Det forsinkede færgeleje

I artiklen om den lille fiskekutter "KIRMAY" lovede modelbyggeren at vende tilbage snarest med flere detaljer omkring tilblivelsen af havnen i Havneby. Der skulle både berettes omkring opførelsen af kajanlæg, kraner, havnevand og den lille fiskeri- og lystbådehavn, men ikke mindst om det længe savnede leje til færgen M/F Lolland. Indeværende beretning vil således prøve på at rette op på sidstnævnte del af denne sag. Den skarpe læser ville med god grund kunne indvende, at det måske ville have være mere logisk korrekt at beskrive de to opgaver i omvendt rækkefølge, men heldigvis gælder der ingen regler på modelbaner.

Så lad os straks komme i gang.

Udgangspunktet var naturligvis at få ryddet op på det sydøstligste hjørne af modelbanen, hvor en række delvist glemte, men spændende byggesæt, biler, materialer og udsmykningsting over en årrække havde hobet sig op. Selve grundstrukturen i havnebassinet var for længst fastlagt og udsavet i krydsfiner og ligeså konturerne af selve sakselejet. Og dermed også de ydre dimensioner på broklappen, så lige til at gå til. En løs k-skinne indikerer, hvor klappen skal ende med at være placeret:

Min model af Sydfyenske Dampskibs Selskab færgen M/F Lolland blev gjort færdig tilbage i sommeren 2014 og den har lige siden været oplagt på den øverste hylde i et af vort hus sjældent åbnede klædeskabe. Kort sagt, gemt bort i 10 lange år, hvilket må siges at være en ganske pinlig detalje inden for vores "branche". Men udover at være en smule støvet, har færgen i det mindste ikke lidt nogen skade under det lange ophold i mørket:

Som altid laves en slags køreplan for byggeopgaven, dvs. en liste over alle mulige og umulige detaljer, der skal eller eventuelt kunne tænkes udført:

Samtidig hentes der al mulig inspiration fra internettet, bla. fra forskellige historiske fotos. Her eksempelvis et billede fra Assens-Aarøsund overfarten (nedlagt 1972):

Man kan næsten høre bilerne, der kører ombord og dufte hele "stemningen". Eller her et noget ældre billede fra Nordby på Fanø:

På nu afdøde Erik V. Pedersens hjemmeside EVP.dk, er der som altid værdifuld viden at hente, så indholdet her blev flittigt studeret.

For en del år siden erhvervede jeg det flotte færgegalge-byggesæt fra Freja Modeltog, så dette var naturligvis selskrevet til opgaven. En passende broklap hertil findes dog ikke som et færdigt byggesæt og måtte derfor designes efter de givne pladsforhold.

Jeg valgte således først at fremstille et par beton-sidevægge, der blev sammenholdt af en skrå bund og et lodret stykke plade for at fastlægge lejets ydre rammer. Altsammen i 1 mm hvid plastcard fra Modelskibet og med mål, der passede rimeligt stramt ned i "ende-hakket" i krydsfinerpladen:

Yderrammen for broklappen blev herefter malet cementgrå og med en delvist algebegroet grønlig overflade. I den færdige model ses sidstnævnte tiltag dog reelt ikke:

Det viste 3 mm hul i skråningen er tiltænkt for at kunne føre ledningene for digitalstrømmen op til skinnestykket på broklappen. Herefter blev konstruktionen tilpasset præcist til indhakket i krydsfinerpladen, så længden af broklappen og placeringen af dennes omdrejningspunkt kunne fastlægges præcist:

En Märklin k-skinne nr. 2200 på 180 mm viste sig at passe perfekt i længden til broklappen. Ligeledes var det vigtigt at sikre, at sporet var blev lagt så ret som mulig for at undgå eventuelle senere afsporinger på dette ret kritiske sted:

Da de forskellige dimensioner var godkendt af den tilsynsførende inspektør Mortensen, kunne arrangementet af hele færgelejet tegnes op og målsættes:

og delene til broklappen efterfølgende detailtegnes. Samtidig blev produktionen af dele til klappen påbegyndt - jo, der var ingen tid at spilde:

Først blev de to længdedragere monteret med flanger på kanterne og derefter med de lodrette afstivninger:

hvorefter ståldækket og de under brodækket placerede afstivninger, kunne monteres:

Endnu en gang afprøvedes færgelejets funktionalitet - dog kun med en løst isat broklap. Denne hviler her på færgens forreste anslagsplade, så den lille højdeforskel mellem skinnerne på færgedækket og på klappen kunne opmåles præcist. Herefter var det let at korrigere ved en passende opklodsning af k-skinnen:

Desuden kunne klappens omdrejningspunkt bestemmes og dermed bores huller til de nødvendige aksler. Et par øjebeslag til wire-ophænget af klappen ville fuldende stålarbejderne:

Beslagene blev placeret præcist under midten af færgegalgen og hele klappen blev nu overfladebehandlet med grunder og "stålhud":

Naturligvis skal der ikke være synlige sveller på en broklap, så de forskellige mellemrum i og omkring k-skinnen, måtte fyldes ud:

Jeg har tidligere berettet omkring mine genvordigheder med at fastlodde ledninger på k-skinnerne. Jeg indrømmer blankt, at jeg aldrig er blevet helt dus med disse og derfor mest har benyttet c-skinner på mit anlæg. På midterlederen er det dog ikke det store problem at sølvlodde:

men på de rustfrie skinnestrenge er det nærmest umuligt at fæstne noget som helst. Her kom Morten Klarsyn mig heldigvis til hjælp, med sit til sligt formål hjemkøbte "skinne-svejseapparat": 

og jeg fik i løbet af et ultrakort lysglimt fastgjort en brugbar loddeflig på min k-skinne:

Pænt og næsten usynligt under den ene skinnestreng:

der så efterfølgende kunne klippes til og tilsluttes den brune masseleder:

Perfekt! Kæmpe tak til Morten for ca 2 minutters særdeles værdifuld hjælp. Herefter var det ganske let at fastlime skinnestykket på klappen:

Af 1 mm abachi-finer udskæres 3 strimler i fuld længde og med bredde svarende til mellemrummene:

Heri indridses en passende plankestruktur, og i den midterste udskæres "slidser" for punktkontakterne:

Mens limen under fineren tørrer, kan der monteres et kraftigt jerngelænder på klappens overkanter:

En sjat Gori 44 Teak er altid en god begyndelse:

Nu er nok vist snart godt nok:

og efter påføring af lidt rust, anses broklappen for at være færdig:

For at operere en broklap, kræves i realiteten ikke meget teknisk udstyr. De fleste moderne færgelejer har således installeret kraftige hydrauliske cylindre til at løfte og sænke broklappen, mens man tidligere prøvede at udnytte tyngdekraften i videst omfang og derfor typisk udførte klappens ydre ende hængt op i wirer i justerbare kontravægte. En klap, der vægtmæssigt er i balance kræver således et minimum af energi for at blive bevæget, men omvendt er der en del mere kostbart vedligehold ved en "færgegalge" med spil, trisser og en masse stålwirer. 

På modelbanen er vi heldigvis fri for den slags bekymringer og model-galgen vil alligevel ikke kunne hverken bære eller bevæge klappen, så nu var det bare at klø på med at få samlet det utroligt flotte byggesæt fra Freja Modeltog: 

Modelbyggeren havde kun begrænset erfaring i at arbejde med ætsede modeller, men med en god byggevejledning, masser af kaffe og højt humør, skulle det hele jo nok gå.

Der blev lagt ud med at udskære og forbukke de to tårne og overliggeren:

hvilket umiddelbart forløb ganske smertefrit og uden brug af andet end en stållinieal som bukkehjælp:

Næste trin var at påføre et tyndt lag BERA loddefedt, hvor der skulle loddes:

Det er naturligvis vigtigt at sikre, at alle rette vinkler fastholdes bedst muligt under hele processen. Et par jernklodser (faktisk overskudsjern fra bygningen af den danske fregat Iver Huitfeldt!), var passende tunge til at holde på formerne:

En første prøveopstilling af galgen indikerede et lovende resultat:

Således kunne der stille og roligt fortsættes med detaljeringen af færgegalgen. 

Undervejs i byggeprocessen blev jeg opmærksom på, at Freja også tilbyder et hejseværk til montering i galgens overligger, hvilket jeg naturligvis måtte have fat i. Peter Brøndum blev kontaktet og delene ankom som altid, blot et par dage efter bestillingen:

og blev relativt hurtigt loddet sammen. Jeg skal hilse og sige, at der er tale om særdeles filigrane detaljer. Her er wire-rullerne monteret på de tilhørende konsoller:

Da jeg nu som antydet var lidt sent "på spil", måtte der tænkes kreativt mht. til installationen af hejseværkerne i overliggeren. Der var således ingen anden vej end at brække den ene endegavl i overliggeren op igen for at kunne "slide" de 2 sæt rulle-dimser ind:

Af frygt for at komme til at løsne nogle essentielle lodninger, blev rullerne skubbet ind på et stykke papir, fæstnet med tape og slutteligt fastlimet med den stygge cyanokryolat-lim. Efter endt gerning og en forsigtig test af at rullerne sad tilstrækkeligt fast, kunne hele sagen ryge i malekabinen til en god gang grunding. Det er vigtigt at huske at afvaske alt under vandhanen først, så eventuelle rester af loddefedt fjernes - sligt stads kan man ikke male på:

Efter grundingen fik det hele naturligvis en gang lys grå Vallejo nr. 119.

Til statsbanernes færgelejer sælger Freja også "vingehjulspynt", men til en SFDS færgerute var der tale om en gør-det-selv opgave. Med 5 mm bogstaver fra Slaters:

udskæres der 4 gyldne bogstaver:

til placering på toppen af overliggeren. Imens blev der forberedt et par solide knæ på færgelejets ydre sider, der skulle tjene som de bærende fundamenter til galgen. Tanken var, at det måtte være en klar fordel for installationen af wireophænget, at klap og galge hang sammen i een enhed:

Fundamentsklodserne til tårnene, blev fremstillet af en lille bunke plastcard-stumper, der blev limet sammen og tilpasset de indvendige tårndimensioner. Herefter maledes de cementgrå. På den vis kan galgen forsigtigt presses nedover og samtidig sidde urokkeligt fast. Trædækket er da vist forresten blevet snavset lidt rigeligt til:

De to knæ krævede naturligvis et par udkap i krydsfinerpladen, men dette var hurtigt udført:

Og nok engang blev det testet, at alt passede tilfredsstillende sammen:

Der manglede stadig lidt småtterier, såsom de ret så synlige wirer og ophalerstænger, der bærer klappen. Først samledes de 2 hjul:

efter samme opskrift som ved hejseværket:

De 2 hulbeslag forbukkedes på midten og ophalerstængerne blev loddet fast i bukket. Ophalerstængerne består af to stykker 0.3 mm stiv sølvtråd på hver ca. 10 cm længde:

Slutteligt blev hjulene fæstnet på en stump tråd i akselhullet og beslagene bukket og loddet sammen. Herefter kunne det hele forsigtigt afrenses og males. Jo, færgegalgen er et pillearbejde:

Mens malingen tørrede, var det tid til at se på kontravægtene. Disse kan eksempelvis laves af stumper af træ, plast eller købes færdige hos Freja. Sidstnævnte er af messing og har indstøbte øjer og riller mellem de enkelte vægtklodser, så det ligner rigtige stabler af stålplader: 

Her var det blot at fjerne støbegrater og fæstne en tynd sølvtråd til øjet, hvorefter delene kunne grundes og males:

Det store dilemma var nu at beslutte om broklappen skulle limes fast i sin sænkede stilling, der passede med at vogne uhindret kunne køre ombord på færgen? Eller om det ville være ønskværdigt i visse situationer at kunne hæve klappen en smule, sejle færgen væk og lade lejet være i "venteposition?" At lave en "elektrisk" løsning ville umiddelbart være for meget at ofre på opgaven, da færgen i 99 pct af tiden alligevel ville ligge på sin vante plads.

Men reelt var der ingen tvivl hos modelbyggeren, når nu broklappen en gang var blevet bygget så detaljeret som tilfældet var og endda yderligere var udført "hængslet" - jo, så skulle den også kunne bevæges. Men hvad så med galgens filigrane wiretræk og diverse fastlimede hjul? Dette forholdsvist skrøbelige arrangement, skulle jo helst ikke kunne bøjes eller gå i stykker?

Efter en hel del grublen, slog det mig, at løsningen kunne være at installere et skjult anslag, der sikrede, at klappen ikke kunne sænkes ret meget længere ned end, at den var lige under niveau med færgens jernbanespor. Dette ville sikre, at wire-imitationerne ikke ville blive revet fra hinanden, hvis klappen ved en fejl "røg helt i bund".

Men hvordan så med den modsatte vej, dvs. at kunne hæve klappen op, uden at ødelægge wirerne? Jo, man kunne måske undlade at fastgøre ophalerstængerne i klappen og i stedet lave disse med en smule overlængde og lade dem glide frit igennem et lille hul i dækket - boret tæt ved øjebeslagene?  

Som skrevet, så gjort.

Først blev vinklen på klappen, når den lå pænt på færgens anslag i "snuden" vurderet:

Af fotoet ses, at klappen kun er ganske svagt hævet over vandret, så målingen er tilsyneladende ikke udført ved højvande i Havneby havn. Med klappen sænket lige en anelse under 0 grader, monteres nu en 3 mm rundpind imellem betonsiderne:

Efter en gang maling, er anslagspinden stort set umulig at se og samtidig afstiver den faktisk hele konstruktionen gevaldigt. I samme omgang boredes et par 0.7 mm huller gennem klappen - lige ud for de to øjebeslag, hvori ophalerstængerne så skulle kune glide frit. Så langt, så godt.

Men vi må skynde os at færdiggøre de sidste detaljer, inden spaltepladsen rinder ud. Og hele wire-systemet og kontravægtene mangler stadig at blive installeret, så der hersker stor travlhed.

I virkeligheden skal stålwiren (rød) som hver kontravægt hænger i, løbe over et hjul i overliggeren, herfra videre ned til hjulet på den øverste ende af ophalerstangen og igen tilbage op i overliggeren, hvor den så er fastgjort. Derved opnåes den tredobbelte virkning af vægten på hver kontraklods, hvilket mindsker størrelsen på spillet. Wiren til spillet er vist blå og begge af disse føres ned i samme side til et fælles spil.

Skematisk ser det nogenlunde således ud:

I model ville det forventeligt være særdeles besværligt (læs: umuligt) at få snoet den tynde sølvtråd rundt inde i gitterkonstruktionen, mens man samtidig skulle fastholde kontravægtene i den ønskede højde. Og ikke mindst undervejs undgå at ødelægge andre dele. Hm... mere pillearbejde.

Men det måtte bære eller briste. Det er overraskende vanskeligt at skubbe en tynd tråd igennem en gitterkonstruktion, så i stedet anvendtes et tykt stykke ståltråd, hvorpå wiren til kontravægten blev pålimet midlertidigt og efter få minutters tørretid, så kunne trækkes igennem tårnene. Keine Hexerei...:

Men ak, resultatet blev slet ikke pænt, da sølvtrådene er meget stive og således aldrig ville kunne formes pænt rundt om hjulene. Og undervejs i kampen lykkedes det naturligvis også at knække et bogstav af rederiets navn, suk:

Ud med al wiren igen og erstatte med en 0.3 mm kobbertråd, der er en hel del blødere at arbejde med. Og da først den stive sølvtråd, der illuderer midter-wiren til trækspillet er loddet i, begynder tingene at se mere korrekte ud:

Kobbertrådene kan forsigtig strammes op og loddes til overkanten af overliggeren og den overskydende tråd afklippes behørigt.

Puhh, nu er det i realiteten vel blot at få udbedret diverse mindre skader på malingen og så få lavet en sidste detaljering før galgen er klar. Så op på toppen med et nyt "S" og frem med det flydende "guld":

2 sortmalede kobbertråde pålimes det venstre tårn for at illudere wirerne ned til hejsespillet:

Mens limen hærder klargøres en rektangulær LED med tynde kobbertråde:

Denne monteres på en stump sortmalet plastcard midt under overliggeren. Trådene føres stramt ned langs bagkanten af det højre ben:

Hejsespillet tænkes placeret i et lille træskur ved det venstre ben. Dette fremstilles af plastcardstumper fra rodekassen:

Skuret malesi en pæn grøn farve og mens dette tørrer, fortsættes med udskæringen af dele til en ret moderne udseende vippebom. Igen er konstruktionen baseret på dele fra rodekassen, plus en stump ø1.5 mm plaststang på ca. 65 mm længde:

Tjah, sådan er modelbyggerens evige livscyklus: hele tiden forberede nye konstruktionsdele, samle disse og derefter male resultatet. Ret herligt faktisk, når man lige tænker over det.... Her er bommen allerede godt på vej:

En redningskrans ligger allerede klar til at blive hængt op på siden af skuret. Med 2 mm Tamiya tape afmaskes bommen, før de røde felter kan opmales:

Inden vi når til finalen, skal det manglende skinnestykke mellem færgeklappen og statsbanenettet tilpasses på længde og monteres. Den grå ledning til sporbesatmeldingen må naturligvis ikke glemmes: 

Slutteligt kan alle dele monteres på rette sted og der falder langsomt ro over modelbaneanlægget. LJ M32 er her ved at rangere personvognen B78 ombord på færgen M/F Lolland. Alt i alt, en smule epoke-ukorrekt, men i dagens anledning acceptabelt pga. af indvielsen af det nye færgeleje: 

Med dette kan færgegalgen og dermed det mest essentielle i færgehavnen lang om længe meldes klar til brug. Det fremgår vist tydeligt af artiklen, at opgaven med at samle og detaljere det flotte byggesæt fra Freja Modeller, har været en pænt stor udfordring for modelbyggeren og opgaven har samlet set taget i omegnen af et halvt år at fuldføre. Dels fordi erfaringen med at bygge i ætset sølv var særdeles begrænset, men også fordi elementerne til galgen er fremstillet uhyre detaljerede, hvilket på en eller anden vis er med til at presse modelbyggeren til at yde det alleryderste i detaljeringsprocessen. Ja, man kan bare ikke lade være...

Men samlet set, er bygningen af færgeklappen heldigvis forløbet meget bedre end jeg turde have håbet på, også selvom mange detaljer reelt blev udviklet og udført "on the fly".

Så endnu en hæsblæsende modelbaneartikel med henad 70 redigerede farvefotos er hermed slut. Men modelbyggeren har naturligvis meget mere i ærmet, så følg endelig med på www.NIELS-MODELTOG.dk.

Niels, september 2024

Gå til Anlægsbygning