Det ny Svenstrup H - del 17

fortsat fra del 16

Det siges jo, at god gerning ikke kan gøres for tit, hvorfor vi begynder samme sted på mit modelbaneanlæg som i artiklen om byggeriet af færgelejet til M/F Lolland. Med andre ord på den endnu ret så ufærdige havn i den lille provinsflække Havneby. Heldigvis er der netop er blevet ryddet grundigt op i det østlige hjørne, hvor historien foregår:

Dagens første opgave bliver at få lagt en masse "tæppegrønt" som højdekompensation (skjul) for flere detaljer. Dels skal de ret uskønne kanter på c-skinnerne på kajområderne gemmes i mindst 2 lag grønt a hver 4 mm, dels er kajkanten for nuværende bevidst udført lidt for lav i forhold til vandlinien, dvs. med 2 x 9 mm krydsfiner og et enkelt lag grønt, dvs. samlet set omkring 22 mm:

Da højden skal ende med at være ca. 32 mm er det derfor bare at klø på med masser af grønt og dertil karton og tynde plastcardstykker som udjævning hist og pist. Ved fiskerihavnen laves en knapt så høj kajkant, således at den kommende vej hertil vil få en svag stigning op mod byen. Derved passer det hele også meget pænere til de mindre både, der skal ligge her:

Ja, masser af knappenåle må der til:

I den indre del af færgelejet er det tanken af bolværket skal bestå af støbte betonvægge. Sådanne er heldigvis hurtigt lavet af eksempelvis 0.75 mm plastcard-strimler i 32 mm højde:

Jeg valgte at varmlime kanterne på, men det er med at passe på ikke at holde limpistolen for længe på de enkelte flader, da pladerne ellers hurtigt begynder at bule. Således monteres der også betonplader rundt om fiskerimolen og efter spartling et par enkelte steder kan airbrushen og cementfarven findes frem:

Inspiration er altid godt, så det er bare med at komme ud i skala 1:1 og suge til sig. Her er modelbyggeren taget til det sydlige Langeland og har fundet dette herlige motiv i Bagenkop, hvor færgeruten til Kiel tidligere lagde til. Disse prægtige skibe var gennem årtier fyldt med glade passagerer, der nød sejlturen henover Østersøen og nok også det toldfrie salg. Men så kom Marianne Jelved til som økonomiminister og så sluttede den historie:

Nå, men molen er jo meget pæn med sin nedrammede spunspladebeklædning, så den ide nupper vi til modelbanen. Tilfældigvis lå der allerede et Faller byggesæt nr. 131012 "Kaimauer" på hylden:

Æsken indeholder lidt skuffende kun 2 stk kaj-elementer på samlet ialt 52 cm længde, så der må enten selvbygges eller investeres i endnu et sæt. Efter at have kortet en smule af højden, kan væggene limes på:

Mens der ventes på levering af de udestående dele, kan krydsfineren grundes med malermesterens bedste "blåvand":

Der findes utallige måder at imitere vand på modelbanen og alle modelbyggere har deres egen foretrukne metode. Min er uhyre simpel og består af billigt savsmuldstapet, der pålimes fladen med bagsiden opad og derefter males, så med stor fare for at ligne noget fra en Kjeld Petersen og Dirch Passer farce, findes en rulle med rutex frem fra 1980'er-gemmerne:

Heldigvis er opgaven ikke så svær, blot man har værktøjet i orden:

Jeg forestiller mig, at havnen er mest udsat af vind og vejr fra østsiden, så her tilføjes lidt ekstra, men dog moderat bølgegang. Med små stumper køkkenrulle og vævlim, laves således en række ekstra buler på vandet:

Små uregelmæssigheder i overfladen betyder intet i det store spil:

 Mortensen er vildt forbløffet - så er det altså alligevel sandt, at Jorden er flad! Her er i hvert fald kanten...:

Lige så såre, at tapetklisteret er tørt kan havoverfladen grundmales. I dette tilfælde med en ualmindelig hæslig mørkebrun akrylmaling:

Ja, det minder mest om noget rigtigt slemt og kønt er det bestemt ikke:

Så vi skynder os at klargøre en række mere vellignende farver. Burnt Umber, Titanium White og Light Green er de gennemgående kulører, mens sort og mørkeblå skal være med til at sætte accent'erne:

Straks begynder det hele at se lysere og væsenligt mere tiltrækkende ud:

Længst mod øst tones overfladen stigende mørkeblå for at illudere dybere vand, mens det hele imiteres mere mudret jo længere man kommer ind i selve havnebassinet. Det kræver lidt øvelse at ramme det helt rigtige udseende, men er vældigt inspirerende at udføre:

Hvor M/F Lolland skal ende med at ligge, får farverne næsten frit spil:

De sidste spunsvægge er nu endeligt blevet leveret og kan monteres i retning mod færgelejet: 

Og på den østre kaj kan entreprenørarbejderne gå i gang. Papirskabeloner danner grundlag for de endelige plastcard-overflader:

Det er med at være forsigtig med anvendelse af kontaktlim. Denne hæfter godt, men samtidig meget kraftigt og kan derfor let trække buler i pladerne. Almindelig hvid lim bør nok overvejes:

Med spunsvæggene følger en betonstøbt overkant, der ubetinget må males og "washes" inden montage:

Kanten har indstøbte huller til montage af de medfølgende pullerter, men modelbyggeren agter at placere disse med andre afstande end Faller ellers har tiltænkt. Så der må skæres lidt hist og pist:

Fiskeri-havnen har nu også fået pålagt en hård plast-overflade og konturerne af den smalle asfalterede tilkørselsvej er godt undervejs:

Mens noget tørrer, kan noget andet bygges og noget tredie males. Og der er nu gået et par døgn siden vandet blev påført, så det er blevet tid at lakere overfladen. Denne skal have mindst en 2-3 lag af en højglans lak, der gerne må ende med at flyde en ubetydelighed op af kajkanterne:

De "nøgne" betonkanter og skibene der skal lægge til, må naturligvis beskyttes mod hinanden. Tynde strimler træ fra kaffe-rørepinde er velegnede til den vandrette forskalling:

mens de lodrette pæle laves i fyrretræ i størrelse 4x4 mm. Mortensen fortæller her engageret om havneprojektet til en forbipasserende styrmand, uden overhovedet at ænse den stakkels arbejdsmand, der helt alene må losse de tunge stykker træ af den tyske godsvogn:

Ja, det er så her færgerne med tiden skal lægge til. Hvor dælen er færgegalgen forresten blevet af? Den blev da ellers opstillet i sidste artikel:

I forlængelse af fiskeri og lystbådehavnen har kommunen besluttet at opføre en lille betonmole, der kan beskytte fartøjerne mod de nævnte kraftige storme fra øst. Af 0.75 mm plastcard fra rodekassen bygges en ca. 10 cm lang og svagt buet kassekonstruktion:

der i første omgang males cementgrå:

Molen er hurtigt flikket sammen og sat på plads. Der er allerede her lagt en beskyttende bræmme af kampesten:

Den lokale sejlsportsklub er også straks gået i gang med at fremstille en ny bådebro til det lille hyggelige side-bassin:

Grillspyd er ganske velegnede til pælene, mens de forskellige planker stammer fra førnævnte rørepinde:

Træ er jo heldigvis nemt at få til at ligne træ, så med den rette "wash" går det hastigt fremad:

 Dog blev broen bygget lidt for højbenet i det første forsøg, men her ser det hele nogenlunde fornuftigt ud:

Vi går i land igen og fortsætter med asfaltarbejderne på molen. Der må naturligvis først kloakeres - dækslet her stammer fra aame's fortovssæt:

Med et 7.5 mm bor er det let at lave fordybningen til dækslet. Senere skal der naturligvis også sås masser af græs og marehalm på skråningerne langs vejen.

Imens arbejdes der andetsteds på at klargøre den lille strandbred. Bagkanten må således forhøjes en smule med et par stumper liste: 

Og endeligt ankommer en masse kubikmeter hvidt sand:

Havnevæsenet er også i gang, da der bla. skal opsættes forskellige pæle i vandet langs færgens indsejling. Først imprægneres disse behørigt:

Inden de samles til en duc d'albe:

Også langs færgens sider må der opsættes slingre-sikring på kajkanten. De store pæle beskyttes med en zinkafdækning på toppen:

Pælene afstives af kraftige pladeknæ, der er behørigt støbt fast i kajen:

Men hvad skal det her nu forestille?

Nej, nej, nej. Et kloakudløb - og så endda også et badning forbudt skilt her ved den fine nye strand. Skammeligt...

Vi skynder os indigneret videre og med udgangspunkt i ToDo-listen:

hopper vi videre til færgens opmarch-område Idet M/F Lolland som bekendt er en kombineret bil og jernbanefærge, må der laves et antal holdepladser til ventende køretøjer. Det må allerede nu erkendes, at der ikke er voldsomt megen plads til sligt formål, men på modelbanen har lidt jo også ret:

De fleste voksne danskere har nok prøvet at benytte en eller anden færgerute, men hvordan er det nu forresten, at en dansk færgehavn typisk ser ud? 

Tjah, her er eksempelvis Kragenæs på det nordlige Lolland, hvor der er opmarchbåse til hele to færgeruter, Femø og Fejø: 

Eller hvad med Bøjden Færgehavn, med lejet til Als helt til venstre i billedet:

Generelt bør der nok være god plads til det forventede antal køretøjer, der skal med ombord, samt en let og hurtig passage væk for de ilandkommende. En række parkeringspladser skader heller ikke. Desuden en bygning, hvor folk kan købe billetter og et hurtigt måltid mad, en avis eller måske blot en isvaffel, mens færgens ankomst afventes. Naturligvis med betjening af rigtige levende mennesker man kan kommunikere med (tale med). Vi befinder os jo som bekendt i 1970'erne, hvor begrebet "service" stadig er eksisterende. Nu om dage har djøfferne for længst rationaliseret al den slags væk...

Nå, men der lægges ud med en general asfaltering af området:

For at skabe lidt dansk vej-realisme, lappes der dog straks lidt på området:

Herefter kan arealet omkranses af et tyndt lag sandspartel (varmebehandlet sand, vand, hvid lim og en dråbe sort maling):

Et fortov rundt langs kanten af området sikrer fodgængerne mod de mange køretøjer: 

Opmarchbåsene for bilerne må naturligvis mærkes behørigt op. Mortensen er vist ikke helt tilfreds med det udførte arbejde:

Mens de to herrer småskændes om afstribningen, er fundamentet for den nye mandskabsbygning nu blevet støbt færdigt:

På den østlige del af havnen er man også klar til at lægge brosten mellem havnesporene. Selv brønddæksler er indtænkt på forhånd:

Med masser af hvid lim fæstnes pladerne på det grønne underlag:

Havnen skal naturligvis have et lille havnekontor. På brugtmarkedet, er denne for mange modelfolk ganske velkendte bygning erhvervet for et rimeligt beløb og skal blot tilpasses minimalt for at kunne anvendes til formålet:

Noget i den her stil. Lidt moderne byggeri skader ikke havnens samlede indtryk:

Men mere om havnekontoret på et senere tidspunkt. For der mangler stadig en del detaljer, eksempelvis noget passende gelænder rundt omkring broklappen. Sikkerhed frem for alt:

På samme vis, må der nok hellere også opsættes et hegn mellem jernbanesporene og færgehavnens offentligt tilgængelige område.

Trådhegn i passende højde kan købes færdigt eller man kan fremstille det selv af f.eks. plastprofiler og tyl. Jeg valgte her et Busch produkt nr. 1017, da dette trådnet forekom passende filigrant til opgaven: 

I stedet for de medfølgende runde stolper, fandt jeg noget 2x2 mm plastprofil, der først blev primet og malet cement-gråt. Ved hjælp af en simpel papirskabelon, blev nettet fæstnet til de første 3 stolper med sekundlim:

Mens limen hærdede var det belejeligt at klargøre et par lygtepæle til færgehavnen. Viessmanns LED buelamper med stik-sokkel er ganske nydelige, men kan alligevel altid optimere lidt på tingene. Så masten får lige en gang galvanisering med Vallejo 71.065:

Banemarkeringerne må naturligvis udføres med numre, så billisterrne ved præcist hvor man skal holde og vente. Jeg havde ikke lige noget 10 mm Letraset i hvid på lager, så tallene blev først påført vejen  i sort:

og efterfølgende hvidtet forsigtigt med en pensel i størrelse 00:

Og her er færgehavnens nye faciliteter så kommet i brug, selvom der ser ud til at herske en smule begyndervanskeligheder:

Kort før artiklens deadline dumpede der en lille æske med laserskårne udsmykningsdele ned i webmasters postkasse. Blandt andet med disse nydelige borde/bænkesæt:

Disse passer perfekt til området foran iskiosken lige ved siden af færgelejet , så stor tak til Jørgen Steff for det tilsendte. Først må der naturligvis sås græs og sættes et passende stakit op:

inden de is-hungrende gæster kan lukkes ind:

Når der køres vogne ombord på færgen går al anden trafik i stå:

Vi springer lidt tilbage, for den nye badestrand er ej heller helt færdig. Med græslim:

og en Grassmaster, er der dog hurtigt plantet masser af marehalm. Der er her anvendt NOCH 12 mm wildgrass:

Vi skal til at slutte, så her følger et sidste vue over området, der har været berørt i artiklen. I realiteten er der blot tale om en brøkdel af modelbaneanlægget på ca. 100 x 50 cm:

Således er vi nået til vejs ende - denne gang med den 17'ende artikel i rækken. Heldigvis er der stadig masser at bygge og berette om så husk, at du altid er i trygt og godt selskab på disse sider!

Med andre ord, følg løbende med på www.NIELS-MODELTOG.dk.

Niels, oktober 2024

Gå til Anlægsbygning