Periodisk eftersyn af en domkirke
Det meste der anvendes i dagligdagen har det af naturlige årsager med at blive slidt og må derfor nødvendigvis løbende vedligeholdes for at kunne fungere. Dette gælder til en vis grad også for bygninger på modelbanen, der dog ikke direkte slides op af 1:87 menneskene, uanset hvor mange af sådanne man måtte have opstillet, men alligevel over tid har det med at blive lidt falmede, støvede og løse i limningerne. De fleste har nok oplevet at se forskellige bygningsdele, såsom vinduer, nedløbsrør og lignende pludselig være "faldet af" ens ellers så smukke kreationer og dette uden nogen dybereliggende grund. Og naturligvis opdages den slags irriterende "uheld" først når man er i gang med at fremvise sit elskede modelbaneanlæg for venner eller familie.
Som det er tilfældet med virkelighedens huse og biler, er det faktisk en god ide regelmæssigt at holde lidt øje med sin modelbanes tilstand og her tænkes ikke kun på det kørende materiel. Lidt løbende vedligehold af jernbanens omgivelser, kan spare megen frustration og behøver ikke være nogen uoverkommelig opgave. Et skarpt blik, evt. en lup og en lommelygte og 10 minutter af ens tid - så er man nået langt. Prevention is better than cure, som de siger på den anden side af Nordsøen og der er vel noget om snakken.
Og når et modelhus nu alligevel er pillet ud af sine vante omgivelser, er der jo ikke langt til at optimere lidt på udseendet. Eksempelvis ved at få tilføjet spændende detaljer, der oprindeligt aldrig blev til noget, men ellers ville have løftet den pågældende model til et andet og mere interessant niveau. Måske lidt ny og frisk epoketypisk maling af facaderne, eller hvad med en installation af en lækker elektronisk styret LED belysning i stedet for den klassiske glødepære i den gule fatning?
I indeværende tilfælde, var der tale om selveste Domkirken i Svenstrup, der kom en tur under kniven. Området lige syd for hovedbanegården, hvor kirken er beliggende har været længe om at blive "materialiseret", men i artiklen om to nye etagehuse til "Nørrebro-kvarteret", begyndte der langt om længe at tegne sig et billede af hvordan det hele en dag forventedes at se ud.
Her er anlægspladen så spartlet, slebet og klar til et par nye "kringlede" gadeforløb. Jeg tilstår gerne, at jeg altid har holdt af den slags "skæve detaljer", uden dog at kunne forklare helt hvorfor. Men sådanne er for mig et must på modelbanen:
Lige nu og her, drejer det sig som nævnt om at få byens domkirke passet bedre ind i omgivelserne. Med en "baghave" direkte ud mod jernbanen, må der nødvendigvis opsættes en eller anden form for afgrænsning af den indviede jord:
Fra rodekassen fremtrylles forskellige overskydende murstens-plader, der passende kan anvendes til cirka 2 meter høj mur:
Herfra er det så reelt en rimelig enkel rutineopgave at sammenlime elementerne og påføre lodrette stykker strips der skal illudere betonstolperne:
Jo, murens længde er passende. Det blå damplokomotiv er blot kørt i stilling for at sikre, at fritrumsprofilet på spor 1 er overholdt:
Muren patineres med cementgrå sokkel og en gang hvid på siden ind mod stationen:
På den langt mere synlige side mod domkirken, fyldes fugerne med cement og en række udvalgte mursten fremhæves med Vallejo wash, mørk blå, dyb lilla og grøn:
Inden den færdige mur opstilles, er det en god ide at få ballasteret spor 1. Dette udføres naturligvis på klassisk vis med mine yndlings-skærver nr. 4076 fra HobbyTrade:
En sidste detalje inden muren fastlimes langs sporet, er at påklistre forskellige typiske 1970'er reklamer:
Umiddelbart ser arrangementet en smule pudsigt ud, uden den "normalt" foranliggende kirke:
På den østlige side ud mod torvet, må kirken omkranses af et lavt og reelt helt overflødigt stakit. Af en eller anden grund ses den slags små afskærmninger dog ofte, måske som en slags "hertil og ikke længere" indikation? Jeg ved det ikke, men Faller leverer som så ofte før varen:
Stakittet samles i vinkel og males matsort:
Næste skridt er at udskære en passende bundplade til det lille diorama. 0.8 mm plastcard er fint til formålet:
Under opmålingen til bundpladen noteres, at et løstsiddende og dårligt tilpasset nedløbsrør (et klassisk Kibri-problem!) nødvendigvis må repareres. Montør Mortensen er ikke helt tilfreds med at skulle rode med den slags:
Efter opmåling og tilskæring af bundpladen, er det endelig tid til at se på mere kirke-mur. Fra Kibris sæt nr. 8657 "Kirchenmauer" udvælges forskellige stykker murværk og et par passende smedejernslåger:
Frit efter fantasien fremstilles en lav mur, afdækket med teglsten:
Der naturligvis kalkes hvid og efterfølgende patineres behørigt:
Mens kalken tørrer, kan der kigges på et andet længe udestående punkt, nemlig kirkeklokkerne. Allerede da domkirken i sin tid blev opført, var "lydkulissen" i form af et Busch "klokkemodul" købt hjem, men dette blev af uransagelige grunde aldrig blevet installeret. Lidt trist med en domkirke uden klokker...
Modelbyggeren omgås dog her sandheden en smule letsindigt, da han reelt godt ved hvorfor opgaven har været udestående så længe. Lydmodulet fra Busch (5765) indeholder mulighed for afspilning af 5 forskellige digitalt indspillede klokke-slag og spil, der aktiveres ved at kortslutte to poler ved den pågældende lyd. Med andre ord, er der lagt op til at modulet skal betjenes manuelt via en eller flere knapper, hvergang der skal "klokkes" i det - en løsning som jeg ikke syntes var særlig velegnet. Bedre ville være en art timerstyring, der kunne styre hele herligheden ganske autonomt, så efter en smule søgen på internettet bestilte jeg et par billige timere hjem fra Kina. Disse var til 12 volt og med justerbar indkobling af et galvanisk adskilt indbygget relæ. Så i princippet kan timerne styre tænd/sluk af en 230 V komponent, der ikke bruger for megen effekt. Her er delene sat op til den første test:
Diagrammatisk ser opstillingen således ud:
Den ene timer (A) giver cirka hvert 15 minut en kort impuls til "timeslagslyden" og den anden timer (B) sørger hvert 10'ende minut for, at der tændes op under et yndigt lille klokkespil. Frekvensen og ligeledes lydstyrken er valgt, så man kan holde ud at være i lokalet, uden straks at blive vanvittig.
Og ja - her sidder en del af læserne allerede og tænker hvorfor NIELS-MODELTOG dog ikke blot har valgt en Arduino eller lignende stump elektronik i stedet for at klistre en så besværlig løsning sammen. Tjah, jeg havde nu en gang lydmodulet liggende og de 2 timere kostede i alt 32,- kr inklusive fragt, så det blev altså vejen frem. Jeg har skam intet imod Arduinoer og man kunne sikkert let have fundet både softwaren til timerstyringen og lydfilerne på nettet, men nej - denne gang blev det the oldfashioned way.
Monteret på en lille finerplade og med højttaleren pillet ud af sit medfølgende og meget klodsede resonnanskammer, ser det hele nogenlunde spiseligt ud:
I stedet fremstilles af 1 mm plastcard et nyt ophæng til højttaleren, så denne lettere kan indbygges i det store kirkerum:
Vi forlader klokkerne for en stund og kigger i stedet på domkirkens belysning. I den oprindelige udgave blev der blot indbygget 3 seriekoblede LED lysekroner i det højloftede kirkerum, men dette lever slet ikke op til nutidens krav. Altså må der mere lys til.
De to klokketårne er heldigvis kun limet let på, så det er en rimelig let opgave at indbygge et nyt gulv, bestående af en kvadratisk stump 0.8 mm plastcard, hvori der kan fastgøres en micro varm hvid LED:
Herved vil der fremover kunne anes et svagt lys i hvert af tårnene, dvs. i højde med de fiktive klokker:
Som beskrevet i flere tidligere artikler, kræver LED belysningen en stump veroboard (hul-print) til at holde styr på de nødvendige ledninger, dioder og formodstande:
Også udvendigt på kirken har domprovsten i årevis savnet en passende belysning, især når han er kommet sent hjem i de mørke vinteraftener. De 2 ikke-funktionsdygtige væglamper omkring kirkens store indgangsparti må derfor lade livet til fordel for et par hjemmebyggede modeller:
Men det går som bekendt ikke altid som præsten prædiker og de lamper jeg havde valgt som udgangspunkt - nogle parklamper med mikropærer fra et for længst forsvundet internet-modelfirma - kunne alligevel ikke ombygges.
I stedet kiggede jeg i en anden rodekasse og faldt over nogle overskydende Auhagen lampe-imitater:
Sjovt nok var ombygningsopgaven til den ægte vare ikke særligt krævende. Et lille 0.8 mm hul skulle først bores i bunden af lampeglasset og så var det ellers bare at fastlime delene successivt, samt dække den røde ledning med lidt sort maling:
og vupti - en prisbillig og stilfuld væglampe (endda med indbygget spindelvæv):
Tilbage var blot at bore et par huller i murværket. De øverste en smule større pga. ledningerne:
Og så ellers fastlime de nye lamper:
Nårh ja, og så selvfølgelig tilslutte ledningerne til printet. I baggrunden ses den nye holder til højttaleren - monteret lodret i kirkens højre side. Skulle det senere vise sig nødvendigt at forbedre lydegenskaberne, kan der let eksperimenteres med at påsætte en art frontplade med huller el. lign:
Endelig kan lyset afprøves:
Formodstandene til væglamperne kunne nok tåle at have lidt højere ohm-værdier, men det er heldigvis ingen større opgave at ændre.
Mens loddekolben alligevel er fremme, ændres de to gamle glødepære-standerlamper på torvet foran kirken også til det nye LED design:
Efter den lille lysfest, hopper vi tilbage til selve kirkedioramaet. Først drysses græsplænen med siet og varmebehandlet muldjord:
Der er stadig et par synlige hvide områder, der må dækkes inden der kan såes græs:
Men med en elektrostatisk Grassmaster, er provstens nye plæne hurtigt på plads:
Simpel brun vandfarve er fortræffelig til at fremhæve områder af plænen, hvor der skal være godt "efterårsfugtigt":
Endnu en gang testes dimensionerne, så det sikres at bundpladen passer mod fortorvet og torvets flisebelægning. Og naturligvis også, at hullet i anlægspladen til de forskellige ledninger skjules inden for murene:
Ved større bygningsværker er det i reglen værd at ofre lidt penge på et eller flere store træer, der kan fremhæve og forskønne det pågældende projekt. I dette tilfælde er der tale om en 14 cm "Vogelbeerbaum" (almindelig røn) fra Fallers Premium træ-serie.
Det er nu kun enkelte detaljer, der udestår. En stump 0.5 mm plastcard tilskæres:
og bliver til en passende mindesten for et længst bortgået medlem af præstestanden:
Og her er den så - den ny-servicerede domkirke:
Klar til de næste mange år:
Niels, Oktober 2021
Gå til Modelbyggepladsen.