Araldit og de små skruer på siden af bundpladen. Nu sidder de der for altid.
I går lå færgebyggeriet stille pga. DMJU messe i Bramdrupdam. Havde en særdeles hyggelig udflugt dertil sammen med 3 andre mj-kumpaner.
Endnu en gang findes "husfront-fastholde-hjælpeværktøjet" frem og der pålimes et par indvendige forstærkningsstrimler henover det lodrette stød. Grundet de særdeles snævre pladsforhold, må dette udføres af flere omgange, da det er nødvendigt at tage kraftige limklemmer til hjælp og disse fylder ganske meget. Ved samme lejlighed forstærkes hjørnerne i borde - skibets umiddelbart mest kritiske sted mht. eventuelle revner i skroget. Der bruges Araldit til opgaven, da en tyndfugelim erfaringsmæssigt ikke hæfter specielt godt på større flader. Fladerne slibes let før limningen. Den øverste vandrette afstivning monteres så den senere kan være med til at fastholde styrehusets frontplade:

Skibsinspektør A. Mortensen kontrollerer stålstrukturen i forhold til værftets tegninger.

Logbog Maj 2012

Det er Maj. Nu er det forår og hele 17 grader udenfor. Solen har til og med skinnet det meste af dagen.
Færgens 2 ender mangler stadig at blive rettet til og de nøgne områder spartles derfor nænsomt. Den skrå anlægsflade for færgeklappen rettes pænt til og overgangene mellem bund og klædninger spartles let. Efter et døgns hærdetid kan der finslibes:

Karosseriet spartles...

Samtidig monteres de sidste ø3 mm koøjer henover "bundskruerne" med alm. kontaktlim:

Det sorte bælte.

Alle færger har i området over vandlinien monteret en kraftig fenderliste, der skal beskytte skroget mod de daglige bump og hårde anslag mod lejer og bolværker. Jeg har valgt at lade Lollands bestå af en 2x3 mm polystyrenliste, der først monteres på dette relativt sene tidspunkt. Måske havde det været lettere at påsætte denne på et tidligere stadie i byggeprocessen, dvs. før maling af skroget, men omvendt ville dette have givet andre ulemper. Så sådan blev det ikke. Derfor afrenses et smalt bælte på begge sider, i højde med vogndækket og listerne limes succesivt på. Det er vigtigt for færgens samlede optiske indtryk, at listen har et tilpas svunget forløb og følger skibets linier bedst muligt. Til sidst afrundes kanterne en smule med fint sandpapir:

Færgekofanger.

Slutteligt males skroget igen med mat sort Humbrol. Færgen må efterhånden siges at have et lidt broget udseende, men jeg synes det står ganske godt til dens alder. På fotos ses det næsten ikke. De nederste udvendige områder er vist langt om længe ved at være færdige nu.
Og e n d e l i g t kan husene på vogndækket limes/skrues fast, idet der checkes, at alle skodder står lodrette og at husene slutter så tæt som muligt mod skibssiderne. Enkelte af husene må klodses en smule op før fastgørelsen, så vingedækket ovenover kan monteres i den rette højde og med nogenlunde samme facon som vogndækket. I sidste øjeblik huskes at påføre dørhåndtag på trædørene - disse laves med Letraset tankestreger! Der monteres desuden forskellige skilte på skodderne, så passagerer og besætning får chancen for at kunne finde rundt på damperen:

Hov Mortensen, herretoilettet er i bagbords side...

Enkelte sprækker mellem trædækket og husene efterspartles og der plettes efter med teakmaling. De endnu ikke malede skodder får tilsvarende en gang mat hvid. Når først vingedækket er "lagt på" er det slut med at komme til, da pladsen er meget trang.
De 2 stykker vinge eller A-dæk inde i apteringen udskæres i 1,5 mm styrenplade med et par cm overlængde og tilpasses de indvendige rundinger på husfronten. Før de fastlimes i deres endelige positioner oven på vogndækkets huse, kontrolleres at pladerne slutter rimeligt tæt mod skibssiderne og der afskæres præcist ved spant 21. Der må samtidig huskes huller i begge sider ved trapperne til vogndækket, et hul til de elektriske ledningers føring op gennem billetkontoret og ikke mindst de 4 stk varmhvide lysdioder til belysning af vogndækket:

Færge - nu med vingedæk.

Logbog Juni 2012

Vogndækket er nu tæt på at være lukket helt af. Kalenderen viser, at vi er i juni måned 2012. Vejret er næsten for godt til at være indendørs og bygge færge, men der er lige et par udestående detaljer endnu, så der arbejdes støt videre med projektet...
Under vingerne monteres forskellige pladeknæ og ventilations- og udstødskanaler. Den agterste og udvendige del af vingedækket, hvor de 2 redningsbåde skal placeres, udføres senere og i tyndere plade, da jeg her vil mene at 1,5 mm plade vil se for voldsomt ud. De indvendige langskodder mod jernbanesporet opmærkes og tilskæres så krumningen på vingerne følges:

Indrømmet - der bliver ikke meget frihøjde inde i salonerne!

Tværskodderne med pos nr. 16 og 17 kan nu påsættes sammen med det indvendige langskod ved hver af færgens landgangs-dæk. De 6+6 trædøre, udføres på samme måde som dørene på vogndækket.
Værftets direktør var i går på en dannelsesrejse med et par kollegaer - turen gik til Maribo-Bandholm banen, hvor der var 50 års jubilæum og bagefter til den årlige Banebørstedag i Næstved. I Næstved var temaet netop færger, så direktøren vendte hjem med en masse ny inspiration. Og værftet holdt derfor lukket hele dagen.
Med påsætningen af agterskoddet, er "stålarbejdet" i apteringen op til underkanten af soldækket færdigt. Krumningen af overkanten opmærkes med en god gammeldags kurvelineal - her hjælper intet CAD-system... Senere skal der monteres en træliste ovenpå kanten, så passagererne kan stå behageligt ved rælingen og nyde udsigten.
Gulvene i de 4 saloner har allerede nu fået en gang sort maling, der skal forhindre falsk lys i at trænge igennem pladerne:

Nu er der ikke længere gennemtræk i salonerne... Mortensen diskuterer med værftsbisserne, hvorfor Danmark røg så hurtigt ud ved EM i fodbold.

Der fokuseres nu på at færdiggøre områderne ved landgangene. Så der lægges gulvplanker og opsættes gelænder ved trappehullet. Skodder og dæk males med hvid Humbrol. Og små stykker af klart vinduesglas fra overskudskassen limes bag åbningerne i klædningen, dog ikke ved de store huller ved sidedørene. Der er ikke megen plads at arbejde på, da områdets udstrækning er knap 2,5 x 9 cm:

Styrbords landgangsdæk. Endnu mangler belysning og de sidste gulvplanker og trappen op til næste dæk og skilte og...

Salonernes vægge kan nu males med et udseende som lys træfiner, jævnfør beskrivelser i Signalposten af originalen. Humbrol nr. 148 virker passende til dette formål. Linoleumsgulvene skal senere indikeres med en mellemgrå kulør. Borde, sofaer, vægudsmykning og naturligvis det vigtigste af det hele - passagerer - må ligeledes vente lidt endnu.
Trapperne fra vingedæk til soldæk udføres på samme vis som dem til etagen neden under. En tynd stolpe under trapperne er nødvendig for at ramme hullet i det endnu manglende soldæk. Senere skal der påsættes gelænder.
Samtidig monteres der 2,2 kOhm formodstande (2 lysdioder i serie pr. modstand) og disse forbindes sammen i lysgruppe nr. 2 så vogndæksbelysningen kan tændes separat. Desuden skal der trækkes ledninger til det øverste dæk for belysning og navigationslys. Det er en noget vanskelig opgave at skjule ledningerne inde i vingedækkets 4 saloner, da det er muligt at kigge ind fra flere sider. Disse må således gemmes bedst muligt under møblerne og skjules med maling. Desuden er der indtænkt en langskibs kabelføringsvej igennem skabe og toiletter på landgangsdækkene. Tværskibs er det bl.a. muligt at trække ledninger gennem kanalen for hovedmotorernes udstødning, lige under soldækket:

Mortensen nyder udsigten fra styrbords landgang.

Med færdiggørelsen af trapper og dæksbelægning på vingedækkene, samt de elektriske installationer til vogndæksbelysningen, er det blevet tid til at lukke værftet ned for en velfortjent sommerferie. Det er samtidig en passende lejlighed til at afslutte del 2 om bygningen af M/F Lolland i model.

Niels, juli 2012

Gå til del 3, hvor der følger flere beskrivelser og fotos.

Modelbyggepladsen

Bygning af jernbanefærgen M/F Lolland i model - del 2